Natten er næsten ovre (R)

[Catherina Philips]

Miles Heeney

Catherina havde haft en skøn aften og havde lige danset sidste dans med Miles inden orkesteret takkede af for nu. Hun var beruset, ikke af alkohol, men af festens anderledes begivenheder og hendes egen betagelse af sin ledsager. Han var så perfekt at hun næsten ikke kunne tro sine egne øjne.
"Tak for en god aften.. Det var fantastisk" Sagde hun og mødte hans blik med et strålende smil, uden at trække sin hånd til sig, men i stedet flettede hun fingrene ind mellem hans og rødmede en smule.
"Synes du også den har været god?" Spurgte hun og rynkede øjenbrynene lidt opad i en undersøgende mine.

[Miles Heeney]

Miles var beruset. Ikke af aftenens festlige begivenheder, men af alkohol. Og lidt af den selvtilfredse opblæsthed han følte over den enorme betagelse han modtog sin ledsager. Okay, granted, hun var enormt smuk i det tøj, og mange blikke havde hvilet på dem når han svingede hende upåvirket rundt på dansegulvet. Efterhånden som aftenen havde skredet frem, og alkoholen var begyndt at påvirke ham, havde han tilladt sig flere friheder: vist sin hengivenhed til Cathy ved at stryge hende ned ad ryggen i store cirkler, kysset hende i dybt i fuld offentlighed, og havde generelt været temmelig dominerende. Han havde ikke tilladt hende at tale for lang tid med for mange fyre inden han skamløst havde trukket hende ud på dansegulvet igen.
Nu gik de, hånd i hånd, fra den afsluttede julefest. Miles skævede til den yngre pige ved siden af ham. 'Jeg synes den har været... Vidunderlig! Guddommelig! Nej, jeg mangler et passende beskrivende ord', svarede han med et skævt smil. 'Men primært på grund af dig. Det var modigt af dig at blive set i offentligheden med mig trods alle de rygter du har hørt'. 
De nåede til endnu en trappe på vejen op til Gryffindor-kollegiet da Miles spontant greb Cathy om livet og løftede hende op på et trin med fronten mod ham. Nu, lige høje, lænede han sig ind og kyssede hende dybt.

[Catherina Philips]

Catherina kunne ikke andet end at rødme over hans ord, hvorefter hun spændt fulgte med ham ud af salen. Trapperne fik hendes ømme fødder til at beklage sig og hun undrede sig over hvorfor han havde taget hende med herop, når de nu begge holdt til i de nederste etager. Hun havde dog lyst til at være sammen med ham så derfor var hun fulgt med uden brok. Hun håbede lidt at han havde endnu en overraskelse til hende og inden hun havde tænkt tanken færdig, havde han taget fat om hende og løftet hende op på det næste trapptrin. Et lille hvin rullede over hendes læber af bar overraskelse, mens hun lagde armene om hans hals og gengældte kysset.

"Jeg kan ikke gå i seng nu, hvad har du lyst til at lave?" Spurgte hun da hun stakåndet trak sig væk og smilede til ham med et betaget blik. Miles var det eneste hun tænkte på i dette øjeblik og han fik hende til at stråle af lykke. Hun var overbevist om at han var hendes prins på den hvide hest.

[Miles Heeney]

Miles slap kun modvilligt hendes læber, da hun trak sig tilbage og sagde tak for en god aften endnu en gang. Da hun ytrede sine næste ord faldt munden åben. Selvom han havde håbet, havde han ikke helt regnet med det, og alligevel lod hun til at indikere, netop hvad hun havde lyst til. Hænderne trak hende tættere ind til ham mens øjnene betragtede hende kritisk uden at smile. 'Cathy.. Jeg kan komme på mange ting, vi kan lave... Men jeg ved ikke om du er klar til dem...', mumlede han med mørk stemme. Hun glødede. Han kunne slet ikke lade hende være, og han modsagde sine egne respektfulde, tilbageholdende ord ved at lade hænderne glide ned og hvile på hendes bagdel.

[Catherina Philips]

Catherina rettede sig lidt op og løftede sin hage. "Jeg er ikke bange.." Bemærkede hun selvsikkert. Hun kunne ikke se hvorfor det skulle være så farligt, selvom hun ikke rigtig vidste så meget om det. "Men.." Sagde hun tøvende og rødmede en anelse mens hun bed tænksomt i sin underlæbe. "Hvorhenne? Ingen af os deler jo opholdsstue.." Spurgte hun og løftede sine øjenbryn i et undrende blik, mens hendes kinder stadig brændte tydeligt på grund af det intime emne. Hun var åbenbart ikke så tryg ved situation som hun så ud til at være.

[Miles Heeney]

'Måske ikke, men du er kun femten. Jeg tror ikke, du er helt klar over konsekvenserne...', påpegede Miles, og da han ytrede ordene mærkede han en hvis opstemthed ved dette faktum - at han var hendes første og eneste, og at han på en måde ville besidde hende fuldstændig. Det måtte være det ultimative.
I stedet for at foreslå et sted, selvom baghovedet gennemgik foreslag med 1000 km/t, spurgte han, 'er du sikker?' En hånd slap hendes liv for at stryge forsigtigt ned over hendes røde kinder. Så naiv og charmerende. Lige til ødelægge.

[Catherina Philips]

Catherina rynkede stædig sine øjenbryn og så på ham med et beslutsomt blik. "Jeg er måske kun 15 men derfor kan jeg stadig tage en beslutning. En gang skal jo være den første og ja.. jeg ved ikke så meget.. Men jeg er altså sikker" Sagde hun selvom hendes blik flakkede en anelse. Hun elskede ham jo og deres kærlighed måtte være nok begrundelse. "Hvis du da stadig vil have mig" Hviskede hun og så på ham med et usikkert blik, mens hun strøg et par usynlige lokker bag sine øre.

[Miles Heeney]

Cathy skulle kun sige det én gang mere, så var Miles overbevist om at hun selv ville - og der skulle alt i verden til at ombestemme hans. Opstemthed fyldte ham ved tanken om at være så nær målet i sit eget lille makabre spil, og tilfredshed bølgede gennem årerne, som når han havde vundet en Quidditchkamp efter et perfekt spil: adskillige mål ved manipulerende at have opfordret hende til at opføre sig som en voksen kvinde, og alligevel adskillige gange at have foregivet en gentleman og understreget hendes unge alder. 
Et ulvesmil bredte sig på læberne. Hånden strøg om i Cathys nakke og tvang hendes hoved ind i et kys. 'Selvfølgelig vil jeg have dig. Hvordan kan du overhovedet spørge...' Han greb hende om livet og løftede hende ned på gulvet. 'Kom'. Med et målbevidst ansigt trak han hende afsted hen ad de halv-øde gange indtil de nåede hospitalsfløjen. Rimelig genialt sted, hvis Miles selv skulle sige det. Det strejfede ham kort, at døren måske skulle være låst, men den viste sig at være åben, og fløjen komplet øde. Miles slap Cathys hånd for kort at mumle et par besværgelser så lys oplyste sengene. Okay, her var måske en smule klinisk, men stearinlys og rosenblade var ikke noget, han havde på hånden - og ærlig talt var han ret ligeglad.
'Jeg håber det er okay her', mumlede han, og vendte hele opmærksomheden mod Cathy.

[Catherina Philips]

Catherina grinede mens hun småløb efter Miles og stoppede forpustet op da de nåede hospitalsfløjen. Hendes blik gled hen over døren mens hun smilede flabet da det gik op for hende at han havde besluttet det skulle være her. Hun fulgte tøvende efter ham ind i lokalet og så sig omkring, inden hun vendte blikket mod ham med et varmt smil.
"Det er fint. Jeg behøver ikke levebde lys og rosenblade.. så længe du er her.." En let rødmen fandt frem til hendes kinder igen og hun rettede nervøst på sin kjole, mens hun så ned på gulvet.

[Miles Heeney]

Miles smilede af hendes oprigtigt generte attitude. Det var tydeligt, at hun var på fremmede territorium, hvilket han jo sådan set også havde regnet med. Med et lille smil kyssede han hendes kind og trådte om bag hende. Hænderne strøg hendes hår foran skuldrene så der var frit udsyn til hendes smukke ryg. De kærtegnede hendes hals, strøg ned af skuldrene og fandt vej til åbningen af kjolen. 'Stå stille', hviskede han, lettere kommanderende, ud for hendes ører. Hvor ville han dog nyde at flå kjolen af, men Cathy var ikke typen der ville tage godt imod den slags. I stedet lynede han den op og lod den falde ned over hendes slanke krop. Miles trådte foran Cathy og stirrede sulten på hende: sin grand prize - et saftigt stykke kød, han ikke kunne vente med at sætte tænderne i. 'Du er så smuk...', sagde han stille og gned sig utålmodigt på hagen. 

[Catherina Philips]

Catherina bed sig i underlæben mens hun stod mussestille og lod ham åbne kjolen. Hun rystede en anelse da den faldt til gulvet, det var en smule koldt i lokalet og oven på det var hun også ret anspændt. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv men blev bare stående og så rødmende på ham mens hun strøg håret foran sine skuldre og begyndte at løsne sin knold. De brune lokker faldt et øjeblik efter bølgende ned over hendes skuldre og hun skævede genert til ham mens hun pillede nervøst ved sit hår.

[Miles Heeney]

Da Miles havde set sig mæt aflagde han afstanden mellem dem, velvidende at Cathy følte sig selvbevidst og blottet som hun stod dér. Det var tydeligt at hun var nervøs, men Miles havde ikke tålmodighed til at få hende til at slappe af - og ligefrem at nyde det var udelukket. Så han kunne ligeså godt nyde det for hans vedkommende. Det skulle jo alligevel ske for hende før eller siden.  
Han rørte hende. Overalt på hendes krop: overarmene, ned ad ryggen, hofterne, lårene, bagdelene, brysterne. Satte sit mærke på hver en lille centimeter. Kyssede hendes hals. Hendes læber.'Bare.. Slap af', hviskede han dumt mod dem, og hans lettere ophidsede ånde slog mod hendes læber. Pressede hende langsomt tilbage mod en af hospitalsfløjens senge.

[Catherina Philips]

På trods af hans ord kunne hun ikke få sig selv til at slappe af. I stedet blev hun endnu mere anspændt og måtte tvinge sig selv til at følge med ham hen til sengen. Hun satte sig langsomt ned mens hun gengældte hans kys, selvom hendes ikke var nær så passioneret som hans. Hendes generthed havde gennemslagskraft og hun formåede kun at give ham tøvende, usikre kys. Det gik lidt for hurtigt for den unge heks men hun følte sig for fanget i situationen til at gøre noget ved det nu.

[Miles Heeney]

Ligeså kold og passiv Cathy var, ligeså varm og passioneret var Miles. Idet Cathy satte sig på sengen trådte Miles et skridt tilbage og fik hurtigt smidt tøjet. En smule uforsigtigt spredte han hendes ben og stillede sig ind tæt til hende igen. Hænderne søgte mod ryggen hvor de fiks fik åbnet bh'en, alt imens han kyssede hende dybt. Tungen invaderede hendes mund. Der var intet romantisk og tøvende ved det hele, og Miles gav hende intet tid til at føle sig tilpas. 
Miles gjorde tegn til at de skulle lægge sig op på sengen, alt imens hænderne strøg over hendes krop. 'Bare slap af', hviskede han igen, spændt til bristepunktet af iver efter at besidde hende. 

[Catherina Philips]

Catherinas hjerte bankede hurtigt men det var ikke af ophidselse. Hun lagde ynkeligt armene over sine bryster og så undersøgende på Miles uden at forstå hvad der var sket med den betænksomme mand hun havde været sammen med hele aftenen. Tøvende, lagde hun sig ned på sengen og så på ham med et blik der skreg af nerver. Hun kunne overhovedet ikke slappe af selvom det var det han blev ved med at bede hende om, i stedet bed hun sig hårdt i underlæben og forsøgte at finde ud af hvad hun gjorde galt, siden hun var så uvillig.