|
|
Post by Geneva Greengate on Dec 30, 2014 10:35:54 GMT 1
Geneva blev endnu mere irriteret på ham da han skiftede emne, men hun formåede at skjule det godt. "Citron og ingefær te" Hun tog en tår af den men så kunne hun pludselig ikke holde sin frustration inde længere. Det virkede ret uudholdeligt at bruge resten af aftenen med ham.
"Jeg synes egentlig du skal gå hvis du vil lege katten efter musen for det er jeg ikke i humør til. Og du skal ikke tro at jeg giver mig igen" Sagde hun og så ham direkte i øjnene.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 1, 2015 12:01:18 GMT 1
Aldrian forventede, at de nu skulle sidde og diskutere te og dens beskaffenhed et lille stykke tid, men blev overrasket over, at Geneva lod sine følelser løbe af med sig og blev direkte ubehøvlet. Det fik ham til at spekulere på, om han mon havde skubbet hende for langt. Han trak mentalt på skuldrene. Der var ikke noget at gøre ved det nu, og hun ville sandsynligvis ende med at få dårlig samvittighed over det senere.
"Du smider mig simpelthen ud?" Han sneg en smule kulde ind i sin stemme og satte tekoppen lidt for hårdt ned på bordet og fandt et såret ansigtsudtryk frem. "Fordi jeg forsøgte at være en gentleman?" Han rejste sig og afleverede et stift buk. "Som De ønsker, frk. Greengate." Han gik roligt og målrettet ud imod entreen, hvor han tog sin kappe over armen.
|
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Jan 1, 2015 13:27:29 GMT 1
Geneva så op over hans ord og den dårlige samvittighed krøb ind over hende, mens hun betragtede ham rejse sig. Stoltheden stoppede hende dog fra at undskylde og i stedet trak hun på skuldrene og fulgte med ham ud i entreen. "Det er sent." Bemærkede hun køligt og stillede sig ved siden af ham men undgik at se ham i øjnene. Det var sjældent hun mistede besindelsen og hun var ikke ligefrem stolt af det. Det var nok alligevel bedst han gik, han forvirrede hende og hun brød sig ikke om det.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 2, 2015 12:39:14 GMT 1
Da Aldrian stod i entreen med kappen over sin arm, overvejede han, om han burde forsøge at slutte på en mere venskabelig fod, men han besluttede sig imod det efter et kort øjeblik. I stedet rettede han sig stolt op og lod en ligegyldig facade glide over sit ansigt. "Så må De hellere komme i seng, frk. Greengate." Alene. Ordet lå tykt underforstået i hans stemme og han sendte hende et blik, som stod i skarp kontrast til hans kolde stemme, hvorefter han gik ud af døren og transfererede sig hjem, selvom der ikke var ret langt. *Tråd lukket* |
|
