De må gerne være her, dine mørke sider

[Paige Segall]

In the night, the stormy night
she closed her eyes and dreamt of paradise

Efterårsregnen hamrede imod ruderne og gjorde enhver ekspedition udenfor til det rene helvede. Til gengæld gjorde det også Ravenclawtårnet til et fantastisk sted at opholde sig. Dråberne, der gled ned langs glaset, var et særligt syn, ligesom udsigten ud over elementernes rasen på en eller anden måde var helt specielt.

Paige sad med sin lille notesblok i hænderne og var i gang med at skrive med den rytmiske lyd i ørerne. Hun sad placeret i en vindueskarm med frit udsyn til en verden af vand.

Fra tid til anden så hun op fra sine forsøg på at skabe en sammenhæng i ordene og en struktur i sine strofer. Hun var dog reelt temmelig fordybet og i sin egen lille verden, opslugt af de mørke emner hun satte ord på og kreerede metaforer for, med den lille, spinkle fjerpen, der forsynede sig selv med blæk. Rundt om hende var opholdsstuen fuld af mennesker, men ingen af dem henvendte sig til hende og hun havde intet synderligt behov for at gøre det modsatte. Det var kun få mennesker hun i det hele taget spildte sin tid på og de kunne passende finde hende, hvis de ville noget. Hun havde rigeligt i sig selv for nu.

Tag: Brealyn Norwood `´ Attire: Here

[Braelyn Norwood]

Det er lidt for sent det går op for dig
Du har satset alt men igen satsede på dig

Braelyn havde altid godt kunne lide regnvejr, også selvom hun altid havde været lidt af at indebarn. Derfor havde hun også brugt længere tid på at betragte regnen, end rent faktisk at bevæge sig ud i den. Efterhånden som hun havde siddet en halv time for sig selv oppe på sovesalen og kigget ud på udendørsområdet der i øjeblikket stod under vand var hun blevet enig med sig selv om at regn, nok nu engang var og forblev regn, og at det nok var tid til at gå ud og møde nogle rigtige mennesker.

Med et lille suk rejste hun sig fra den vindueskarm hun havde siddet i, mens den bog hun havde regnet med at læse i, men aldrig havde fået åbnet blev lagt tilbage på natbordet. Måske ville hun være mere selskabelig hvis hun forsøgte sig med opholdsstuen, så med nærmere overvejelse blev bogen igen taget under armen, mens hendes ben endelig fik taget sig sammen til at bevæge sig ned i opholdsstuen. Hun nåede dog ikke helt hen til de bløde sofaer, der desuden også var ret optagede, da de blå øjne landede på Paige der havde placeret sig i en vindueskarm. Hun stoppede kort op, og skævede en sidste gang til den fyldte sofa, før hun tog sig sammen og skruede en smule mere op for smilet, mens hun forsigtigt rømmede sig. "Får du skrevet noget godt?" Braelyn havde efterhånden kendt Paige længe nok til at vide at hun var temmelig glad for at skrive digte, og dog havde hun aldrig rigtig fået lov til at læse noget af det, hvilket nok også hang sammen med at hun aldrig havde turde spørge om hun måtte.

[Paige Segall]

In the night, the stormy night
she closed her eyes and dreamt of paradise

Paige så hurtigt op og klappede notesbogen i med et lille, skarpt smæld. Et smil voksede frem på hendes læber, så snart hun fik øje på den anden blonde pige, der stod og så på hende, men i hendes blik lå noget andet. Hun svarede ikke på spørgsmålet, men pakkede sit skriveværktøj væk, uden at se væk fra Braelyn. ”Jeg har fortalt dig, at jeg ikke bryder mig om det, når du sniger dig ind på mig, søde,” sagde hun mildt irettesættende, men ikke desto mindre i en nærmest omsorgsfuld tone.

Hun blev siddende i vindueskarmen, men trak benene til sig og gjorde plads til den jævnaldrende pige, imens hun lagde bogen fra sig og placerede skriveredskaberne oven på den. Kortvarigt pegede hun sin tryllestav imod bogens forside med en lavmælt hvisken, så lyste den op, før den igen blev som den var før. ”Hvad synes du om de nye ledere?” Hendes hoved røg lidt på skrå og hun betragtede sin veninde med et tilsyneladende nysgerrigt blik og en venlighed, som var for de få.

Tag: Brealyn Norwood `´ Attire: Here