|
|
Post by Hector Attwater on Dec 26, 2014 20:29:47 GMT 1
Hector anede ikke sine levende råd og var langsomt ved at overgive sig til de to lærere, da Aldrian dukkede op. Han havde kendt ham siden før han blev varulv og allerede dengang var deres forhold ikke specielt godt. De gamle replikker han plejede at bruge overfor Coppernan var han dog for udkørt til at bruge, så derfor så han bare træt på ham og lænede sig ind mod Fergus. Det var sigende at han fandt læreren mere tryg i øjeblikket når han følte hans afsky lige så meget som Coppernans. Han skænkede en flygtig tanke til Maggie og undrede sig over hvor hun var, men var samtidig glad for at hun ikke var her til at se ham i støvet på denne måde.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 26, 2014 21:37:41 GMT 1
På trods af sin afsky for varulve, så havde Fergus engang undervist den pågældende og det spøgte svagt i hans hukommelse. I hvert fald over optrinnet der udspillede sig og selvom han intet havde til overs for udyret, så var han ikke tilhænger af offentlig ydmygelse.
Af samme grund lod han blot blikket glide ned over den unge mand, der stillede sig i vejen for de to professorer, der ellers var i gang med at gøre sit arbejde. "En anden tid, et andet sted," brummede han, med et blik der ikke efterlod nogen tvivl om, at han ikke havde tænkt sig at blive stående med varulven i storsalen. Den anden mand kunne følge efter, hvis han havde noget at sige. Det involverede ikke resten af festens gæster og den tidligere, bryske forbandelsesbryder understregede det ved at træde frem.
|
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Dec 26, 2014 22:51:05 GMT 1
Aldrian så et kort øjeblik på varulven foran ham og bukkede så derefter let i retningen af Fergus. "Naturligvis, Professor Froggenhall. De fører an." Han stillede sig afventende med et høfligt smil på læben, mens han - indeni - tænkte sit. Personligt så han absolut ingenting i vejen for at udstille bæstet foran skolens elever. De havde kun godt af at lære, hvor utiltalende og utroværdige varulve var og helst så hurtigt som muligt. Men på trods af, at han -rent juridisk - havde ret til at blande sig i konflikten, så så han ingen grund til at træde den anden magiker over tæerne. Han skulle tids nok selv få kløerne i dyret og han ville have det bedst med samtidig at kunne efterlade et positivt indtryk hos professoren.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 26, 2014 23:52:36 GMT 1
Hector havde aldrig været mere glad for sin gamle lærer før og bandede indvendigt over ikke at kunne give Coppernan en på kassen. Det var selvfølgelig utrolig muggleragtig, men siden han blev varulv var fysisk vold blevet mere tiltalende for ham, specielt når det kom til mennesker som den stinkende ministerie rotte.
Varulven blev fulgt hele vejen til den store dør ud til Hogwarts udendørsarealer og han skulle gå lidt, før han hørte døren blive lukket efter ham. Han overvejede ikke at gå ind, men stoppede alligevel flygtigt op og overvejede hvad han skulle stille op nu. Hogsmeade var udelukket, de fleste i den by så ham gerne død, så derfor føltes det mere naturligt for ham at slentre mod skoven.
Lukket
|
|
