Magisk aften

[Agnes Tweedy]

Agnes lo muntert og så på Terrance med et spillende blik. "Hellere dig end mig," svarede hun drillende, uden at understrege om det havde at gøre med det faktum at han skulle arbejde eller at det var ham, der ville ende som den utålmodige.

Hun smilede varmt og kunne denne gang ikke dy sig for at række ud og glatte stoffet nær hans hals en anelse. "Det er rart med en mand, der ikke virker angst for at danse. Dem er der overraskende få af," bemærkede hun underfundigt og tvang sig selv til at lade hånden falde igen. Det drillende fra tidligere var helt forsvundet og i stedet sendte hun ham blot et lille, oprigtigt smil. "Tak for invitationen, Terrance. Jeg er glad for, at du valgte at følges med mig."

[Terrance Tweedy]

Terrance rankede ryggen lidt, da Agnes glattede hans krave. Han tog en tår af pokalen så snart hun slap og smilede lidt ned i selvsamme over hendes bemærkning. En dæmpet lyd forlod ham, som han klarede halsen og så på hende med et intenst, varmt blik. Hvis de ikke havde stået midt i storsalen til juleballet, ville han have kysset hende.

I stedet nikkede han let og smilede klædeligt. "Jeg er glad for, at du accepterede, Agnes. Jeg tror ikke jeg kunne have haft en bedre ledsager."

[Agnes Tweedy]

Agnes holdt vejret i det korteste øjeblik over det blik Terrance sendte hende med kun antydningen af et underfundigt smil. Hun skjulte det ned i sin pokal, tog en tår af den behagelige drik og sænkede så igen armen langsomt.

Hun smilede varmt over hans svar, før hun lod blikket glide en enkelt gang rundt i salen. Hun genkendte flere og sendte Kenna et diskret smil på tværs af rummet, før hun så tilbage på sin ledsager. "Det er underligt, hvordan man kan have tilbragt så mange år her og nu føles det hele alligevel lidt fremmed," musede hun.

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede et øjenbryn og nikkede. "Sådan havde jeg det også, da jeg kom hertil for fire år siden," svarede han roligt. Han overvejede at byde hende op til dans. Inden han nåede dertil blev de dog forstyrrede af en kollega, der bad ham overtage opsynet med områderne udenfor.

Han lænede sig hurtigt til siden og sneg sig til at plante et kys på Agnes' kind, før han forlod hende med et beklagende blik og med lange skridt gik udenfor. Det var tidligt på aftenen, men det var ikke til at regne med unge mennesker.

Tråd afsluttet