|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 5, 2014 22:38:05 GMT 1
Mugglerstudier
I dag var en god dag, og dette kunne også ses på den lang hårede knægt der gik med et bredt smil på læben. Den næste lektion stod på et af de få fag som Joseph faktisk vidste noget om. Han var generelt dårligt til de fleste fag, men når nu faget mugglerstudier handlede om hans liv der hjemme, kunne han ikke andet end være lykkelig over sine klassekammeraters besvær, hvert fald af dem, som ikke selv var mugglerfødte.
Joseph trådte ind i klasse som en af de sidste. Professoren, gav ham et langt blik, til han satte sig på en af de frie pladser.
Det var både Gryffindor og Hufflepuff der skulle have denne time sammen, og det gjorde at lokalet var lidt små fyldt. Klassen blev bedt om at tie og et mærkeligt værktøj Foran klassen blev der holdt en ur gammel skruetrækker op, som mindst var 20 år gammel. Joseph rystede på hovedet, men afbrød dog ikke lærens undervisning.Eleverne fik af vide, at de skulle arbejde to og to, og læren bestemte grupperne. Fredericson og Frk. Xella. Skulle arbejde sammen - Frk. Williams og Hr. Peretz skulle arbejde sammen osv. Joseph kiggede rundt i klasse for at finde sin givet partner. Han måtte tænkte sig lidt om, for eleverne brugte ikke så meget hinandens efternavne. Dog huskede han svagt en Williams fra en Quidditch kamp. Var det mon Heather?
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 5, 2014 23:34:28 GMT 1
- Mugglerstudier! Et ganske interessant fag for en som Heather som virkelig interesseret sig for dette fag og mugglerverdenen. En ting hun ikke skulle sige for højt overfor hendes familie og andre personer som havde forbindelse til hendes familie. Hun var da også god til at fremstå kold og afvisende overfor disse, selvom det godt nok skiftede fra tid til tid. Under alle omstændigheder så var hun kommet til undervisningen i god tid, og underviseren viste dem en skruetrækker, den havde hun læst om i sin bog! Som de blev fordelt i grupper på den måde sukkede hun opgivende. Hun hadede at blive sat i grupper, men det skete alt for ofte at man ikke selv fik lov at vælge, og denne gang var hun endt med ingen mindre end Joseph Peretz. Som ham kastede hun et blik i hans retning, blikket køligt og afvisende som sædvanligt. Foruden at han var mugglerfødt, så var han en rival i Quidditch, hun var engang blevet ramt af en smasher som han havde sendt væk fra en af deres egen spiller. Det havde været smertefuldt, og hun havde brækkede armen.
Nu rejste hun sig fra sin plads og gik hen til ham da læreren gav tegn til eleverne om at flytte sig hen til deres makker. Blikket køligt og afvisende som hun satte sig ved siden af ham og slog op i bogen.
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 5, 2014 23:45:06 GMT 1
Da deres blikke mødte, følte Joseph sig straks utilpas. Hun havde sendt ham et næsten giftigt blik, der fik ham til at kigge væk. Heldigvis var det hende der flyttede sig, så Joseph skulle ikke til at lette bagen for sådan en tøs.
Da Heather havde sat sig skubbede Joseph sin egen bog væk og grinede for sig selv. "Jeg ved ikke med dig, men altså så sendt som i sommerferien hjalp jeg min far med at reparere vores skur. Det bruger man en skruetrækker til" Joseph lød næsten helt stolt da han sagde det. Men for en der havde svært ved alle andre fag, var det vel forståeligt at han var glad for at være på forkanten i dette tilfælde. Han lagde samtidig en hånd på den side som Heather havde slået op på.
"Frk. Williams, du behøver ikke at læse, jeg ved alt op skruetrækkeren!" sagde han og prøvede at lyde som en af professorene. Nok virkede Heather lidt skrap i det, men Joseph skulle nok få blødet hende op!
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 5, 2014 23:53:40 GMT 1
- At han var utilpas var vel med god grund! Hvis hun selv så det blik hun sendte ham ville hun også være utilpas. Hun sagde dog intet som hun satte sig ned, dette forhindrede ham dog ikke i at åbne munden og sige en masse ting. Hun hævede det ene bryn ad ham, især da han lagde en hånd på hendes bog og mente hun ikke behøvede at læse. "Hør, I get it, du er mugglerfødt og har styr på det.. men det er jeg ikke så jeg har brug for at læse. At du ordnede en skur med din far med den forklarer ikke specielt meget" svarede hun køligt og ret bitchy igen. For ja, når hun ville, var hun sgu virkelig en .. hekst. Ironisk nok! At det så gjorde ret ondt at sige de ting var slet ikke synlige udenpå, hun gik ikke ind for det, og Joseph... ja han var bare irriterende, det havde hun for længst slået fast for sig selv.
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 0:02:23 GMT 1
Ved Heathers lille udbrød tav Josephs og var et øjeblik lidt paf. Han var ikke vant til at nogen snakkede så bitchy til ham. Men han tog nu let på det og smilede blot, måske en anelse provokerne. Joseph tog fat i noget af sit lange hår og kunne lige løfte det op til næsen så de lignede han havde et overskæg. Selv denne pige kunne ikke få ham til at se seriøst på tingende. "Det er helt fair hvis du ikke vil have min hjælp. Jeg siger bare at den viden jeg har er 10 gange bedre end den du kan finde i bogen. Vi kan endda få lov til at holde tidligere pause, hvis vi bare skriver den her opgave?" sagde han og lagde hovedet på skrå. De var meningen at de skulle skrive ned omkring hvad man skulle bruge skruetrækkeren til og ofte fik de lov til at gå før, hvis stilen var godt skrevet. Det var dog en sjældenhed for Joseph, så hvis du Heather ville hjælpe lidt kunne deres lille selskab hurtigt blive overstået
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 6, 2014 0:10:41 GMT 1
- Han var overraskede, det kunne hun da tydeligt se. Han var dog snart kommet sig over dette og gav sig i stedet til at påpege ting hun vel vidste at han havde ret i. Fyren her var dog bare ikke specielt klog, det vidste hun fordi folk talte og han var trods alt et kendt navn på skolen netop fordi han spillede på Quidditch-holdet. "Fair, så lad os se dine færdigheder, skriv ti stikord ned omkring en skruetrækkers funktion så skal jeg nok skrive stilen" svarede hun og lagde armene overkors mens hun så afventende på ham. Om ti ting var for lidt eller for meget vidste hun faktisk godt, det var måske lidt for meget der var for fanden blot tale om en skruetrækker. Hun så dog stadig afventende på ham siden han jo forsøgte at spille flabede og et kæmpe geni, så måtte han jo hellere vise hvad han havde i sig. De andre elever omkring dem var tydeligvis godt i gang, og dog følte hun ikke hun havde brug for at skynde sig. Normalt klarede hun den slags opgaver til tider hvis ikke før tid så hun var ikke just nervøs.
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 0:21:54 GMT 1
Joseph løftede brynet til Heathers svar. Han havde troet at der skulle mere til før hun ville samarbejde. Joseph fiskede ned i sin taske efter et pergament og en fjerpen. Blækken stod allerede klar på bordet og han kørte fjeren hen over sin kind mens han tænkte. "Ja.. ehm. Det er et værktøj der gør det lettere at lave ting?" Joseph kiggede et øjeblik på Heather før han med sjusket skrift skrev sine ord ned. Han var ret dårlig til formulering, og plejede normalt at arbejde med nogen der kunne skrive tingende ned, for ingen kunne alligevel læse hans skrift. "Hvis du drejer dem rundt ind mod en skrue... hov ved du godt hvad en skrue er?" Joseph var allerede begyndt at skrive den næste sætning, men stoppede og så op. Hans spørgsmål var oprigtig, for samtalerne om muggler genstande var faktisk ikke tilstede blandt elever, der var det mere muggler politik der kom på banen. Joseph kløede sig på hagen og mærkede de små dun som han glædeligt lod vokse, det var ikke nemt at finde rundt i hvad folk vidste.
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 6, 2014 0:27:53 GMT 1
- Hun betragtede ham mens han fandt sine instrumenter frem og gav sig til at noter ned de ting han mente at en skruetrækker blev brugt til. Hun lyttede uden at svare og lod ham bare skrible løs. Hans håndskrift var i alt fald overhoved ikke charmerende, og ret svær at læse, men han var formentlig heller ikke særlig god til at bruge andet end en kuglepen som de blev kaldt. Hun rystede på hovedet ved tanken og skød det ene bryn i vejret som han stoppede op og spurgte om hun vidste hvad en skrue var "Ja tumpe, det havde vi om i sidste lektion" svarede hun og rullede med øjnene. Man kunne roligt sige at hun var van til at svine folk ting, og mange undrede sig over hvorfor hun ikke var endt i Slytherin med den attitude. Hun var enig, hvordan hun var sluppet gennem hatten, vidste hun ikke, om end hun var meget glad for at være hvor hun var. Slangerne? Nej tak, de var for.. onde, selv for hende! Og det her var skuespil, det vidste de fleste af hendes venner og veninder trods alt godt. Heldigvis!
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 0:34:03 GMT 1
Joseph hadedet tanke om at nogen så på ham mens han skrev ned. Han vidste jo at det var ulæseligt det han skrev, men når det var folk som Heather var det bare være. Joseph dukkede hovedet da hun snakkede om forrige lektion. Den havde han vist kommet til at skippe fra. "Ja ja det husker jeg godt! Jeg skulle bare lige være sikker på at du også huskede det" Joseph havde svært ved at skjule sin løgn og kiggede et øjeblik hen mod læreren."Du behøver ikke kalde mig en tumpe. Jeg foretrækker fjols, men folk har jo forskellig smag" jokede han og skrev videre på sine stikord uden at sige dem højt. Heathers attitude slap ikke igennem Joseph. Han kunne næsten ikke være mere ligeglad med hvordan Heather var, og hvis hun fortsatte sådan vil han nok også miste den smule respekt han nu havde for hende
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 6, 2014 0:38:11 GMT 1
- Hun så hvordan han nærmest dukkede hovedet og havde et sted ondt af ham. Hun gjorde vidst ikke hans liv lettere men samtidigt var der bare så meget at brokke sig over. Ved hans svar fnøs hun blot og bad han fortsætte med at skrive de stikord ned, mens hun selv fandt en pergamentart frem og gav sig til at renskrive en opgave. Den sirlig skrift gav udtryk for mange timers øvelse med en pen og blæk, og så lå det vel bare i blodet? Hun ignorerede ham mere eller mindre, kastede blot et blik over hans ark og skrev nogen af de ting han selv noteret omkring en skruetrækker og hvordan den blev brugt. Der blev refereret til bogen, og eksempler blev nævnt der hvor det syntes nødvendigt. At Joseph havde skippede den forrige uges undervisning var vel tydeligt udefra hans svar, men det ragede ikke hende trods alt, det fortalte mere om ham end det gjorde om hende.
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 0:43:48 GMT 1
Heathers pludselige stilhed var en lettelse for Joseph. Hun var åbenbart typen der ikke var særlig venskabelig. Han var dog taknemmelig for at hun også skrev ned, for så var det lettere i sidste ende at lave en opgave ud fra det.
Da hun kiggede på hans papir, skubbede han papiret en smule så hun lettere kunne se hans ord. Det var kludret nok i forvejen så i det mindste kunne han godt være lidt hjælpsom. Da de 10 stik ord var skrevet ned, flere gange med gentagelser, skubbede han papiret hen til hende og støttede sit hoved mod sin hånd. "Det er okay hvis du ikke kan læse min skrift... den er lidt ja svær at læse" indrømmede Joseph og kiggede væk. Det var ikke en rar følelse at indrømme sådan noget, men det var sandt. Lige så sandt som at han var meget bagud i de fleste fag på skolen.
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 6, 2014 0:49:28 GMT 1
- Han fik skubbede pergamentarket hen til hende så hun kunne se hvad han havde skrevet - eller forsøge på det - og det var da lidt bedre. Mange gentagelser, det hæftede hun sig ved, men hun tog det ikke videre tungt og skrev bare videre. Ved hans bemærkning om sin håndskrift skævede hun mod ham "Jeg kan sagtens tyde din skrift.." svarede hun bare i en mumlen og fortsatte med at skrive tavst i noget tid. "Hvis du skammer dig sådan over din skrift, hvorfor øver du dig ikke?" det var vel et nærliggende spørgsmål at stille når han virkede så fandens utilpas ved at skulle skrive foran andre. Havde det været hende ville hun da klart have øvet sig frem for at dukke hovedet og se så lille ud som han gjorde i øjeblikket. Hun var generelt forundret, hvorfor var han dog også sådan!
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 0:56:51 GMT 1
Joseph lod hende skrive det ned hun kunne, før hun sat selvfølgelig skulle kommentere på hans skrift. Joeph måtte tage fat i bord kanten af irritation og smilede falsk. "Jeg skammer mig ikke" begyndte han selvom det ikke var helt rigtigt. Han havde lyst til at forlade lokalet, men forblev på sin plads. "Hvis du har et problem med min skrift synes jeg du skulle tage og bede om en ny partner. For jeg har ikke tænkt mig at ændre den for din skyld prinsesse" en sjælend bitterhed flød igennem Josephs ord. Hun havde virkelig ramt et punkt hvor Joseph slap den jokende attitude. Han kæmpede inderligt for ikke at flippe ud, men hun var bare virkelig træls! Typisk piger
|
|
|
|
Post by Heather Poppy Williams on Dec 6, 2014 1:11:42 GMT 1
- Alle hendes forsøg på at pisse ham af var mislykkedes, og så flippede han ud da hun forsøgte at være venlig? How was that even possible?! Det var i alt fald ikke fair, og hun så nu mod ham med et hævede bryn mens han tydeligvis forsøgte at kontroler sin vrede. "Det har jeg ikke, det er dig der gemmer dig, og dig der nævnte det til at starte med" påpegede hun køligt og med et fnys. Det var da sand, han havde selv gemt rundt på det papir der og været så underlig, og så havde han selv nævnt at hans skrift ikke var tydeligt hvilket var sandt. Hun havde blot påpegede for ham at han burde øve sig hvis han selv mente hans skrift var grim og utydelig. Hvis han havde lyst til at storme ud af lokalet måtte han da hjertens gerne, han fremstod allerede som et kæmpe fjols så skulle man da bare få det confirmed.
|
|
|
|
Post by Joseph Peretz on Dec 6, 2014 1:18:40 GMT 1
Joseph kølede langsomt ned og blev heldigvis ikke mere provokeret at Heathers snak. Det var godt nok lang tid siden han var blevet så gal, dog kunne han godt falde til ro igen. Han tog sin pergament tilbage igen, og begyndte at skrive begyndelse på stilen selv. Han gjorde sig virkelig umage med skriften, der var dog kun en lille forskel. "Der findes mennesker i denne verden som man godt kan leve uden... du er en af dem Heather." Hans forsøg på at sige noget igen var ret dårligt, og han brød sig heller ikke om det.
Ret hurtigt havde han allerede skrevet 2 linjer, og lagde fjerpennen fra sig. Han kunne slet ikke koncentrerer sig om at skrive noget sammenhængende når hun sad der ved siden af med sine store øjne og... ved tanken begyndte Joseph straks at skrive ned igen, for at slippe for at skulle tænke i det hele taget.
|
|
