Taking chances

[Rhiannon Maddox]

I'm like the ringleader, I call the shots
 I'm like a firecracker, I make it hot

[/size]

Tag: Caelan • Outfit: Here[/center][/size]

Det var torsdag formiddag og timen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje var netop slut. Det var en uge siden Rhiannon og Kathleen havde indgået væddemålet for alvor og lige siden, havde Rhiannon hele tiden bevidst forsøgt at komme bare en smule nærmere den jævnaldrende, mandlige grævling, på en så simpel måde, som at smile til ham af og til og udbede sig hjælp om lektier, hun egentlig ikke havde svært ved.

Nu gik hun bag selv samme grævling i selskab med veninden fra Ravenclaw, velvidende om, hvad der lå i vente, til når de nåede frem til indgangsportalen. Det gik ikke så langsomt, som Rhiannon måske kunne have ønske sig, idet regnen som sædvanligt var begyndt at sile ned over Skotland og de fleste havde travlt med at komme indendøre.

Hun havde genovervejet det etiske i væddemålet flere gange og havde seriøst overvejet at bakke ud, men havde så til sidst ræssoneret med, at det ikke varn ogen der ville tage skade af det uskyldige stunt de to piger havde i tankerne. Rhiannon kastede et enkelt sideblik mod veninden, før hun satte farten lidt op og indhentede klassekammeraten foran. Da hun var indenfor rækkevidde, rakte hun frem og lagde forsigtigt en hånd imod hans skulder.”Caelan?”

[/justify]

[Caelan Gairden]

Time may turn and Time may tell
But why do it feels like it's not going well?

¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤

Det havde været en af de mere stille timer i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, men ikke en af de kedelig. Emnet havde været et af dem Caelan havde set frem til at få undervisning i og hans tanker kredsede stadig om dem, som han begav sig op mod slottet. Han gik alene for en gang skyld og kunne derfor tillade sig at forblive optaget af sine egne tanker, som metodisk var igang med at planlægge resten af hans dag. En nødvendighed som var blevet til en fast vane gennem årene.

I dag var hans tanker dog en smule delt. Den sidste uge havde en af hans kollegianere skiftet væremåde omkring ham og det forvirrede ham. Hun var begyndt at opsøge hans selskab med gennemskuelige undskyldning for at have brug for hans hjælp med lektier og smile når hun så ham. To ting hun aldrig havde gjort før. Hvorfor kunne han ikke greje. Han havde intet gjort op til der var anderledes end ellers, men da det lige var Rhiannon kunne det også være som opfølgning på det nummer lavet mod ham og Eili i The Wiz.

En hånd på skulderen brød Caelans tanker og ham til at vende sig halvt om, mens han hævede et øjenbryn spørgende. Mere som han så hvem der havde stoppet op. Når man tænkte på nogen så... "Ja, Rhiannon?" spurgte han, mens hans blik faldt til hvile i hendes mørke øjne og han tavst afventede hendes anmodning. Sikkert om mere meningsløs lektie-hjælp, som han vidste han ville give hende uden at fortrække en mine om det. Hendes selskab var jo aldrig ligefrem kedeligt at få tildelt.

[Rhiannon Maddox]

I'm like the ringleader, I call the shots
 I'm like a firecracker, I make it hot

[/size]

Tag: Caelan • Outfit: Here[/center][/size]

Rhiannon var fast besluttet på at få sin del af aftalen overstået og da først hun havde fanget den jævnaldrende grævlings opmærksomhed, var der ikke langt fra tanke til handling. ”Jeg vil bare lige sige tak for lektiehjælpen,” kom det naturligt fra hende, stadig med hånden mod hans skulder, før hun lænede sig frem og i et enkelt sekund eller to, trykkede læberne imod hans. Det var ikke dvælende, men nok til at der ikke var tvivl og da hun rettede sig op igen, lod hun også hånden falde.

Et selvsikkert glimt var klart i hendes blik og hun så på ham med et smil, der talte stærkt for, at hun var ude på løjer, da hun blinkede en enkelt gang med det ene øje. Hun blev dog ikke stående, men tog med det samme et skridt tilbage, satte i gang igen og forlod ham stående der, med hurtigere skridt end før i retning mod opholdsstuen. Der gik ikke lang tid før hun blev indhentet af Kate og mange sekunder gik der heller ikke, før de allerede var i gang med at hviske.

o u t

[/justify]

[Caelan Gairden]

Time may turn and Time may tell
But why do it feels like it's not going well?

¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤

Det var ikke en anmodning om mere lektie-hjælp. Caelan nåede ikke at reagere på hendes ord, før hendes efterfølgende handlinger havde taget hans opmærksomhed helt og fuldkomment. Hvad end han ville have sagt forduftede som hun lænede sig frem og han mærkede hendes læber mod sine. Hvad i al....?" overrasket og i vildrede over det uventede kys, stivnede han på stedet og gjorde ikke det store andet end at se på hende, som hans hjerne forsøgte at forholde sig til hvad der var sket, men mest af alt hvorfor.

Det sidste fik et delvist svar som noget sejrssikkert steg op i hendes blik som hun trak sig tilbage og samtidig sendte ham et smil der ikke tegnede på noget godt. Det løsnede dog hans forvirring op. Det skulle ikke tages alvorligt. Slet ikke fuldt op af en munter blinken og det smil. Piger... Han kunne dog ikke lade være med at følge Rhiannon med blikket som hun skred væk og sluttede sig til Kathleen med en udstråling som havde de haft gang i noget sammen. Opgivende rettede han på sin taske og så sig om på de grinende elever der havde set det, træk så let på skuldrene, mens et skævt smil sneg sig frem og han tørt konstaterede til alle og ingen på en gang. "Det er vel ikke en dårlig tak at få!"

[Eilionoir Murdoch]

Oh, I'm afraid that's ending

And my world is fallin' apart

Magiske Dyrs Pasning og Plejning var et af de fag, som Eilionoir havde sammen med Caelan. Det var sjældent de fulgtes til og fra et fag, mest fordi hun vidste, hvilke signaler de ville sende til andre, men også fordi hun fulgtes med dem far sit eget kollegie. Timen var netop blevet færdig, og alle eleverne begyndte at bevæge sig op imod den store indgangsportal til skolen, hvor resten af dagens undervisning skulle foregå. Hun gik lidt bag ved Caelan sammen med en gruppe af sine kollegiekammerater, mens hun som altid fulgte med i, hvad han lavede. Foran dem gik Kathleen og Rhiannon. De hviskede sammen om et eller andet. Hun hørte ikke efter, men lagde kun mærke til, hvordan de stak hovederne sammen. Hun rystede let på hovedet af dem, og forsøgte at koncentrere sig om den samtale, hun var havde gang i. Da de øvrige elever begyndte at gå ind af dørerne, kaldte Rhiannon på Caelan, og Eilionoir kunne ikke dy sig for at rynke undrende på panden. Hvad havde hun dog at sige til ham? Nysgerigheden tog over, og hun besluttede sig for at blive stående og føre den fuldkommen ligegyldige samtale, som hun havde gang. Hvis hun havde fået af vide, hvad der ville ske, så havde hun nok foretrukket at gå indenfor. For det der udspillede sig for øjnene af hende, satte ting i gang, som hun ikke kunne lide. Hun hadede det. Hun så Rhiannon kysse Caelan. Lige på læberne. Eilionoir knyttede sine hænder, og og bed sig i læben, mens hun forsøgte at holde ro på sig selv. Da de fleste havde bevæget sig indenfor, gik hun med behersket vejrtrækning hen til Caelan. Hun kneb øjnene i, lagde armene overkors og så knap så venligt på ham. Øjnene forblev ikke knebet sammen, da de hurtigt blev fyldt med tårer. "Jeg hader dig.." Hvæssede hun, inden hun drejede rundt på hælen, og løb ind af indgangen til slottet.

[Caelan Gairden]

Time may turn and Time may tell
But why do it feels like it's not going well?

¤ Rhiannon Maddox & Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Caelan rettede atter på taskens rem, som hans blik søgte mod ryggen af de to piger på vej væk og derefter hastigt fra dem igen. Intet godt kom af at lægge mere i det skete end hvad det så ud til, men fornemmelse af et par bløde læber mod hans ville ikke rigtig fortage sig. Som ville han have der skulle være mere i det - og hvorfor ikke? Rhiannon var en pige de fleste af drengene havde sendt lange blikke. Ikke at han ville indrømme det, men det var så ubevidst at det bare skete.

Hans blik gled tilbage mod plænen og de resterende elever på vej mod slottet og fandt der en pige han fandt han så alt for lidt til i år. Eilionoir havde lagt mere afstand mellem dem, som skolens politiske stemning havde strammet til og deres øjeblikke sammen i endnu højere grad lektie-læsning på biblioteket. Et smil gled af sig selv frem på hans læber, før det stivnede og vaklede ved hendes udtryk. Hun lignede en der var ved at eksplodere og alt i hendes udstråling tydede på han var grunden.

Så brast hun og slet ikke på den måde han havde forventet. "Eili! Vent!" Han så forvirret efter hende, som hun forsvandt i mængden og var væk. Der havde været tårer i hendes øjne og ægte følelse i hendes stemme. Der var altid ægte følelse i hendes stemme når hun talte til ham, men i dag havde der været så meget mere. Paf og uforstående blev han stående alene tilbage og bare så på indgangen et øjeblik længere. Piger... Han lærte aldrig at forstå dem, men håbede Eilionoir ville tilgive ham for hvad end han havde gjort. Måske endda fortælle ham det når hun var kølet ned. Han kunne håbe.

CLOSED