|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 11, 2014 16:31:21 GMT 1
Lucy trådte igen ind i salen efter at have været ude for at ordne, hvad der nu skal ordnes en gang imellem, når punchen presser på. Et lystigt smil spillede nærmest permanent på hendes læber og voksede en anelse, da hun fik øje på en velkendt skikkelse. Hendes skridt var elegant, og grebet om den andens arm var blidt. "Fergus," sagde hun med et smil og så op på den anden. "Hvilken fortryllende stemning her er," tilføjede hun og så rundt i salen. Et snefnug landede på hendes næsetip. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 11, 2014 17:54:05 GMT 1
Fergus stillede et halvtomt glas punch fra sig med væmmelse og en ambition om enten at drikke vand resten af aftenen eller at gå en tur forbi kontoret, hvor han vidste, at der stadig var en halvfuld flaske whiskey tilbage.
Han blev dog afbrudt i de overvejelser, da Lucy smøg sig tilbage på hans arm og han så underholdt på hende. "Aye, det er festligt," svarede han en anelse tørt og måske ikke helt oprigtigt. Hans udtryk formildedes dog alligevel en anelse, som han nikkede mod sin ledsager og så spørgende på hende. "Har du en god aften, tøs?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 11, 2014 18:13:06 GMT 1
Lucy viftede snefugget væk og så tilbage på Fergus. "Ja, uden tvivl - men hverken du eller jeg havde vel forventet andet" svarede hun og grinede kort. "Punchen er dog meget sød," tilføjede hun og skar en grimasse.
Heksen kunne godt lide søde ting, men hvem, der end havde lavet punchen, var større fan - og hvis ikke hun tog helt fejl, stod dens værste fjende lige ved hendes side.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 11, 2014 18:24:30 GMT 1
Fergus lo lavmælt og en anelse hæst over Lucys konstatering, men måtte tilslutte sig med et halvt nik, før han skar en grimasse. "Aye, det er hæsligt," gav han hende ret, uden at være blind for, hvordan eleverne syntes at hælde den alkoholfri udgave af det i sig. Men de tømte jo også nær Kandisbaronen hver Hogwartsweekend.
"Juleballet plejede at være sjovere, når man ikke skulle tilbringe halvdelen af tiden med at hive unger ud fra mørke kroge," brummede han med overfladisk irritation, der dog blev spoleret en anelse af et muntert glimt i de mørke øjne.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 11, 2014 18:41:43 GMT 1
Lucy lo af Fergus' kommentar og så kortvarigt for sig, hvordan den store troldmand overraskede de forelskede elever. "Selvfølgelig, der stod du jo selv i de mørke kroge," svarede hun og lagde smilende hovedet let på skrå. "Det er jo langt sjovere at gøre det, man ikke må," tilføjede hun og så igen kortvarigt ud i salen. Selv havde hun ikke kysset med drenge i krogene, men hun kunne ikke nægte, at professorerne havde fanget hende i at gøre noget, man ikke måtte. Hendes smil fik en sentimental skygge.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 11, 2014 18:58:47 GMT 1
Fergus lo hæst og hævede et enkelt øjenbryn af Lucy med et fandenivoldsk glimt i øjet. "Aye, det var et meget bedre arrangement," gav han hende ret og blinkede diskret, før han strøg hånden tilbage over håret.
Han kradsede sig lidt i arret på den ene kind, før han så ned på Lucy igen med et halvt provokerende, halvt muntert blik. "Har du lavet suppe for nylig?"
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 11, 2014 19:06:10 GMT 1
"Det har jeg faktisk, og jeg siger dig, den var flot og limegrøn!" Lucy kluklo og daskede Fergus på skulderen. Hun kunne ikke have forventet, at han ikke ville lave sjov med det - troldmanden havde en lang bedre hukommelse end hende.
"Måske skal vi kun drikke et glas vin næste gang," sagde hun, uden at de to havde snakket om at skulle ses igen. Lucy fik dog ikke meget besøg, så hun opskattede virkelig, når hun endelig gjorde.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 11, 2014 21:51:40 GMT 1
Fergus sendte Lucy et flabet blik og fangede hendes håndled, da hun daskede ham på skulderen. Det var dog kun for at give slip igen samme øjeblik og dreje sig en anelse mere mod hende. Han foldede armene afslappet over kors. "Et glas vin lyder knapt så livstruende," svarede han med et lille nik.
"Omend jeg foretrækker whiskey," tilføjede han og blinkede en enkelt gang.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 12, 2014 1:35:58 GMT 1
Lucy samlede sine hænder bag på lænden, så hun rankede ryggen en anelse - heksen stod dog altid med rank ryg, så det var næsten umærkeligt.
Hun gispede let, da hun kom i tanke om, at Fergus foretrak whiskey (små ting havde det med at ryge ud af hendes hukommelse), og hun sendte ham et forsikrende smil. "Vi drikker din yndlings. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har drukket meget whiskey i mit liv," tilføjede hun med et tænkende udtryk og tænkte, at troldmanden foran hende nok ville være den oplagte at præsentere hende for det.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 12, 2014 20:52:40 GMT 1
Fergus brummede muntert og rakte ud for at give Lucys skuldre et klem. "Det er aldrig for sent at lære," svarede han og hævede øjenbrynene en anelse, før han slog et lille slag med hovedet i retning af de åbne døre ud til indgangshallen.
"Det er snart tid til at gå en runde. Interesseret i at holde mig med selskab, tøs?" spurgte han med en trækning i den ene mundvig, omend med en lettere brysk fremstråling. Han kunne godt lide at undervise, men babysitning var ikke hans yndlingsbeskæftigelse.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 13, 2014 14:10:59 GMT 1
Lucy så flygtigt mod Fergus' hænder, der gav hendes skuldre et klem, før hun fandt de mørke øjne med sine egne igen. "Det er jeg glad for at høre," tilføjede hun, før troldmanden foreslog at hun tog med på runde. Et smil begyndte at spille på hendes læber. "Gerne! Så kan jeg komme de stakkels elever til undsætning," sagde hun med et glimt i øjet og begyndte at gå mod dørene til indgangshallen, da Fergus gjorde ligeså.
Glimtende julepynt fangede pludselig Lucys opmærksomhed, og det drømmende udtryk kom igen til syne i heksens isblå øjne. "Det er kun på Hogwarts, man finder så magisk en stemning," sagde hun i et roligt tonefald uden at lægge mærke til, hvordan visse følte en lidt trykket stemning.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 15, 2014 14:39:44 GMT 1
Fergus fnøs tørt, omend det trak svagt i hans ene mundvig. "Ingen tiltro til mine pædagogiske evner, hm?" brummede han, men med et halvmuntert sideblik. De var ikke just perfekte. Så meget vidste han selv. Tålmodigheden slap for hurtigt op.
Han nøjedes med at kaste et enkelt, skeptisk blik rundt over Lucys kommentar, uden helt at have samme holdning til stemningen. I stedet lod han Lucy gå først ud i indgangshallen og fulgte så selv efter. "Vi må hellere finde din kappe," brummede han. Der var køligt på gangene og turen ville nødvendigvis gå udenfor.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 15, 2014 15:25:59 GMT 1
Lucy lo lavmælt. "Jeg tvivler ikke det mindste - men i aften er trods alt en fest," sagde hun mildt og så kort på ham, før hun vendte blikket fremad.
Heksen nikkede tavs til Fergus' kommentar, og med et enkelt "Accio" var kapperne i deres hænder. Elegant slog Lucy en hvid og sølvfarvet kappe over skuldrene, hvorefter hun af ren vane smøg sin arm om den andens. "Fergus?" spurgte hun pludselig efter at have gået kortvarigt i stilhed.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 15, 2014 15:42:32 GMT 1
Fergus stod også snart selv med sin egen kappe, noget mere vejrbidt og slidt end Lucys, men det var ærligt talt ikke noget han tog sig af. I stedet slyngede han den over skuldrene og behøvede ikke at tilbyde Lucy sin arm.
Til gengæld styrede han hende i retning af portene ud til udendørsområdet, der også var kunstfærdigt udsmykket med levende isskulpturer af elvervæsner, der dansede forførende rundt. Flere rosenbuske var skudt op og han ledte hende ned mellem den første række af dem, med blikket søgende efter elever, der havde søgt tilflugt i ly af dem. "Aye?" brummede han en anelse fraværende.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Dec 15, 2014 15:59:29 GMT 1
Lucy lod blikket følgende en dansende isfigur, og et smil fandt uundgåeligt frem til hendes læber. Hun lod sig kortvarigt distrahere af udsmykningerne, før hun igen kom i tanke om, hvad hun havde haft i sinde at sige til Fergus.
"Jeg ville bare sige tak," sagde hun i et roligt tonefald og lod de isblå øjne glide fra rosenbuskene og op på stjernehimmelen. "Jeg har haft så travlt med mit arbejde, at jeg har taget mine venskaber for givet, men i aften har jeg mødt så mange og blevet mindet om, hvor meget det betyder for mig," tilføjede hun uden at ændre sit tonefald - det var blot en flygtig tanke, heksen valgte at sige højt.
|
|
