Udflugt

[Terrance Tweedy]

Terrance tænkte en del på det generøse tilbud under anden akt. Han havde sans til at opfatte hvad der foregik, men han var alligevel distraheret nok til at gå glip af flere detaljer. Da lyset blev tændt igen, havde han efterhånden formet et svar, som han dog ventede med at give. Han startede med at følges med Agnes til garderoben og fandt sit eget tøj, før han vendte sig og så, at hun havde gjort det samme.

Med sin ene arm optaget, forlod han teatret og gik i roligt tempo imod Tudselommen. Rolig var dog det sidste han følte sig, som han småsnakkede omkring teaterstykket indtil de nåede Agnes' lille hus.

[Agnes Tweedy]

Luften var en hel del tættere mellem Terrance og Agnes, da de forlod teateret og hun var ganske bevidst om det, selvom hun ikke udadtil lod det skinne igennem. Efter at have misset den første scene, havde hun fået det meste af resten med og var da også blevet tilnærmelsesvis opslugt igen, omend stadig en anelse distraheret.

"Jeg nød det i hvert fald," sluttede hun af, som de stoppede op foran havelågen ind til Agnes' hus. Hun kastede et blik op på Terrance, smilede svagt, men indbydende og trådte så ind gennem åbningen og ventede på at han fulgte efter.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede og tøvede et sekund, før han fulgte efter. Han stoppede dog ved døren og rømmede sig. "Agnes, jeg..." Blikket flakkede lidt og han løftede sin ene hånd for at klø sig lidt på den glatragede kæbe og kind.

"Jeg vil gerne med ind til en drink og en snak men ikke mere end det." Han så sigende på hende. "Ikke meget mere, i det mindste."

[Agnes Tweedy]

Agnes prøvede virkelig, virkelig, virkelig på at skjule det, men i det korteste øjeblik var skuffelsen tydelig i de mørke øjne. Afvisningen var ikke komplet, men det var dog en afvisning og hun havde i et øjeblik svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med den.

Der var i sidste ende dog ikke så meget andet hun kunne gøre, end at respektere Terrances valg. Så hun endte med at nikke med et lavmælt "selvfølgelig." Hun fugtede læberne en enkelt gang, smilede antydningsvist og vendte så ryggen til ham for at gå op til døren, for at låse den op. Det var i dén grad ikke noget, hun havde tænkt sig at diskutere, velvidende om hvordan hun ville have det i situationen, hvis det var hende der havde sagt nej.

Så i stedet åbnede hun sin dør for ham og smilede mildt, før hun lukkede den bag ham og gav sig til at løsne sin kappe.

[Terrance Tweedy]

Terrances blik flakkede lidt over skuffelsen i de kønne, mørke øjne, men han så til gengæld letter ud, da hun accepterede. Med skuldre, der faldt lidt, fulgte han med ind og gav sig til at åbne lukningerne i sin egen kappe, før han trak hatten af og hang den på stumtjeneren. Han forsøgte at lade være med at lægge mærke til hvordan kjolen stadig smøg sig ind til hendes former og fugtede sine læber lidt, inden han vippede skoene af og stillede dem pænt.

"Intet skakspil denne gang," konstaterede han. "Vi må nøjes med rent faktisk at tale sammen."

[Agnes Tweedy]

Agnes hængte ikke selv sin egen kappe på stumtjeneren, men foldede den pertentligt sammen, før hun placerede den spidse heksehat ovenpå og gav det et let prik med sin tryllestav. Begge dele svævede op ad den smalle, stejle trappe i entreen, der ledte op til overetagen, hvor Agnes' soveværelse og betragtelige klædeskab befandt sig.

Hun rettede en anelse på fletningen, der næsten nåede til det nederste af ryggen, og smilede muntert til Terrance. "Det lyder skræmmende," svarede hun, tydeligvis uden at mene det og tøvede så i et øjeblik med et blik der kortvarigt flakkede, før hun rankede sig en anelse og erstattede sine egne sko med et par flade sorte, der dog stadig var ganske elegante. Så snart det var klaret vendte hun ryggen til ham og fortsatte ind i stuen, med retning mod et lille, beskedent barskab i det ene hjørne. Hun så på ham over skulderen. "Hvad drikker du?"

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede skælmsk og glattede sit hår en anelse med fingrene, før han betragtede hende gå ind i stuen, uden at kunne holde sig selv fra, at lade blikket glide ned over hendes figur i kjolen. Han tog sig selv hårdt i nakken og fulgte efter, imens han forsøgte at klare tankerne.

"Whiskey, hvis du har. Bourbon eller rom hvis ikke." Hans strømpesokker føltes som en lidt pudsig beklædning, men skoene var for mudrede til at have på indendørs. Heldigvis var de helt mørke, ikke videre opsigtsvækkende, så længe de gule stjerner var skjult af buksebenet.

[Agnes Tweedy]

Agnes hævede et enkelt øjenbryn over Terrances svar og sendte ham denne gang et helt oprigtigt og svagt drillende smil. "Jeg bor  i Skotland," mindede hun ham om og trak næsten selvfølgeligt en flakon med whiskey frem. To krystalglas, der passede til (og som hun havde arvet fra sin bedstemor) fulgte efter og hun fyldte en passende mængde i dem begge, før hun satte proppen tilbage i.

Snart efter var hun på vej tilbage mod Terrance og holdt det ene glas op mod ham. Hun måtte lægge nakken en anelse mere tilbage, nu hun havde stillet de høje sko.

[Terrance Tweedy]

Terrance tog imod det ene glas med et taknemmeligt smil og beundrede selve glasset. "Flot," konstaterede han, som han drejede det mellem fingrene. "Hvor har du dem fra?"

Han indsnusede duften af det ravfarvede indhold med kendermine, svang det lidt rundt og tog en forsigtig tår, før han lukkede øjnene kortvarigt og nød smagen.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede let og tøvede ikke længe, før hun tog et par skridt tilbage og drejede om hjørnet til sofaen, hvor hun satte sig med benene oppe. "Jeg arvede dem fra min bedstemor for et par år siden," forklarede hun og betragtede i et øjeblik glasset i sin egen hånd, før hun selv tog en beskeden tår og nød den brændende fornemmelse ned gennem halsen.

Hun fugtede sine læber og sukkede veltilpas. "Sid ned," bad hun ham, uden at nikke mod noget bestemt sted.

[Terrance Tweedy]

Terrance overvejede et øjeblik om han burde kondolere, men fandt det klogest at tie. Til gengæld fulgte han opfordringen og satte sig ned ved siden af Agnes i sofaen. Han lænede sig lidt tilbage og drejede i kroppen, så han endte med at være vendt imod hende.

"Det er smukke glas," konstaterede han, imens hans blik fulgte hendes lægs kurve, indtil han trak det til sig og rakte op for at løsne slipset lidt igen. "Og en god whiskey."

Den pludselige mangel på gode samtaleemner var slående. Hans tanker cirkulerede hjælpeløst rundt om et emne, der ville føre dem helt på vildspor.

[Agnes Tweedy]

Agnes nøjedes med at nikke sin tak og betragtede den gyldne væske i glasset nogle øjeblikke, lige så bevidst om manglen på ord som Terrance var. Det fik hende til at se svagt undersøgende på ham i nogle øjeblikke, før hun rettede sig en anelse op.

"Jeg venter i øvrigt stadig på de bøger," forsøgte hun sig og sendte ham et svagt spøgende smil. Bøgerne som hun havde betalt en temmelig tiltalende pris for, sidst han havde siddet i hendes sofa.

[Terrance Tweedy]

Terrance så et øjeblik forundret på Agnes, før et smil brød frem og han sænkede blikket til glasset og dets indhold med muntert spillende øjne. Han rømmede sig lidt og skævede op på hende. "Jeg må indrømme, at det bare var et billigt trick for at få dig til at kysse mig," tilstod han skyldbevidst, men tydeligvis uden den store fortrydelse.

"Dine metoder er væsentligt mere raffinerede." Hans blik flakkede lidt, men han smilede, da han så hende i øjnene.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo lavmælt over Terrances konstatering og vendte kortvarigt blikket mod det ene af de to, små vinduer i stuen. Bag netgardinet var der helt sort udenfor. Hun smilede lidt for sig selv og tiltede hovedet en anelse, da hun så tilbage på ham. "Men tydeligvis ikke lige så effektive."

Hun hævede øjenbrynene den mindste smule og så underfundigt i nogle lange øjeblikke, før hun rettede sig op og tog en diskret tår af whiskeyen. "Du er meget anderledes fra de mænd, jeg normalt møder," konstaterede hun endelig eftertænksomt, med en trækning i den ene mundvig. "Umulig at regne ud."

[Terrance Tweedy]

Terrance kløede sig lidt på kinden med et beklagende blik, selvom smilet han sendte hende ikke var det samme. Han betragtede Agnes lettere betaget og fnøs dæmpet over hendes overvejelser.

"Du er absolut også anderledes fra de kvinder jeg normalt møder," svarede han roligt. "Og ikke kun på grund af... Alderen." Han tog en lille tår mere af whiskeyen. "Men jeg er ikke så kompliceret. Hvad vil du gerne vide?"