SOS!

[Heather Poppy Williams]

• Som han rakte ud og gned hende på ryggen lagde hun hovedet mod hans skulder og nød godt af den smule varme han udsendte. "Ja.." hviskede hun dæmpede. Åh, hun hadede at han var så sød! for det første gjorde det det hele svære, hun kunne jo ikke hade ham, heller ikke lade som om hun gjorde, og det hele ville bare gå galt. Men lige nu prøvede han tydeligvis at være stærk, og hun anede ikke om han gjorde det for sin egen eller hendes skyld. Under alle omstændigheder håbede hun at han havde ret, at de snart ville blive fundet. At dø som føde for skovens monstre stod ikke øverst på listen over hendes måde at ville dø på. Han tog hånden til sig alt for hurtigt, og hun rettede sig op men sad stadig tæt på ham. Ved hans ord smilede hun skævt "Også mig, men jeg havde godt nok håbede det ville ske på højlys dag.." svarede hun ærligt. At blive fangede herude om dagen var jo ikke det samme om om natten. 
  Pludselig føltes det som om nogen lurede på dem, hun sank en klump og greb om staven mens hun så sig omkring. Hun sad dog stille, og lyttede. Ilden knirkede, og hun håbede bare det var hendes fantasi der spillede hende et pus. Hun rejste sig stille og gik hen til sin egen ødelagte kost, hun fangede den og trak den med tilbage hvor hun atter satte sig ned ved siden af ham. 

[Joseph Peretz]

Joseph var kun blevet endnu mere utilpas som hun havde langt sit hoved på hans skulder, eller var det noget andet? Han følte sig splittet, men kunne hurtigt glemme tankerne da hun rejste sig op. Han observeredes hende, som hun tog sin kost og bragte den med hen til bålen. Den var ødelagt, men det virkede ikke som om hun ville smide den ind i ilden. "Det er træls med din kost. Var det ikke en af de nyere modeller? Du fløj hvert fald hurtigere end mig!" Han grinte kort og genlevede suset som han fløj efter personen der havde været Heather. Det var sjælendt han fløj så hurtigt! "Det så nu ret fedt ud, altså at flyve så hurtigt." Ubevidst gned han hende på armen, og smilte.

[Fergus Froggenhall]

Fergus havde set nødblusset fra vinduet i sit kontor og havde bandet højlydt for sig selv, før han havde rejst sig og slynget en kappe over skuldrene. Inden længe var han dog på vej mod Den Forbudte Skov med et yderst bistert ansigtsudtryk og en halv overvejelse om, hvorvidt det ikke snart burde lovliggøres at klynge elever op. Ikke fordi han ikke selv af og til havde trådt ved siden af reglerne i sin egen skoletid, men fordi han virkelig havde bedre ting at bruge sin aften på.

Ikke desto mindre bevægede han sig pligtskyldigt ind mellem træerne, tryllestaven trukket og et årvågent blik på skyggerne. Han mumlede en lavmælt besværgelse, der sendte ham i den rigtige retning og inden længe afslørede lyden af knækkede kviste under tunge støvler, at han havde fundet frem til de to elever. "Peretz, Williams. Hvad ved syv, sure magikere, tror I at I foretager I jer?" knurrede han i et tonefald, der bestemt ikke opfordrede dem til at fortsætte hyggesnakken.

[Heather Poppy Williams]

• Om det var hendes sjettesans eller om det var Froggenhall's bistre humør der fik hende til at reagere anede hun ikke, hun følte sig bare meget.. beluret, eller i hvert fald i fare! "Ja, jeg elskede den kost.." svarede hun beklagende mens hun stadig så sig omkring og strammede grebet om kosten og staven. Grunden til at hun havde hentede kosten til at starte med havde været for at bruge den som værn mod eventuelle uhyre der prøvede at angribe dem, hun håbede naturligvis ikke det blev nødvendigt, men der var en chance for det. 
  Til hans næste ord nåede hun aldrig at kommenter, hun fangede netop en bevægelse, og derefter Froggenhalls stemme hvortil hun måtte kvæle et suk, og et gys. Af alle lærer på skolen, så fik de ham her på nakken. Det betød helt sikkert at hendes kollegium ville miste point. Surt show! I stedet for at sidde og snakke videre for hun omgående på benene. Under alle omstændigheder var der bedre end ingenting, og at han i det hele taget havde gidet gøre sig anstrengelserne at komme efter dem, det var stort. "Professor Froggenhall, vi fløj, og styrtede ned her.." svarede hun så kort som muligt.  

[Joseph Peretz]

Joseph lagde godt mærke til at Heather var en smule utryg. Han begyndte selv at blive mere opmærksom, men opdagede alligevel først en andens tilstedeværelse efter Heather. Han så i retningen og blev et øjeblik forskrækket. Froggenhall.... Great. Som Heather rejste sig op begyndte han sin egen mini rejse på at komme op og stå. Hans lemmer var blev helt stive af kulden og armen var ubrugelig.
Joseph nikkede kort til Heathers forklaring og vidste at de havde problemer. Ud over tab af hus point, så ville den helt sikkert stå på eftersidning. Han trådte samtidig også lidt frem for at vise at det var ham der var skyld i ulykken, men det var ikke sikkert han fik lov til at forklare sig.

[Fergus Froggenhall]

Fergus tøvede ikke mange øjeblikke med at rette sin tryllestav mod det tåbelige bål de havde tændt og med en lavmælt besværgelse, sørge for at det blev forsvarligt slukket. Efter hans mening burde eleverne straks være begyndt at finde i den rigtige retning i stedet for at sætte sig ned som oplagte byttedyr med et projektørlys, til at tilkalde hvad som helst.

"Afsted med jer," bjæffede han utålmodigt og gjorde en skarp bevægelse med armen. Han ventede til at de var forbi ham, før han fulgte efter lige bagved. "Det er ikke min opfattelse, at Hufflepuffholdet normalt træner så langt fra Quidditchbanen, ej heller forklarer det hvad du lavede på et kosteskaft over Den Forbudte Skov, Williams."

[Heather Poppy Williams]

• Heather kunne se at Joseph var på vej til at ville forklar sig, men greb ham i armen for at stoppe ham. Han skulle ikke tage skylden, og desuden ville Froggenhall næppe høre på det alligevel. Som han bjæffede af dem skyndte hun sig at smide sin koste - den var alligevel nytteløs - og fulgtes med Joseph forbi professoren og tilbage mod skolen. 
  
  "Jeg blev ramt ved en fejl af en smasher, den smadrede min kost, så jeg styrtede ned her. Joseph forsøgte at redde mig, det ... gik ikke efter planen.." forklarede hun og håbede på at hun ikke ville blive råbt af, skulle det være tilfældet, ville det ikke være første gang. Generelt var hun mere rolig nu end hun havde været før, de havde i det mindste en professor til at redde deres røv endnu engang skulle de blive angrebet af et eller andet. 

[Joseph Peretz]

Joseph adlød Froggenhalls kommando og travede i trop forbi ham, sammen med Heather. Han nikkede til hendes ord, men var en smule intimideret af hans ord. "Hr Professor!? Det var min skyld! Du må ikke starffe Heather for hvad der skete." Hans stemme var usikker men bestemt. Han fulgte samtidig den angivet vej tilbage til skolen og turede hverken se på Heather eller tale med hende. Han havde flere gange været i klemme hos Froggenhall og andre lærer, men den her gang ville det helt sikkert blive taget meget alvorligt!

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs og spyttede en enkelt gang på jorden. "Heltemodigt," brummede han, tydeligvis uden at mene det. "Ikke desto mindre burde Peretz havde hentet en professor i stedet for at antage, at han kunne klare situationen på egen hånd," uddybede han utålmodigt.

"Ingen elever har tilladelse til at befinde sig i skoven, uanset om det skulle forestille en redningsaktion eller ej. Derudover ville jeg have forventet at to femteårselever ville have mere fornuft, end at starte et bål midt i en skov, hvor der er flere væsner, der er villige til at udgyde menneskeblod. 20 point fra både Hufflepuff og Gryffindor. I vil få instrukser om, hvor I kan aftjene jeres eftersidning."

Tråd afsluttet