|
Post by Skylar Ketcher on Apr 29, 2013 21:02:29 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e Skylar drev rundt på pladsen uden noget egentligt mål, men lignede en der befandt sig glimrende i det vidunderligt højlydte, blandede og farverige miljø der uundgåeligt opstod omkring et cirkustelt. Egentligt burde han være hjemme og pakke det kaos af flyttekasser der stod på hans værelse ud, men udsigten til at suge nye indtryk til sig var for fristende. Der havde heller ikke været nogen protester fra hans mødrende ophav da han meddelte hende ikke at vente oppe. Kun det sædvanlige "Lad være at gøre noget jeg ikke ville have gjort." og det hurtigt efterfølgende "..og heller ikke noget jeg ville have gjort." sammen med det skælmske smil der fik hende til at ligne en stor teenager frem for en kvinde midt i trediverne.
Han fortrød svagt ikke at have taget en jakke med. Temperaturen i England var betydeligt lavere end New Orleans, men ikke koldt nok til at han overvejede at tage hjem igen efter jakken. I stedet fortsatte han sin opdagelsesrejse ind mellem de mange mennesker, små boder, til vognene der holdt dyrene. Nogle af dem var tomme, nogle var ikke og han stoppede kortvarigt med tommelfingrene hægtet i hver sin bæltestrop for at prøve at forestille sig, hvilket dyr der til daglig beboede en af de tomme vogne. En tydelig vrinsken fik ham dog til at dreje hovedet før han besluttede sig og han lyste op i et smil da han fik øje på en større indhegning indeholdende op til flere heste. Han overvejede ikke engang om det var tilladt for gæster at være hvor han var, men gik de sidste meter over til indhegningen og den hvide mule der insisterende puffede til ham så snart han var tæt nok på og fik ham til at vakle "Woah, smukke. Du behøver ikke slå mig omkuld så bogstaveligt." han slap en munter latter og løftede den ene hånd for at stryge hesten over den bløde mule.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Apr 30, 2013 11:36:20 GMT 1
T a g : - - S k y l a r - - - - - W e a r i n g : - - T h i s
Rhiannon trak tørklædet op omkring skuldrene, som hun lænede panden ind mod den varme hals. Hånden der ikke holdt stoffet sammen, kærtegnede den bløde hals og hun nød duften, der fyldte hendes næsebor. Selvom hun ikke kunne se hesten, var følelsen af den tydelig og hun fortsatte med lukkede øjne, med at stryge den bløde manke.
De andre cirkusartister havde travlt med at gøre det hele klar til selve forestillingen, men Rhiannon fandt, at hun ikke var til megen hjælp. Af samme grund var hun fortrukket til de transportable stalde og hestene, som stod bundet udenfor dem. Der var ikke adgang for uvedkommende, som et skilt banket i jorden havde forklaret - i hvert fald sådan som Rhiannon huskede det - og af samme grund, forventede hun ikke andres tilstedeværelse.
Da lyden af fodtrin og en stemme alligevel nåede hendes ører, løftede hun hovedet og lyttede. Den mandlige stemme var ukendt og af den grund, tydeligvis ikke en af de rejsende, som Rhiannon havde boet med siden hun blev født. Skridtene havde ikke lydt tunge og i et øjeblik havde hun nået at tro, at det enten var Reese eller Ryan. Rhiannon trådte om foran hesten, i retning af hvor hun mente lyden var kommet fra. Hun kunne intet se, men alligevel havde hun en allestedsnærværende fornemmelse af omgivelserne, takket være de komplicerede besværgelser, som healerne havde kastet over hende. Hun lænede sig lidt til siden, skubbede låget på et trækar til side og lukkede fingrene om et rundt æble. "Det er det her, hun leder efter," sagde hun tydeligt og løftede hånden med æblet lidt, forventende at den fremmede hørte hende.
|
|
|
Post by Skylar Ketcher on Apr 30, 2013 15:36:13 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e At der ikke ligefrem var overrendt med mennesker ved hestene, men Skylar lagde ikke mærke til det, ligesom han han havde overset skiltet et stykke tilbage. Ikke af ond vilje, men fordi nysgerrigheden og dyrene havde haft hans fulde opmærksomhed. Det samme havde den hvide hest lige nu. Han dømte til ikke at være mere end et stort føl mens han med et skævt smil strøg den bløde mule der blev ved at puffe insisterende til ham "Jeg har ikke noget!" udbrød han halvt grinende og purrede op i den stride man.
Han opdagede først den anden tilstedeværelse da en lys stemme afbrød hans envejskommunikation med hesten og vendte sig mod lyden. Han blottede tænderne et nyt smil ved synet af pigen han ikke havde set før nu "Et eller andet leder hun i hvert fald efter og jeg tvivler på det er det tyggegummi jeg har i lommen." hans blik faldt til æblet og han tøvede ikke før han gik de få skridt hen til hende og tog det fra hendes hånd "Tak." han kastede æblet i luften og greb det igen før han så på hendes ansigt igen. Han rynkede brynene en lille smule da han mødte hendes blik, eller netop ikke gjorde det "Hvad hedder hun?" han lagde hovedet lidt på skrå, selvom han nu var sikker på hun ikke ville kunne se det, men nikkede alligevel tilbage mod hoppen af ren vane.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Apr 30, 2013 16:04:24 GMT 1
T a g : - - S k y l a r - - - - - W e a r i n g : - - T h i s
Selvom Rhiannon ikke kunne se, vidste hun nøjagtigt hvor hver eneste hest var bundet. Det var altid i samme rækkefølge og ud fra de ord hun havde hørt, var hun ikke i tvivl om, at det måtte være den mest insisterende - og yngste - hest de havde. Rhiannon blev stående hvor hun var, drejet i den retning lyden var kommet fra. Stemmen lød snart igen og hun hørte lyden af skridt, som den anden person kom tættere på.
Rhiannons mundvige trak sig op i et lille smil, da æblet forsvandt fra hendes hånd. Hun lod armen falde igen og brugte den i stedet til at trække tørklædet lidt tættere omkring sig. "Hvis det er hende, jeg tror det er," begyndte hun, med et tydeligere smil. "Så er det Polymnia. Hun er stadig kun et føl, selvom hun vokser hurtigt." Rhiannon lod hovedet falde lidt på skrå, selvom hendes øjne intet så og af samme grund ikke hvilede på den fremmede. "Du er ikke en del af truppen," observerede hun, en smule spørgende. Der kunne været kommet nye til i den tid hun havde været på Hogwarts og med alt det der var sket, ville det ikke være usandsynligt, at hun ikke havde hørt om det. Hun tvivlede dog på det.
|
|
|
Post by Skylar Ketcher on Apr 30, 2013 17:54:36 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e Skylars mundvige sitrede igen da hun smilede, som et svar på det hun alligevel ikke kunne se. Uanset var det der mens han roligt blev stående og ventede på hendes svar "Polymnia.." gentog han og rynkede tænksomt panden mens han kastede et blik tilbage mod den hvide hest igen og tog sig i at tælle hvor mange heste der stod fortøjret "Har I så otte andre heste til at fylde resten af pladserne?" han drejede hovedet om mod hende igen og løftede den frie hånd for at stryge et par sammenflettede lokker om på ryggen.
Han skar en lille grimasse, uden at det hele eliminerede det smil hun ikke kunne se og rystede på hovedet før han satte ord på igen "Det, kan jeg ikke påstå nej." han løftede hånden igen og kløede sig i nakken uden dog at virke som en der var særlig brødebetynget over at have overtrådt en semi-usynlig grænse "Jeg så burene og nysgerrigheden vandt." forklarede han dog og kastede æblet endnu en gang "Men du er." konstaterede han med et hurtigt blik ned over hendes iøjnefaldende påklædning "Skylar." præsenterede han sig efter et øjebliks tavshed og havde halvt rakt hånden frem mod hende før han stoppede sig selv igen.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on May 2, 2013 9:35:48 GMT 1
T a g : - - S k y l a r - - - - - W e a r i n g : - - T h i s
Rhiannon nikkede let, med en bekræftende lyd og strøg hånden let over den varme mule, som puffede til hendes arm. Hun fortsatte med at stryge hoppen over halsen, mens hun i det åbne funderede over, om drengen foran hende, var et nyt medlem af truppen, som hun ikke havde hørt om.
Smilet forsvandt ikke fra hendes læber, da han bekræftede hendes første formodning. "Jeg kender følelsen. Nogle ting er bare for svære at modstå." Hun blottede tænderne og gav hestens hals et sidste klap, før hun trådte et skridt til siden og ud af rækkevidde fra den insisterende puffen.
Hun trak tørklædet lidt op over sin ene skulder igen, som det blev ved med at glide ned fra, og nikkede endnu engang. "Det har du ret i," svarede hun og løftede den ene hånd, forventende at han tog imod den. Det håbede hun i hvert fald, så hun ikke endte med at stå med den flagrende i luften, til ingen verdens nytte. "Rhiannon." Hun tiltede hovedet lidt på skrå, tilsyneladende med blikket rettet mod et ubestemt punkt ved siden af ham. Et let smil spillede stadig over hendes læber. "Amerikaner?"
|
|
|
Post by Skylar Ketcher on May 2, 2013 14:41:12 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e Skylars nikkede muntert og kastede æblet i luften for tredie gang "Spørgsmålet er, om man overhovedet skal forsøge at undgå dem eller ej." han stak den frie hånd i lommen på sine bukser og lod hovedet falde lidt på sned. Hans blik gled igen ned over hende, mest for at se på det farvestrålende kostume, men han var kun menneske, og hankøn, og kunne ikke påstå hendes figur ikke var nydelig.
Alligevel rømmede han sig og løftede blikket for i stedet at præsentere sig. Det føltes lettere fordækt at betragte hende på den måde, velvidende hun ikke kunne se ham gøre det "En fornøjelse at møde dig, Rhiannon." han løftede hånden igen og gav hendes et let tryk, holdt den et par sekunder længere end nødvendigt og slap den så igen med et skævt smil og et muntert udbrud "Blandt andet." svarede han kryptisk og kløede sig i nakken, uden dog at forsøge at løbe fra sin accent der tydeligt skilte sig ud mellem de mange britiske stemmer "Jeg er lige flyttet hertil og så I var i byen. Endnu en fristelse der var svær at modstå." han kneb øjnene lidt sammen og så spørgende på hende "Hvad laver du så? Løvetæmmer? Linedanser? Den kønneste klovn i teltet?" selvom hun ikke kunne se det drillende smil var samme drillende undertone i hans stemme tydelig.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on May 5, 2013 21:20:21 GMT 1
T a g : - - S k y l a r - - - - - W e a r i n g : - - T h i s
Rhiannon smilede skævt, da hun mærkede en hånd lukke sig omkring sin. "I lige måde, Skylar." Hun lod hovedet falde lidt på skrå, da han ikke slap hendes hånd igen så hurtigt som hun havde regnet med, men sagde intet til det. I stedet spurgte hun ind til drengens nationalitet. Hendes øjenbryn gled interesseret den mindste smule i vejret. "Hvad ellers? Hvis jeg må spørge." Hun så nysgerrig ud, især fordi hun havde glimrende førstehåndskendskab til at være fra to, hvis ikke tre, forskellige kulturer.
Et varmt smil, der blottede hendes tænder, bredte sig over hendes læber. "Jeg er glad for at høre, at vi var for fristende til at blive væk fra." Smilet falmede ikke, men blev ved med at hvile der og på en lettere mystisk måde, nåede det hendes mælkefarvede øjne. En lavmælt latter gled ud mellem hendes læber, som ikke fik nogen forklaring, før hun talte igen. "Tæt på. Min mor er linedanseren og min far løvetæmmeren." Hendes smil var finurligt og hun spidsede i et øjeblik læberne lidt, tydeligt overvejende. "Jeg kunne jo lade være med at fortælle dig det og lade det være en overraskelse til forestillingen."
|
|
|
Post by Skylar Ketcher on May 6, 2013 10:10:47 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e Skylar trak igen på skuldrene. Det var en ren refleks og han tænkte ikke over det mens han så ud over de nærmeste omgivelser "En spandfuld fri sjæl, et pund indianer, en kop mexikaner, en spiseskefuld amerikaner og sikkert også en knivspids irer et eller andet sted i det amerikanske." han smilede bredt og slap en lille munter lyd "Indbegrebet af et gadekryds, faktisk." tilføjede han uden fortrydelse mens æblet fortsat blev kastet i luften med større og mindre mellemrum.
Så smilede han skævt "Hvad er der lige ved cirkus som man ikke bliver fristet af?" svarede han med et retorisk spørgsmål og ventede ikke på svar før han fortsatte. Da han fik et svar så han et øjeblik overrumplet ud og æblet stoppede mens han med et underholdt blik lagde hovedet lidt på sned og betragtede hende "Seriøst? Du tager ikke pis på mig?" hans øjenbryn gled lidt i vejret mens endnu et lille udbrud undslap ham "Det må være min heldige dag." det vurderende blik vendte tilbage på hende "Er der nogen præmie hvis jeg har gættet rigtigt?"
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on May 6, 2013 10:50:46 GMT 1
T a g : - - S k y l a r - - - - - W e a r i n g : - - T h i s
Rhiannon lyttede intenst til det han fortalte og kom til at grine, da han var færdig. "Touché," svarede hun og forsøgte at forestille sig, hvordan han måtte se ud. Det billede der dukkede op i hendes tanker, fyldte hende med både nostalgi og sorg. Hun skubbede det dog ikke væk, men lod det kærligt drive i underkanten af sin bevidsthed, uden at spørge mere ind til Skylars nationalitet.
I stedet puffede hun til det trælåg, hun ikke længe forinden havde fjernet for at tage et rødt æble, og lænede sig op ad tønden. En bekræftende lyd undslap hende, sammen med en fri latter. "Det kan jeg ikke påstå, at jeg gør, nej." Hendes tænder var stadig blottet i et grin og hun så i et øjeblik tvivlsom ud. "Du kan måske få en præmie, hvis du også gætter hvad min forestilling går ud på," svarede hun i en drillende tone.
Rhiannon rettede sig lidt op og skubbede sig fri af tønden. "Det må dog hellere være et andet sted end her, før nogle af de romerske ryttere dukker op. De er ikke vilde med gilly'er, der render rundt i baghaven omkring ringbesætningen. De er ikke altid lige forstående." Hun slap en munter lyd og trådte udenom tønden, tydeligvis på vej væk. Rhiannon drejede sig halvt mod Skylar og vinkede ham nærmere med den ene hånd. "Følg med."
|
|
|
Post by Skylar Ketcher on May 6, 2013 14:33:02 GMT 1
T a g :--R h i a n n o n--M a d d o x-----O u t f i t :--H e r e Skylar piftede lavt og slap uanstrengt endnu et underholdt fnys, smittet af hendes latter "Jeg må være synsk uden at vide det." han kneb øjnene lidt sammen da hun ikke viftede hans forslag af, men i stedet legede med på det. Han nåede dog ikke at komme med nogen gæt før hun fortsatte og med sine ord fik ham til at se sig over skulderen efter nogen der måske kunne være romerske ryttere "Gerne, men lige to sekunder. Det var det æble her." han gik roligt tilbage til den hvide unghest og stak æblet til den med et let klap på siden af halsen.
"Gilly'er.." begyndte han da han gik hen til hende igen og smagte lidt på det fremmede ord "Jeg er blevet kaldt mange ting, men aldrig gilly." han hægtede tommelfingrene i bæltestropperne igen mens han stoppede ved siden af hende "Hvad er en gilly? Det lyder som en der er permanent på gillyweed." han var komplet klar over hvad han sagde, men kunne slå det hen som enten en eksotisk plante hun ikke havde hørt om, eller som selvopfundet.
|
|