|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 21:05:35 GMT 1
Endelig fik Alana samlet sig nok til at kunne fjerne blikket fra det gigantiske møl og til Alastair. Hans latter og ordene fik hendes underlæbe til at glide nedad i en måben, der ellers var meget ulig hende. Farven steg igen op i hendes kinder, men denne gang var det ikke flirtende forlegenhed, men irritation, der rullede op i hende.
"Ja, det kan jeg da love dig for, at jeg kan se," kommenterede hun, stadig en anelse skinger af hysteri og viftede lidt med staven. "Avifors." Møllet dannedes straks til en lille grønlig kanariefugl. Endnu et slag med staven og den vimsede ud af vejen, de to elever netop var kommet.
"Har du helt tabt tryllestaven, Alastair? Jeg mente hjælp til Besværgelser. Ikke gigantiske møl, der er dobbelt så store som mig selv." Forskrækkelsen sad stadig i hendes krop og gjorde hende en anelse arrig. Hvordan kunne han have troet at en pige som hende nogensinde ville hjælpe ham med et gigantisk mølproblem? Og så endda også være flabet omkring det.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 21:32:21 GMT 1
"Nåh.."
Alastair smilede fåret. Han kunne ikke heeelt se hvordan Alana hvordan hun selektivt havde overhørt tingen med møllene, medmindre hun havde set det hele som en eller anden ekstrem metafor. Han stirrede blankt på hende og indså så at døren stadig var åben. Han skyndte sig at smække den.
Faktisk havde han allerede lavet besværgelseslektierne men kunne nu ikke helt få sig selv til at sige det. Så da han atter vendte sig mod klassekammeraten, valgte han i stedet en afledningsmanøvre.
"Hvad troede du vi skulle hernede?" spurgte han i et forsøg på at skifte emne.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 21:59:57 GMT 1
Alana kæmpede en indre kamp for at modstå at klaske sig selv i ansigtet over hans fårede smil. Alligevel styrede hun sig. Hun troede jo bare hele mølsnakken var hypotetiske spørgsmål, som han også selv havde understreget, til en aflevering i Besværgelser eller sådan. Et dybt suk strøg over hendes læber.
Spørgsmålet fik dog hendes blik op til hans igen sammen med en dyb rødmen, der endnu engang indtog hendes læber. "Ja, det havde jeg da også tænkt mig at spørge dig om," halvstammede hun perplekst og prøvede at stoppe sin puls fra at hamre hårdt i hendes kinder. "Er det her overhovedet tilladt?" krævede hun at få at vide, samtidig med at hun prøvede at skifte emne igen. "Eller prøver du bare at få mig rodet i problemer?"
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 22:18:00 GMT 1
Emneskiftet havde slået fejl og pludselig var Alastair under beskyldning igen. Han bakkede op af væggen og forsøgte at at undgå hendes blik. Fordi det havde jo ikke var hans intention at få hende i problem.. Men..
"Altså, det er måske ikke så meget tilladt.." sagde han langt og forsøgte nonchalant at læne sig op af væggen så det ikke bare lignede at han var blevet trængt op i en krog af hendes spørgsmål og åbenlyse irritation, "..Som det ikke er eksplicit forbudt."
Han forsøgte atter et smil men følte ikke helt at det havde den ønskede, disarmerende effekt.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 22:22:59 GMT 1
Selv havde Alana allerede glemt alt om, at hun kun et par minutter tidligere havde stået og overvejet, hvorvidt hun var klar til at kysse slangen. Nu var det bare blevet til irritation over, at Alastair tydeligvis ikke havde haft til intention at kysse hende, der blev udtrykt i forskellige rationelle (omend det ikke var sagens kerne for hende) problemer. " Jeg kan simpelthen ikke begribe, at du ville sætte mig i den situation, Alastair." Alanas kinder glødede stadig svagt, som hun snurrede rundt på hælen og udvandrede fra kælderen og op ad den vej, de netop var gået. Hun følte sig skuffet og uønsket oveni en følelse af, at han havde været tæt på at rode hende ud i problemer, der kunne have store konsekvenser for hende, hvis hendes forældre nogensinde fik det at vide. out |
|
