Oliver Howe
Box-navn | taut |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Lærling hos Howes Husremedier |
|
Post by Oliver Howe on Dec 13, 2014 16:00:22 GMT 1
I et kort sekund troede Oliver, at han have set forkert, men lyden af hans navn bekræftede, at det var Beatrice, og han syntes at glemme, hvordan man lukkede sin mund. Spørgende vendte han blikket mod sin sambo og kom i samme sekund til fnyse af grin over den latterlige situation. Det gik dog stille og roligt op for ham, at han ikke var særlig tilfreds med, at han lige havde set sin roommate stå og være intim med hans date, men han følte ikke, at han havde nogen ret til at være sur på nogen af dem. "Prøv at høre, det må i undskylde." sagde han og hævede hænderne foran sig i en opgivende gestus. "Jeg ville bare høre Ollie om..." Han stoppede sig selv og rystede på hovedet. "Nej, det er lige meget. Jeg forsvinder igen." Han kastede et indtrængende blik på Beatrice men vendte sig på trods af en trang til at tage hende under armen og transportere hende ind på sit eget værelse om for at gå ud af døren igen.
|
|
|
Post by Beatrice Sinclair Ivory on Dec 21, 2014 1:27:55 GMT 1
Bea gloede perplekst fra den ene Oliver til den anden, mens situationens uoverskuelighed voksede for øjnene af hende. Hun havde trukket hænderne fra Ollie til lyden af Olivers fnys, og en kort irritation flammede op i hende, før hun blot gav sig hen til følelsen af forvirring igen. Pludselig var der intet, der gav mening længere. At de to drene boede sammen, at hun kort forinden havde mærket Ollies læber mod sine, at Oliver nu stod og gloede på hende med en uplacerbar palet af følelser i blikket. Hun var ikke en pige, der tit fandt sig i situationer, hvor ord manglede, men nu havde en underlig tørke indtaget hendes mund istedet for det brede hav af ord, hun normalt fyldte stilheden med. Hun ville hellere end gerne få ordene ud, der kunne forklare situationen både for Oliver og sig selv, og stoppe ham fra at gå, men det var svært bare at få det til at give mening i hendes eget hoved. Forvirret stirrede hun på Ollie i håb om at han kunne forklare, hvad der egentlig var sket.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 21, 2014 2:18:00 GMT 1
Oliver så lidt fra den ene til den anden og kløede sig i nakken. Der var ikke nogen der svarede ham, men der var ikke megen tvivl om, at hans antagelse havde været korrekt. Han havde en svag følelse af, at der skete et eller andet mere, som han ikke vidste noget om, men i sin berusede tilstand, kunne han ikke tage sig frygtelig meget af det.
"Tid til en øl," konstaterede han med en skuldertrækning, uden helt at vide, hvad han skulle sige. "Det var sgu nok også meget godt," tilføjede han og møvede sig ud af døren. "Skal I have en øl med?" kaldte han, uden at tage sig meget af, at han lige havde befundet sig i en temmelig alvorlig situation med sin gode veninde.
|
|
Oliver Howe
Box-navn | taut |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Lærling hos Howes Husremedier |
|
Post by Oliver Howe on Dec 21, 2014 21:32:03 GMT 1
Oliver fortrød sin handling, lige så snart han vendte sig om for at gå, men han fortsatte ud af døren. Den anden Olivers stemme lød bag ham, men han ænsede ikke, hvad der blev sagt, før han fornemmede, at en anden kom med ud af døren, inden den lukkede i. Da han først vendte sig og kiggede på Ollie, sagde hans blik 'Hvad tror du selv?', men hans ene mundvig trak op i et skævt smil, og han rystede på hovedet. "Jeg står over. En anden god gang." Med de ord nikkede han et lydløst godnat og vendte næsen mod sit soveværelse. Det var ikke svært at se, at Ollie var beruset, så han så ingen årsag til at gå i gang med en længere forklaring om, hvordan han kendte Beatrice i samme stund. Desuden virkede det langt mere tillokkende bare at hoppe lige på hovedet i seng. Out
|
|
Oliver Howe
Box-navn | taut |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Lærling hos Howes Husremedier |
|
Post by Oliver Howe on Dec 21, 2014 21:32:13 GMT 1