|
|
Post by Nina Aiken on Sept 29, 2012 16:54:25 GMT 1
Nina åbnede forsigtigt døren til pigernes badeværelse og så sig om. Der lod heldigvis til at være ganske tomt og efter et kort øjeblik trådte Nina ind i rummet. Det var egentlig en helt almindelig hverdag og intet ud af det sædvanlige havde hændt, men nogle gange byggede de små ting bare op inden i en indtil man brast.
Den unge pige krydsede gulvet med langsomme skridt, en ro der ikke var delt af hendes vejrtrækning; et håbløst projekt i at tage dybe indåndinger gennem en bidt underlæbe. Det blonde hår hang ned og skærmede hendes i forvejen slørede periferi, men hendes blik var rimelig målrettet. Det var kun et spørgsmål om tid før hendes følelser overvældede hende og selvom at der nu kun var 5 meter til destinationen, synes det pludselig at være ubærligt. Et enkelt hulk forlod hendes læber før hun fik lukket sig inde i den ene bås og sank sammen på toiletbrættet. Der sad hun med knæende under hagen og tårer trods hendes vilje flød ned ad kinderne. Hun hikstede lidt, men var ellers meget stille i sin sorg.
[/justify] |
|
|
|
Post by Elisabeth Arrington on Sept 30, 2012 8:24:37 GMT 1
Ellie hev efter vejret i små raspende stød. Læberne bevægede sig i ét væk og udformede lange, kludrede sætninger lydløst. I et hastigt tempo stagrede hun gennem gangen indtil hun nåede toilettet: et slags frirum hvor de ikke kunne nå hende. Eller i hvert fald forhåbentlig havde en rest af stolthed til ikke at prøve.
Døren sprang op og Ellie nærmest faldt hen til vasken og fyrede op for vandhanen. Vandet sprang skrattende frem og hamrede mod porcelænsvasken så dråber stod utilfreds ud til alle sider. Ligeglad stak Ellie hænderne ind under og vred dem ind i hinanden. Sådan stod hun i en stund tid, indtil en lyd fangede hendes ører og fik hende til at snurre rundt, da hun var i færd med at putte sæbe på for femte gang. Det var en hikselyd. Ikke noget at være bange for, fortalte hun sig selv. Gråden havde sat en effektiv stopper for Ellies mumleri. Nu var nysgerrigheden vakt, og selvom det stred mod den moralske sans, kunne hun ikke dy sig for at gå forsigtigt hen til båsen. Det faldt hende ikke ind, at personen sandsynligvis havde sat sig ind i en bås og grædt fordi hun netop kunne være alene her.
Den faldefærdige dør hang halvt åben på en enkel hængsel, så da Ellie nærmede sig, kunne hun snart skimte en skikkelse med optrukket ben og en blond manke. Først da pigen løftede hovedet kunne Ellie genkende hende.
”Nina”, udbrød Ellie overrasket med øjne så store som tekopper. Ikke nok med at hun kun sjældent så Nina alene på pigetoilettet, hun så hende aldrig græde!
"Du græder", pointerede hun efterfølgende, stating the obvious. Istedet for at gå trøstende hen til hende, stod hun stiv som en støtte og kiggede fascineret og lettere forskræmt på Nina.
|
|
|
|
Post by Nina Aiken on Sept 30, 2012 20:43:09 GMT 1
Nina havde bare regnet med at tage sig en fem minutters pusterum og så var hun klar til den normale dagligdag. Hun kunne egentlig ikke lide at græde, fordi det gjorde hende opmærksom på at noget var dybt galt i hendes forhold til Jack. Hun vidste det jo egentlig godt, men håb og tilgivelsesvilje fik hende til at ignorere det faktum gang på gang. Og alligevel, som ugerne gik, begyndte hans distancerede opførsel at gå hende mere og mere på indtil hun endnu engang måtte rense sig af de forræderiske følelser. Det var ikke en behagelig situation men i det mindste var den ikke fuldkommen ukendt og indenfor de næste fem minutter ville det hormonelle indfald og hun ville indse at det var fjollet. Selvfølgelig holdt Jack af hende, det sagde han jo selv.
Desværre er heldet ikke altid med en, og det var bestemt ikke med Nina, fordi ikke nok med at hun havde glemt at lukke båsensdør, nu stod der også en pige udenfor der helst ikke måtte se hende sådan. Elisabeth Arrington, Jacks lillesøster. Alene tanken fik Nina til at rette ryggen helt op og forsøge at tørre sine øjne med ærmet. Et hulk blev kvalt og efterfulgt af en dyb indånding i et forsøg på at holde yderlige tårer tilbage.
"N-nej.." sagde hun med en stædighed der ikke helt passede til hendes røde øjne og mildt bævrende underlæbe. Det havde jo ikke været meningen at hun skulle blive fundet og da ikke af Jacks lillesøster. Hvad nu hvis hun sagde noget til Jack? Hvad ville han ikke tænke om hende, hvad tænkte Elisabeth ikke om hende?
[/justify] |
|
