Seks år senere

[Magdalene Abbey]

Maggie var overrasket over mængden af spørgsmål Brody stillede. Positivt overrasket. Hendes minde af ham, var ikke ligefrem at han havde været reelt interesseret i at høre om, hvad hun foretog sig. Nu virkede det i hvert fald sådan. Om det var tilfældet, kunne hun ikke reelt sige.

Hun smilede en anelse opgivende. "Ja. Det føles lidt som et skridt tilbage," indrømmede hun med et smil på læben. Hun holdt af sine forældre, men hun var i den grad for gammel til at bo hjemme. Især når hun havde været flyttet ud i seks år. "Jeg håber på at finde mit eget inden længe."

Hun så nysgerrigt på Brody med et mildt smil. "Hvad med dig? Jeg går ud fra at du bare er på besøg her i dag."

[Brody Blance]

Brodys læber skiltes kort i et smil og han fnøs underholdt ved tanken om at skulle bo hjemme. "Jeg flyttede ud da jeg fik min første kontrast for..." Han kneb øjnene lidt sammen. "... Ni år siden. Du var stadig en bette skoleelev." Han så drillende på hende.

"Nu bor jeg i Hogsmeade med Ollie og to andre idioter. Ajax Rhodes og Oliver Howe."

[Magdalene Abbey]

Da de gik i skole havde aldersforskellen på tre år været enorm. Nu betød det ikke så meget. Maggie hævede et enkelt øjenbryn. "Det var noget af en flok," konstaterede hun og kunne kun forestille sig et kaos, det måtte være. Det undlod hun at nævne.

"Så intet hvidt stakit," konstaterede hun med et drillende glimt i de mørke øjne. Hun trak på skuldrene. "Men det kan man selvfølgelig heller ikke åbne et Alt for Heksene uden at finde ud af." Hun smilede muntert og gjorde ikke videre skjul på, at hun var temmelig skeptisk omkring konceptet.

[Brody Blance]

Brody hævede øjenbrynene igen. "Læser du Alt for Heksene?" Han så underholdt på den yngre kvinde og lagde hovedet lidt på skrå. "Det er vist næsten lige så underligt som mig bag et hvidt stakit."

Hans tænder var atter engang kort synlige i et drenget grin og glimtet i hans øjne ganske umiskendeligt. "Kunne du lide hvad du så?"

[Magdalene Abbey]

Maggie lo over Brodys overraskelse og slog let ud med armene, forsigtig med ikke at spilde hvidvinen. "Der var ikke altid lige spændende i Rumænien," forsvarede hun sig selv, uden at se særlig fortrydende ud. Alle havde deres guilty pleasures.

At se på Brodys overkrop hele dagen, var dog ikke ligefrem en af dem og hun himlede med øjnene over spørgsmålet. Hendes mundvige sitrede og hun indså, at hun rent faktisk morede sig. "Jeg vælger at lade være med at udtale mig," svarede hun simpelt og henkastet, før hun tog en tår af vinen og så på ham hen over kanten af glasset.

[Brody Blance]

Brodys smil var temmelig smørret og han var tydeligvis ikke den mindste smule utilfreds med, at lige Maggie havde set artiklerne om ham eller at hun tilsyneladende brød sig godt om synet af hans nøgne overkrop. Hele landet havde jo alligevel set den.

"Altid så undvigende, Abbey," svarede han drillende. "Er det ikke ligesom da man var børn længere? Jeg viser dig mit, du viser mig dit?"

[Magdalene Abbey]

Så gik det ikke længere. Maggies kinder blev en anelse varmere og hun formåede ikke helt at dæmpe smilet, selvom hun rystede på hovedet af ham.

"Godt forsøgt," svarede hun og pressede læberne en anelse sammen om smilet, ved at tage en tår hvidvin. På en eller anden måde nærmede glasset sig halvtømt. Hun skævede mod ham, rødkindet, men smilende. "Jeg er ikke sikker på, at den aftale gælder, når den ikke er indgået på forhånd." I så fald var der temmelig mange, der skyldte Brody et kig.

[Brody Blance]

Brodys grin var temmelig smørret, som farven spredte sig over Maggies kinder og han mindedes skæg- og sorgløse dage på Hogwarts, hvor hans morsomheder havde været lidt mindre direkte, men ikke med færre undertoner. Han holdt sig i skindet, selvom han havde lyst til at stryge en finger hen over en af hendes kinder. I stedet tog han endnu en tår øl.

"Ikke sikker, siger du," funderede han tænksomt. "Det betyder, at der er rum til forhandling..." Hans blik på hende var nysgerrigt og intenst, som han smilede et smil, der var væsentligt mindre drenget end før. Glimtet i de lyse øjne var der heller ikke meget barnlighed over. Det varede dog kun et øjeblik før han sukkede velbehageligt og rykkede sig lidt rundt i stolen. "Hvilken af gaverne var din, forresten?"

[Magdalene Abbey]

Kinderne blev varmere og Maggie var klar over det. Hun rømmede sig lidt og gemte sig belejligt i glasset endnu engang. Hun var temmelig taknemmelig for emneskiftet og skuldrene faldt en anelse over det.

"Løvebamsen," svarede hun en anelse forlegent. "Hun er sikkert for stor til det. I mit hoved kunne hun stadig kun kravle," forklarede hun med et lettere håbløst smil. Det var år og dage siden hun sidste havde skullet købe en gave til en på den alder. "Kosten så dog ud til at være et hit."

[Brody Blance]

Brody smilede for sig selv over Maggies forlegenhed. Nogen ting ændrede sig aldrig. Han vidste ikke hvorfor det var så sjovt at drille hende helt ud til den yderste grænse for anstændighed. Måske lidt længere. Muligvis fordi hun blev helt rød i kammen og mistede mælet.

Til gengæld var det også ganske behageligt at skifte emne og han klukkede lidt over løvebamsen, før han trak på skuldrene. "Hun kommer nok ikke til at stoppe med at snakke om kollegier før hun selv går på Hogwarts og ønsket er jo klart." Han hævede øjenbrynene lidt. "Ingen anelse om hvad de stiller op med hende, hvis hun havner et andet sted... Det er vi slet ikke vandt til."

[Magdalene Abbey]

Farven fortog fra Maggies kinder og hun lænede sig afslappet tilbage mod det bløde ryglæn. Smilet var mildt og hun kastede et blik over mod Willow, der så ud til at forsøge at overtale sin mor til at prøve en syrepopper. Muggleren så ikke ligefrem overbevist ud.

"Var din tante Julie ikke på Ravenclaw?" spurgte hun og så tilbage mod Brody.

[Brody Blance]

Brody grinede og vendte sig halvt for at se efter netop Julie, der dog ikke lige var til at få øje på. "Jo jo, og hele resten af fars familie var Slytherin, men dem taler vi ikke så meget om." Han skar en lille grimasse og trak på skuldrene.

"Min mor var i øvrigt også på Ravenclaw. De troede jeg ville blive placeret der..."

[Magdalene Abbey]

Maggie så underfundigt på Brody og havde temmelig svært ved at forestille sig, hvordan det ville have været, hvis Brody var endt på sin mors kollegie.

Hun smilede lidt for sig selv og rakte ud for at puffe lidt til hans arm. "Det ville ikke have været det samme uden dig på Gryffindor," svarede hun mildt og overraskende oprigtigt. På trods af forelskelse, hjertesorger og fjollen omkring, så var det rigtigt, hvad hun sagde.

[Brody Blance]

Brody så lettere overrasket på Maggie, før han smilede skævt. Han tog sig selv i at række ud og purre op i hendes hår. I stedet blinkede han til hende.

"Jamen det ved jeg skam godt, snut," sagde han drillende. "Bare tænk på alt det arbejde du ville have fået lavet, hvis du ikke havde haft så travlt med enten at kaste mig lange blikke eller skælde ud på mig..."

[Magdalene Abbey]

Maggie rødmede igen, men denne gang fulgte der en forlegen latter med. Hun strøg en hårlok om bag øret og kneb øjnene lidt sammen. "Det var forfærdelig tydeligt, var det ikke?" Hun havde ikke ligefrem indrømmet før, at hun havde kastet lange blikke efter ham, men det var heller ikke rigtigt noget der kunne holdes hemmeligt.

Hun tyggede lidt på sin underlæbe, dæmpende et smil. "Og du har ret, jeg ville have fået lavet så meget mere. Men til gengæld ville jeg nok heller ikke have forladt biblioteket."