|
|
Post by Maxwell Attwater on Nov 25, 2014 17:09:37 GMT 1
Det var svært ikke at more sig en lille smule over, at det var lykkedes ham at gøre Ballycastles seje angriber forlegen. 1-0 til Maxwell. - " Ja, en skraldesæk lyder som en perfekt ide. Den er også så dejlig nem at få af igen " kommenterede han og blinkede drillende til hende med det ene øje, før han pillede et stykke af sin muffin af og spiste med stort velbehag. Det var underholdende at ping-pinge med Bea. Næsten lige så sjovt som at banke hendes hold i Quidditch.
|
|
|
|
Post by Beatrice Sinclair Ivory on Nov 25, 2014 17:22:05 GMT 1
Bea rystede grinende på hovedet af ham. Det var lidt en skam, indså hun nu, at hun aldrig havde indgået nærmere bekendtskab med Maxwell før, men alt så ud til at det kunne indhentes. "Ja, og så kommer det også til at være dejligt trygt for dig. Så ligner det næsten at vi spiller på hold sammen." Bea sendte ham et drillende smil og udfordrede tydeligt til lidt drillen frem og tilbage. Uden at bryde øjenkontakt med søgeren over for hende, tog hun langsomt en tår af sin likør.
|
|
|
|
Post by Maxwell Attwater on Nov 25, 2014 20:45:17 GMT 1
Uh, nu blev hun jo næsten personlig. - " Det var da også på tide, at du fik nogen ordentlige farver på " svarede han flabet, uden helt at kunne lade være med at grine af samtalen. Han løftede en hånd op og strøg den igennem sit hår, stadig let grinende. - " Men vi skulle jo nødig gøre dine holdkammerater jaloux " . Det blev aldrig til andet end en venlig rivalisering. Maxwell havde flere kammerater på de andre hold. Det kom sig vel af, at Hogwarts var hjemsted for de fleste af de professionelle Quidditchspilleres ungdomsår.
|
|
|
|
Post by Beatrice Sinclair Ivory on Nov 25, 2014 21:12:55 GMT 1
Det flabede modsvar fik kun smilet til at vokse. Det var dejligt at se, at han havde bidt på og ikke var blevet fornærmet. Man vidste aldrig med Quidditchspillere - nogle udviklede sig til at blive nogle rigtige divaer bare fordi de havde et fedt træk eller tre. "Jeg tror ikke, det er jalousien, du skal bekymre dig om. De frygter nok bare, at jeg er skiftet til Magpies." Bea sendte Max et flabet smil, før hun tog en bid af sin muffin. Det var svært at holde munden lukket under tyggeriet, eftersom det brede smil havde hvilet over hendes læber for en god portion tid.
|
|
|
|
Post by Maxwell Attwater on Nov 25, 2014 21:37:22 GMT 1
Maxwell var ikke en diva. Okay, jo på nogen måder var han jo nok. Hvem havde ikke sine diva øjeblikke? Det lå bare ikke rigtigt i hans personlighed at være på den måde. Han havde altid været meget ligefrem. - " Hvilket, må jeg sige, ville være en klog karrierebeslutning, når Magpies vinder ligaen i år " pointerede Maxwell selvsikkert og med et flabet smil på læben. - " Faktisk kan jeg godt forstå, at dine holdkammerater vil blive jaloux over så smart en beslutning " . Max' hoved var gledet lidt på skrå, imens han forsøgte at dæmpe tegnene på, hvor meget den her samtale faktisk underholdte ham.
|
|
|
|
Post by Beatrice Sinclair Ivory on Nov 25, 2014 21:44:32 GMT 1
Et kort sekund så det ud til, angriberens mund ville falde i åben i et perfekt o, før Bea fik kontrol over sit ansigt igen og det fandt vejen tilbage det skæve smil. "Jeg tror du har glemt at tage højde for nogle faktorer, som for eksempel den at Bats er sindssygt skarpe, og du ikke kommer til at se andet end kviste fra Hunters kost." drillede hun og trak på skuldrene. "Men hvis det bliver for hårdt skal du være velkommen til at lægge dig bag mig - nu har vi jo også nogle fine bagpartier på holdet." Bea lænede sig let fremover mod Maxwell med et kækt blink i hans retning.
|
|
|
|
Post by Maxwell Attwater on Nov 25, 2014 21:52:28 GMT 1
Med foldede arme lænede Maxwell sig tilbage imod stolens ryglæn og lod kort som om, at han tænkte scenerierne igennem. - " Kæreste Beatrice, hvis bagdel tror du, at jeg normalt kigger på, imens jeg venter på, at lynet skal gøre dets entré? " spurgte han med hævede øjenbryn. - " Lad mig hjælpe dig, det er ikke Hunters " . Smilet kunne han stadig ikke helt tørre af sit ansigt, men han holdt en kort pause med grineriet for at tage en tår af sin ingefærøl. Man blev jo helt tør i halsen af den kvinde.
|
|
|
|
Post by Beatrice Sinclair Ivory on Nov 25, 2014 23:15:50 GMT 1
Bea lyste op som smilet voksede. "Ser man det, Attwater. Jeg vidste godt, du var bag mig, men jeg troede det var af en helt anden årsag." kommenterede hun med et kækt smil. Selvom den omtalte bagdel bestemt ikke var noget at kimse af, var hans ord nok til igen at få en smule farve i Beas kinder. Det var ellers meget normalt at hendes bagparti blev omtalt - det var immervæk ikke det mest stuerene selskab, sådan nogle Quidditchdrenge. Alligevel bragte det hende en overfladisk glæde, at det også lod til at Maxwell havde fundet den interessant nok til at kaste blikket efter.
|
|
