Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 4, 2014 3:21:25 GMT 1
Agnes kneb øjnene den mindste smule sammen og betragtede Terrance undersøgende. Hun var ikke overbevist om, at han ikke var kompliceret, men det undlod hun at nævne. I stedet overvejede hun tydeligt og flyttede en anelse på sig, så begge ben endte ud over sofaens kant. Hun foldede dog øjeblikket efter det ene over det andet.
"Tid," besluttede hun sig endelig og drejede glasset lidt mellem hænderne. Hun så på ham med oprigtig nysgerrighed. "Hvorfor er det så vigtigt?"
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 4, 2014 3:31:05 GMT 1
Terrance vidste hvad hun ville spørge om, det øjeblik hendes nysgerrige blik mødte hans. Han skar en lille, munter grimasse og tog en tår mere - en nødvendighed, for at svare på sådan et spørgsmål.
"Jeg gør ikke kortlivede affærer," svarede han ærligt. "Jeg har ingen interesse i dem." Han betragtede Agnes alvorligt, men med et lille smil spillende på læberne alligevel. "Magien opstår, når man kender hinanden og når enhver lille del af en brænder efter..." Han tog en dyb indånding og sukkede. Hånden, der havde gestikuleret lidt i luften mens han talte, faldt igen til hans ene lår. "Den kjole er svagt fristende til at bryde visse... Regler. Men i sidste ende ville jeg fortryde det, velvidende at to, tre uger frem i tiden ville have været der, hvor vi begge to ville have fået meget mere ud af det..." Han knyttede hånden og sank en klump. "Er det nu du tænker, at jeg er en gammel tosse?" Blikket var muntert, men tonen overraskende alvorlig.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 4, 2014 3:39:19 GMT 1
Agnes lyttede til Terrances forklaring i komplet tavshed og med et ansigtsudtryk, der ikke afslørede meget. Hun så på ham med svag forundring og da han var færdig, kunne hun ikke lade være med at smile. Et lavmælt suk undslap hende og hun rettede sig en anelse op.
"Nej," svarede hun lavmælt og ærligt. "Det er sødt," fortsatte hun mildt, uden helt at kunne lade være med at se undersøgende og i øvrigt en anelse mere tiltrukket på ham. Hun modstod dog fristelsen til at gå direkte imod alt, hvad han lige havde sagt og lænede ryggen tilbage mod armlænet. "Jeg har i mange år ikke gjort andet end 'kortlivede affærer'," tilføjede hun eftertænksomt, uden at det blev opstillet som nogen afvisning.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 4, 2014 3:47:42 GMT 1
Terrance så nysgerrigt på Agnes, da hun lænede sig tilbage imod armlænet. Han smilede svagt og rykkede lidt på sig, før han lænede sig lidt til siden, tog fat om hendes ene fod og placerede den over sit ene lår. "Sødt," fnøs han dæmpet, men med et skævt smil. "Jeg er aldeles ikke sød."
Han modsagde lidt sine egne ord ved at sætte glasset med whiskey fra sig og ganske uopfordret give sig til at massere hendes fod. Til gengæld var han temmelig god til det.
"Hvorfor, i øvrigt? Jeg tænker altid, at det kortvarige er for dem, der ikke har hovedet til at imponere mere end et par timer. Det er jo absolut ikke dig."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 4, 2014 22:43:22 GMT 1
Agnes tænder kom til syne over Terrances forsvar. Hun så spørgende på ham, da han rakte ud efter hendes ene ben, men kunne ikke lade være med at smile underfundigt, da intentionen blev klar. Det fik hende til at slappe af og hun spidsede læberne lidt i et smil. "Det er ikke noget svagt karaktertræk," svarede hun med en vis alvor i blikket, som hun lod benet hvile helt mod hans lår.
Hun tog en lille tår af whiskeyen og hvilede så glasset mod sit ben. "Og jeg ved det ikke," svarede hun eftertænksomt, rynkende lidt på øjenbrynene. Hun fugtede læberne en enkelt gang og tiltede hovedet i overvejelse. "Måske har jeg ikke fundet nogen, der har kunnet gøre mere end det."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 4, 2014 23:20:58 GMT 1
Terrance masserede roligt Agnes' fod og brugte det som glimrende undskyldning for ikke at se på hende. Efter lidt tid hævede han nu alligevel blikket og trak på smilebåndet over hendes konstatering. Han hævede det ene øjenbryn lidt og så overvejende på hende.
"Måske. Lever jeg op til opgaven indtil videre?" Hans mundvige sitrede svagt, men han var på ingen måde sikker på hvad hun ville svare.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 5, 2014 0:05:01 GMT 1
Der var meget Agnes ikke var sikker på, men at Terrance var anderledes... Så meget var hun ikke i tvivl om. Hovedet var stadig tiltet let på skrå, da han så op på hende og hun vendte kortvarigt blikket mod glasset i sin ene hånd.
Så løftede hun hagen og smilede en anelse. "Ja," svarede hun ærligt og dristede sig til også at strække sit andet ben hen over hans lår. Hun spidsede læberne en anelse og et drillende glimt sprang til live i de mørke øjne. "Uanset om du så er en 'gammel tosse'".
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 5, 2014 0:25:25 GMT 1
Terrance skiftede og greb fat om den anden fod, da Agnes strakte sit andet ben over hans lår. Han smilede lidt for sig selv, før et muntert fnys forlod ham og han trak lidt i hendes storetå.
"Nåja, men ditto, uanset om du så er 'ung og enfoldig'." Han så på hende med et drillende blik og hans mundvige sitrede. "Desuden er jeg ikke så gammel. Du er bare virkelig ung..."
Han betragtede hendes nysgerrigt, imens han fortsatte med at massere hendes fod blidt, men bestemt. "Hvilken slags mænd plejer du at gå ud med?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 5, 2014 0:30:25 GMT 1
Agnes lo muntert over Terrances svar og gav hans lår et let tryk med sin ene hæl. "Ja, det er dejligt forfriskende, ikke?" svarede hun drillende, før hun måtte sukke lavmælt over hans spørgsmål. Kortvarigt lod hun nakken falde tilbage mod armlænet og så op i loftet.
Da hun løftede hovedet ikke, var smilet ikke forsvundet, men det spøgende præg var forsvundet. "Er det vigtigt?"
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 5, 2014 0:49:46 GMT 1
Terrance smilede skævt og hævede et enkelt øjenbryn skælmsk. Han fulgte hende med blikket, da hun lod nakken falde tilbage og selvom han måske burde føle sig ærgerlig over hendes tøven, så gled hans blik i stedet over hendes hals og ned til kjolekanten.
Svagt skyldbevidst, løftede han det til de mørke øjne, da hun rettede sig lidt op igen. Han rystede på hovedet og smilede mildt, imens han sænkede blikket ganske kort til hendes fødder. "Nej, det er uden betydning," medgav han.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 5, 2014 0:53:47 GMT 1
Agnes skuldre faldt en anelse over Terrances svar og hun smilede lettet. Hun kunne umuligt forestille sig, at det ville være andet end akavet at give sig til at forklare, lige præcis hvor meget forskel der egentlig var på Terrance og de typer hun normalt så. Hun vidste godt, hvad hun foretrak.
"Lige nu går jeg kun ud med dig," tilføjede hun mildt og bøjede hovedet en anelse for at fange hans blik. "Jeg tænker, at det må være det vigtigste."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 5, 2014 1:29:20 GMT 1
Terrance løftede blikket med et underfundigt smil og nikkede, som han genoptog massagen. Han sukkede dæmpet og så lidt ud i luften frem for sig, før en munter lyd undslap ham. "Jeg fremstår vældig usikker i alt det her," konstaterede han lidt, halvt for sig selv, før han så på Agnes.
"Det plejer ikke at være tilfældet. Det føles lidt som at være femten år nogen gange, i dit selskab, Agnes." Han kneb øjnene en smule sammen og betragtede hende overvejende med et underholdt træk i mundvigene. "Kjolen gør det selvfølgelig ikke bedre."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 5, 2014 1:34:46 GMT 1
Agnes smilede underfundigt over Terrances ord og havde temmelig svært ved at forestille sig manden i sofaen, der nogle gange virkede langt over sin alder, som en knægt på femten.
Hun så ned i glasset i et øjeblik, smilende for sig selv, før hun så muntert op på ham uden at løfte hovedet. "Jeg burde gå med den her kjole noget oftere."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 5, 2014 1:40:15 GMT 1
Terrance slap Agnes' fødder og lænede sig lidt frem for at tage sit eget glas, svinge indholdet en smule rundt og atter engang tage en tår. Han betragtede hende imens og rystede lettere opgivende på hovedet. Hans skæve smil fortalte dog en anderledes historie om fuld tilfredshed. Med kjolen, med aftenen, med whiskeyen.
"Opbygning af spænding," konstaterede han roligt, selvom han lige havde afsløret, at han måske ikke var helt så rolig igen under overfladen. "Har du hørt om sød tortur? Intet var nogensinde et bedre billede på det end dig i den kjole tidligere i teatret."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 5, 2014 1:49:33 GMT 1
Agnes trak benene en anelse til sig og tog en tår af whiskeyen. Hun kunne ikke lade været med at smile en anelse selvtilfreds over Terrances konstatering. Hun var temmelig godt tilpas med at få ham til at føle sig på den måde.
I hvert fald når hun kendte følelsen... "Det lyder bekendt," svarede hun og hævede øjenbrynene en anelse. "En mystisk, flot mand, med en imponerende tålmodighed," hun vippede hovedet en anelse og blottede tænderne i et skælmsk smil. "Sød tortur."
|
|