Latter og sang

[Aldrian Coppernan]

Aldrian mærkede en dyb tilfredshed brede sig i hans krop, da han så hendes ansigtsudtryk. Hvis hans fornemmelse var rigtigt - og det var den som regel - så var hun som ler i hans hænder i dette øjeblik og hvis han ønskede det, så kunne de i princippet gå ind i hendes seng lige nu. Han havde vundet og selvom sejren var berusende, så efterlod det også en lille tom følelse i hans mellemgulv. Det havde været lidt for let. Hun havde været lidt for villig og hvis der var noget, han nød, så var det jagten. Måske der var udveje for at forlænge legen...

Han vendte sig om, så han stod med front imod hende og han løftede sin hånd til hendes ansigt med håndryggen imod hendes hud og lod sin pegefinger følge fra hendes tinding og ned til hendes kæbelinje, hvor han brugte pegefingeren til at løfte under hendes kæbe, så hun kom til at kigge op på ham. "Mon ikke, du allerede har vist mig dem?" Hans blik havde ikke forladt hendes og han vedblev at se på hende, da han lænede sig frem og kyssede hende blødt på læberne.

[Geneva Greengate]

Genevas forsvar smeltede sammen øjeblikket han kyssede hende, men hun gengældte ikke kærtegnet. I stedet trådte hun langsomt tilbage og undgik hans blik. Hun havde lyst til at give sig hen til ham, men hendes intuition fortalte hende at han kun var interesseret i legen og ikke hende som person. Han var dog vanvittig svær at modstå, tænkte hun og så på ham med et længselsfuldt blik, inden hun vendte sig om og gik hen til kaminen og fandt sin tryllestav frem for så at sætte ild i det træ der lå fremme.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian var lettere overrasket over, at Geneva trak sig tilbage fra hans kys. Måske havde han alligevel læst situationen forkert? Men hans mavefornemmelse sagde noget andet og han fulgte nonchalant efter hende hen til pejsen. Da hun rakte hånden med tryllestaven frem for at kaste besværgelsen, stillede han sig helt tæt bag hende og kyssede hende på siden af halsen, mens han slyngede en arm omkring livet på hende og trykkede sig let ind til hende. Med den anden hånd, flettede han sine fingre ind i hendes frie hånd. "Du er den smukkeste kvinde, jeg kender."

[Geneva Greengate]

Geneva havde håbet han ville følge efter hende, selvom hun havde ladet sin fornuft styre et øjeblik. Hun lagde hovedet lidt til den ene side da han kyssede hendes hals og følte sig en smule svimmel da hun pludselig mærkede temperaturen stige. Hendes øjne så på ham mens hun lagde hovedet tilbage mod hans skulder og smilede. "Dine andre erobninger er mindst ligeså smukke som mig" Hviskede hun med en grødet stemme, men forsøgte ikke at slippe fri fra hans greb. I stedet vendte hun blikket mod pejsen og bandede indvendigt over sit fejlede forsøg pø at modstå ham.

[Aldrian Coppernan]

Hun gav sig villigt hen til ham og Aldrian smilede let imod hendes hals og nappede derefter blidt i hendes hud. Han havde altså ikke taget fejl. "Du overstråler dem alle." Han forsøgte ikke at benægte, han havde haft andre erobringer. Det vidste hun sandsynligvis allerede med sikkerhed. "Du har stil, elegance og hjerne og det er alt sammen kvaliteter, jeg påskønner hos en kvinde." Han bed hende let i øreflippen og trak hende endnu tættere ind til sig, mens han lagde den anden arm ind over handes brystkasse, så hans hånd lige strejfede undersiden af hendes bryst. "Men du virker ikke helt sikker på, at dette er, hvad du vil?" 

[Geneva Greengate]

Han var god til at overtale, det måtte hun indrømme og der var snart ikke et korn af modstand tilbage i hende. Han pirrede hende så hun gav efter og lod sin overkrop hvile mod hans. Teen havde hun glemt alt om, de vidste begge at det ikke var det de var kommet efter. Hun fugtede læberne inden hun svarede på hans spørgsmål og udåndede dybt. "Jo.. men.. du har danset om mig så længe at jeg er bange for at skuffe dig." Det var så sikkert de kække bemærkninger de altid havde udvekslet og det virkede farligt at træde ud på usikker grund og rent faktisk risikere noget.

[Aldrian Coppernan]

Han flyttede sin hånd lidt længere op og gav hende et let klem. Armen omkring hendes liv trak hende så tæt ind til ham som aldrig før og han hviskede ind i hendes øre. "Det lyder som en dårlig undskyldning." Han kyssede hendes hals igen og fortsatte. "Jeg ønsker ikke, at du skal gøre noget, du ikke selv har lyst til." Han kærtegnede hende blidt igennem stoffet fra hendes kjole. Han var uendeligt tændt og måtte virkelig beherske sig, for ikke at trække hende med sig ned på gulvet og bare tage hende. 

[Geneva Greengate]

Han havde selvfølgelig ret, det var en dårlig undskyldning og hendes sidste betænkeligheder over situationen forsvandt da han hviskede ind i hendes øre. Hun mistede balancen et øjeblik og lagde den ene arm om hans nakke, mens hun skubbede sin krop ind mod hans selvom de var så tætte som de overhovedet kunne komme.
"Mhm" Hviskede hun og lukkede sine øjne et øjeblik, mens et smil fandt vej til hendes læber. "Så er det jo godt at jeg har lyst.." Svarede hun og trak sig lidt væk for at se ham i øjnene og blottede sine tænder i et drillende smil. "Hvis du tør" Hun løftede sine øjenbryn og vrikkede sig fri af hans greb. Derefter gik hun baglæns nogle skridt til siden, uden at slippe ham med blikket og strøg sit hår om bag skuldrene, hvorefter hun begyndte at løsne snorene bag på ryggen af hendes kjole.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian lod hende trække sig fri af hans greb og så på hendes flotte figur, mens hun vuggede af sted. Han vidste, at det var nu eller aldrig, hvis han skulle trække tiden ud og han gik hen til hende, da hun begyndte at løsne båndene i sin kjole. Han tog hendes ansigt i sine hænder og kyssede hende blødt på læberne, mens han så hende drillende i øjnene. "Uanset. Så vil jeg gerne være sikker." Han gik om bag hende og begyndte at binde snorene fast igen med nænsomme hænder. "Måske vi skulle kigge på den te?" Han kærtegnede hende igen igennem kjolen og kyssede hende på kinden.

[Geneva Greengate]

Genevas øjenbryn blev trukket en smule uforstående sammen og hun fulgte ham med blikket, mens han gik rundt om hende og bandt snorene fast igen. Hun var ikke tilfreds med at blive nægtet det hun ville have, når hun lige havde besluttet sig for at det skulle være nu. Derfor vendte hun sig brat om og lagde armene over kors. Hun betragtede ham med et køligt blik og trak på skuldrene, i et forsøg på at virke ligegyldig.
"Fint" Sagde hun og smilede, hvorefter hun gik hen til sofaen og fik teen til at hælde sig selv op med et sving fra sin tryllestav. Derefter løftede hun den ene kop og rakte den til ham.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian morede sig kosteligt over hendes reaktion, men han holdt sit smil af ansigtet. Hun var tydeligvis ikke en kvinde, der var vant til at blive afvist og han ønskede ikke at gøre hende mere vred, end hun allerede var. Det skulle jo gerne være sådan, at han kunne genoptage jagten senere, uden at det ville blive alt for svært. Han fulgte efter hende hen til sofaen og satte sig ved siden af hende. Tæt nok på til at være tæt og langt nok fra, til ikke at være intimt. "Du er da ikke vred på mig?" Han sendte hende et charmerende smil, mens han nippede til teen. "Den er virkelig god."

[Geneva Greengate]

Genevas mund blev til en lille tynd streg på hendes ansigt og hun rystede stædigt på hovedet. Hun var bestemt ikke vred på ham, overhovedet ikke, forsøgte hun at bilde sig selv ind selvom hun havde lyst til at slå på noget.
"Nej da, selvfølgelig er jeg ikke det" Hun præsterede at få et bredt smil frem på sine læber, men det var falsk og nåede ikke op til hendes øjne.
"Glad for du kan lide den" Bemærkede hun og forsøgte ikke at finde på et emne de nu skulle tale om, men behandlede ham i stedet med en larmende kølighed der var stor kontrast til den varme hun havde vist ham for et øjeblik siden.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian kunne ikke lade være med at smile, da han mere eller mindre ignorerede hendes svar. ”Du er simpelthen for sød, når du er sur.” Den normalt så kompetente og ligevægtige Geneva var slået totalt ud af balance og han måtte indrømme, at han nød det en lille smule for meget. ”Jeg forsøger jo bare at være en gentleman.” Han sank ned i skuldrene og så op på hende igennem øjenvipperne med et skævt smil. ”Du må ikke være sur på mig.” Han rakte ud og forsøgte at tage hende i hånden.

[Geneva Greengate]

Geneva havde svært ved at beslutte sig for hvem hun var mest vred på, sig selv eller sin gæst. Hun forsøgte dog at skjule det godt væk bag en maske der i stedet blev en anelse distanceret. Hendes blik vendte sig dog mod ham da han tog hendes hånd og hun smilede varmt. "Jeg er ikke vred" Bemærkede hun og overvejede om hun kunne tillade sig at smide en pude i hovedet på ham. Han var pludselig blevet utrolig provokerende og det var en anelse uudholdeligt. "Men det bliver jeg måske hvis du bliver ved med at sige det" Tilføjede hun og løftede sine øjenbryn med det venligste smil hun kunne præstere.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian morede sig stadig over hendes umiddelbare vrede. Hun virkede overhovedet ikke, som om hun vidste, hvad hun skulle gøre af den, og det var virkelig ganske morsomt. Han skjulte det dog bedre nu og strøg med sin tommelfinger hen over hendes håndryg, mens han igen nippede til den nu lunkne te. 

"Godt godt. Jeg tror dig." ikke over en dørtærskel. Han smilede igen indvendigt. "Hvad er det for en te?" Han holdt sig helt bevidst til te-emnet, fordi det nu engang var den undskyldning, han havde brugt og samtidig, så virkede det til, at det bare irriterede hende endnu mere, at han udviste falsk interesse for noget så kedeligt som te.