Time i skoven

[Gareth Collins]

TAG - NINA | OUTFIT - HERE

Glumbebumble var temaet i dagens lektion og alle eleverne på holdet var delt op to og to. De skulle ud og indhendte den sirup som de behårede insekter lavede, samt oplysninger om hvor de levede og observere deres opførsel. Det var ikke nogen særlig sjov opgave, da de ikke brød sig om varme skulle det ske om aftenen og da de levede af brændnæller rendte alle eleverne rundt i nærheden af de ubehagelige planter.

Gareth bevægede sig rundt i udkanten af skoven sammen med de andre elever. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op, men da de blev sendt afsted to og to gik det op for ham hvilken akavet time dette ville vise sig at blive. Han skævede mod det glas han havde fået stukket i hånden til at putte sirupen i og derefter mod sin partner, som havde vist sig at være Nina, men han gjorde ikke noget forsøg på at begynde at gå over til hende.

[Nina Aiken]

Dengang Nina havde skulle vælge linjefag havde hun ikke haft særlig mange valg. Som de fleste andre piger med romantisk anlæg havde hun naturligvis sprunget direkte på spådom, men det andet fag? Hun havde ikke hjernen til talmagi eller oldtidens runer og mugglerstudier..? Umuligt. Derfor havde hun valgt magiske dyrs pasning og plejen og det havde ikke været et fag hun havde turde bruge den store energi i – bidemærker og deslige var trods alt virkelig ikke attraktivt.
Det var en bekymring hun havde mindre nu, og Nina havde faktisk fundet at hun var glad for at hun havde valgt at fortsætte med faget efter UGLerne. Hun nød det hårde, til tider krævende arbejde hvor hun ikke længer behøvede tænke på de ting der normalvist plagede hende.
Hvis der var en ting hun dog ikke brød sig om var at de ofte blev sat i grupper og at hun fra tid til anden blev sat sammen med nogen hun slet ikke kendte. Først prøvede hun at hus,ke hvem Collins nu var. Sekundet efter gik det op for hende og hun blinkede lidt. Rundt omkring fandt resten af klassen sammen og stillede sig op ved udkanten af skoven. Nina skævede over til den jævnaldrende dreng der tilsyneladende havde tænkt sig at ignorere hende. Hendes øjne faldt på glasset i hans hånd og med et suk bevægede hun sig de få meter over til Collins men sagde ikke noget.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth stod og gloede dumt på sit glas, mens alle de andre elever gik videre med deres partnere. Da han bemærkede at nogen var på vej hen mod ham, så han op og fik øje på den lyshårede pige, som han aldrig havde snakket særlig meget med. Han overvejede hvad han skulle sige til hende, men besluttede sig for at hvis ikke det skulle være en utrolig smertefuld time så måtte han tage sig lidt sammen.

"Hej.. Vi må hellere gå med de andre.. Og kigge efter de der.. dyr.." Han så kortvarigt på hende, fremtvang et smil og begyndte at gå med de andre mens hans blik søgte efter brænd næller.
"De burde bo i nærheden af brændnæller.." Forklarede han mens de gik og han pegede mod en mindre busk med planterne, hvor de behårede insekter fløj rundt.
"Det ligner noget der kan bruges gør det ikke? Det skulle være lidt svært at komme til at finde deres sirup.. de gemmer den i små huller i træerne" Bemærkede han og vendte sig mod hende for at få en reaktion, dog en smule nervøs for om hun havde tænkt sig at lade som om han ikke eksisterede.

[Nina Aiken]

Nina havde kastet et enkelt blik på Collins da denne hilste og havde så ellers gjort et stort nummer ud af ikke at se på ham. Muligvis var hendes samvittighed mere underudviklet end den gennemsnitlige teenager, men selv hun kunne se at der var noget galt med situationen - mest af alt fordi at hun for ikke engang et år siden inderligt havde ønsket at være med i en hemmelighed Jack havde haft der, hvis hun ikke tog meget fejl, havde involveret en masse ubehagelige ting udført på den jævnaldrende gryffindor. Nina havde intet partikulært ønske om at skade Collins, men hun var ikke i tvivl om at hun ville have gjort det, havde Jack spurgt hende.
Der var ikke ligefrem en manual til sociale situationer som denne, men Ninas første instinkt var intenst at lade som ingenting. Heldigvis var disinteresserede udtryk en af hendes forter - i kraft af at være en fuldblodssnob - og det var derfor ikke særlig svært at holde nakken knejset, blikket stift frem og udvise kun de vageste tegn på at hun havde hørt ham.
"Kan man ikke følge dem tilbage deres huller?" spurgte hun, et spørgsmål der egentlig var ment oprigtig nok, men det generelle mindset der fulgt med hendes facade, fik det til at lyde mere end lidt bedrevidende.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth følte sig som en seer da han gik sammen med Nina mens hun ignorerede ham komplet, selvom det ikke havde været særlig svært at forudse. Han hævede øjenbrynene over hende, mens hun stirrede direkte ud i luften og skar en diskret grimasse. Det kunne da have været spændende hvis hun havde overrasket lidt.
"Det kan man vel" Bemærkede han ligegyldigt uden at lade sig røre over hendes bedrevidende tone. Det undrede ham hvordan nogen kunne opføre sig så køligt overfor andre, men han regnede med at hun nok ikke havde oplevet meget andet end kølighed gennem sit liv.
"Der er en der der er på vej ind i et træ.." Konstaterede han og tog et par skridt over til et træ et par meter væk og prøvede at følge det lille insekt med øjnene. Det var ikke så svært, men den blev ved med at flyve ubeslutsom omkring, uden egentlig at flyve helt hen til træet. Han opgav derfor insektet og vendte sig mod Nina igen. "Har du fundet noget?" Spurgte han og så oprigtig interesseret på hende, mens han sendte hende et anstrengt smil.

[Nina Aiken]

Nina overlod Collins til hans glumbumble og fulgte selv en af de små insekter med øjnene som den målrettet virrede ind og ud mellem træerne op hen mod en stor eg. Hun satte kurs mod træet i tid til at se den lande et sted hvor to grene splittede. Nina lagde hovedet tilbage og kiggede intenst derop, men hun kunne ikke få øje på noget konkret hul - alligevel lod det lille væsen ikke til at flyve op igen, så noget måtte der være deroppe. Uden så meget som at skæve i retning af sin partner eller vise nogen tegn på at hun havde hørt ham, smøgede hun ærmerne op. Selvom at hun åbenlyst stadig kunne være en fuldblodpige, var der egentlig ikke andre end hende selv der krævede det af hende. Så var det klart at foretrække at løse opgaven selv, uden at ty til at spørge andre om hjælp eller være tvunget til tage hensyn til 'anstændighed' eller det faktum at hun havde skørt på. Nina sprang op, fik fat om en lavthængende gren og hev sig op i armene.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth så fra det lille insekt og hen mod Nina. Han betragtede hende forundret og overvejede hvad hun havde gang i. Da hun tog fat i den første gren blev han en anelse urolig, selvom han egentlig for det meste var ligeglad med pigen, kunne han ikke holde ud at se hende opføre sig så dumt.
"Nina?" Kaldte han og valsede igennem det høje græs mod det træ hun var ved at klatre op i.
Han strøg fingrene gennem håret og overvejede hvad han skulle sige for at få hende ned igen.
"Du ved de er ikke kun så højt oppe.. " Bemærkede han tøvende og løftede hånden op over øjnene for at kunne følge hendes klatring bedre. Han overvejede et øjeblik at få fat i læreren, men var alligevel nysgerrig efter at se hvordan det gik hende. Han rynkede sine øjenbryn og betragtede hende bekymret, mens han kløede sig lidt i baghovedet.

[Nina Aiken]

Der var ikke rigtig nogen der vidste hvor længe den forbudte skov havde været der, men det var tydeligt at der var mange gamle træer og det var et sådan et at den unge Nina Aiken gav sig til at beklatre den skæbnesvangre eftermiddag. Åh, havde hun bare vidst at hvor den knortede bark og de solide grene tilbød nydelige håndgreb, havde en blanding af fugt, borebiller og generelle årstiders forløb forvandler det ellers så pålideligt-udseende træ, med råd og anden skørhed i kernen.
Betragt bare som den hovmodige slytherin-elev rakte efter tilsyneladende helt normalt gren, hvis træ i virkeligheden var blødt og svampet. Det eneste varsel Nina fik var en næsten lydløs knagen da den gav sig lidt og rynkede brynene..
..Og skyndte sig at tage fat om en anden gren i stedet. Pyha, det var lige før hun faldt ned der, men helt ærligt så var hun ikke dum. I hvert fald ikke så dum, uanset hvad folk lod til at tro. Hun skulle vise dem, skulle hun, folk der betvivlede hende. Med en sidste anstrengelse og et bredt, triumferende smil fik hun hevet sig op og skævede ind i et mørkt hul skjult i en forgrening. Nina hev dog meget hurtigt hovedet til sig da en arrig Glumbumble pludselig kom flyvende direkte mod hendes ansigt. Hun sagde ikke en lyd men viftede febrilsk i et forsøg på at få den væk før den stak hende. Hele problemet blev dog snart glemt da det gik op for den lyshårede pige at hun var ved at overbalance og uanset hvor meget hun forsøgte kunne hun ikke nå at få fat før at hun faldt.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth brød sig ikke rigtig om situationen og mens han gik hen til træet overvejede han at få fat på læreren, da han ikke kunne se hvordan dette kunne gå andre veje end galt.
"Nina?" Kaldte han en smule hæst efter hende, mens han gik igennem det høje græs og stoppede op lige under kronen på det træ hun var klatret op i. Han så mere og mere bekymret ud jo højere hun kom op og han skar en grimasse da hun begyndte at danse rundt oppe på grenen. Han nåede ikke engang at råbe efter hende at hun skulle passe på, før han så hende miste balancen og falde ud i det der kun var ren luft. Desværre for pigen havde hun valgt at falde i nærheden af en, der ikke var særlig god til meget andet end at spille quidditch så det eneste han kunne opnå var at skyde et rødt skinnende lys op i luften. Han var dog hurtig til at gå de få skridt hen mod det sted hvor hun var på vej ned. I stedet for at mindske hendes fald på magisk vis, lod han hende falde ned på sig selv og greb hende, mens han selv mistede balancen og faldt bagover og ramte jorden med ryggen først. Han var ikke helt sikker på om det var den bedste metode, men det var alt hvad han havde kunne finde ud af på de korte øjeblikke han havde haft til at tænke.
Derefter blev de mødt af en lærer, samt en masse nysgerrige elever, der stimlede sammen omkring dem for at se hvad der var sket.

[Nina Aiken]

Nina havde faktisk formået at klatre rimelig højt op i træet, og på vej ned ramlede hun ind i de grene hun tidligere havde trådt på - og det var måske meget godt fordi hvis hun havde faldet frit fra den højde havde kvæstelserne nok været en del værre (hvis ikke fatale). Nu nåede Nina at gribe ud efter grenene, og skønt at hun ikke fik nok fat til at redde sig helt, og endte med med hudafskrabninger i hænderne, lykkedes det at tage en del af sit fald, så da hun ramte jorden var det ikke den rygbrækkende oplevelse hun frygtede på hele vejen ned. Faktisk landede hun væsentlig blødere end hun havde forventet, men det nåede hun ikke at tænke over. Hun rejste sig pludselig med et konfust udtryk før det værste af chokket aftog og hun fik set sig om. Tilskuerne, det måtte man forvente, og hun kunne mærke skammen gløde i hendes kinder, men så faldt hendes blik på Collins. Havde hun landet på ham? Havde han grebet hende?
"Vi har styr på det.." udbrød hun sammenbidt og en efter en forlod klassekammeraterne dem for at vende tilbage til deres arbejde, mens Nina meget intenst ignorerede dem og fokuserede på sin makker. Det var vel egentlig lidt heltemodigt, når man så bort for at der var et utal af mere fornuftige ting han kunne have gjort. Burde have gjort. Apropos så burde Nina vel takke ham nu, men ordene var ikke rigtig til at tvinge ud.
"Er du dum, eller hvad..?" var det der kom ud i stedet - med en irritation i stemme der muligvis vidnede om en smule bekymring. Den lyshårede pige kiggede frem og tilbage mellem læreren og Collins før hun med et suk fiskede sin tryllestav frem og sank på knæ ved siden af klassekammeraten. "..Er du kommet noget til? Lad mig se." beordrede hun og lod sit blik løbe hen over den jævnaldrende dreng.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth kunne godt se at det ikke havde været det smarteste træk at lade hende lande oven på sig selv, men han beklagede sig ikke da den blonde pige kom op og stå og han selv måtte bruge lidt længere tid på jorden for at sunde sig. Han betragtede kort de nysgerrige tilskuere og var glad for at hun fik dem til at gå, da han ikke var i humør til at blive dagens sladderemne, selvom det nok var for sent.

Gareth præsterede dog at sætte sig en smule op og mødte hendes blik da hun svinede ham til. Han trak ligegyldigt på skuldrene og drejede derefter ansigtet mod sin højre skulder, da det gjorde så ondt at han blev nødt til at se med egne øjne hvad der var sket. Hans tøj var i laser omkring hans højre skulder og samme del af ryggen og det så ud til det var der han havde landet først.
"Tror jeg slog min højre skulder og ryggen... " Mumlede han og trak sin arm ud af kappen og nærstuderede sin arm, hvor skjorten var blevet plettet af blod. Det var dog ikke livstruende, men bare en seriøs hudafskrabning på ryggen og skulderen der så værre ud end det egentlig var.

[Nina Aiken]

Nina var på ingen måde særlig dygtig til helbredende besværgelser, eller besværgelser i det hele taget. Alligevel havde hendes ærlig talt voldelige hobbyer efterladt hende med hvis ikke en ekspertise så i det mindste en intim viden om diverse ting kroppen kunne udsættes for. Det var altid meget smart at vide noget om benbrud, både når man ville skjule det fra en kæreste der ikke værdsætte de tendenser, og hvis man søgte at påføre andre dem. Det var i hvert fald det hun tjekkede Gareth for først. Lette berøringer der næsten kunne kaldes blide hvis det ikke virkede som om at det bare var et forsøg på at holde kropskontakten på et minimum. Der var intet åbenlyst galt med den jævnaldrende dreng, skønt Nina havde på fornemmelsen at han ville ende med en række 'charmende' blå mærker - en ordbrug hun, til egen forundring, fandt ikke var fuldkommen ironisk.
"Ærlig talt.." mumlede hun stadig med en vis forargelse, "..Kender du ikke til levicorpus eller noget?"
Det var altså meget lettere at sige den slags i retrospektiv, men hvis Collins nu bare havde brugt levicorpus kunne han have grebet hende.. Ja han kunne sågar have løftet hende tilbage op i træet - så havde de begge sluppet for det ubehagelige sammenstød og hun for at sidde med en samvittighed hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af. Hun betragtede hans skjorte, nu med blod. Det var egentlig ikke noget problem, det gik af med en rengøringsbesværgelse så længe det ikke nåede at tørre. Skulderen derimod var hun nok nødt til at kaste et eller andet på.
"Af.." sagde hun brusk og gestikulerede til hans skjorte med tryllestaven.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth grinede afdæmpet af hendes bemærkning. "Ville du hellere hænge med hovedet nedad end at lande på mig? Troede ellers det ville være en venlig gerning at lade dig slippe fra det.." Han så smilende på hende, med et glimt i øjet og overvejede hvordan hun ville have reageret hvis han havde gjort det. Han mente nu ikke det ville have været så godt taget imod som hun påstod.
"Ærlig talt så tænkte jeg ikke rigtig." Tilføjede han og så væk fra hende og betragtede træet, som hun var faldet fra lige før. Det undrede ham at hun havde besluttet sig for at hjælpe ham, men han var ikke helt overbevist om hendes venlige karakter endnu.

Gareth var igang med at tage et nærmere kig på sit sår, da hun pludselig bad ham om at tage skjorten af og han så op på hende med rynkede øjenbryn og et undrende blik. Han skævede hurtigt til deres lærer, som om han var usikker på om han nu kunne stole på Nina, men da der ikke så ud til at være nogen grund til bekymring, begyndte han at knappe sin skjorte op og trak den derefter over hovedet, mens han prøvede at ignorere sin skulder der ikke brød sig om bevægelsen. Der var flere ar på hans overkrop allerede, et af dem var et mere bemærkelsesværdig et, hvor man stadig kunne tyde de bogstaver der var blevet brændt ind i ham for næsten et år siden. "Har du erfaring med det her?" Spurgte han og betragtede hende indgående uden at være helt sikker på om det var en god ide at lade hende stå for at fikse det.

[Nina Aiken]

Hvis Collins havde håbet på et uddybende svar, måtte han se sig skuffet fordi det eneste han fik var et kort, "Ja." uden nogen yderligere forklaringerne. Hun havde egentlig ikke lyst til at fortælle ham hvordan hun havde fået pågældende erfaring, mest af alt fordi det lidt ville være at afsløre sine kort. Hun havde skulle spille rollen som hjælpeløs fuldblodspige så længe at hun efterhånden ikke rigtig kunne andet.
Da Collins tog skjorten af, flyttede Nina sig over så hun bedre kunne se skulder og ryg og der faldt hendes blik på arrene. Hendes øjne blev store og før hun nåede at tænke sig om rakte hun frem for at røre ved den tidligere beskadigede hud. Det kunne være hende der havde gjort det, og hun ville have været ligeglad. Nina nåede dog at stoppe sig i tide og med et flakkende blik vendte hun opmærksomheden mod hudafskrabningen.
"Tergeo!" sagde hun og svang sin tryllestav for at rense såret, altimens hun forsøgte at forhindre sit blik i at flakke til Jacks værk. Selv efter de efterhånden mange måneder var det rimelig tydeligt hvad der skulle stå. Hun skyndte sig at følge op med en "Episkey." og kunne så endelig vende hovedet væk.
"Sådan der.." sagde hun lavt, uden at se på Collins.

[/justify]

[Gareth Collins]

Gareth kunne godt forstå en hentydning og spurgte ikke mere ind til hendes erfaring med helende besværgelser. Han regnede dog med at hun ikke ville finde på noget når deres lærer stadig holdt øje med dem. Han havde glemt alt om sit ar da han gik igang med at knappe sin skjorte op og heller ikke da den var taget helt af tænkte han på det. Det gik dog pludseligt op for ham, da han undrede sig over hvorfor pigen tøvede og hele situationen blev en tand mere akavet end den allerede var.
Gareth bed tænderne sammen da hun rensede hans sår, men lod sig ellers ikke mærke af den sviende smerte. Han vendte ansigtet mod såret, da det var helet og vendte og drejede armen for at se om det havde virket, da intet så ud til at være galt satte han sig op på hug og betragtede hende et øjeblik. Læreren havde besluttet sig for at alt var i orden igen og med en kort bemærkning om at de skulle smutte forbi hospitalsfløjen, var de to alene igen.
Gareth så kort ned på skjorten i sin hånd og så hen på Nina igen. "Tak.." Mumlede han med en grødet stemme og løftede hånden op for munden og hostede et par gange.
"Vil du med? Jeg kan godt gå derop selv hvis du hellere vil være fri.." Hans blik flakkede hen over hendes ansigt og han fandt hende besynderligt anderledes end hvad hun havde været for et par minutter siden. Han var dog ikke helt sikker på hvad der havde forårsaget denne forandring.