Varm chokolade og god stemning

[Gareth Collins]

TAG - HANNAH | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Det var ikke hver dag at Gareth fandt sig selv stående udenfor Madam Nuttetruts tesalon og han fandt sig derfor utrolig akavet mens han stod og ventede på hende han havde inviteret ud for nogle uger siden. At han ikke havde haft nogen anelse om hvad han skulle tage på var så noget helt andet og han havde aldrig før brugt så meget tid på at bestemme sig for hvilken bluse det skulle være før.

Det var lettere skyet, men solen skinnede ind i mellem og de fleste var hoppet i forårstøjet, selvom det egentlig var lidt for tidligt. Han så ned på sit lommeur, der var stadig et par minutter til deres aftalte tidspunkt, så han slog koldt vand i blodet og prøvede ikke at bekymre sig for meget om om hun nu ville dukke op eller ej. Han overvejede et øjeblik at sætte sig indenfor, men besluttede sig for at det virkede bedst hvis han stod herude og ventede på hende, i hvert fald et par minutter endnu.

[Hannah LeFroy]

[font=tahoma
]

MED - GARETH ----- TØJ - HERE

[/font][/size][/color]

Hannah fandt sig selv i panik i Hogsmeade, i det hun skridt for skridt kom tættere og tættere på det sted, hvor hun skulle møde Gareth. Gareth. Det virkede stadig lidt uvirkeligt at han havde inviteret hende ud, mest fordi den slags var noget hun plejede at undgå. Men med Gareth havde hun ikke haft lyst til at komme op med en eller anden dårlig undskyldning. Hun havde valgt at iklæde sig næsten sommertøj, og selvom det havde virket som en god ide ved klædeskabet, så tvivlede hun nu da hun kunne kigge rundt og konstatere, at ikke mange andre end hende havde fået den ide.

Hun åndede lettet op da hun på afstand så Gareth stå og vente ude foran Madam Nuttetrut. En angst om at han havde fortrudt havde ramt hende en enkelt gang eller to. Da hun kom tættere på tog hun sig selv i at blive overraskende genert, og hun lod stille sin ene hånd holde om sin albue på den frie arm. Inden genertheden tog helt over skyndte hun sig at råbe fra hvor hun stod. ”Gareth”. Hun sendte ham et smil, og gik de sidste skridt, indtil hun stod ved siden af ham.

[Gareth Collins]

TAG - HANNAH | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Minutterne føltes lange da han stod og ventede og han var til sidst lige ved at opgive og smutte, da han hørte hende kalde på ham et stykke væk. Han smilede anstrengt da han så hende komme tættere på og strøg fingrene gennem håret, mens han prøvede på at dæmpe sin gennemtrængende følelse af generthed.

"Hannah" Hilste han og gav hende et hurtigt kram, inden han åbnede døren til tesalonen og lod hende gå ind først. Luften var fyldt med røgelse og dufte og indenfor sad adskillige andre og så akavede på hinanden, hvis ikke de allerede var igang med at snave hinanden i gulvet. Gareth rømmede sig let ved synet og sendte hende et skævt, prøvende smil, der var meningen skulle være charmerende men endte med at være mere anstrengt.
"Hvor vil du sidde?" Spurgte han da han havde lukket døren efter dem og stukket hænderne i lommen.

[Hannah LeFroy]

Hannah følte sig lettet da han hilste igen og trak hende ind i et kram. Hun tog det som tegn på at han ikke helt havde fortrudt alligevel.

I det de gik ind lød en klokke over dem, men selvom lyden var høj, synes den ikke at tiltrække opmærksomheden hos de par der sad rundt omkring. Hannah havde hørt om stedet før, men hun rødmede alligevel en smule, hver gang hendes øjne faldt på et omfavnende par. På et tidspunkt fangede hendes blik et par, der hver især stirrede akavet ud i luften i stilhed. Hun bad til at det ikke blev sådan med dem.

”Hvad med derhenne?” spurgte hun, og pegede hen på et bord i hjørnet. Det var tæt på et vindue så man kunne kigge ud, og bordet var afskåret nok fra de andre til at de kunne snakke i fred. Hannah satte sig ned, og placerede sin jakke om stolen. ”Har du været her før?”, spurgte hun pludseligt, og det faldt hende først ind bagefter, at det måske var et lidt for direkte spørgsmål. Hun sendte ham et let smil, mens hendes blik søgte tilflugt i hans, i stedet for rundt på alle de kyssene par.

[/blockquote]

[Gareth Collins]

"Det er fint" Svarede han ravnen og smilede skævt, hvorefter han fulgte med hende derhen, han overvejede at trække stolen ud for hende men hun kom ham i forkøbet og han endte derfor med at gå hen til den anden stol og satte sig ned hvorefter han tog sin jakke af. Han placerede den i vindueskarmen ved siden af bordet og så derefter hurtigt efter en servitrice, men tænkte at hun ville dukke op snart.

"Mig? Nej - jeg har aldrig været her.. Ikke fordi jeg ikke ville.. men du ved.. Har aldrig haft muligheden.." Fik han forklaret sig og rynkede øjenbrynene let hvorefter han rykkede stolen lidt tættere på bordet og placerede armene på bordfladen.
Derefter dukkede en servitrice op, iført lyserødt outfit med hvidt forklæde og så smilende på de to, med et sigende blik, som han ikke rigtig brød sig om.
"Hvad skulle det vææære?" Spurgte hun med et stort smil og Gareth så spekulerende på hende. "En varm chokolade tak.." Svarede han uden at have set på menukortet, da han havde set de havde tilbud på det på tavlen udenfor. Hans blik hvilede et øjeblik på servitricen mens hun skrev det ned og derefter så han så afventende på Hannah.

[Hannah LeFroy]

“Åhh” var alt hvad hun kunne svare til det Gareth lige havde sagt, uden at nærme sig farezonen for blusende kinder.

Hannah havde ikke opfattet servitricen der nærmede sig deres bord, så da hun pludselig stod ved siden af dem, kom der et gisp fra Hannah, som resultatet af et stort chok. Servitricens sukkersøde stemme kom bag på hende, og hun måtte spidse læberne hårdt sammen, for ikke at grine. Hun kunne dog ikke undgå at fnise lidt. Da Gareths blik fangede hende, lod hun sit hvile tilbage i hans, og der gik lidt før hun opfangede at han så afventende på hende.

”Ehm.. undskyld.. jeg tager det samme som ham”. Hun sendte servitricen et undskyldende smil i det hun bevægede sig videre hen mod et andet bord. Hannah havde ikke set på menukortet, men varm chokolade havde lydt helt fint. Desuden var hun sikker på at menukortet var fyldt med så opfindsomme navne, at hun alligevel ikke havde vidst hvad hun bestilte.

”Har du øvet dig siden sidst?”, spurgte hun lidt efter damen var gået. ”Altså på besværgelserne, mener jeg”. Hun hentydede selvfølgelig til sidst de var sammen ved søen.

[Gareth Collins]

Gareth så afventende på Hannah og da hun bestilte smilede han kort til servitricen hvorefter hun forduftede og han vendte blikket mod sin veninde.
"Øhm.. " Startede han ud, en smule tøvende, da han egentlig ikke havde fået øvet sig særlig meget.
"Altså.. En smule.. " Slap han ud og smilede skævt til hende mens han strøg fingrene gennem håret og trommede et par gange på bordet.
"Jeg burde nok øve mig noget mere.." Tilføjede han med et anstrengt grin og betragtede hende et kort øjeblik, hvorefter hans blik bevægede sig ud mod mængden af mennesker.
"Men jeg fik da gjort det en eller to gange siden da.. og jeg fik noget vand frem.. sådan da.." Han kunne ikke rigtig klare at der blev stille, så han blev ved med at finde på nye ting at sige selvom det føltes utroligt dumt.
"Glæder du dig til sommerferien ellers?" Spurgte han og så på hende med løftede øjenbryn og et bredt, men noget usikkert smil på læben.

[Hannah LeFroy]

Gareths søde forsøg på at forklare sig fik Hannah til at smile stort. Hun krydsede sine arme over kors, og lænede sig lidt ind mod bordet, mens hun lyttede til Gareths lange tale. Hun havde dog intet imod det. Hun var glad for at han holdte samtalen i gang, især når de sad ved et sted som dette.

”Jeg er glad for at høre at du har gjort fremskridt”, sagde hun i et mildt smil. Det måtte betyde at hendes undervisningsevner ikke var helt ringe. Ellers også var han bare bedre end hvad han selv bildte sig ind. Hun trak på skuldrene af hans næste spørgsmål. ”Ikke rigtig”, svarede hun, men talte dog hurtigt videre, da hun godt kunne høre at det var et lidt underligt svar. ”Jeg mener.. både og.. jeg glæder mig til at have en masse fri og ikke have hovedet fyldt med lektier og indviklede besværgelser.. Men … jeg kommer til at savne skolen”, svarede hun, ikke sikker på at han ville kunne forstå hvorfor. ”Hvad med dig? Glæder du dig til at se din familie?”

[/blockquote]

[Gareth Collins]

Gareth smilede skævt og nikkede, fremskridt var han ikke helt sikker på at han ville kalde det, men det var da bedre end ingenting. Han pillede let ved blomsten der stod på bordet mens hun svarede på hans spørgsmål og han så op på hende med et mindre smil. Han kunne godt forstå hende, bedre end de fleste andre måske. Han regnede så med at bo det meste af tiden hos Jess, hvis det var okay, nu når hun og Ali fjollede rundt og nok ville have lidt privatliv.

"Til at se min familie?" En tør latter undslap hans læber og han rystede på hovedet.
"Altså jeg glæder mig aldrig til at komme hjem.. Sidste sommer kastede min søster besværgelser efter mig i vrede og sagde jeg var et laverestående væsen og ikke tilhørte hendes familie i hendes øjne..." Svarede han med et skævt smil, der dog ikke nåede hans øjne og trak på skuldrene.
"Jeg plejer at kunne bo hos mine venner det meste af tiden.. Jess er den der står for skud for det meste.. Men ved ikke om hun har plads i år.." Han så ud af vinduet et øjeblik og faldt lidt væk i sine tanker, men bevægede så blikket tilbage til Hannah og smilede let.
"Men nok om min sindssyge familie - har du planer for sommerferien?" Spurgte han, mens hans blik flakkede hen over hendes ansigt.

[Hannah LeFroy]

Blomsten på bordet fangede kort hendes opmærksomhed da han begyndte at pille ved den. Det undrede hende lidt at de gjorde så meget ud af udsmykningen. Var en ekstrem udsmykning nødvendig for at skabe den rette stemning? Den var i hvert fald ikke med til at gøre en mindre nervøs – ikke for Hannah, i hvert fald.

Hun rystede dumt på hovedet af sig selv. ”Undskyld, jeg havde helt glemt hvordan du havde det med din familie”, sagde hun og sendte ham et let smil. Han havde dog en familie, og hun var sikker på at han var taknemmelig for dem, når alt kom til alt. ”Jeg ville gerne tilbyde dig en soveplads, men jeg tror ikke du vil finde min hjemby særlig interessant”, sagde hun i et skævt smil, efterfulgt af en mild latter. Hendes hjemsted i Cambridge var hovedsageligt et bosted for ældre mennesker, og derfor ikke et særlig eftertragtet sted for unge som hende og Gareth.

”Ehm”, startede hun ud, og pillede lidt ved en tynd hårtot fra sit hår. ”Ikke noget fastlagt… endnu.. Jeg er blevet optaget på et skrivekursus for unge forfattere, men jeg ved ikke”, sagde hun og blev overraskende flov over at sige det højt. ”Hvad har du af planer?” skyndte hun sig at skifte emne.

[/blockquote]

[Gareth Collins]

"Det er okay" Svarede han kort og smilede forsikrende til hende. Hun var ikke den første der glemte at han ikke havde det med sin familie som de fleste andre. Han smilede bredt over hendes forslag, men det falmede lidt da hun alligevel trak det tilbage og han trak på skuldrene.
"Det gør mig ikke noget.. det meste er bedre end at bo derhjemme.. " Bemærkede han tøvende og skar en diskret grimasse.

"Træne til den kommende quidditchsæson.. Ikke særlig overraskende.." Kommenterede han og hævede øjenbrynene med en mindre rynke og trak lidt i mundvigen.
"Men skrivekursus lyder interessant - vil du gerne være forfatter?" Spurgte han oprigtig interesseret og lænede sig et stykke frem mod hende over bordet.
I dette øjeblik dukkede servitricen op med de to kopper varm chokolade og han smilede hurtigt til hende som tak og placerede den ene hånd om koppen da hun var gået.

[Hannah LeFroy]

Hannah bemærkede hvordan hans smil falmede, og blev med det samme ramt af en underlig følelse i maven, der er i dette tilfælde kun kunne være følelsen af dårlig samvittighed. ”Måske burde du komme forbi.. Jeanine elsker alle former for selskab”, sagde hun i et stort smil, og selvom det var løgn eftersom Jeanine var lidt af en enespænder, så var hendes forslag oprigtigt ment. Det kunne være hyggeligt hvis Gareth kiggede forbi.

Hannah smilede af hans kommentar. Hun måtte indrømme at quidditch havde strejfet hendes tanker da hun havde spurgt ind til hvad han skulle lave. Hannah skulle til at svare på hans spørgsmål, da servitricen dukkede op. Da servitricen forlod deres bord havde hun stadig øjnene på damen, mens hun rakte ud efter sin kop. Hun havde derfor ikke rigtig fokus på hvor hun rakte hen, og lagde ved en fejl sin hånd rundt om Gareths, i stedet for den frie kop ved siden af. Hun fjernede den straks, og trak det frie krus hen til sig, mens hun forsøgte at mindske den truende varme der begyndte at opstå i hendes kinder.

”Det ved jeg ikke helt… Jeg kan godt lide at skrive, men samtidig synes jeg at det er så personligt.. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at andre folk skal læse mine ord” svarede hun ærligt, og fangede hans blik med sit. ”Har du nogensinde prøvet at interessere dig for noget, men som du har følt var for personligt at dele med andre?” Hun vidste at det var et ret personligt spørgsmål, og hun var derfor usikker på om det var muligt for Gareth at svare på det.

[/blockquote]

[Gareth Collins]

"Det vil jeg meget gerne.. " Bemærkede han med et halvkvalt smil og nikkede bekræftende. Han ville virkelig gerne besøge Hannah i sommerferien, se hvordan hun levede når hun ikke var på Hogwarts - han kunne dog af mange grunde aldrig tage Hannah med hjem til sin familie. Hans blik faldt på hans kop med kakao og han så et øjeblik en smule slukøret ud. Han hadede at han var så begrænset med sine bekendtskaber og var irriteret over at han ikke bare kunne få besøg af dem han ville uden at være bange for at de blev behandlet som skidt. Han var langt væk i sine tanker da hun pludselig lagde sin hånd om hans og han rettede sig lidt op og så hurtigt på hende. Det var ikke fordi han fandt det frastødende, men han blev overrasket over hendes adfærd, men den røde farve der spredte sig på hendes kinder forklarede ham at det var et uheld.

"Nej.. Ikke rigtig.. Men jeg deler jo de færreste ting med min mor og min søster.. Ikke at det gør dem noget.. " Han skar en mindre grimasse og sukkede opgivende.
"Men jeg vil gerne læse noget du har skrevet.. Hvis jeg må.." Foreslog han og smilede interesseret til hende og drak en tår af sin kakao så han fik flødeskum på næsen.
"Jeg skriver ikke selv særlig godt.. Jeg prøver at øve mig.. Det eneste jeg kan er vist at spille quidditch." Bemærkede han og grinede anstrengt, stadig uden at have fundet ud af at han havde pisket fløde på sin næsetip.

CLOSED