Ændrede spilleregler..

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta var langtfra den eneste der ikke var på vej til Hogsmeade. Hun var heller ikke den eneste der fulgtes med en klassekammerat. Alligevel følte hun sig en lille smule ude af sit vand mens hun ved siden af den jævnaldrende Slange, fordi det ikke helt bare var som at følges med en ven. Hun havde dog ikke tøvet med at sige ja til hans forslag. Heller ikke efter at have fået en papirkugle i nakken, men var alt for nysgerrig til ikke i det mindste at finde ud af hvad han havde tænkt sig.

Hun drejede hovedet lidt til siden og så overvejende på ham "Og hvad er så lige din store, glitrende plan, Ivory?" hun lagde hovedet lidt på sned og så nysgerrigt afventende på ham mens hun strøg en mørk hårlok om bag øret "Bare lige så vi er enige, så nedlægger jeg veto mod Nuttetruts." hun smilede smørret og tog sig i at puffe til ham med skulderen som hun sikkert ellers ville have gjort.

[Laurence Ivory]

W i t h --- H e n r y --- W e a r i n g --- T h i s

Laurence gik med hænderne i lommerne på bukserne og kiggede ligeud imod landsbyen, der langsomt dukkede frem. Han drejede hovedet, da Henrietta brød tavsheden, hævede begge øjenbryn og smilede skævt, før en munter lyd forlod ham. ”Forbandet,” udbrød han ærgerligt, imens hans mine spolerede det indtryk, at han rent faktisk fortrød noget som helst. ”Så må jeg til at ændre hele min store plan...” Han så drillende på hende, blinkede en enkelt gang og klarede halsen, før han rystede på hovedet. ”Ali tager ellers Jess med derhen i dag.”

Det meget sigende blik han sendte hende, var fuldt af undertrykt morskab. Han behøvede ikke at fortælle hende, at han egentlig godt kunne forstå Alistairs beslutning, baseret på det simple faktum, at han risikerede at have sin fars øjne hængende i nakken, hvis de valgte at mødes på De Tre Koste. ”Du har afsløret mig, Owens. Jeg har ingen stor plan,” indrømmede han. ”Jeg tænkte, at vi nok fandt ud af det. Jeg køber et eller andet at drikke eller spise, du spiser og drikker halvdelen af det, vi taler om et eller andet emne, som vi begge to gider tale om... Hvordan lyder det?”

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta fnøs muntert over Laurences forstilte ærgelse og så underholdt på ham "Du har lidt tid endnu." gav hun igen med et glimt i de brune øjne og nikkede så "Yup.. Jess gik på rov i mit skab i formiddags." hun smilede skævt ved den næste tanke der kom til hende, men undlod at male det ellers underholdende billede af Jess' lighed med en vaskebjørn da hun selv forsøgte sig med mascara.

Hun stak hænderne i lommerne på den røde jakke efter for tredie gang at have strøget håret væk fra ansigtet, selvom det egentligt ikke var nødvendigt. Ydermere formåede hun at holde mund mens han fortsatte og bare lytte til hans plan, der ikke var en plan og prøvede kun halvt at undertrykke det smil der krusede sig på hendes læber "Det lyder som en glimrende ikke-plan." hun skævede op til ham med et nysgerrigt blik, fik øje på hans butterfly igen og så lige frem med et klædeligt smil "Plejer den der med papirkugle så at virke, eller var jeg bare nem at lokke?" hun trak alligevel den ene hånd op af lommen uden at tænke over det og strøg krøllerne tilbage, igen "Hey.." hun så op igen med en lille rynke over næsen "Apropos lokke. Er det ok hvis vi slår et smut omkring Maestro's?" hun så spørgende på ham og gjorde en lille pause før hun fortsatte "Jeg mangler et par nye strenge, så.."

[Laurence Ivory]

Laurence fnøs muntert og trak den ene hånd op af lommen, for at stryge fingrene gennem håret. Han så over på Henrietta med et skævt smil og nikkede langsomt. ”Lige netop,” gav han hende ret, uden at uddybe sin ikke-plan yderligere. I stedet stak han hånden ned i lommen igen og betragtede hende halvt ud af øjenkrogen. Han forsøgte at lade være med at smile alt for bredt over hendes spørgsmål.

Det eneste svar hun fik, var da også et skuldertræk, men hun virkede heller ikke dybt optaget af at opsamle information, så hurtigt som hun skiftede emne og spurgte om noget nyt. Netop det, fik det til at sitre afslørende i Larrys mundvige igen og de krusede sig i et drillende smil. Han rystede på hovedet. ”Nej, det kan vi sagtens...” Han pausede et øjeblik, kneb øjnene lidt sammen og rømmede sig dæmpet. ”Er det en taktik af din, at stille flere spørgsmål i træk?”

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta tog sig selv i at se til siden igen, men kunne alligevel ikke helt lade være at skæve til Laurence ud af den ene øjenkrog mens det igen trak afslørende i hendes mundvige. Spørgsmålet var stillet helt impulsivt, som hun gjorde bedst - uden at tænke alt for meget. Det var dog ikke helt med overlæg hun fortsatte direkte over i et nyt uden at give ham mulighed for at svare. Ikke bevidst i hvert fald, men mere for at have en til at huske hende på strengene inden hun selv glemte det igen.

Hun skar en grimasse og trak på skuldrene uden at kunne se helt så brødebetynget ud som hun måske burde "Måske." gav hun ham mens hun spidsede læberne lidt i et forsøg på ikke at smile alt for smørret da hun løftede hovedet og mødte hans blik "Hvis jeg fortæller dig min taktik så ryger mit overraskelsesmoment, ikke." konstaterede hun med et drillende blik og blottede tænderne momentært i et smil da hun fortsatte "Ligesom din store plan, der ikke er en plan." hun var lige ved at stikke tungespidsen drillende ud, men lod være. I stedet rynkede hun brynene lidt og så afventende på ham "Men plejer det så at virke?"

[Laurence Ivory]

Laurence smilede og så på Henrietta med et spillende blik. Han hævede det ene øjenbryn og fnøs muntert igen, imens de nærmede sig Hogsmeade. Hendes svar var dejlig flabet og han greb sig selv i at studere hendes ansigt med interesse. For at skjule det, drejede han hovedet væk og fokuserede sit blik på vejen ind i landsbyen. Smilet forlod ham dog ikke. Det forblev hængene i hans mundvige, imens han gik og tyggede på hendes ord. Han kommenterede dem dog ikke. Hvad han gjorde, var at rømme sig lidt, før han brød tavsheden igen, for denne gang at svare mere reelt. ”Det plejer faktisk at virke. Jeg ved ikke lige med papirkuglen, men det at spørge direkte, frem for at trippe rundt om den varme grød...”

Han trak på skuldrene igen og smilede drenget. ”Det er bare mest tidsøkomisk, helt ærligt. Hvorfor skulle jeg rende rundt og kaste lange blikke efter dig i månedsvis, når det er så enkelt?” Han ventede ikke, for at lade hende svare, men fortsatte selv direkte. ”Jeg tror måske jeg er lidt for rationel til hele det der teenage-skuespil. Hvis man er interesseret i noget, så må man gå efter det. Hvor er det Maestros ligger henne?” De var nået ind i Hogsmeade og han så sig fra den ene side til den anden. Landsbyen var ikke stor, men trods alt større end at han lige havde styr på de butikker, som han ikke havde besøgt i flere år.

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta kneb øjnene lidt sammen og så indgående på Laurence da han vendte tilbage til emnet hun selv havde bragt på banen "Sandt.." indskød hun simpelt og smilede skævt mens han fortsatte. Det var en glimrende undskyldning for at betragte ham diskret. Det var vel uhøfligt ikke at se på folk der talte til en, uanset om man gik eller stod stille og hun undrede sig over hvorfor hun aldrig rigtigt havde ser hvor charmerende et smil han egentligt havde.

Et meget lidt piget fnys slap ud før hun nåede at stoppe det og uden egentligt at fortryde det, trak hun en hånd op ad lommen og daskede halvhjertet ud efter hans arm. Hun sagde dog ikke noget før han tav igen, afsluttende med et nyt spørgsmål der fik hende til at hæve et øjenbryn og se halvt udfordrende på ham "Hugger du min taktik nu? Jeg har patent på den." hun var sært smigret over hans taktik dog og ikke mindst enig. Begge dele gjorde det svært at lade være at smile, så hun lod være at forsøge. I stedet pegede hun i retning af Kandisbaronens farvestrålende facade "Ned ad sidegaden lige efter Kandisbaronen." hun smilede skævt "Min violin lyder som om jeg trækker en kat i halen." hun slap en munter lyd og tilføjede så hurtigt "Og det er ikke mine evner den er gal med."

[Laurence Ivory]

Laurence trådte et skridt til side med en munter lyd, men formåede alligevel ikke at undvige Henriettas dask. Det slog ham nu ikke verbalt ud af kurs og han endte med at gøre netop som hende, selvom hans spørgsmål nu havde været mere retorisk end reelt. Da hun anklagede ham, endte han derfor også bare med at smile skævt og trække på skuldrene.

Han fulgte hendes fingers vej, da hun pegede, så i retning af Kandisbaronen og nikkede, som han stak hænderne i lommerne igen. ”Tjek. Så kan vi måske også slå et smut forbi naboen og få forsyninger til de skriftlige prøver. Inden... De tre koste?”

Han slog ind på den lille hovedgade og drejede sig kort, for at gå bagud med front imod hende og et spørgende blik. Det skæve smil hvilede endnu i hans mundvige og blev der, selv da han opgav at gå hvor han ikke kunne se, selvom hun ellers var et yndigt syn, når hun smilede.

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta nikkede og trak på skuldrene på samme tid "Selvfølgelig." hun rynkede lidt på næsen og tilføjede så "Bare jeg ellers må få lov at glemme dem bare lige i dag." hun følte sig træt i hovedet bare ved tanken om de timer hun havde terpet med Amanda, men kunne ikke ignorere at det rent faktisk havde hjulpet. Uanset hvad, var omtalte prøver noget der sulle overståes, ikke noget hun så frem til "Kostene lyder fint." det drillende glimt sneg sig ind i hendes blik igen mens hun så på ham og fulgte ham med blikket da han gik ind foran hende og gik baglæns.

Hun satte selv farten på sine skridt ned uden at bryde øjenkontakten selvom den fik hende til at føle sig bare en lille bitte smule ude af sit hvad "Hvad?" udbrød hun med et skævt smil mens han vendte tilbage til udgangspunktet ved siden af hende, stadig fulgt af hendes blik. At hun selv havde overvejet at lave nøjagtigt samme stunt de sidste ti minutter holdt hun taktisk for sig selv.

[Laurence Ivory]

Laurence slap endnu en munter lyd. ”Ikke et ord mere om dem,” lovede han afslappet. Hans egne bekymringer for selvsamme årsprøver var minimale. Der var F.U.T.'erne om et år – men det var om et år. Der var beroligende kommentarer nok at tage af, men han holdt sit løfte og undlod at komme med nogen af dem, imens han gik ved siden af Henrietta.

Hans blik gled lidt ned over hendes ansigt, da først han havde vendt sig rundt og gik et par skridt bagud foran hende. Han smilede skævt og trak den ene hånd op af lommen, kun for at stryge den igennem håret, som han faldt ind ved siden af hende.

Et ubestemmeligt glimt spillede i hans øjne og han trak på skuldrene. ”Du ser godt ud,” nøjedes han med at svare, selvom det ikke var det eneste han havde tænkt på. I det mindste var det ikke løgn.

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta himlede let med øjnene, men forsøgte på samme tid at bide et bredt smil i sig "Tak." det var ikke fordi hun var reelt bange for årsprøverne, men det blev aldrig noget hun så frem til. Det var også langt mere spændende at se på hamda han gik ind foran hende og, men en moderat fare for at snuble over et eller anet, gav sig til at gå baglæns nogle få skridt. Hun havde halvt om halvt ikke forventet et svar og kneb øjnene en lille smule sammen da hun alligevel fik det "Oh.." røg det ud.

Hun rynkede lidt på næsen og slog blikket ned med et skævt smil mens hun strøg håret om bag ørerne, igen og genvandt sin sædvanlige flabede attitude "Det gør jeg hver dag." hun satte farten op et par skridt, vendte sig om og efterabede ham med et udtryk der ville have været uskyldigt, hvis det ikke var for glimtet i de brune øjne "Lige over dog." hun tog et skridt mere bagud før hun stoppede og halvt tvang ham til at gøre det samme, med mindre han ville gå lige ind i hende "Skal jeg være smigret over jeg ser godt nok ud til at du tog den der på?" hun rakte op og prikkede til hans butterfly mens hun måtte lægge nakken lidt tilbage for stadig at se ham i øjnene.

[Laurence Ivory]

Laurence fnøs muntert og smilede drenget til Henrietta, da hun fik mælet og sin sædvanlige attitude tilbage. Han hævede et øjenbryn over hendes efterabende manøvre, satte selv farten lidt ned og betragtede hende med et roligt, afventende blik. Det blev erstattet af en tilfreds mine over hendes konstatering og han stoppede op foran hende med hænderne i lommerne. Atter engang røg et øjenbryn op og han bøjede hovedet lidt, da hun prikkede til den nydelige, diskret polkaprikkede butterfly, der fik dagens beklædning til at adskille ham fra gud og hver mand. Han kneb øjnene en smule sammen og smilede skævt. ”Det må du gerne være,” konstaterede han overvejende og holdt en lille kunstpause, før han fortsatte. ”Men den har nu ikke meget med selskabet at gøre, uanset hvor charmerende det er.”

Det var ikke helt sandt. Han havde taget Henrietta ind i overvejelserne, da han fandt tøj frem i morges. Selvom han udmærket vidste, at hun ikke var til artige slipsedrenge, havde han alligevel valgt et ydre, der snildt kunne presse ham ned i den kategori, hvis man var hurtig til at dømme. Overvejelserne bag netop det valg var flere og han havde ingen planer om at fortælle hende om dem. Derimod nøjedes han med at blinke til hende, før han slog med hovedet i retning af den første butik hun havde nævnt. ”Kom så, smukke-dukke,” opfordrede han drillende og halvironisk, inden han fortsatte forbi hende og hen af gaden.

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta betragtede Laurence med hovedet lidt på sned og let sammenknebne øjne mens hun ventede på et svar. Det fik hende til at fnyse muntert før hun holdt et imaginært skørt ud til siderne og kniksede en enkelt gang i åbenlys spøg "Det er jeg så. Mit omfattende ego har brug for at blive bekræftet ind i mellem." hun rettede sig op igen og himlede med øjnene over hans opfordring, der alligevel fik hende til at smile afslørende bredt "Jeg er ingen dukke." protesterede hun, vendte sig selv og indhentede ham på få skridt hvor hun daskede halvhjertet til hans arm med et smørret smil.

Hun sagde ikke mere resten af den korte afstand hen til Dominic Maestros facade, men skævede til siden hvert andet sekund, uden helt at være bevidst om hun gjorde det. Hun var afslappet, men alligevel spændt og kunne ikke helt placere den jævnaldrende Slange. Det generede hende dog ikke på nuværende tidspunkt, tværtimod gjorde det kun det hele mere spændende. Hun sneg sig et skridt foran som de nåede døren, trykkede håndtaget ned og vendte sig med front mod ham så hun endte med at skubbe døren op med bagdelen og gå baglæns ind "Du er advaret på forhånd." hun hævede brynene lidt uden at tage sig af det spøjse syn hun måtte udgøre med sin alternative entre "Jeg er umulig at få ud herfra igen."

[Laurence Ivory]

Laurence grinede flabet over Henriettas protester og afslørede sine hvide tænder, som hun daskede ud efter hans arm. ”Selvfølgelig er du ikke det,” svarede han drillende, før hans blik gled diskret ned af hende, da hun trådte ind foran ham. Et smil forblev på hans læber, men det antog en mere afslappet karakter og han så ikke ud som om han fortrød det mindste.

Det gjorde han i øvrigt overhovedet heller ikke. Hun var et skønt og underholdende selskab og han havde ingen planer om at holde op med at stikke godmodigt til hende. ”Led vejen, heksemutter,” mumlede han opfordrende, før han lagde hånden på døren bag hende. Han lod hende træde ind i butikken og fulgte selv efter, med et nysgerrigt blik på interiør og indretning.

Dominic Maestro var spækket fra gulv til loft med alskens instrumenter. De fleste havde rod i muggernes verden, men flere af dem havde intet at gøre der igen. Laurence befandt sig sjældent lignende steder og drev undersøgende imod den ene ting han kendte til – musiksamlingen.

[Henrietta Owens]

Tag: Laurence Ivory - Outfit: Here

Henrietta himlede igen med øjnene da Laurence i stedet bare valgte en ny titel at drille med. Hun vendte sig og fortsatte helt ind i butikken før hun stoppede og vendte sig halvt, for at sikre sig han var med. Hun blev stående et øjeblik mens han fortsatte et par skridt forbi hende mod opstillingen med musik. Butikken var ikke særlig ny for hende. Hun havde trods alt set det utallige gange før. Det havde hun reelt set også med Laurence, men så alligevel ikke, konstaterede hun for sig med med et underfundigt lille smil, mens hendes blik gled en enkelt gang ned over hans ryg og det der var under den.

Hun rømmede sig før hun fulgte efter ham i stedet for at gå direkte efter de strenge til sin violin hun egentligt ville derind for "Noget bestemt du ser efter?" hun kastede et hurtigt blik over udvalgte før hun løftede hovedet og så på ham igen med et nysgerrigt blik "Hvad plejer du at høre?" hun lod fingrene vandre over en række i opstillingen uden at slippe ham med blikket og stadig en lille, spændt knude i maven et sted.