Magisk Teori 101

[Adam Shaw]

"Og alligevel er der ingen der har tænkt på det før." Svarede Adam med en selvsikkerhed han ikke helt følte. Han havde aldrig set sig selv som en urealistisk type og overdrivelser lå ret fjernt fra almene tale, men frøken Byrnes havde brug for et selvtillidsboost lod det til. Endnu en gang vendte hans tanker tilbage til hendes behov for kontrol, men lige på det punkt ville det være lidt hyklerisk af ham at sige noget så han fortsatte bare: "Naturligvis findes der magiske journaler og kalendere der kan holde styr på den slags, men de er lavet med en kompliceret række besværgelser og bliver upålidelige rigtig hurtigt." Adam fnøs af det åbenlyse kapitalistiske plot, "Hvis vi kan få det her til at fungere ordentligt, er det et system der aldrig går i stykker. Det er ikke den bedste forretningsmodel, men.. Den tid den sorg."

[/justify]

[Amanda Byrnes]

Det var løgn at sige, at Shaws forudsigelser ikke lød en kende overdrevne. Men det var også løgn at sige, at overdrivelserne ikke virkede: Selvom tanken stadig ikke havde bundfældet sig 100 procent (og nok ikke ville gøre det før måneder senere), kunne Amanda godt lide tanken om at få sit navn på noget vigtigt. Marginalt vigtigt var også godt nok. Hun nikkede resolut til sig selv og til Shaw.
"Nej, det kan jeg godt lide. Vi har brug for alle de stabile systemer, vi kan få, synes du ikke?"
Det var måske en lige lovlig idealistisk tilgang til hele systemet, men, vurderede Amanda, hvis hun ikke havde lov til at være idealistisk nu, så ville det aldrig blive til noget. Og en lille del af hende var stolt over ægtheden i det hele, at der faktisk fandtes noget helt medmenneskeligt, hun gad gå ind for. Måske hun alligevel skulle overveje politik?
"Så.", sagde hun bestemt, ude af ideologier og tilbage i virkeligheden, denne gang med papir og fjerpen parat, "Vi skal bruge en plan. Har du en plan?"

[/blockquote]

[Adam Shaw]

Havde han en plan? Havde han en plan? Adam havde altid en plan - hvis ikke flere. Det sagde han dog ikke. Faktisk var han lidt for optaget af at prøve at bekymre om det brede smil der var plastret ud over hans ansigt. Han var, trods alt, en rimelig stoisk ung mand og normalt var hans smil fuldstændige valgfrie.. Bare ikke lige nu. Han granskede den yngre pige, men nåede frem til at nej, det var nok ikke det. Måske var det bare fordi at det var fedt at have et projekt, og Adam kunne allerede mærke sin hjerne køre i højgear, parat på den helt store brainstorm-session.
"Skal vi ikke bare se om vi kan få det til at virke?" spurgte han, stadig med et grin, og prikkede indikerende til sit akvarium. "Jeg ved ikke hvordan du har designet besværgelsen, men ville det være ikke være smartest at starte med bare en fisk?"

[/justify]

[Amanda Byrnes]

Amanda skævede op mod Shaw et par gange og det var næsten umuligt ikke at komme til at smile igen, selvom hun gjorde det ned mod bordet og ledsaget af en anelse lyserød i kinderne. Hun kunne godt lide ham, Shaw. Han havde reddet hendes... Nåja, hvis ikke liv, så måske forstand, hvilket man næsten kunne argumentere for var endnu vigtigere. Men vigtigst af alt, kunne hun egentlig ganske godt lide hans selskab. Han udstrålede stabilitet, modsat så mange andre på denne pokkers kaotiske skole. Det var næsten forfriskende.
"Lad os prøve.", svarede hun, dog ikke helt med så meget grin, da hun gang på gang syntes af blive ramt af erkendelsen: Det kan blive til virkelig svær magi, dette her. Og siden Amanda på visse punkter var et meget ukompliceret væsen, tilføjede hun: "Jo, men det kan blive til virkelig svær magi, dette her. Jeg skal have noget tid til at regne ud, hvordan man overfører den ene besværgelses principper på... En fisk." (Det var stadig lidt underligt at tage stilling til). "Men jeg kan skrive dig en gennemgang af, hvordan cogito fungerer, så kan vi måske undersøge samtidig?"

[Adam Shaw]

Adam nikkede bekræftende til Amanda. Han havde faktisk ikke rigtig opfundet besværgelser for, men han håbede da på at der ville være nogen synergi med hans vedvarende akvarie-projekt. Selvom hun blev ved med at sige at det var simpelt, kunne han ikke undgå at være imponeret over at den yngre Ravenclaw havde gjort det. Nu kom hele research-fasen og der var her at Adam normalt ville gå i tænkeboks på den mest asociale vis, men nu havde han pludselig en samarbejdspartner. Selvom han var vejleder, havde han ingen idé om hvor de yngre elever var hvornår, men han havde på fornemmelsen at koordination ville blive lidt besværligt. En idé begyndte at luske rundt netop udenfor hans bevidstheds rækkevidde, og Adams blik blev fjernt som han greb efter den.
"Jeg mener der er en besværgelse der overfører ændringer fra en ting til en anden.." sagde han tænksomt og kløede sin hage, "Jeg tænker at vi kunne lave nogle bøger til at udveksle noter med, lad mig lige se.."
Og med de ord rejste han sig, nikkede høfligt til Amanda og begav sig ned mod biblioteket.

[/justify]