|
|
Post by Marjorie Mason on May 2, 2013 23:15:40 GMT 1
W I T H - E L I O T - P A L M E R --- W E A R I N G - T H I S
Det var ikke varmt udenfor endnu. Solen skinnede nok til at eleverne bildte sig ind, at det var sommer snart, men det passede ganske enkelt ikke. Af samme grund var Marjorie klædt godt på til sin tur i solskinnet. Hun trådte sikkert på stenene i de sorte sko, rettede på den sorte hat og fandt sin bog i den sorte taske. I dag var en sort dag, men præcis hvorfor, kunne hun ikke redegøre for. Måske var det bare, fordi solens stråler sørgede for, at hun i det sorte kunne nøjes med mindre tøj og stadig havde det varmt nok, så længe hun holdt sig ude af skyggen.
Det var i hvert fald præcis hvad hun gjorde. Ganske ude af sin skoleuniform, tilbragte hun lørdagen på en af de store sten med udsigt til søen. Hun havde en enkelt bog med sig og sad og blev ganske meget klogere på spådomsteorier, imens hun fik frisk luft og sol på næsetippen, når hatten tillod det.
Ved siden af hende lå der en halvåben slikpose og hun rakte ned i den, for at fremdrage et stykke surt vingummi. Eliots forældre var velsignede væsner for, at sende ham den slags fra tid til anden. Hun trak på smilebåndet, som hun bed et stykke af regnormen. “Vidste du, at det er meget mere usikkert at spå i teblade end i glaskugler?” Hendes blik faldt på klassekammeraten og hun hun understregede sit spørgsmål med de fingre, der holdt den halve, sure regnorm.
|
|
|
|
Post by Eliot Palmer on May 4, 2013 15:48:43 GMT 1
TAG - JORIE | OUTFIT - TBA
Tidligt på dagen havde Eliot allerede bekendtgjort at dagen ville vise sig at blive varm og sommerlig og selvom det ikke helt havde vist sig at være rigtig, var han for stædig til at indse det. Derfor havde han hevet sin bedste veninde med ud i solen for at fejre det gode vejr og desuden lokket med den pose slik hans forældre havde sendt ham. Efterhånden havde han fortalt dem hvad Jorie kunne lide også, så de havde også fyldt den med nogle af hendes favorit sager.
Eliot slangede sig skødesløst på en af de store sten, som en kat der slikker solen i sig, med lukkede øjne og et mindre smil på læben. Hænderne var placeret bag hovedet og han lyttede til venindens ord, der lød virkelig behagelige i hans ører.
"Virkelig? Jeg har nu også altid mest været til kuglerne.. Også selvom man får en kop te ud af at spå i teblade.. " Bemærkede han og rynkede øjenbrynene let, dog uden at åbne øjnene.
"Vi burde spå noget mere faktisk - også i teblade - tænk hvad vi ikke kunne forudse om vores fremtid." Hans smil voksede en del og han kløede sig et par gange på kinden, hvorefter han åbnede øjnene og rullede om på siden så han kunne se hende. Desuden, kunne han nå slikket bedre på den måde og valgte en skriggrøn vingummi der lignede en mønt.
|
|
|
|
Post by Marjorie Mason on May 5, 2013 9:42:51 GMT 1
Marjorie strakte benene ud frem foran sig og så ned på Eliot med et skævt smil, imens hun tyggede den resterende vingummiorm I sig. Hun hævede det ene øjenbryn en smule over hans overvejelser, før hendes blik vendte tilbage til bogen. En underholdt mine var tydelig I hendes ansigt og hun var ikke særlig koncentreret om teksten, selvom den var aldeles interessant. “Jeg ved ikke, om jeg egentlig har lyst til at kende min egen fremtid,” konstaterede hun tænksomt. “Hvad ville du stille op, hvis du fik noget dårligt at vide?”
Hun løftede blikket igen og så ned på vennen med hovedet lidt på skrå og en enkelt rynke I panden. Den slags spørgsmål optog hende en del. Hun var dog ikke nok bekymret til ikke at sætte pris på slikposens tilstedeværelse. Tværtimod rakte hun atter engang frem og fiskede en fladtrykt colaflaske op af den. Hun bed den midt over og skævede op imod solen, der fik hende til at knibe øjnene sammen med et mindre smil på læberne.
|
|
|
|
Post by Eliot Palmer on May 5, 2013 16:55:55 GMT 1
TAG - JORIE | OUTFIT - HERE
Eliot gumlede på den grønne vingummi og lavede en grimasse over hendes spørgsmål. "Det er selvfølgelig rigtig nok - men der er selvfølgelig også begrænsninger for hvad man kan finde ud af via teblade.. Altså.. I sidste ende er det ikke særlig præcist.. Men egentlig ville jeg nok heller ikke vide det.." Han strøg fingrene gennem håret og pressede læberne mod hinanden mens han rynkede sine øjenbryn eftertænksomt.
"Men altså.. Hvis jeg fandt ud af at nogen jeg holder af skulle dø.. eller forlade mig.. så ville jeg måske nyde tiden sammen med dem endnu mere? Selvom det selvfølgelig ikke er en rar tanke og jeg ville jo altid hellere have at folk de ikke dør.. Og mig selv også.. Altså hvis det var dig ville jeg tage dig med på en jordomrejse og måske op til månen hvis det var muligt.. Men det ville jeg jo ikke gøre med alle...Men undskyld jeg bragte det triste emne på banen.. Måske skulle vi hellere snakke om noget andet - jeg mener - hvis du har lyst.. " Han gestikulerede en del med den ene hånd mens han snakkede og tog ind i mellem lidt slik fra posen.
Til sidst så han dog en smule afventende på hende, tog endnu en lakrids fra posen og håbede han ikke havde gjort hende i alt for dårligt humør.
|
|
|
|
Post by Marjorie Mason on May 5, 2013 20:01:15 GMT 1
Marjorie fornemmede et længere svar fra Eliot, da først han var gået I gang. Hun smilede skævt og klappede bogen sammen, før hun lagde den fra sig. Imens han sakkede løs, lænede hun sig bagud og plantede sine håndflader støttende imod underlaget. Hun tyggede på colavingummien og lukkede øjnene, før en munter lyd forlod hende over hans ordvalg.
Ved hans undskyldning, sænkede hun blikket til ham igen og trak på skuldrene. “Ikke for min skyld. Jeg kan godt lide at høre dine overvejelser. Men hvis du vidste, at du ville dø på en bestemt måde, ville du så ikke forsøge at undgå det eller gå og tænke på det hele tiden?”
Hun lagde hovedet lidt på skrå igen, så spørgende på ham og kneb øjnene en smule sammen.
|
|
|
|
Post by Eliot Palmer on May 5, 2013 21:02:07 GMT 1
TAG - JORIE | OUTFIT - HERE
Eliot betragtede hende som hun lå der og så dejlig ud og selvom han snakkede kunne han mærke at hans tanker egentlig var på nogle ganske andre ting. Som for eksempel hvor sød hendes næse var.
"Måske - men når man ikke kan gøre noget - hvilket jeg vil tro man ikke kan, er det vel bedst bare at give slip... Selvom det nok er svært." Konstaterede han og rynkede tænktsomt øjenbrynene. Derefter blottede han dog tænderne i et stort smil og rakte ud efter sin taske, der var placeret ved siden af den store sten som de lå på.
"Forresten!" Udbrød han og løftede tasken op på stenen. "Jeg har noget til dig... En overraskelse..." Bemærkede han og trak tiden ud for at løfte spændingen. Derefter åbnede han tasken og tog en gave ud, som han rakte til hende med et stort smil og lagde hovedet lidt på skrå. "Til dig - fordi du er så dejlig og har fødselsdag om en måneds tid.. " Han blinkede til hende og lagde sig ned på stenen, mens han betragtede hende mens hun åbnede sin gave.
Han havde fået tilsendt et meget eksklusivt skrivesæt til hende, der inkluderede blæk, fjerpenne, papir og nogle pynte glansbilleder i højeste kvalitet.
|
|
|
|
Post by Marjorie Mason on May 5, 2013 21:29:07 GMT 1
Marjorie rynkede lidt på næsen og vippede hovedet fra side til side. Hun undlod for en gang skyld at sætte spørgsmålstegn ved hans antagelse og nøjedes med at læne hovedet tilbage og lukke øjnene igen. Selvom han ikke havde haft ret i, at det var ved at være sommer (og det vidste hun godt at han ikke ville have), så var solskinnet dejligt og hun nød at være udenfor i det, fremfor at sidde indenfor og indånde al vinterens støv.
Hans udbrud fik hende atter engang til at rette sig op, denne gang helt. Hun trak benene op under sig og så spørgende ud, med et smil hvilende i mundvigene. Alligevel ventede hun med at sige noget, før han trak en pakke op af tasken og rakte den til hende. “En gave?” Hun tog imod den og så fra den og hen på ham igen med let hævede øjenbryn. Smilet trak overbevisende op på hendes læber og hun kneb øjnene lidt sammen. “Det er noget af et forskud,” kommenterede hun drillende, før hun trak I båndet og frigjorde det.
Uden hast, pakkede hun gaven op, skævende hen på Eliot halvdelen af tiden. Da det fremgik hvad indholdet var, afslørede hun tænder I et ægte smil og fnøs muntert. “Ravnens yndlingsgave, hm, El?” Hun så på ham med spillende øjne og holdt den ene fjerpen op. “Tusind tak. Det er rigtig, rigtig fedt. Hvor fandt du det henne?”
|
|
|
|
Post by Eliot Palmer on May 5, 2013 23:20:29 GMT 1
TAG - JORIE | OUTFIT - HERE
Eliot var glad for at se at hun blev overrasket, han elskede at overraske folk og denne gang var ingen undtagelse. Derfor forsvandt smilet ikke fra hans læber et øjeblik mens han rakte hende den og betragtede hende nysgerrigt mens hun åbnede gaven.
"Hvis du er heldig får du en mindre en på dagen - nogle gange synes jeg bare det er så ærgeligt at få alle ens gaver på samme dag - så nu får du min idag" Forklarede han og prøvede ikke at overtage samtalen endnu en gang, men lod hende reagere på pakken uden at han afbrød hende.
"Ja - dumpet i kreativitet men bestået i praktisk sans..." Svarede han hende og smilede skævt, hvorefter han gav sig til at forklare hvordan han havde fået fat på det. "Altså nu køber jeg jo tit ting i butikkerne i Hogsmeade og er efterhånden blevet gode venner med ejeren af fjerpenne butikken.. så jeg skrev til ham og spurgte om de ikke kunne få noget helt fantastisk hjem og så skulle jeg nok betale næste gang.. Så sendte han mig nogle billeder og jeg valgte det der." Han pegede hurtigt på det og trak på skuldrene, en smule stolt over at have kunnet fremskaffe sådan et ekstraordinært eksemplar.
|
|
|
|
Post by Marjorie Mason on May 8, 2013 21:16:31 GMT 1
Marjorie rynkede panden en smule, men smilede stadig. Hun så både tvivlende og underholdt over på Eliot og nænnede ikke at sige, at det var alt for meget. Senere hen ville hun forsikre ham om, at han ikke skulle give hende nogen gave på hendes fødselsdag, men lige nu nøjedes hun med at pakke den, som han allerede havde givet hende, op.
Indholdet vakte tydeligvis glæde. Hun ville have takket for en indtørret snotklat, men der var ingen grund til at foregive noget med det skrivesæt, der lå nede i æsken. Tværtimod var det nemt at smile og hun fnøs blot muntert over hans svar på den lette anklage. “Definitivt,” bekræftede hun med eftertryk, imens hun samlede en af fjerpennene op og drejede den mellem fingrene. Hun lyttede til hans fortælling og nikkede. Hendes fingre og øjne undersøgte indholdet af æsken mere grundigt og hun lignede mere eller mindre et barn i en slikbutik. “Nice,” kommenterede hun, før hun kneb øjnene lidt sammen og strøg en finger hen over glansbillederne med et underholdt blik. “Du har ret i, at det nogen gange er træls at alle gaverne kommer samme dag, så man ligesom sætter lidt mindre pris på dem enkeltvis lige når man modtager dem. Man burde jo skatte enhver af dem enkeltvis, sådan som man oftest gør – hvis det er gode gaver – senere hen. Jeg synes i virkeligheden ikke man burde give en gave fordi folk har fødselsdag eller fordi man fejrer jul, men fordi man har lyst til det. Det ville være et meget bedre system, synes du ikke?”
|
|
|
|
Post by Eliot Palmer on May 12, 2013 14:26:52 GMT 1
TAG - JORIE | OUTFIT - HERE
"Helt sikkert! Man føler jo nærmest at man er en byrde når man har fødselsdag eller når det er jul.. og alle folk stresser over at de skal ud og købe gaver og sådan.." Gav han hende ret og nikkede bekræftende. "Min mor fx hun bruger altid flere måneder inden jul på at planlægge både den store julefest og alle gaverne til veninderne og finde ud af hvad de ønsker sig og sådan.. De giver altid hinanden de dyreste gaver.. Det er nærmest en konkurrence.. Sidste år fik min mor en rejse til Paris på et eller andet fancy hotel af sin veninde" Han rystede på hovedet og sukkede opgivende. "Og nu er hun selvfølgelig helt ude af den fordi hun skal op på samme niveau i år" Han lagde sig ned på stenen igen og strakte sig så lang han var.
Selv havde han mest fået penge de sidste par år, fordi han havde sukket opgivende af sine forældre da de havde givet ham en bil og han havde påpejet at han kunne bruge en kost meget mere. Ikke at han ikke var glad for den, men det havde ført til aftalen om at de gav ham penge og så kunne han lidt selv bedre overskue hvad han havde brug for af magiske tingester.
|
|
