|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 22, 2014 1:12:42 GMT 1
Ollie lo lavmælt og trak huen lidt længere ned over ørerne, skuttende sig lidt under kappen. "Det lyder bekendt," svarede han en anelse tørt, men trak dog alligevel muntert på smilebåndet.
"Min mor er ved at slide sig selv op ved at gøre klar til at familien kommer på besøg juleaften. Det hjælper selvfølgelig ikke, at far bare trækker lidt på skuldrene og pointerer, at han bare kan svinge tryllestaven og klare det i et snuptag," fortalte han muntert. "Mest fordi han ved det irriterer hende, tror jeg. Er det nemmere, når begge ens forældre er magikere?
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 22, 2014 1:29:51 GMT 1
Lyra lo en anelse over hans ord og rystede på hovedet over billedet han fik malet i hendes tanker. "Det ved jeg ikke, jeg har jo aldrig prøvet andet." Forklarede hun og begyndte at gå hen over torvets brosten for at få varmen. "Men min mor bruger magi til alt, selv når hun skal skrælle gulerødder" Sagde hun og sendte ham et skævt smil. "Du må komme ud på besøg en dag hvis du vil, " Hun blottede sine tænder i et større smil og strøg en lok hår væk fra sit ansigt. "Vi kan spille quidditch.. eller bare drikke varm kakao foran pejsen.. min mor laver jo den bedste"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 22, 2014 1:36:49 GMT 1
Ollie så ned på Lyra med svag overraskelse i blikket, men smilede varmt. "Det lyder hyggeligt," svarede han med et lille nik og begravede hænderne i lommerne på kappen, der stoppede lige under hans knæ.
"Er du sikker på, at du har lyst til at tage mig med hjem? Du ved jo, at jeg vinder over dig i Quidditch," drillede han, tydeligvis dog uden at mene det særlig seriøst. Han puffede let til hendes arm med sin albue.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 22, 2014 1:46:59 GMT 1
Lyra kneb øjnene let sammen og nikkede med et lille smil. "Selvfølgelig, der kommer et tidspunkt hvor jeg kommer til at vinde over dig og det kunne ligeså godt ske nu." Bemærkede hun og så på ham med et skarpt blik, men med et drillende smil på sine læber. "Selv hvis du skulle vinde endnu engang, kan jeg godt tage det, det har vi vist fundet ud af." Sagde hun med et lille underholdt fnys og puffede igen med hoften med et glimt i øjet.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 22, 2014 1:55:26 GMT 1
Oliver lo muntert, tilfreds med at Lyra ikke tog så nemt på vej. Han sendte hende et skeptisk, omend underholdt blik. "Godt ord igen," fnøs han med en trækning i den ene mundvig, uden egentlig at vide, hvor de gik hen. Han skulle hjem til Hogsmeade og han kunne lige så godt have brugt kaminen i kroen.
"Men det må jo komme an på en prøve," konkluderede han og trak på skuldrene. Han så sig lidt rundt. "Hvor er det nu, du skal hen?"
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 22, 2014 2:04:05 GMT 1
Lyra nikkede med et skævt smil og så sig derefter omkring, da Oliver spurgte hvor hun skulle hen. "Den retning.." Bemærkede hun med et hurtigt nik. "'Nogle gange går jeg hjem, andre gange transferer jeg.. men det er forbi kirken.. ude ved markerne. Bedste sted at spille quidditch, vi har plads nok" Hun smilede tilfreds og vippede lidt frem og tilbage på fødderne. "Skal du da ikke den vej?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn og smilede en anelse genert.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 22, 2014 2:20:08 GMT 1
Oliver nikkede til forklaringen. Han havde været på besøg hos Lyra i en sommerferie, men det var efterhånden mange, mange år siden og han kunne ikke rigtig huske retningen. Der var han nemlig ankommet med susepulver.
"Øh," begyndte han og kløede sig i nakken. "Altså, jeg bor jo i Hogsmeade..." pointerede han, selvom hun selv havde konstateret det samme kort forinden. Han lo lidt. "Så næh, egentlig ikke. Jeg har allerede besøgt mine forældre."
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 22, 2014 2:33:02 GMT 1
"Nåja.." Hun rystede på hovedet og himlede med øjnene over sig selv. "Sikke et dumt spørgsmål.." Bemærkede hun og rettede på sin hue med nervøse bevægelser. "Jeg må hellere smutte hjem nu.. Vi ses" Sagde hun på trods af at hun lige havde sagt kort forinden at hun helst ikke ville hjem, men lige nu var det meget nemmere at stikke af end at blive stående i denne akavede situation. Hun kunne åbenbart ikke finde ud af at tale længere. Derfor smilede hun flygtigt til ham og gav ham et hurtigt kram, inden hun drejede om på hælen og smuttede hjemad.
Afsluttet
|
|