|
|
Post by Hector Attwater on Dec 27, 2014 15:53:56 GMT 1
25. december 2109
Hector var endelig blevet løsladt efter en lang og dræbende afhøring, hvor han havde været så tæt på at bide Coppernan at han næsten ikke kunne genkende sig selv. Han havde troet at han kunne være en varulv uden at skade andre, men nu var han ikke så sikker længere, måske ministeriet havde ret, måske var han bare et bæst der skulle lægges i lænker. Da han var blevet sluppet fri havde hans første indskydelse været at tage langt væk fra Hogsmeade og dette sted endte med at blive Godricdalen. En høj lyd fyldte den stille julefejrende by da han ankom og han landede lige foran statuen af James og Lily Potter. Han så på dem med et sørgmodigt blik, inden han trak hætten over sit hoved og forsøgte at skærme sig mod den kolde vinterblæst. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre nu, men så huskede han sin juleaftale med Maggie og gik hen mod hendes forældres hus. Da han nåede til hendes dør bankede han ikke på med det samme, men stod og stirrede ind af vinduet og betragtede de komfortable omgivelser indenfor, der virkede helt fremmede for ham nu. Cellen havde ikke ligefrem haft en hyggelig indretning. Til sidst bankede han dog på en enkelt gang, men da der ikke blev åbnet tog han i døren, som var låst og forsøgte så at banke på en gang til. Blæsten tog derefter fat i Hectors hætte og blæste den væk fra hans ansigt, mens han så ind af vinduet igen. |
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 27, 2014 18:52:13 GMT 1
Efter et par lange dage, var Abbey-huset relativt hurtigt gået til ro. Det gjaldt også for Maggie og da det bankede på døren, sov hun allerede. Det var dog hendes værelse der var tættest på, så det var ikke unaturligt at det var hende der hørte lyden først og søvndrukkent forsøgte at forstå, hvad det var der foregik.
Groggy og kuldskær krøb hun ud af sengen, slog en varm, strikket trøje omkring sig og trippede på bare tæer ud i det mørke køkken og videre ud i gangen. Hun havde sin tryllestav i den ene hånd - ikke fordi hun regnede med at det var nødvendigt - bare for en sikkerheds skyld og hun startede da også med at kigge ud bag det lille gardin i vinduet, ved siden af døren.
Synet af Hector på den anden side af døren fik et overrasket udtryk til at forplante sig over hendes ansigt og det tog hende pludselig ikke længe at få låst op og åbnet hoveddøren. Det var iskoldt udenfor og Maggies ben var bare, men hun tog sig ikke af det, som hun instinktivt trådte frem og slog armene om halsen på varulven i et tæt kram. "Jeg troede, at der var sket dig noget."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 27, 2014 19:03:13 GMT 1
Hector smilede træt ved synet af Maggie i døren og rystede på hovedet. "Nej jeg har det fint. Du ved hvad jeg plejer at sige, jeg har set værre ud før" Han lagde armene om hendes spinkle krop, men var alt for træt til at give hende et egentlig kram. Efter den behandling han havde fået de sidste par dage var hendes omsorg en smule overvældende og han spurgte sig selv om han egentlig havde fortjent det efter at have efterladt hende til ballet uden at sige et ord. "Havde du en god fest?" Spurgte han og trak sig lidt væk for at se hende i øjnene.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 27, 2014 19:19:18 GMT 1
Maggie trak Hector med indenfor i varmen i det øjeblik, hun igen havde sluppet ham. Det var ikke værd at fryse og hun lukkede og låste døren forsvarligt bag ham. "Det var fint, men jeg anede ikke, hvor du var blevet af," konstaterede hun med en svagt spørgende undertone. Hun havde hørt om optrinnet, men vidste ikke, hvad der var sket i kølvandet på det.
"Kom med," kommanderede hun mildt og fortsatte ud i køkkenet for at sætte en kedel til te over, efter at have slået let på en olielampe med spidsen af sin tryllestav.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 27, 2014 19:29:56 GMT 1
Hector følte sig hjemme i Abbey huset og smilede nostalgisk mens han fulgte med hende ud i køkkenet. "Nej, jeg ventede på dig men.. jeg stødte ind i din afdelings hovedassistent i stedet" Han satte sig tungt ned på en stol ved væggen og følte sig pludselig utrolig træt. Han havde været alt for bange til at sove mens han havde været i ministeriets varetægt og selvom han vidste han måtte forklare sig selv, kørte alt det der var sket rundt i hans hoved uden at give kronologisk mening.
"Hvor meget har du hørt?" Spurgte han og skar en mindre grimasse da han rettede sig op. Hans ryg gjorde stadig en smule ondt efter tumulten til festen, som hans krop ikke havde formået at finde energi til at hele endnu.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 27, 2014 19:34:30 GMT 1
Maggies blik fløj op over Hectors ord og på et øjeblikket blev blikket hårdt i temmelig stor kontrast til det ellers oftest milde udtryk. Hun spændte lidt i kæben og mumlede noget, der ikke virkede videre pænt. Hun havde en ting eller to at sige om hovedassistenten, men det kunne risikere at koste hende jobbet hos ministeriet.
"Ikke meget," svarede hun opgivende og fandt en kop frem. Hun rynkede på brynene og så alvorligt på Hector. "Hvad skete der?"
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 27, 2014 19:48:50 GMT 1
Hector så undersøgende på hende og smilede lidt over deres delte holdning til hendes overordnede. Det var sjældent han så hendes blik blive så hårdt, men han havde på fornemmelsen hvorfor, Coppernan var ikke ligefrem en sympatisk mand.
"Froggenhall og en anden lærer tog sig af hele optrinnet, men så dukkede Coppernan op.. Han tog min tryllestav, som lå på gulvet.. og jeg blev nødt til at følge med ham for at få den tilbage.. så det gjorde jeg.. det var der jeg ventede på dig." Han strøg hænderne hen over ansigtet og op gennem sit hår mens han rynkede sine øjenbryn.
"Han forsøgte at få mig til at indrømme at jeg havde angrebet eleven.. og da jeg nægtede.. smed han mig i en celle.. og de lod mig gå i aftes efter endnu flere spørgsmål.. i det mindste fik jeg min tryllestav tilbage.. " Forklarede han og skar en grimasse, mens han stønnede af smerte. Han forsøgte virkelig at tage sig sammen, han kunne ikke blive ved med at tære på Maggies omsorg, men han var alt for udmattet til at formå ikke at vise det.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 27, 2014 22:02:38 GMT 1
Maggie så direkte ukomfortabel ud. "Det er jo mishandling," mumlede hun vredt og fyldte urter i koppen med lidt mere kraft end der egentlig var nødvendigt. Hun så temmelig sammenbidt ud da hun gjorde det.
Hun besluttede sig dog for, at det nok ikke gjorde Hectors dag bedre at hun rodede op i det og tog i stedet tuden af kedlen, så den ikke hylede op og vækkede huset. Hun så tilbage på Hector. "Jeg er glad for, at du kom her. Jeg er sikker på, at du kan blive så længe det er nødvendigt.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 27, 2014 22:45:30 GMT 1
Hector smilede lidt ved synet af hende, hun var kær når hun var vred og han formåede derfor ikke at dele hendes forargelse. Han var desuden alt for træt til at blive vred og han var bange for at de tendenser han havde haft overfor ministerierotten ville blusse op i ham igen, hvis han gav sig selv lov.
"Tak Maggie, jeg beder dig altid om for meget.." Bemærkede han og gnubbede sine øjne med en træt grimasse. "Det er sådan en lettelse at se et venlig ansigt igen.. jeg troede jeg ville blive skør et øjeblik.. men nu er det hele overstået og Coppernan fik i det mindste ikke en tilståelse ud af mig, selvom jeg nu også både er kriminel og varulv." Han smilede bedrøvet og rettede sig lidt op. "Men i det mindste har jeg en seng at sove i i nat" Han rejste sig op og gik hen til hende og så hende i øjnene med et varmt smil.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 28, 2014 15:03:32 GMT 1
Maggie blødte en anelse op i et smil og sukkede lavmælt. "Det er hvad man har venner til," sagde hun bestemt, som vandet kogte hun tog kedlen af, for at hælde det over urterne i den ene kop. "Det er en beroligende blanding. Så sover du bedre," forklarede hun, som hun rakte den over til ham og satte kedlen tilbage på komfuret.
Da rynkede hun lidt på brynene og så tilbage på Hector over den ene skulder, da han kom hen ved siden af hende og vendte sig mod ham. "... Hvad mener du med kriminel?"
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 28, 2014 15:12:52 GMT 1
Hector tog imod koppen inden han rejste sig og lænede sig mod køkkenbordet. "Jeg er ikke helt sikker på hvad de har skrevet, men de har registreret min forseelse og ladet mig slippe med en advarsel. Coppernan vil ikke lade mig gå igen hvis jeg kommer i en lignende situation. Han ville smide mig i Azkaban hvis han kunne" Han så bittert ned i tekoppen og rynkede sine øjenbryn. "Et øjeblik troede jeg at jeg aldrig skulle se dig igen" Bemærkede han og bed tænderne sammen for ikke at bryde sammen i gråd og bandede indvendigt over sin egen ynkelighed.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 28, 2014 15:26:18 GMT 1
Maggie rynkede kraftigt på de mørke øjenbryn over hvad Hector fortalte, men nøjedes med at spænde lidt i kæben som svar. Det sagde dog også alt om, hvad hun mente om det og hun rystede lidt på hovedet for sig selv, som hun slukkede for varmen.
Da hun så op mod Hector igen var det antydningsvise smil tilbage og hun rakte ud for at give hans arm et varmt klem. "Hey," hun så indtrængende på ham. "Du kender mig. Jeg er stædig nok til at det ikke kommer til at ske."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 28, 2014 15:38:53 GMT 1
Hector smilede lidt over hendes ord og nikkede. "Ja, det ved jeg vist alt om efterhånden" Sagde han og forsøgte at drikke lidt af sin te, men den var stadig for varm så han satte den fra sig på køkkenbordet.
"Har du hørt noget fra Philippa på det seneste? Jeg overvejer at bede hende om at hente nogle ting i mit gamle hus for mig. Hun bor jo lige ved siden af.." Han forsøgte at sige det så henkastet som muligt, selvom den drømmende lille heks havde været en til på listen over folk han havde savnet mens han havde siddet på gulvet i cellen i ministeriet.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 28, 2014 15:49:42 GMT 1
Maggie kløede sig lidt på halsen og trak trøjen lidt tættere om sig. Hun ville gå ind for at hente mere tøj (for eksempel et par natbukser), men Brody sov på den anden side af døren og hun ville ikke vække ham. Så hun nøjedes med at folde stoffet tættere omkring sig og nikke en anelse.
"Jeg har ikke snakket med hende siden juleballet. Men jeg er sikker på, at hun gerne vil hjælpe," svarede hun overbevist. "Du kan ikke tage tilbage dertil selv...?"
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 28, 2014 16:08:20 GMT 1
Hector skar en grimasse og rystede på hovedet. "Jeg tror det er bedst jeg holder mig fra Hogsmeade i noget tid, i hvert fald til alt dette er stilnet lidt af" Sagde han og huskede den mængde af mennesker der havde råbt af ham til juleballet. Derefter rakte han ud efter tekoppen og forsøgte at drikke af den, selvom teen stadig var varm.
"Men øhm.. hvad med Brody? Jeg tvivler på at han ville være glad for at jeg boede her.. Jeg vil ikke lave nogle problemer mellem jer." Sagde han og så bekymret på hende. Han havde efterhånden skabt nok problemer i sit liv til at bryde sig om at lave splid mellem de to turtelduer. Han var ikke længere interesseret i at vinde hende tilbage, han havde intet overskud til at være i et forhold med nogen i øjeblikket.
|
|
