Annabel Clementine Baker
Aug 21, 2011 16:12:07 GMT 1
Post by Annabel Baker on Aug 21, 2011 16:12:07 GMT 1
the heart of the matter
FULDE NAVN Annabel Clementine Baker.[/size][/color][/center]
Hun bliver dog oftest kaldt Anna eller Ann af sine nærmeste, en sjælden gang Bella, mens hendes mor altid har kaldt hende Anabela Clementina, som den originale portugisiske form lyder. Når Anna selv snakker portugisisk benytter hun også selv den portugisiske udgave, men med moderens efternavn Vargas i stedet for Baker, fordi det af en eller anden grund virker mere rigtigt for hende.
ALDER Sytten år.
FØDSELSDAG Sekstende oktober.
KØN Kvinde.
LOYALITET Burning Day. Anna er engageret og aktiv, men hun stiler ikke efter en administrativ position og har aldrig gjort det. Det betyder dog ikke at hun er mindre entusiastisk overfor udsigten til møder eller uden meninger.
NATIONALITET Annabel er halvt engelsk og halvt portugisisk med en far fra England og en mor fra Portugal.
BLOD Halvblodsheks.
RACE Som sin mor er Annabel en Seer. Det er en sjælden evne, der dog har været nedarvet fra kvinde til kvinde i moderens slægt, langt tilbage på stamtræet.the man in the mirror
TRYLLESTAV Annabels stav er relativt lang med sine femten tommer og selve staven helt glat. For enden er et håndtag udformet af en naturlig knast i træet til en lille kugle. Staven er lavet af vinstok med et hjertebånd fra en portugisisk lang-snude. Staven er ikke fra Ollivanders, men fra en tryllestavsmager i Portugal. Staven er smidig og særligt velegnet til pyroteknik.
KÆLEDYR Annabel ejer en stor hornugle. Han er stædig og stolt, og nægter at komme nær andre end Anna. Uglen hedder Ambrosio.
KOST Annabel ejer ikke selv en kost og har ingen intentioner om det.
KOLLEGIUM Slytherin.
ÅRGANG Sjette årgang.
PATRONUS En svale.
Annabels bedste minde er fra Hogwarts på hendes fjerde år, et særligt mindeværdigt øjeblik med sin bedste veninde.
BOGGART Annabel vil aldrig glemme dengang de stod overfor en Boggart i en lektion i Forsvar mod Mørkets kræfter. Til hendes gru tog den form af Annabel selv, øjnene mælkehvide og et forfærdeligt, gennemtrængende skrig over hendes læber. Annabel var ikke i tvivl om at hendes spejlbillede havde et rædselsfuldt syn, hendes største frygt, og fandt sig selv ude af stand til at gøre noget ved boggarten.
DEMENTOR Da hendes mor fik et syn der forudsagde faderens død. Annabel vil aldrig glemme hvordan hun havde det indeni på det tidspunkt og mødet med en Dementor ville uden tvivl få det til at stå knivskarpt i hendes hukommelse.
DRØMMESPEJLET Anna brænder for en dag at blive kendt som den mægtigste og mest kraftfulde Seer til dags dato. Foran drømmespejlet ville hun se sig selv omgivet af en kaskade af lys, hvide irisser og med udbredte arme, hvilket for Annabel symboliserer den fremtid hun drømmer om.
AMORTENTIA Honningte, moderens parfume og diverse urter fra bedstemoderens køkken, som Anna ikke kender navnet på.
VERITASERUM Annabel leger ofte lidt med at gøre mugglerobjekter magiske, skønt hun ved det egentlig er forbudt.[/blockquote]
the life in the bones
[/size][/color][/center]FACECLAIM Leighton Meester.
UDSEENDE Annabel har særlige kendetegn der understreger hendes portugisiske gener, såsom hendes mørke hår og øjne. Hendes hud er derimod knapt så mørk som hendes mors, men mere hen i retning af hendes fars lyse, britiske hud med en god solbrændthed.
Normalt er Annas øjne en dyb, nøddebrun farve, men idet hun får et syn får irisserne en spøgelsesagtig mælkehvid farve. Hun er ikke klar over hvorfor, men det samme gælder resten af kvinderne på moderens side af familien. Det er en bivirkning der har en tendens til at skræmme folk væk og især i løbet af de første år på skolen led hun under andres milde fordomme og tilbageholdenhed, dog altid klar over at folk sjældent tackler hvad de ikke forstår godt.
Hvad mere ordinært er, så er det de enkelte fregner hen over hendes næseryg og de naturlige bølger i hendes lange hår. Hun er en spinkel pige og måler kun en meter og toogtres, fordi hun af uklare grunde ikke rigtigt har vokset de sidste par år. På højre skulder har hun en tatovering af en svale, som for Annabel symboliserer at være kommet hjem. Det blev netop svalen fordi sømænd, mugglere såvel som magikere, anså svalen for at være det første tegn på at land var i nærheden og gav dem håb om at komme sikkert hjem, nøjagtigt som Anna har det med Hogwarts. Desuden er Annas patronus en svale.
Når det kommer til materielle ting, som påklædning, har hun en forkærlighed for prangende mønstre og spøjse sammensætninger. Hun er lidt af en samler og er mestendels anden ejer af sine ting. Det forstærker den svage excentriske aura omkring hende, skønt det er komplet ubevidst.
the how and why of it
[/size][/color][/center]INTERESSER Spådom, eliksirer, fotografering, at tegne, venskab, fortællinger, eventyr og Quidditch som tilskuer.
YNDLINGSFAGSpådom: Med evner som hendes er det intet under at spådom ikke blot er Annas yndlingsfag, men også hendes bedste. Anna har altid været meget fanget af det spirituelle og alt fra spåen i teblade til spådomskugler falder i god jord hos hende.
Eliksirer: Annabels mor var og er stadig eliksirmester, så det er klart at Annabel har en naturlig interesse for faget. Det er næstefter spådom hendes bedste fag og hun har intet imod at tilbringe lang tid med hovedet over en kedel.
Forvandling: Selvom de fag der interesserer Annabel mest ikke involverer brugen af en tryllestav, betyder det ikke at hun ikke er både imponeret og fascineret af de ting man kan klare med en stav ved hånden. Især Forvandling falder i hendes smag, betaget af hele princippet.
PERSONLIGHED Skønt Annas liv ikke altid har været en dans på roser, har det ikke ændret på hendes forestilling af verden. Hun er en åbensindet, ung kvinde med gåpåmod, der tager tingene som de kommer. Hun er af den støbning at hun hellere ser på glasset som halvfuldt i stedet for halvtomt og forsøger at se det smukke i alting. Hun er handlekraftig af natur og alt andet end tilbageholden, men på en måde der i sig selv ikke er dominerende, men mere i retning af omsorgsfuld, kærlig og varm. Hun kommer ofte til at lade sig styre udelukkende af sine følelser og er alt i alt billedet af en meget typisk pige. Dertil ligger det at hun særdeles holder af at fnise med sine veninder og diskutere hvem af drengene der har de flotteste øjne.
Skønt Anna er på Slytherin har hun meget lidt til fælles med den stereotype slange, andet end et meget højt ambitions-niveau. Hun ser ingen anden fremtid for sig selv end som Seer og hun vil kæmpe med næb og kløer for at opnå sine mål. Hun er generelt inkarneret magiker, opvokset i en troldmandsverden og kender ikke til eventyr som Askepot og Tornerose, men Livslykkens kilde og Den hårhjertede heksemester og holder også meget af at følge med i Quidditch, skønt hun ikke selv spiller. Hendes yndlingshold har altid været Braga Broomfleet, et portugisisk hold, men i den britiske liga holder hun på Puddlemere United. Hun har dog også en sund interesse for mugglerverden og finder i al hemmelighed megen sjov i at gøre mugglerobjekter magiske.
Anna har altid været en smule excentrisk, noget hun med sikkerhed har arvet fra både sin mor og sin bedstemor. Hun er før blevet kaldt pudsig og hendes til tider skæve syn på verden, abstrakte forestillinger, varme og godhed, kalder for det meste et smil frem på andres læber. Annabel er en kreativ sjæl og hun udtrykker sig gerne i form af detaljerede tegninger og især fotografering med et gammelt mugglerkamera hun har modificeret en anelse med magi.
the nothing you'll miss
[/size][/color][/center]FAR Jason Michael Baker, 36 år gammel, tidligere Auror, mugglerfødt troldmand, afdød.
MOR Amália Lucia Vargas, 34 år gammel, eliksirmester og Seer, fuldblodsheks.
MORMOR Margarida Josefina Vargas Hume, 61 år gammel, har tidligere studeret drager i Portugal, men fokuserer nu udelukkende på spådom, fuldblodsheks.
FØDSELSSTED Castelo Mendo, Portugal.
HJEMBY Lochailort, Skotland.
FAMILIEKÆLEDYR Da Annabel var mindre og boede i Portugal havde de både geder, ugler og rotter, men i Lochailort rækker det ikke længere end til den dovne og fedladne kat.
HUSALF Djali, som har været i moderens familie gennem generationer. Djali tjener endnu Annas bedstemor, Margarida.
HISTORIE Amália Vargas havde hele sit liv boet i Portugal, var opdraget i en ældgammel fuldblodsslægt, hvor kvinde efter kvinde havde været i stand til at se længere ind i fremtiden end de fleste hekse og troldmænd. Amália voksede op, blev en dygtig heks med en lovende fremtid, var en stærk og selvsikker ung kvinde, der aldrig troede at hun ville lade sig tryllebinde af nogen mand.
Jason Baker var en nyuddannet Auror. Han og størstedelen af Aurorkontoret var i Portugal for at pågribe en Mørkets troldmand, flygtet fra Storbritannien da han indså at hans dage som fri mand var talte for at genforenes med sine allierede. Deres søgen varede længe og ledte dem til godset hvor den syttenårige Amália boede med sin mor. Seer-evnerne der løb gennem Vargas-slægtens kvinder var berygtet verden over og det var under ordrer fra den britiske Minister for Magi, at Jasons deling bad Margarida Vargas om hjælp.
Det var første gang Amália så Jason. Den unge kvinde stod som sædvanligt i skyggerne og observerede moderens hverv, hun vidste det engang ville blive hendes lod at overtage, som hendes blik ved en ren tilfældighed havde mødt hans. I det øjeblik havde Amália set hvordan manden hun ikke kendte, ville kæmpe i et endeligt opgør, men i sidste ende miste livet.
Det ledte til en række begivenheder der senere hen skulle vende op og ned på begges liv. Amália var blevet ramt af en affektion for den dødsdømte mand og meget til begges overraskelse fandt de trøst i hinanden, skønt de begge vidste at enden var nær for Jason. At det først havde været medlidenhed der havde draget hende nærmere ham var ingen hemmelighed, men som hun havde forsøgt at finde en løsning havde ingen af dem opdaget de kærlige bånd de havde knyttet imellem sig før de begge var fortabt. Og Amália i en alder af sytten blev erklæret svanger.
Dagen Amália havde forudset var endnu ikke oprindet da hun fødte en datter og langt om længe skubbede de frygten væk og satte sig for at skabe en tilværelse i Castelo Mendo. Det unge par flyttede ind på godset der længe havde været i Vargas-familiens eje, for Margarida var draget mod Skotland for at gifte sig med Aonghus Hume, en mand hun først havde mødt gennem et syn og senere fandt kærligheden med (Aonghus døde dog før året var ovre af et hjertestop, men Margarida forblev i Skotland). Amália delte sin tid ligeligt mellem Annabel, spådomskuglen og kedlerne og fandt hurtigt ud af at leve et liv i fællesskab med andre, skønt hun altid havde været en enspænder.
Annabel voksede op med en excentrisk mor der levede af at spå om fremtiden og brygge bemærkelsesværdige eliksirer og en far der arbejdede som udstationeret Auror for det britiske Ministerium for Magi. Det blev hurtigt klart at Annabel var lige så magisk som hendes forældre og at det ikke kun var magien der var gået i arv, men også Vargas-kvindernes evne, der i starten skræmte Annabel før hun med tiden lærte at leve med det.
Det var en dag som så mange andre, da en otte-årig Annabel hjalp sin mor med at skære ingefærrødder ud til en eliksir. Hun havde ofte overværet moderens syn og hun havde nærmest vænnet sig til det hvide blik, men hun var ikke forberedt på katastrofen der fulgte. For fortiden havde endelig indhentet dem og skønt Amália havde transfereret sig væk på stedet havde hun ikke nået at redde Jason fra forbandelsen der slog ham ihjel, da han havde forsøgt at forsvare en kollega. Det slog et stort hul i familietilværelsen og kun uger efter forlod Annabel og hendes mor Portugal og slog sig ned i det skotske højland hos Annas bedstemor.
Anna fandt sig hurtigt hjemme i det fremmede land, skønt hun hverken kunne læse eller skrive modersmålet, men Amália var rastløs og besluttede sig et år senere for at hun ikke kunne være spærret inde bag husets fire mure. Det var med beklagelser og løfter at hun tog af sted for at leve et liv som nomade og lod ni-årige Annabel i bedstemoderens varetægt. Annabel bar aldrig nag til moderen der uge efter uge sendte breve til sin datter med den ene mere eksotiske fugl efter den anden. Det var også Amália der havde givet Annabel uglen Ambrosio, så hun havde samme mulighed for kontakt. Anna elskede Skotland og skabte sig hurtigt venner og levede mere eller mindre et normalt og næsten sorgløst liv.
Det år Anna fyldte elleve var det dog ingen tukan eller papegøje, men en ganske almindelig ugle der en morgen lod et brev dumpe ned i hendes skød. Anna kunne kun svagt huske sine fars fortællinger om Hogwarts og vidste ikke med sikkerhed hvad det indebar, men ville ikke desto mindre af sted. Det var første gang Anna vendte tilbage til Portugal siden de var flyttet og første gang hun så sin mor siden hun var taget afsted to år tidligere. Margarida havde bragt hende tilbage til landet for at købe Annas tryllestav hos den mager der også havde skabt hendes forfædres stave. Amália ønskede sin datter held og lykke med skolen, lod hende vide hun var stolt og forsvandt så igen. Annabel har kun set hende en enkelt gang siden.
De første par år på Hogwarts var svære at komme igennem. Annabel var ingen ørn til hverken at læse eller skrive det engelske sprog og hendes syner havde en tendens til at holde folk på afstand. Trods det skabte hun sig dog nære venner og var lykkeligere end nogensinde før. Hun fandt at Hogwarts var det første sted hun rigtigt følte sig hjemme. Ikke i Castelo Mendo, der rummede så mange sorgfulde minder eller Lochailort, der skønt hendes kærlighed til bedstemoderen og livet der, aldrig helt ville kunne fylde tomrummet efter hendes forældre. Hogwarts vendte uden tvivl op og ned på hendes liv.
the dues you must pay
[/size][/color][/center]C-BOX NAVN Night.
ALDER Sytten.
KONTAKT PM, Boxen, MSN.
ANDET Min chimpanse spiller banjo.
[/justify]