|
|
Post by Camille Thomas on Dec 28, 2014 14:01:28 GMT 1
Cam sukkede efter en lang skoledag og trak tasken længere op på skulderen, da hun gik ned ad kældertrappen til Slytherins opholdsstue. Lektierne vejede tungt i tasken, og det var tydeligt ud fra slangens opgivende ansigsudtryk, at det ikke var noget, hun havde lyst til at lave. Ganske målrettet satte Cam kursen mod pigernes sovesal uden at se sig omkring, men da fangede hun et par lyse krøller i øjenkrogen, og et skævt smil fandt frem til hendes læber. "Alastair," sagde hun, idet de mørke øjne fandt den anden, og fødderne satte kursen hen mod kollegiekammeraten. |
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 28, 2014 14:29:09 GMT 1
Alastair havde været oppe hele natten. Der var sket ting, de fleste ikke værd at snakke om, men sådan var det altså endt. Dagen havde ikke været så hård igen, men Alastair kunne godt mærke at han ikke rigtig havde sovet i firetyve timer.
Derfor stønnede han også højlydt da en vis person pludselig satte kursen mod ham. Camille kunne være sjov nok at snakke med, hvis han havde overskudet - det stod det bare lidt småt med lige nu.
"Camille.." Sagde han blot, de havde kendt hinanden for længe til at være på efternavnsbasis, "kan du ikke lige finde nogle andre at irritere i dag?"
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 28, 2014 22:25:14 GMT 1
Cam hævede fornærmet øjenbrynene, og smilet forsvandt kortvarigt fra de fyldige læber. "Og hvad nu hvis jeg ikke havde tænkt mig at irritere dig?" spurgte hun en anelse tørt og slog sig ned ved det bord, Alastair sad ved. Ved et planeret uheld smed hun tasken på gulvet, så den ramte den andens fod, og heksen formede et undskyldende smil. "Hovsa," grinede hun og lænede sig derefter tilbage i stolen med blikket rettet mod hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 28, 2014 22:51:00 GMT 1
Alastairs ansigt var ikke den sædvanlige skønhedsåbenbaring. Hans øjne sad dybt over et par mørke rande og hans hud var lidt på den blege side generelt. Han så træt på Camille og så over hendes skulder på uret bag hende. Kun et par timer til aftensmad og så kunne han med al rimelighed smutte i seng snart derefter.
Da en taske ramte hans for, rettede han sine knyttede øjenbryn mod klassekammeraten.
"Det er totalt mobning det der.." mumlede han irriteret, "Jeg burde melde dig.."
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 28, 2014 23:10:24 GMT 1
"Årh. Har du haft en hård dag eller hvad?" sagde hun uden at forvente et svar og foldede armene foran brystet. Et drillende smil spillede nu på hendes læber. Før havde hun været totalt klar til at tage en lur, men nu følte hun sig nærmest frisk.
"Du ser faktisk lidt træt ud," tilføjede Cam oprigtigt efter at have betragtet Alastairs ansigt nærmere og hævede øjenbrynene en anelse.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 0:11:52 GMT 1
Alastair var glad for at formaliteterne var ude af verden og at de nu var nået til fasen hvor at de lod som om at de bekymrede sig for hinanden. Camille virkede dog ikke fuldkommen sarkastisk og måske fordi han var træt, tillod Alastair sig at tro at hun rent faktisk mente det.
"Fik ikke sovet så meget i nat.." sagde han og gabte som for at demonstrere sin pointe, "Vi var et par på natterend. Prøvede at finde vejledernes badeværelser. Det gik lidt galt.."
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 0:18:54 GMT 1
Cam rettede sig interesseret op, da Alastair nævne noget med en natterend. "I skulle da bare have inviteret mig, så ville det have gået som græskarjuice til en børnefødselsdag," sagde hun med et bedrevidende smil, men lod ikke den anden svare, før hun undrede sig og mere eller mindre afslørede, at hun faktisk heller ikke vidste, hvor det lå: "Hvad skulle I på vejledernes badeværelser?"
Cam satte den ene albue på bordoverfladen, så hun kunne hvile hånden i håndfladen. De mørke øjne så afventende på den anden.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 0:38:33 GMT 1
Alastair fnøs. Han tvivlede på at en ekstra person kunne have gjort nogen forskel, uanset hvor meget græskarjuice de havde medbragt. Det skulle ikke undre ham om kun vejledere kunne finde det.
"I mit tilfælde, se hvor de var.." sagde han og støttede kinden på sin hånd. Nu var der ikke så længe til aftensmaden, kun 3 minutter mindre end sidst han havde kigget, "om de var.."
"De andre virkerede mere interesseret i rygtet om en vandhane med ingefærøl." Sagde han og trak på skuldrende, en slatten bevægelse.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 0:51:14 GMT 1
Cam hævede øjenbrynene ved Alastairs svar. "Det lyder da også kedeligt - jeg ville langt hellere se til hanen med ingefærøl end vejlederne," sagde hun og forestillede sig badeværelserne som det bedste sted på Hogwarts.
"Hvad gik galt?" Den unge heks var en nysgerrig sjæl, og hun var ikke den type, der lagde skjul på det - hvis ikke det var sladder om drenge og kjoler, ville hun vide alt.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 0:55:14 GMT 1
Alastair skulle til at sige at han da bestemt heller ikke var interesseret i at se på vejlederne, men klappede i da han indså at det vist ikke var helt sandt. I stedet pillede han lidt ved sit slips som om at han kunne tage sig sammen hvis bare han strammede det tilstrækkeligt.
"Det vil du ikke vide.." Svarede han kryptisk og så ud over opholdsstuen.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 1:06:06 GMT 1
Cam fik et utilfreds ansigtsydtryk, da Alastair ikke svarede så lige til, som hun havde ønsket. Ganske hurtigt fik hun knyttet den ene hånd og gav den anden et velplaceret slag på skulderen. Det var en af hendes dårligere vaner - at slå.
"Hvis jeg ikke ville vide det, havde jeg ikke spurgt," sagde hun med en tørhed der kun opstod så pludseligt, fordi det var Alastair som sad foran hende.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 1:31:33 GMT 1
Alastair så egentlig sig selv som en ganske venlig type, men der var bare noget ved Camille Thomas der bare.. Uff. Især.. Især når hun brugte den stemme der, som om det var ham der var dum.
"Jeg prøver at fucking skåne dig, Camille." sagde han brysk og kørte irriteret en hånd igennem sit hår. Han kunne ikke helt håndtere denne her diskussion hvis han også skulle have hår i ansigtet samtidig.
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 1:41:30 GMT 1
Cam hævede brynene og fnyste et grin. "Skåne mig? Siden hvornår er jeg blevet en sart sjæl?" Hun lænede sig tilbage i stolen igen og krydsede armene foran sig. Det irriterede hende, når Alastair behandlede hende som en lille pige - det var som om, at han bare bad hende om at slå ham alt flere gange.
"Og tal pænt," tilføjede hun med et smørret smil med blikket hvilende på krøltoppen.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 29, 2014 1:52:26 GMT 1
Alastair rystede bare på hovedet. Han talte ikke bare upænt, det var bare at når han blev lidt opildnet så strålede noget at det irske igennem og det betød uundgåelig brug af bandeord som interjektioner.
"Jeg gider ikke tænke på det.." erklærede han og smækkede demonstrativt begge sine ben op på bordet foran dem og lænede sig tilbage i stolen.
"Der er snart aftensmad.." Uddybede han efter lidt tid, "og det ville være nedern at miste appetiten."
|
|
|
|
Post by Camille Thomas on Dec 29, 2014 2:07:48 GMT 1
Cam fnyste for sig selv og betragtede ham slå benene op på bordet. Selv rykkede hun lidt tilbage i stolen som for at gøre det mere behageligt for sig selv.
"Så slemt kan det da ikke være," mumlede hun for sig selv, men gad ikke vade rundt i det mere. Det var for kedeligt. "Men så er det jo godt, at vi ses ofte," tilføjede hun muntert og smilede til den anden, "selvom det var lang tid siden, vi lavede noget sjovt."
|
|
