Udflugt

[Agnes Tweedy]

Agnes havde rettet sig op og sad nu med ryggen lænet tilbage mod ryglænet som det var tiltænkt og den ene fods tåspidser hvilende mod gulvet. Det andet ben var foldet ind over og hun var tydeligvis fordybet i tanker, da hun blev stillet et spørgsmål.

Hun drejede hovedet en anelse uden at se op på ham. Så trak det let i hendes ene mundvig, uden smilet egentlig var muntert. "Nej," svarede hun stille. "Det er ikke, hvad jeg vil have. Overhovedet ikke." Hun rystede på hovedet. "Men jeg vil heller ikke lade mig skræmme til at tie."

[Terrance Tweedy]

Terrance betragtede hende et langt øjeblik i tavshed, før han rakte sin ene hånd ud og tog hendes. Han sukkede tungt, før han plantede et kys på hendes håndryg.

"Lad os håbe det ikke kommer dertil," nøjedes han med at sige, imens han nedtrykte trangen til at belære hende om hvad man skulle og ikke skulle - hvor langt idealer fik en imod en gal dreng med en tryllestav.

[Agnes Tweedy]

Agnes rettede sig en anelse op, da Terrance tog hendes hånd. Et mildt smil trak frem over de mørkmalede læber og hun strakte håndleddet en anelse, for kortvarigt at lade håndfladen hvile mod hans kind. Hun strøg tommelfingeren blidt over hans kindben, før hun trak hånden til sig.

"Lad os det," gentog hun stille og betragtede ham tavst i nogle øjeblikke.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede antydningsvist og sukkede tungt, som han sank lidt sammen igen. "Lidt af et dystert emneskift," bemærkede han dæmpet. "Måske er det signalet til at slutte aftenen af?"

Han drejede hovedet imod hende med et mildt udtryk i ansigtet, selvom han ikke smilede. "Hvis jeg skal klare gåturen bliver jeg vist også nødt til snart at gå."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede til Terrance med svag beklagelse i blikket. Hun nikkede dog alligevel. "Og jeg skal på arbejde i morgen," tilføjede hun til grundene til at det var på tide at bryde op. Allerhelst så hun egentlig at han blev, men hun vidste udmærket, at det ikke ville komme til at ske.

I stedet rejste hun sig og tog de to, tomme glas og forlod stuen med kurs mod køkkenet i forventning om, at professoren ville gøre sig klar til turen tilbage. Hun havde haft en ganske overvældende og virkelig god aften, men hun kunne alligevel ikke lade være med at rynke lidt på panden for sig selv over, hvad der blev enden på den.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede og skar en ærgerlig grimasse. Han kom på benene og rullede lidt med skuldrene, imens Agnes gik ud i køkkenet. "Det har ellers været en god aften," konstaterede han, som han fandt vej ud på gangen og lokaliserede sine sko.

"Jeg har travlt i næste uge op til juleferien og du er sikkert også optaget med ballet på vej, kunne jeg forestille mig," sludrede han, imens han tog skoene på. "Men vi ses jo der, uanset? Jeg tror forresten jeg har glemt at nævne en lille detalje." Han rynkede panden en anelse og samlede sit tørklæde op.

[Agnes Tweedy]

Rynken glattedes ud ved lyden af Terrances stemme fra entréen og da hun satte glassene fra sig på køkkenbordet, var det med et lille smil. Hun tog de få skridt tilbage. "Meget god," svarede hun med et mildt, resignerende smil.

Hun nikkede til hans næste ord og hvilede hånden på enden af trappegelænderet. "Ja. Ja, det gør vi," svarede hun, uden at have overvejet det åbenlyse i, at det ville være tåbeligt, hvis han kom for at hente hende. Hun fugtede læberne. "Hvilken detalje?"

[Terrance Tweedy]

Terrance snoede tørklædet om halsen og smilede, da Agnes dukkede op. Han rømmede sig lidt og rankede sig. "Georgiana har gjort det meget klart, at hun forventer, at professorerne indleder ballet med den første dans," svarede han med antydningen af nervøsitet, selvom han egentlig ikke burde være det.

Han så afventende på Agnes og ventede et øjeblik med kappe og hat, imens han trak lidt på smilebåndet.

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn gled en anelse op og hun så svagt overrasket ud. "Oh," svarede hun indledende, før hun trak på smilebåndet og et varmt smil formede sig. Øjeblikket spidsede hun læberne underfundigt og rettede sig en anelse op.

"Så må vi hellere lade være med at skuffe hende," svarede hun simpelt og så afslappet op på Terrance.

[Terrance Tweedy]

Terrance trak en anelse lettet på smilebåndet og nikkede kort. "Det håbede jeg ville være din holdning," svarede han, som han rakte ud efter kappen. "Jeg glæder mig."

Han hæftede hægterne over skulderen og greb ud efter sin hat uden at tage den på hovedet. "Du er virkelig godt selskab, Agnes," konstaterede han. "Tak for i aften." Han smilede mildt og trådte lidt tættere på hende, før han bøjede sig og trykkede et blidt kys imod hendes læber.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt. "I lige måde, Terrance," svarede hun stille og løftede hovedet den mindste smule. Øjnene gled kortvarigt i og hun mærkede en velkendt sugen i mellemgulvet, da han kyssede hende. Det var ikke noget voldsomt kys, men underligt intenst og da hun slog øjnene op igen, kunne hun ikke lade være med at smile.

"Tak for i aften," svarede hun forsinket og modstod den ellers overvældende fristelse til at gentage succesen. I stedet åbnede hun døren.

[Terrance Tweedy]

Terrance rettede sig op igen og så uudgrundeligt på Agnes i et øjeblik, før han tog hatten på hovedet, smilede let og nikkede i afsked. "Vi ses til ballet," afsluttede han, inden han åbnede døren og forsvandt ud i mørket.

Han så sig over skulderen en enkelt gang, før han begyndte den lange tur til Hogwarts på gåben. Heldigvis havde han fri det meste af lørdagen.

Tråd afsluttet