Udflugt

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede en smule forlegent over komplimenten, men så ikke væk. Han fugtede læberne en anelse og betragtede Agnes lettere tryllebundet, før et tungt suk forlod ham.

"Så, Atterberry. Hvis ikke det her skal ende med, at jeg slæber dig over skulderen ind på dit soveværelse, så får vi brug for et andet emne. Fortæl mig om dine fremtidsvisioner?"

Han tog en tår mere af den glimrende whiskey, der snart nærmede sig bunden.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede muntert. "Det var forsøget værd," erkendte hun med et resignerende suk, tydeligvis uden at mene noget af det alvorligt. I stedet lænede hun sig en anelse mere tilbage og så overvejende ind i det lille ildsted, hvor der i øvrigt trængte til at blive tændt op.

Det fik hende til at sætte glasset fra sig på en bordskåner og dovent slynge benene ud over kanten på sofaen. "En eller anden dag," begyndte hun, som hun kom på benene og trak sin tryllestav frem fra et strømpebånd gemt under kjolen. Hun rettede den mod ildstedet. "Vil jeg gerne eje min egen forretning."

[Terrance Tweedy]

Terrance var temmelig lettet over Agnes' måde at tackle hele situationen på og han sank velbehageligt lidt sammen i sofaen, imens han betragtede hende med et interesseret blik. Han nikkede let over svaret og smilede for sig selv.

"Det er vel også den naturlige udvikling. Du tænker ikke, at du kommer til at købe Madam Malkins en dag?"

[Agnes Tweedy]

Agnes mumlede en lavmælt besværgelse og øjeblikket efter blussede kaminen op i en hyggelig ild. Hun lod tryllestaven ligge på bordet, før hun endnu engang gled ned i sofaen at sidde. Et overvejende udtryk hvilede over hendes ansigt.

"Madam Malkins er et godt sted," begyndte hun eftertænksomt, før hun rystede let på hovedet. "Men nej. Mit eget. Det er drømmen," indrømmede hun med et mildt smil, der tydeligt afslørede at hun mente det.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede langsomt og smilede underfundigt. "Madam Atterberrys?" Han lagde hovedet lidt på skrå og funderede over det. "Det lyder ikke dårligt, omend lidt som en café, der sælger blåbærkager og lyserøde cremepuffere."

Han betragtede hende med et skælmsk blik og tømte glasset med whiskey. "Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal opnå din drøm, Agnes. Du er vanvittig dygtig."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt og modstod den fristelse det var at læne sig ind mod Terrance, da hun satte sig igen. I stedet holdt hun sig til den anden ende af sofaen. "Hvem ved, måske kan begge dele lade sig gøre. Jeg foretrækker en hjemlig stemning," musede hun og smilede underfundigt. Det var ikke løgn. Agnes havde for vane at servere te og kage for sine kunder.

Hun smilede lidt for sig selv med blikket rettet overraskende beskedent mod sine knæ i et øjeblik. Inden længe så hun dog igen på Terry. "Hvad med dig? Har du fundet din niche på Hogwarts?"

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs muntert og nikkede lidt med et underholdt glimt i øjnene. "Sandt, sandt," medgav han, imens han prøvede at forestille sig skræddercaféen og Agnes midt i det hele. Det var ikke så svært når det kom til stykket.

Han satte det tomme glas fra sig og lænede sig tilbage, krydsende det ene ben over det andet, imens han tænkte over hendes spørgsmål. Panden var let rynket og han tyggede på det lidt tid, før han vippede hovedet en anelse fra side til side, lidt ubeslutsom. "Ja og nej. Nok mest det sidste. Jeg nyder arbejdet og det er spændende, især med posten som overhoved, som blev kastet i armene på mig. Men nej, jeg tror ikke jeg kan blive der for evigt. Der bliver for mange gentagelser, for lidt kontakt med dem, der udvikler samfundet. Nej, jeg må nok i gang med at skrive igen engang."

[Agnes Tweedy]

Agnes nikkede forstående og smilede svagt. "Det burde du," svarede hun mildt og pillede lidt åndsfraværende ved spidsen af fletningen. "Du er en dygtig forfatter."

Tænderne kom til svagt til syne, som hun rakte ud efter glasset igen. "Det kan selv jeg se, selvom jeg ikke er enig i det du skriver."

[Terrance Tweedy]

Terrance så lettere uudgrundeligt på Agnes i et langt øjeblik, før han smilede antydningsvist. Han tog en dyb indånding og nikkede en smule.

"Der har aldrig været det mindste i vejen med at være uenig, selvom jeg erkender, at det nuværende styre ser ud til at have en anden mening." Han rynkede panden lidt. "Det forlyder, at ministerieansatte ikke kan tale frit mere."

[Agnes Tweedy]

Agnes smil falmede og blikket hun mødte Terrances med var ganske alvorligt. "Censur?" åndede hun spørgende og rynkede tydeligt på øjenbrynene. Hun lænede sig tungt tilbage mod armlænet.

"Der foregår vist meget i Ministeriet for tiden," tilføjede hun en anelse fjernt, som hun tænkte på, hvad Kenna havde fortalt hende om indgrebet i Aurorkontoret og de forflyttede kollegaer. "Og jeg er ikke sikker på, at det leder noget godt sted hen."

[Terrance Tweedy]

Terrance så alvorligt på Agnes og slog lidt ud med den ene hånd som for at sige, at han ikke vidste det. Han sukkede dæmpet og rynkede panden. "Censur, siger du," funderede han lidt for sig selv, før han smilede svagt. "Det ville nogen argumentere for, at vi altid har haft. Men på en anden måde end ved at forbyde ministerieansatte at sige hvad de tænker."

Han trommede sig lidt på knæet. "Åben dialog. Det ville jeg gerne skrive om. Hvordan man kan opnå det idéelle samfund med åben dialog."

[Agnes Tweedy]

Agnes nikkede svagt, eftertænksomt og så i nogle øjeblikke ud i luften. Terrances overvejelse fik hende dog til at se tilbage på ham og hun kunne ikke undlade at trække på smilebåndet. "Det lyder godt," svarede hun oprigtigt.

"Om nogen, så trænger magikerne til at lære at kommunikere." Hun trak benene en anelse mere op til sig og drejede glasset overvejende mellem hænderne. "Med den vej det går nu, er det ikke til at sige, hvad de ender med at gøre..."

[Terrance Tweedy]

Terrance gengældte kort hendes smil, før han blev lige så alvorlig som hun. "Vi har ikke brug for endnu en blodig revolution," nærmest hviskede han, før han strøg sig over panden og ned over ansigtet.

Han stirrede ud i luften, lettere tabt i tanker. At han øjeblikket før havde haft så travlt med at tænke på hvad der var under hendes grønne kjole var svært at fatte.

[Agnes Tweedy]

Agnes rystede på hovedet og så ind i ilden, der knitrede lystigt i kaminen. Hun lukkede i et øjeblik øjnene, sukkede tungt og åbnede dem igen. "Hvis det fortsætter sådan her, er det den vej det leder," svarede hun stille, bekymret, men mest af alt uden tvivl.

Hun tømte glassets sidste indhold i ét drag og satte det fra sig på bordet.

[Terrance Tweedy]

Terrance vendte blikket imod Agnes og rynkede panden. "Du påtænker vel ikke at gøre noget aktivt for, at det leder den vej?"

Han betragtede hende gravalvorligt, men med en snert af tvivl. Selvom han vældig godt kunne lide hende, så ville han ikke påstå, at han kendte hende godt nok til at kunne vide, hvad det rigtige svar på det spørgsmål var.