|
Post by Magdalene Abbey on Dec 10, 2014 2:44:10 GMT 1
Maggie så en anelse skeptisk op på Brody og på trods af at hun rødmede og smilede svagt, kunne hun ikke lade være med at rynke bare en anelse på brynene. "Er du sikker på, at det er en god idé?" mumlede hun halvhjertet, velvidende om at Brody havde haft en væsentlig anden oplevelse af Hogwarts end hende selv.
Ikke desto mindre fulgte hun dog med, fordi det var Brody der trak hende afsted. Hun samlede lettere akavet de flagrende, sorte lag og fortrød allerede nu beslutningen om at have iført sig høje sko. Der var nok at koncentrere sig om, nok til ikke lige at have overblikket til at stille Brody flere, usikre spørgsmål.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 10, 2014 2:53:44 GMT 1
Brody stoppede en etage længere oppe og fangede Maggie i sine arme, før han kyssede hende inderligt og længe nok til at være svagt stakåndet et øjeblik, da han trak sig væk. "Jeg er helt sikker," mumlede han med en spændt glød i øjnene, før han strøg en hårtot væk fra hendes ansigt og blinkede.
Han tog hendes hånd igen og førte hende med sig videre. Først da de nåede den gang, der ledte imod udgangen til tagterrassen, stoppede de med at bevæge sig op. Hans puls var hævet, men han fortsatte ivrigt frem, holdt endelig en lem åben for Maggie og tilbød sin hånd for at hjælpe hende med at træde ud på den mørkelagte terrasse.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 10, 2014 3:02:19 GMT 1
Maggie glemte fuldstændig en hver betænkelighed, da Brody kyssede hende. I stedet smilede hun bare dumt og fulgte med ham den uendelige vej op til tagterrassen. Da de endelig nåede frem var hun svagt forpustet og hendes fødder gjorde ondt (forfærdeligt tidligt på aftenen), men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile.
Hun tog imod Brodys hånd og bukkede sig for at komme ud i den iskolde decembernat. Hendes ånde var tydelig i vinden og hun rystede en anelse over kulden, men hun bemærkede det knap nok. I stedet smilede hun bare fra øre til øre ved synet af slottets øvrige tårne i skæret fra stjernerne og månen der spejlede sig i søen. "Jeg havde helt glemt, hvor smukt det var heroppe."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 10, 2014 22:15:02 GMT 1
Brody smilede, som han trådte ud efter Maggie og stoppede bag hende, for at lægge sine robeklædte arme omkring hende og tilbyde varme. Han hvilede hagen imod hendes hoved og trak hende lidt ind imod sig, imens han betragtede udsigten.
"Jeg synes du skulle være med til at genopleve det. Især nu, hvor du har det bedre med højder." Han plantede et kys på hendes hår og smilede lidt for sig selv. "Engang tog jeg en pige med herop og vi endte med at falde i søvn her," konstaterede han muntert.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 10, 2014 23:03:18 GMT 1
Maggie hvilede baghovedet forsigtigt ind mod Brodys bryst, uden at tage sig så meget af det opsatte hår, som hun alligevel ikke ligefrem havde brugt flere timer på. I et øjeblik var hun helt tilpas og smilede varmt for sig selv. I hvert fald lige indtil hun måtte skære en grimasse.
"Charmerende," mumlede hun, en anelse ukomfortabelt og rykkede en anelse på sig. Hun havde lige nået at nyde at stå der i et par sekunder. Nu prøvede hun bare at få de uvelkomne billeder ud af hovedet.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 10, 2014 23:31:53 GMT 1
Brody opdagede først at han havde sagt noget forkert, da Maggie svarede med et enkelt ord og han selv strammede grebet en anelse om hende. "Undskyld," mumlede han, som han lagde hovedet lidt på skrå og strakte halsen for at stjæle et kys på hendes kind.
"Jeg mente bare, at det er et sted alle mennesker synes er smukt, men vi har ikke længere mulighed for at se det særlig tit. Så... Værsgo. Jeg tog ikke dig med herop for at komme under dine skørter."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 10, 2014 23:51:20 GMT 1
Maggies skuldre faldt en lille smule igen og hun kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt, som hun rystede afværgende på hovedet, velvidende om at hun måske ikke var helt rimelig. Hun havde bare virkeligt intet behov for at høre om Brodys tidligere eskapader.
Hendes hænder fandt hans og hun gav dem et mildt klem. "Det troede jeg heller ikke," svarede hun ærligt og drejede hovedet lidt i et forsøg på at se op på ham. Hun smilede varmt. "Tak, Brody. Her er virkelig smukt."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 11, 2014 2:07:00 GMT 1
Brody smilede lidt og strøg en tommel over hendes. "Du er virkelig smuk," funderede han, imens han vendte blikket ud over udsigten igen. "Hvordan går det med lejligheden?"
Han forsøgte at få hende dækket helt ind af roberne, velvidende at det ikke var meget tøj hun havde på, men de kom lidt til kort. Havde han nu klædt sig som nogen af de ældre magikere kunne det måske være gået, men han foretrak de mindre tunge og omfangsrige beklædningsgenstande. Selv til fest.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 11, 2014 2:12:47 GMT 1
Maggie smilede lettere genert over Brodys konstatering og var lettere stolt af, at hun modstod trangen til at bede ham holde op. Hendes selvsikkerhed havde ikke ligefrem altid været i top, men hun indså, at hun troede på Brody, når han sagde det. Det mindede hende om den sekstenårige dreng, der havde forsikret hende om, at hun havde et pænt smil, selvom de andre drillede hende med det.
"Jeg kan flytte ind til januar," svarede hun og krummede sig en anelse mere sammen i Brodys arme som værn mod kulden. Også lidt fordi, det var rart og trygt. Hun løftede hovedet og så op på ham med et tenderende drillende smil. "Jeg forventer, at du kommer og hjælper mig med at transportere kasserne."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 11, 2014 15:58:33 GMT 1
Brody nikkede let, uden at Maggie kunne se det. Til gengæld mødte han hendes blik, da hun drejede hovedet og en munter lyd forlod ham. "Så det gør du? Jeg troede ellers du kunne klare det selv. To slag med tryllestaven og så burde det være ordnet."
Han så drillende ned på hende og kyssede hende på tindingen. "Desuden risikerer jeg bare at støde på Mr. og Mrs. Abbey og det tør jeg virkelig ikke, efter jeg har fået dig på krogen."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 11, 2014 16:04:06 GMT 1
Maggie lo lavmælt. "Det kunne jeg måske også, men det ville være sjovere, hvis du var der," pointerede hun og rystede lidt på hovedet af ham, som hun så ud over mørket igen. Selvom det var koldt, var det overraskende vindstille. Søen så helt blank ud herfra.
"Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor det skulle være et problem. Du opfører dig jo pænt, ikke?" pointerede hun lettere tørt, men med et drillende smil trækkende læberne op, som hun skævede op mod ham.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 11, 2014 16:10:56 GMT 1
Brody gemte ansigtet ved Maggies hals med en opgivende lyd. "Forældre kan ikke lide mig," pointerede han mumlende ind imod hende, før han kyssede hendes tynde hud blidt. "Jeg tror ikke din far bifalder."
Han sukkede lidt, før han langsomt rettede sig op igen. "Desuden opfører jeg mig aldrig pænt. Det ved du da."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 11, 2014 17:46:31 GMT 1
Maggie lo lavmælt og frigjorde sig lige netop nok til at kunne vende sig og se op på den lyshårede troldmand. "Han har heldigvis ikke noget at sige i hvem jeg ser," pointerede hun med et varmt smil, før hun trak påtaget henkastet på skuldrene.
"Men du ved, min mor abonnerer på Alt for Heksene, så jeg er ikke sikker på, at det er nogen hemmelighed længere," musede hun med en uskyldigt blik. "Måske er det derfor, at min far har pudset sin tryllestav så meget på det seneste."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 12, 2014 22:38:03 GMT 1
Brody grinede, før han sukkede håbløst og sank lidt sammen i skuldrene. "Jeg har ikke tænkt mig at duellere imod din far," konstaterede han tørt, før han tog en dyb indånding og lukkede øjnene kortvarigt. "Eller din mor for den sags skyld," tilføjede han, næsten mindre i spøg. Lily Abbey var en formidabel heks. "Jeg kunne stå her længe, men du fryser og der er en fest, der venter på os." Han strakte hals og kyssede hende på kinden igen. "Kom," opfordrede han dæmpet, som han løsnede grebet om hende og i stedet tilbød sin støtte til at kravle indenfor igen. Tråd afsluttet
|
|