Magisk monotont

[Brody Blance]

Brody mumlede for sig selv, som han tog en tår af Maggies øl - ingen grund til at lade den gå til spilde - og satte sin egen tomme flaske på plads i skabet. Han vendte sig i tide til at se døren gå op og Ollie træde ind og satte den halvtomme flaske fra sig på køkkenbordet, inden han så op i lovet, som om han ville finde svar der.

"Nej, men hun er virkelig lækker," svarede han resigneret, før han skar ansigt og kørte en hånd igennem håret. "Beklager, Ol. Jeg ved ikke lige..."

[Oliver Morecambe Young]

Først fangede Oliver ikke Brodys undskyldning. Så indså han hvorfor og viftede afværgende med en arm. Det var han for længst ovre. Det havde aldrig rigtigt været seriøst. "Glem det," slog han fast og lænede sig mod spisebordet med armene over kors.

Han så undersøgende på sin storebror. "Hvorfor stak hun af på den måde?" spurgte han, en kende forvirret. Ikke videre overrasket over sin storebror, men sådan var det.

[Brody Blance]

Brody var tydeligt frustreret. Han samlede ølflasken op igen og tog endnu en tår, imens han stirrede ud i luften.

"Hun mener jeg er farlig," mumlede han småirritabelt. "Latterligt. Hun er altid så skide bange for at prøve ting. Jeg vil jo bare vise hende hvor sjovt det er at give slip."

Han talte mere eller mindre til sig selv, som han stod med øllen som om det var en sutteflaske.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo ikke umiddelbart eller fnøs muntert. Til gengæld overvejede han rent faktisk Brodys ord temmelig seriøst og endnu mere den irriterede tone, der ikke var videre velkendt hos stjerneangriberen. Lillebroren kradsede sig let i antydningen af skægstubbe, der trængte til at blive raget af.

Han trak til sidst på skuldrene. "Måske er det ikke lige Maggies stil," foreslog han lettere ligegyldigt, mere interesseret i Brodys holdning til det hele. "Hvorfor går det dig sådan på, hvis det bare er for sjov?"

[Brody Blance]

Brody rynkede på næsen over lillebrorens bemærkning og himlede siden med øjnene over spørgsmålet. Selvom han så ud som om det var noget af det mest åndssvage man kunne stille spørgsmålstegn ved, så måtte han dog efter adskillige sekunders tænketid indrømme, at han ikke havde noget svar. Hvorfor gik det ham sådan på?

"Du ved hvordan det er, når der er en kvinde man gerne vil have, som spiller kostbar," mumlede han. Men det var ikke det rigtige svar. Måske en del af svaret, dog. "Vi har altid leget katten om den varme grød. Nu vil jeg gerne snart spise."

Analogien var lidt skrap i kanten, men han pissede på det og tog en tår øl mere. "Hun er ved at gå tilbage til sin ekskæreste," sagde han surt.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver holdt hænderne afværgende op, før de gled tilbage over kors. "Charmerende billede," svarede han tørt og så med tydelig skepsis på sin storebror. Et muntert fnys undslap ham. "Det pisser dig af, at du ikke bare lige sådan kan få din vilje, gør det ikke?"

Han hævede øjenbrynene sigende og skubbede sig fri af bordet for at give Brodys skulder et solidt klap og selv gribe en øl. "Mit bud er, at det ikke kun er fordi, du synes hun er lækker. Ellers ville du ikke være så frustreret. Tænk over det."

[Brody Blance]

Brody så vrantent på sin lillebror og bed tænderne lidt sammen. Han tog endnu en tår øl og stirrede ud i luften, før en vantro lyd, mere overrasket end munter, undslap ham. "Der er ikke noget at tænke over," sagde han brat.

Alligevel var det lige det han gjorde i flere lange øjeblikke, før han kløede sig lidt i nakken. "Hvad er det lige jeg skal tænke over?"

[Oliver Morecambe Young]

Oliver drejede låget af øllen og trak på skuldrene. "Hvorfor det er så vigtigt," svarede han og tog en tår. "Normalt ville du have trukket på skuldrene og bare have set det som en udfordring. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt dig så bitter," pointerede han og gik over mod køkkendøren.

Han kendte Brody godt. Han vidste udmærket, hvordan han plejede at opføre sig omkring kvinder. Det var ikke tit, at der var nogen der afviste ham og Oliver vidste, at Brody ikke var god til at acceptere det, men han plejede aldrig at blive så frustreret. "Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at du var forelsket i Maggie."

Og med det og endnu en skuldertrækning skubbede han døren ud fra køkkenet op igen og satte kursen tilbage mod sit værelse.

[Brody Blance]

Brody stod og stirrede dumt efter sin bror. Han var naglet til stedet og tør i munden, indtil han rystede på hovedet, rystede det helt fysisk af sig og fnøs. "Du tager fejl," råbte han efter Oliver, før han hældte den sidste rest øl ud i vasken.

"Latterlig tanke," mumlede han for sig selv, imens han gik ind for at skifte tøj. En løbetur. Det var det han havde brug for for at få hele den sidste halvanden time ud af hovedet. Forelsket i Maggie. Selvfølgelig var han ikke det. Han havde aldrig rigtig været forelsket i det hele taget.

Tråd afsluttet