To meet and talk

[Kathleen Kennith]

Sometimes late at Night
Someone takes a chance and the time
To try or change a mind?

¤ Gabriel Morgenstern ¤ Outfit ¤

Kathleen skubbede døren op til fællesstuen med skulderen og gav den et puf, så den svingede væk fra hende, mens hun gik ind og tilbage og i bag hende. Det var en øvet bevægelse, perfektioneret gennem årene på skolen og som hun nu kunne udføre med en lethed der fik den til at se ganske simpel ud. Ikke at nogen havde set op mere end det øjeblik det to at konstatere hvem der kom ind. Hun holdt blikket svævende, som det gled over stole, sofaer og borde i det rimelige store rum til det faldt på et ledigt bord i et hjørne med plads til to. Så håbede hun bare Gabriel ville møde op også.

Det havde taget ikke så lidt tilløb fra hendes side at få taget sig sammen til at spørge ham om hjælp med den eliksir-opgave. Hun satte kruset med the fra sig på bordet og lod posen med cookies dumpe ned ved siden af det, før hun vippede tasken af skulderen og ned på stolen hun stod ved, hvor den landede med et tungt lille bump. At skulle spørge om hjælp havde aldrig været nemt. Faktisk gik det hende rimelig meget imod på den måde at måtte indrømme der var noget hun ikke kunne, men lige den opgave havde på en eller anden måde taget pippet helt fra hende og blokket hendes hjerne fra selv at finde en løsning. Frustrende, men forhåbentlig var der hjælp at hente.

Hun skævede til uret og pakkede så eliksir-bogen, sine noter, pen og blæk ud og lagde på bordet klar til brug, før hun hængte tasken over stolens ryg og selv tog plads ved bordet. Med det klaret trak hun kruset med the hen til sig, lukkede den ene hånd om det og fordybede sig så helt i kapitlet de havde fået for til den næste time. Hun så først op, som døren til fællesstuen atter gled op og smilede svagt til ham der kom ind.

[Gabriel Morgenstern]

Gabriel var efterhånden begyndt at betragte sig selv som et af de mere begavede individer på skolen. Ikke nok med at der var folk som mudderblodsne der ikke rigtig talte med i statistikken, men når det kom til viden lå han i toppen af kransekagen, eller i hvert fald i et af de øverste lag. Ikke fordi han var ovenud begavet, og alting bare kom let til ham, men fordi han virkelig sled i det for at opnå gode resultater da han var udmærket indforstået med konsekvensen hvis han ikke gjorde. Hans far havde ganske vidst altid haft svært ved at sætte pris på hvad han gjorde, men det betød ikke at Gabriel helt havde opgivet at komme på hans gode side.

Alt det der med at Gabriel var et forsømt barn og sådan noget var dog ikke til at se på ham som han med sikre skridt styrede mod fællesstuen. Den selvsikre gang var efterhånden blevet en form for signatur for ham, ligesom det matchende smil der prydede hans læber. Der var intet ond eller modbydeligt over den unge Slytherin elev der var udmærket i stand til at smile, noget som enkelte sikkert ville tro var umuligt for ham, men igen nu var Gabriel heller ikke decideret ond, der var bare en gruppe elever der ikke fortjente den plads de havde fået i det magiske samfund.

Gabriel havde blandt andet fundet sin hjælpsomme side frem denne eftermiddag, som han med et skævende blik til sit ur bevægede sig ind i fællesstuen og øjnede Kathleen der havde fundet et bord til to nede bagerst. Gabriel var langt fra bleg for at dele ud af sin viden i eliksirer, og når man desuden havde den stilling som han havde, var det desuden også en god ting at være vellidt blandt sine klassekammerater, i hvert fald de klassekammerater det var interessant at være populær iblandt. Kathleen passede ind under disse kriterier, der ærlig talt var en smule stramme, og derfor havde han også sagt ja til at hjælpe hende da hun havde spurgt om hjælp. "Du må undskylde hvis jeg kommer for sent, trapperne drillede omkring tredje sal." Han sendte hende et lille undskyldende smil, mens der for en kort stund kom et svagt glimt i de næsten sorte øjne. Med en glidende bevægelse fik han trukket stolen ud og placeret sig på den, før hans blik igen gled over på hende. "Så.. Eliksirer?" Hans venlighed var måske en smule overdrevet, noget der egentlig ikke helt lignede ham, men ligesom Kathleen var han også mødt op i dag med en bagtanke.

[Kathleen Kennith]

Sometimes late at Night
Someone takes a chance and the time
To try or change a mind?

¤ Gabriel Morgenstern ¤ Outfit ¤

Kathleens noget forsigtige smil voksede sig en smule større, som hun så smilet der hang på Gabriels læber da han kom ind i fællesstuen. Det klædte ham og var ingen dårlig start. Især ikke da det blev der også efter han havde set hende. Han var også mødt op, hvilket også var et klart plus i hendes bog og noget hun ikke helt havde været sikker på han ville. Hvorfor spilde tid på at hjælpe andre med det han fandt så let? Det var så udpræget en holdning blandt alt for mange af de andre studerende, at hun ikke helt havde kunne ryste den af sig, men måske var det bare dårlige erfaringer der talte? I hvert fald gengældte hun hans smil og var glad for han havde afset tid til at dukke op. Så hun lagde sit bogmærke ind og lukkede bogen sammen om det.

"Det har de det med at gøre. Jeg fik en tur omkring anden sal for at komme herned så de more sig virkelig med skiftene i dag." understøttede hun hans udsagn, mens hun mødte hans blik åbent og fulgte ham med det, som han satte sig ned overfor hende. Han virkede på ingen måder utilfreds med at være der. Tværtimod virkede han langt mere venlig og imødekommende end hun kunne huske han tidligere havde været, hvilket ikke ligefrem kunne siges at være en dårlig ting. Ikke efter hendes mening i hvert fald! "Ja, eliksirer..." medgav hun en smule opgivende, som hun sænkede blikket til sine papirer og ubesværet fandt det rigtige frem.

"Det er den opgave om forskellen i effekt for en eliksir ved brugen af ren solhjerteblomsterstilk i forhold til den hvor der bruges stilken fra en krydsning af solhjerteblomst og salvie. Jeg ved det burde være indlysende som resten af opgaverne, men altså..." Hun sendte ham et lidt opgivende smil hen over bordet. Det irriterede hende at svaret ikke var faldet hende indlysende, især da hun netop havde været med til at krydse de to planter - en magisk og en umagisk og fået krydsningen til at gro.