|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 10, 2014 0:10:08 GMT 1
Kenna fnøs muntert, som hendes blik faldt på lommelærken. Hun rystede langsomt på hovedet og slog smæld med tungen, imens hendes lyse øjne spillede af morskab. "Jeg er virkelig ikke overrasket," konstaterede hun tørt, før hun tog imod lommelærken. "Men jeg kunne også godt bruge det."
Hun hældte lidt op og rakte den diskret tilbage igen, før hun tog en prøvende tår og vippede lidt med hovedet. "Bedre. De burde tilbyde det som mulighed." Hun rystede lidt på hovedet igen og kastede et blik over skulderen. "Hvornår skal jeg kræve den obligatoriske dans af dig? Inden du har fået for mange af de der?" Hun smilede uskyldigt.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 10, 2014 0:17:20 GMT 1
Fergus fnøs tørt over Kennas svar og himlede lidt med øjnene. "Og alligevel er der ingen der takker nej," brummede han tilbage med et sigende blik, som han også hældte en gavmild sjat i sin datters punchglas. Med den fart ville lommelærken snart være tom.
"Aye," gav han hende ret og tog en solid tår af sin egen drink, der var væsentlig mindre lyserød end den havde været kort forinden. Det blev efterfulgt af en grimasse, der absolut intet havde at gøre med whiskeyen, der brændte sig velkendt ned gennem hans hals. Han fnøs. "Det kræver mindst tre mere," brummede han, men med et svagt spøgende sideblik mod sin datter.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 10, 2014 2:10:37 GMT 1
Kennas tænder blev synlige i et bredt smil, før hun himlede lidt med øjnene og selv tog en tår mere. "Det tror jeg ikke på, farlille," sagde hun simpelt, før hun skød underlæben lidt frem i en skuffet mine, der ikke holdt mere end et øjeblik. Hun vippede på tæerne i de røde støvler og kastede et blik over skulderen.
"Senere på aftenen er der desuden kun stille, kedelige numre. Vær lidt ung med de unge, Professor Froggenhall. Også selvom alle husmødrene ser efter dig efter den artikel der." Hun trykkede læberne lidt sammen om et muntert fnys.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 10, 2014 2:13:54 GMT 1
Fergus sukkede tungt og slap en lidende, guttural lyd. Han sendte sin datter et utålmodigt blik, før han rystede på hovedet og tømte det sidste af glasset i en mundfuld. "Udmærket, tøs," svarede han brummende, før det alligevel sitrede lidt i den ene mundvig og han kradsede sig let i det ene ar.
"Her prøvede jeg, at holde mig fra rampelyset. Du får med mig at bestille, når de stiller sig op i kø," drillede han tørt og slyngede en arm om hendes skuldre, for at give hende et klem.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 10, 2014 2:20:41 GMT 1
Kenna gjorde intet for at dæmpe sin latter over sin fars drillende kommentar, men stillede til gengæld pokalen fra sig med alle planer om at vende tilbage til den. Hendes muntert spillende øjne blev knebet lidt sammen. "Jeg tænker, at tage billetpris per dans," konstaterede hun. "Jeg kunne sikkert få råd til en hel rejse til Frankrig for de penge."
Hun gav ham en drillende albue i siden, før hun tog hans arm og hev ham med sig ud på dansegulvet til en svingende rytme.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 10, 2014 2:27:23 GMT 1
Fergus efterlod sin egen, tomme pokal på bordet med et skeptisk blik rundt i lokalet, som afsøgte han rummet i stedet for at være til en fest. Det blev dog en anelse formildet, da datteren tog hans arm og han fnøs muntert. "Frankrig," fnøs han, tydeligvis ikke imponeret. "Du kunne i det mindste vælge noget mere spændende, tøs," drillede han (mere eller mindre - han var vant til noget mere risikable destinationer), før han tog sig sammen og fulgte med sin datter ud på dansegulvet. Tråd afsluttet
|
|