Magisk monotont

[Magdalene Abbey]

Maggie drejede sig i retning af åbningen, hvor Brody dukkede op igen. Blikket faldt på flaskerne og hun var i et øjeblik rent af vane ved at afslå. Hun drak ikke rigtigt, i hvert fald sjældent mere end en ingefærøl og den relativt lave alkoholprocent den indeholdt. Hun kløede sig lidt på halsen.

Så trak et lille smil hendes læber op og hun nikkede. "Ja. Gerne," takkede hun ja og krydsede afstanden over til Brody, for at tage imod flasken. En enkelt skadede ikke.

[Brody Blance]

Brody grinede, da Maggie tydeligvis overvejede og nåede frem til det, der efter hans mening var den rigtige beslutning. "Lige præcis, Maggiemus." Han rakte hende flasken med det magisk sluttede låg og åbnede sin egen.

"Så hvad synes du?" Han slog ud med den frie hånd. "Ikke dårligt, vel? Hvis du nu var en sød pige, som var kommet herop med en sød dreng, så ville du ikke være skuffet, vel?"

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt over Brodys ord og drejede låget på flasken af, som hun tog endnu et kig rundt i rummet. "Det kan man ikke sige," erklærede hun og så tilbage op på den ældre Quidditchspiller. Det var underligt rart, at være i nærheden af Brody igen. Det havde nok noget at gøre med, at hendes kinder ikke længere var ved at brænde op, hver gang han talte til hende.

Det var afslappende. Så afslappet som hun kunne blive i nærheden af Brody, i hvert fald. Hendes puls ville nok aldrig stoppe med at slå en anelse hurtigere. Hun tog en tår af øllen og tog et sidste kig rundt, før blikket igen fæstnede sig ved ham. Det spillede halvt drillende, halvt henkastet. Tænderne kom lidt til syne og hun så svagt genert ud, allerede før hun lavede spøgen. "Det er bare en skam, at jeg ikke ummiddelbart kan se nogen sød dreng."

[Brody Blance]

Brodys øjenbryn fløj op, før han instinktivt grinede drenget. "Hey," udbrød han fornærmet og daskede let ud efter hende. "Pas du bare på, ellers kommer du over knæet."

Han fnøs let og tog en tår øl. "Møgunge. Mere flabet end en slagterdreng."

[Magdalene Abbey]

Maggie undveg hånden, men lo dog. Hun så ikke særlig fortrydende ud, omend hendes smil var lettere fjoget. "Du behøver ikke lade som om, at det ikke er dig, der har lært mig det," pointerede muntert og kom i et øjeblik til at blotte tænderne helt i et smil. Det var noget hun ellers havde forsøgt at afvænne sig over årene.

Hun tog en tår øl og skævede mod Brody, med lettere røde kinder. Så rystede hun på hovedet, smilede underfundigt og så sig så om, før hun forsøgende satte sig i den tomme, temmelig store sofa.

[Brody Blance]

Brody grinede lidt og trak på skuldrene, før han dumpede ned i sofaen ved siden af Maggie og lænede sig velbehageligt tilbage. Han tog en god tår af sin øl og lagde armen over ryglænet der hvor hun sad.

"Jeg er meget stolt af, at have lært dig at være flabet, Magpie. Jeg tror dog ikke rigtig det passer. Du har altid haft det i dig. Jeg hjalp dig bare med at få det ud." Han smilede så hans tænder blev synlige. "Men det klæder dig. Du er jo kvik nok til det."

[Magdalene Abbey]

Maggie flyttede sig den mindste smule længere væk fra Brody i sofaen, da han lod armen hvile på ryglænet. Hun fnøs muntert og tog en hurtig tår af øllen. Den bitre smag var ikke hendes favorit, men hun foretrak det til gengæld fremfor sødt ciderstads.

"Det er også kun fordi, at det altid har været nødvendigt med dig," pointerede hun snusfornuftigt og trak det ene ben op til sig.

[Brody Blance]

Brody lo og blinkede en enkelt gang til den yngre heks, der sad i hans sofa. "Touché. Er du ked af det?" Han rakte forsigtigt frem og fangede en lok af hendes hår, som han snoede om sin finger, før han slap den igen.

"Jeg er nemlig ikke." Med antydningen af et smil, tog han endnu en slurk af sin øl og betragtede hende underfundigt.

[Magdalene Abbey]

Maggie vappede let ud efter hånden, der nærmede sig hendes hår. Brody var meget fysisk og Maggie tog bevidst afstand fra det. Hun smilede dog underfundigt og så overvejende på ham nogle øjeblikke. "Nej, ikke rigtigt." Hun tog en tår af sin øl og strøg samme hårlok fra tidligere om bag øret.

"Det er godt at blive mindet om, at du stadig er lige så kæphøj, som du altid har været," pointerede hun muntert. Ordene var dog oprigtige nok. Brody virkede ikke til at have ændret sig meget fra skoletiden og på dét tidspunkt, havde hun udmærket vidst, hvordan han var. Både på godt og ondt.

[Brody Blance]

Brody rynkede panden lidt. Hans smil veg tilbage over anklagen, men måske mere over at hun hele tiden veg væk fra hans forsøg på fysisk kontakt. Det var han ikke vandt til. "Ikke altid," svarede han tøvende, imens han betragtede hende alvorligt.

"Jeg lever i aviserne, Maggiemus. Det bliver nødt til at gå lidt hurtigt og være kvikt, ikke? Men jeg kan godt skrue ned for det, hvis det bliver for meget." Han trak en anelse på smilebåndet og puffede let til hendes skulder.

[Magdalene Abbey]

Brodys alvor var overraskende. Hun havde genoplevet nogle få gange nu og hun var aldrig helt forberedt på det. Smilet forsvandt ikke, men falmede en anelse, som hun lod hovedet glide svagt på sned. "Det er en god ting," svarede hun mildt.

Den spøgende tone var væk og hun slog kortvarigt blikket ned mod flasken. "Det er imponerende, at du kan gøre det. Der kan dårligt være en heks i landet, der ikke ved hvem du er." Hun så undersøgende på ham. Tanken om ikke at kunne gå noget sted uden at blive genkendt, var så fremmed som noget for Maggie. Men hun kunne umuligt forestille sig, at hun ville kunne lide det.

[Brody Blance]

Brody så uudgrundeligt på Maggie og trak svagt på smilebåndet. "Der findes et par stykker," konstaterede han roligt, imens hans blik strejfede hendes øre, hvorfra hårlokken igen havde revet sig løs. "Men de ved jo ikke rigtig hvem jeg er. Ikke ligesom dig, Maggiemus."

Han blinkede drillende og lænede sig lidt frem for at lægge en arm omkring hendes skuldre. "Du har næsten lidt for godt styr på hvem jeg er."

[Magdalene Abbey]

Maggie holdt vejret i et øjeblik og stivnede en anelse, da Brody lagde armen om hende. Hun flyttede en anelse på sig, men rykkede sig ikke fri med det samme. Hun så tøvende op på ham med en trækning i den ene mundvig. "Du er mere end du lige ser ud til at være," svarede hun tøvende, men sendte ham et mildt smil, der understregede at hun mente det.

"Der er i hvert fald meget mere i den Brody jeg kender, end alle de blade og avisartikler skriver," slog hun stille fast. Mere under overfladen end man lige skulle tro. Så meget var hun stadig sikker på, selv seks år senere. Hun rakte om bag sig selv og gjorde blidt hans arm fri fra sine skuldre igen. Ja, Brody var et godt menneske, men han var også et meget anderledes menneske end Maggie.

[Brody Blance]

Brody smilede lidt over Maggies svar. Han himlede dog lidt med øjnene, som hun skubbede hans arm væk og lænede sig tilbage i sofaen med et suk. "Hvorfor har du så svært ved fysisk kontakt, Magpie?"

Han tog en tår øl med en grublende mine. "Jeg bider ikke... Medmindre du beder om det."

[Magdalene Abbey]

Spørgsmålet var uundgåeligt og hun sukkede lavmælt, med et svagt opgivende smil. Maggie foldede armene om sin overkrop. "På grund af det der," svarede hun ærligt og så op på ham.

"Kommentarerne kan jeg vænne mig til, men begge dele er for meget." Resten af forklaringen hvilede på spidsen af hendes tunge. At hun ikke ville komme til at give sig selv det forkerte indtryk. Men hun sagde det ikke. I stedet strøg hun håret om bag øret og løftede også den anden arm for at tage en tår af øllen. Hun rynkede lidt på de mørke bryn og slog fingrene overvejende mod flasken, før hun så på ham igen. "Du er meget direkte Brody, og jeg er ikke sikker på, at du altid spøger."