Fangeleg

[Kenna F. Kinnaird]

Matthew Parker
19. december, 2109

Efter en omgang kispus med de mange gæster, der virkelig var en auror værdig, befandt Kenna sig endelig alene med Matthew, uforstyrret af kedsommelige elementer. Det havde været noget af en ustabil flyvetur tilbage fra slottet til Hogsmeade, men spændingen og den bratte fysiske nærhed havde ikke gjort hende mindre opildnet. Dødsangst havde hun ikke meget af, men det var alligevel nok sidste gang hun red en enpersons kost to mennesker og hun var tilfreds, da først hun kunne hænge den på plads i skuret udenfor sit hjem. En munter lyd forlod hende, som hun strøg fingrene igennem det vindblæste hår og vendte sig imod sin gæst.

"Kom," opfordrede hun, som hun slog med hovedet og begav sig hen til døren. Hun stak nøglen i låsen med et hvisket kodeord og lagde en finger imod læberne, da hun drejede sig halvt. Den ældre troldmand, der boede i underetagen, var ganske vist smådøv. Kenna havde dog ikke lyst til at vække ham nu uanset hvad og gik stille ind af døren og op af trappen i den forventning, at Matthew ville følge med. Hun havde ingen skrupler med den glimrende udsigt han fik på vejen.

[Matthew Parker]

Efter en kort svingom med Agnes og et par andre, der så ud til at savne selskab, havde Matt være begejstret for endelig at nå frem til det, hele aftenen havde ledt op til siden den lille måneskinstur med Kenna - at tage med hende hjem. Flyveturen havde heller ikke just været behagelig, men med tanke på, hvad den kunne føre til, var det udholdeligt. Desuden gav det ham en undskyldning for at holde om hendes slanke skikkelse, mens de sad klistret op ad hinanden, med hendes fødder på hans under turen hjem.

Med et nik som svar, fulgte Matt efter hende, da Kenna lukkede op for dem. Han havde ikke et voldsomt behov for at snakke alligevel, og trådte tavst ind, for at bevæge sig dybere i huset, og op ovenpå. Selvom han altid havde betragtet sig selv som gentleman, havde alting også sine grænser, og Matt fandt klart sin, da Kenna mere eller mindre bevidst placerede sin velformede bagdel direkte foran hans syn. Damn. Et selvtilfredst smil sitrede i hans mundvige.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna gik ikke ligefrem og svingede med hofterne op af trappen, men hun kunne på den anden side ikke lade være med at se sig kort over skulderen med et svagt smørret smil, før hun løb det sidste stykke op af trappen og standsede for at låse sin egen dør op. Hun smuttede indenfor i den lille lejlighed og stoppede op ved stumtjeneren med blikket på sin gæst, imens hun knappede kappen op og hang den på plads.

Der var ikke rigtig noget at sige. De vidste begge to hvorfor de var der og der var intet formål med at lade som om eller give sig til at tilbyde ham whiskey eller vin som en del af en dans om den varme grød. Hun løsnede sit sjal og endte stående med hænderne over det bælte, der holdt hendes løstsiddende bluse på plads.

[Matthew Parker]

Efter at have ventet tålmodigt, som døren ind til Kennas eget sted blev låst op, smuttede Matt selv ind ad den åbne dør. Hurtigt fik han fulgt hendes eksempel og hang sin kappe ved siden af hendes på stumtjeneren. Blikket hang på værten, som han vågent fulgte.

Ord var overflødige. De vidste begge, hvad de ville, og hvorfor han havde siddet og lade sine store plader kvases af hendes på den noget ustabile enmadskost hele vejen til Tudselommen, og det var ikke for at fortsætte med at kredse i cirkler som katten om den varme grød. Hans blågrå øjne gled skamløst over hendes krop for at ende ved hendes øjne. Smilet var begrænset til en lille trækning i den ene mundvige, som han studerede hendes ansigt, som han tog et skridt frem mod hende og fik tilbagelagt afstanden mellem dem.

Selvom Kennas kropssprog ikke just var subtilt, og han heller ikke just var et barn længere, brød Matt sig ikke om afvisninger. Lige så meget som han havde lyst til at skubbe hendes krop tilbage mod væggen og lade sin tunge indtage hendes mund, lå der stadig en mulighed for afvisning. I stedet strøg han blidt en lok af hendes mørke hår væk fra hendes ansigt. Der var ingen tvivl om, han gerne ville ende i hendes seng før snarere end senere, men han ville heller ikke sætte hende i en situation, hvor hun følte sig presset eller trængt op i en krog.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna holdt vejret et øjeblik, før hun tog en hurtig indånding og hendes mundvige sitrede over det lille kærtegn. Hun løftede blikket til Matthews lyse øjne uden at tilte hovedet tilbage og betragtede ham, som hun gav sig til at løsne bæltet.

Lettere tør i munden, men ikke det fjerneste i tvivl om hvad hun gerne ville, fik hun det op og lod det falde på gulvet, så blusen hang løst fra hendes skuldre. Hun rakte frem imod ham og hægtede sine pegefingre ind under linningen på hans bukser, så hun kunne trække ham helt tæt på sig i en enkelt bevægelse og samtidig kræve hans læber.

[Matthew Parker]

Matthews blik landede på Kennas fingre, som de løsnede bæltet. Uden et ord fulgte de bæltets rejse ned på gulvet, før han igen fandt hendes øjne ed et tilfredst smil. Følelsen af hendes slanke fingre mod den sarte hud over buksekanten fik en dyb brummen frem fra hans hals. Et skridt fik bragt ham helt tæt på hende, som han besvarede hendes kys.

Matthews hænder søgte langsomt om hendes liv. Hendes varme krop var behagelig mod hans håndflader, og han søgte forsigtigt ned over hendes lænd mod den bagdel, han kort forinden havde betragtet. Fingrene fandt frem til blusens kant, som han en anelse tøvende fulgte, som han prøvede at finde ud af, om det var usikkerhed eller mangel på overbevisng om hendes villighed. Prøvende trak han op i stoffet.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna gav sig lidt under Matthews hænder, imens hendes egne gled langs kanten på hans bukser, løsnede skjorten et enkelt sted og undersøgende lod fingerspidserne strejfe varm hud indenunder. Hun brød langsomt fri af kysset og løftede sine arme i vejret, så han kunne trække bluse af hende. Ublufærdig og klar over hvad hun selv ville, spejlede hun ham, som hun gav sig til at knappe hans skjorte op, uden at slippe ham med blikket.

De stod ganske vist på gangen, men hun havde ingen andre mennesker hun skulle tage hensyn til og manden kunne virkelig ikke forblive påklædt. Ikke hvis hun havde noget at sige.

[Matthew Parker]

De stod tæt nu, og Matthew kunne tydeligt mærke varmen fra hendes krop, der strømmede mod hans. Søgende så han ind i Kennas øjne, følte sig en smule beruset, mens hver detalje ved hendes ansigt nådesløst indprentede sig i hans bevidsthed. Det havde været sjovt at trække tiden ud ved juleballet, men nu stod de her, så tæt.

I en glidende bevægelse fik han befriet hendes kønne skikkelse for blusen. Hendes fingres vandren ned langs hans overkrop, mens knapperne blev åbnet en for en, spredte et umiskendeligt smil på hans læber. Kenna var en smuk kvinde, og han var overordentligt tilfreds over at kunne lade blikket glide skamløst over hendes næsten afdækkede overkrop.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna var ikke genert. Hun smilede skævt over Matthews temmelig åbenlyse blik, før hun sænkede sit eget til hans overkrop og fik den sidste knap op. Tungespidsen fugtede hendes læber, som hun krængede skjorten ud over hans skuldre og med det ganske effektivt kom helt i nærkontakt med hans varme krop igen.

Skjorten endte på gulvet og Kenna endte med at strække sig op og kysse Matthew. Da hun, lettere stakåndet, trak sig væk igen, havde hun atter hægtet en finger indenfor hans bukselinning og gik bagud, imens hun hev ham med. Et selvsikkert smil trak op i hendes mundvige, som hun nåede døren til sit soveværelse.

[Matthew Parker]

Matt kunne ikke tilbageholde et drenget smil ved synet af Kennas tungespids, der strøg over hendes læber. Han var sikker på samme sult lå i hans blik, som det lå i hendes, og han lod hende hellere end gerne sætte tænderne i. Hurtigt fik han hjulpet skjorteærmerne det sidste stykke ned og smed stoffet fra sig på gulvet. Hans hænder fandt per automatik rundt om hendes talje, og trak hende helt tæt i et længselsfuldt kys. Hun var en syndig lille fristelse, og Matt gik hellere end gerne med hende dybere ind i syndens hule.

Matt fulgte med hende ind mod det, der måtte være døren til soveværelset. Deres korte kropskontakt havde været varm og behagelig, og der lå løfter i luften. Det var alt for nemt at forestille sig hendes nøgne figur tæt mod hans egen. Der lå noget drenget i hans ansigt, da han opfordrende hævede øjenbrynene mod hende. Det var ikke det, han havde forventet at bruge aftenen på, men Kenna havde været en dejlig overraskelse.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna standsede et kort øjeblik ved den lukkede dør, fik den åbnet uden at vende sig og fortsatte ind med blikket låst fast på Matthew og en ulmende fornemmelse i mellemgulvet. Hun plejede ikke at tage tilfældige mænd med sig hjem, men det var bare noget over den oprørske, indignerede mand, der var anderledes. Hun kunne godt lide anderledsheden og var ikke sen til at række ned og spænde hans bælte op, imens hun så ham i øjnene.

Mugglertøj var mugglertøj. Hans var ikke så væsensforskelligt fra magikeres at hun ikke kunne finde ud af at få ham ud af det. Hun lagde hovedet lidt på skrå og kyssede hans hals, imens hendes fingre fumlede med knapper.

[Matthew Parker]

Det var svært at holde iveren tilbage som øjeblikket udfoldede sig. Kennas fingre som de dansede ned ad hans overkrop og gav sig til at åbne hans bælte, satte hans blod i kog. Selvom hans hænders tålmodige berøringer ikke havde forandret sig, føltes bukserne pludselig lidt strammere. Følelsen af hendes læber mod hans hals fik fremkaldt en dyb, tilfreds brummen.

Bestemt skubbede Matt hende ind i rummet. Ganske rigtigt, hendes soveværelse. Tanken om, at han var inde i en aurors soveværelse fik en varm følelse af selvtilfredshed sendt gennem hans væsen. Han var forbudt område, hvis Kenna nu tænkte på sin karriere, men han for hellere end gerne vild i syndens hule med hende. Matts varme hænder havde fundet vej til hendes lænd, der blidt blev kærtegnet, til han nåede ned omkring stoffet, der lå mellem hånd og hendes bagdel. Prøvende bevægede hans fingre sig ned over hendes nederdel, der blev trukket lidt ned af tommelfingeren.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna havde ikke haft mere end en enkelt mand inde på soveværelset i det halve år hun havde haft muligheden, men tanken var en hun nægtede at lade dominere, som hun trådte bagud og løftede blikket til den høje, karismatiske rebel. Hun fugtede læberne og krængede hans bukser af, indtil de af sig selv faldt til jorden og efterlod ham i en ganske prekær situation.

Det trak lidt i Kennas mundvige, som hun hævede et øjenbryn af ham, ganske ublufærdig, på trods af situationen. Hendes forsøg med ikke at lade en indre stemme komme til ordre gik temmelig godt. Det hjalp at Matthew var pæn uden tøj på.

[Matthew Parker]

Matts øjne fandt Kennas, som hun fik trukket hans bukser ned. Kortvarigt fulgte han hendes blik ned af sig selv. Han skammede sig ikke over at føle den tydelige tiltrækningskraft, heksen havde, også selvom resultatet af dette havde været temmelig påfaldende. Han trøstede sig dog med tanken om, at det var gengældt - ellers havde han nok ikke været i hendes soveværelse.

Med en fod til at holde både bukseben og sokker nede, fik han hurtigt befriet sig for bukserne, før Matt vendte tilbage til sit eget projekt. I en blid bevægelse trak han Kennas nederdel ned, fulgte den rejse over hendes krop med et tilfredst smil. Hans fingre fandt vejen til hendes hofte, før han trak hende ind til sig igen - indtog hendes læber.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna trådte ud af sin nederdel og slap en dæmpet lyd ind imod Matthews læber, som de stod helt tætte, efterhånden så afklædte at værelsets kulde var mærkbar og fik en enkelt kuldegysning til at vandre op langs hendes rygrad og svaje lidt ind imod ham. Hun trådte bagud og hev ham med sig imod sengen. Heldigvis var hun slet ikke ordentlig nok til at have sengetæpper at beskæftige sig med. Dynen lå lidt klumpet i den ene side og puder var spredt op mod hovedgærdet, to af dem faldet på gulvet og ikke samlet op igen.

Hun stødte knæhasen imod kanten og dumpede ned at sidde, før hun skubbede sig længere ind med blikket intenst på Matthew og en sugende følelse i mellemgulvet.