Five by five..

[Henrietta Owens]

Hey. as long as you don't go
scratching at me or humping my leg
we're five-by-five, you know?


Tag: Betrys Griffith - Outfit: Here

Henrietta daskede hårdt ud efter kollegiekammeraten der sad ved siden af hende i sofaen i Gryffindors opholdsstue og fnøs højlydt "Tag lige og styr dig måske!" opfordrede hun ham en smule provokerende og rettede sig op i en brat bevægelse, da kammerater snuppede den mørkegrønne hat der sad på hendes mørke hår "Hey! Giv mig den!" udbrød hun højt før hun grinende møvede sig halvt overskrævs på hans lår og indædt forsøgte at få fat i hatten igen.

Det lykkedes ikke så effektivt som hun selv kunne have ønsket og før hun fik fat i hatten der blev holdt lige udenfor hendes rækkevidde, sendte han den i en høj bue gennem rummet, uden at se hvor den landede. Henry så ikke efter den, men langede i stedet knægten et forsvarligt nakkedrag før hun rejste sig og spejdede efter den bortfløjne hat.

Hun fandt den på et bord lidt derfra hvor den tydeligvis var landet lige oveni en ældre piges papirer. Som hun kom nærmere genkendte hun den anden som sit kollegiums nyudnævnte præfekt og hun smilede skævt som hun stoppede ud for den anden "Undskyld.. Williams mente åbenbart den trængte til luft." hun nikkede sigende mod hatten og rakte så ud, snuppede den og lod blikket falde til præfekt-skiltet der sad på pigens tøj "Og tillykke med den der forresten."

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

På sit overhoveds opfordring, havde Betrys samlet Hogsmeade-underskrifter ind fra 3. års eleverne, og nu sad hun og sortede og talte sedlerne. Godt nok var hun ikke blevet bedt om at undersøge, hvilke der måtte være falske, men da hun alligevel kunne spotte de fleste på lang afstand, delte hun dem op i to bunker. Det var desuden den oplagte grund til at udskyde sin lektielæsning

Hendes beskæftigelse blev dog afbrudt, idet en hue pludselig landede midt i det hele. Den havde ikke fløjet hurtigt nok til at forskrække Betrys, der alligevel var hærdet af syv års erfaring i opholdsstuen, når der var aftenstemning. Med et uforandret ansigtsudtryk fandt hun sin tryllestav frem, flyttede på huen og stablede sedlerne pænt op igen. Så fornemmede hun nogen ud af øjenkrogen og forflyttede sin opmærksomhed til personen. "Det er ok," sagde hun automatisk og smilede - sidstnævnte faldt hende ganske naturligt. "En hue kan jeg klare. Hugtandsfresbee'er - not so much." Hendes smil voksede en størrelse ved kollegiekammeratens lykønskning, og hun slog kortvarigt blikket ned i bordpladen. "Tak skal du have," sagde hun og så op igen. Så rakte hun huen mod Henry, så hun kunne få den tilbage.

henry owens • oufit

[Henrietta Owens]

Hey. as long as you don't go
scratching at me or humping my leg
we're five-by-five, you know?


Tag: Betrys Griffith - Outfit: Here

Henrietta smilede oplagt, så de rødmalede læber et øjeblik eller to blottede hendes hvide fortænder og et mindre muntert udbrud, gled uvilkårligt over hendes læber "Ingen frisbees, promise." lovede hun uden tøven og skævede tilbage mod kammeraten i sofaen, der stadig sad med blikket rettet mod hende, med et provokerende smil på ansigtet.

Henry himlede med øjnene og drejede hovedet tilbage mod Betrys, hvor hendes blik blev fanget af det lille karakteristiske emblem på hendes tøj. Antydningen af en lille rynke sneg sig momentært ind mellem hendes bryn, før hun så op igen og tog imod sin hat med et skævt smil "Selv tak." hun blev stående med et overvejende udtryk, og endte til sidst med at stoppe huen halvt ned i den ene bukselomme, mens hun greb ud efter den nærmeste ledige stol og satte sig ned ved bordet uden at overveje at det ikke var sikkert Betrys mente det var en ligeså god ide som hun selv mente "Griffith.. du er med til at styre tropperne nede hos Hallows, ikke?" hun så spørgende på kollegiekammeraten og fortsatte efter at have fået bekræftet hvad hun allerede vidste "Hvad har I af planer i år?" hun lagde begge arme mod bordpladen og lænede sig lidt ind over dem med et nysgerrigt blik på den anden.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

I forventningen om, at Henry var på vej væk igen, nu da hun havde fået sin hue, vendte Betrys opmærksomheden mod sedlerne igen. Da Henry så satte sig ned, vendte hun nysgerrigt blikket mod hende igen og smilede undskyldende - det havde ikke været hendes intention at være uhøflig og ignorere hende. Sedler måtte være sedler, og hun vendte sig lidt på stolen, så hun kunne se ordentligt på hende, og hun samlede hænderne i sit skød, fordi hun ikke rigtig vidste, hvor hun ellers skulle gøre af dem.

Da The Hallows blev bragt på banen, trak Betrys let på skuldrene. Hun smilede ikke længere, men det hvilede venligt i hendes øjenkroge. "Jeg er et trofast medlem," sagde hun som svar på Henrys - nok hypotetiske - spørgsmål. Så lod hun blikket falde til bordpladen i et kort øjeblik, indtil hun mentalt havde formuleret det, hun gerne ville sige til kollegiekammeraten. "Planen er at sætte en stopper forskelsbehandlingen af elever på baggrund af deres blodststatus," begyndte hun og udelod taktisk at nævne, at hun hellere end gerne ville forskelsbehandle folk på baggrund af deres handlinger, "Hogwarts er ikke det samme sted, som det var, da jeg startede for seks år siden, og jeg vil gerne efterlade det i en tilstand, jeg kan være stolt over." Betrys tøvede et øjeblik men fortsatte så: "The Hallows er den gruppe, der tør stå op imod alle dem, der mener det modsatte."

henry owens • oufit

[Henrietta Owens]

Hey. as long as you don't go
scratching at me or humping my leg
we're five-by-five, you know?


Tag: Betrys Griffith - Outfit: Here

Henrietta smilede skævt og tog hatten på igen uden at hendes nysgerrige blik forlod Betrys "Ja, du og krøltoppen har vist ret godt styr på det." hun vippede drillende med øjenbrynene et par gange, mens hun trak hatten godt ned over sine egne krøller og fortsatte.

Hun rynkede brynene lidt, lyttede opmærksomt og med ærlig interesse, mens kollegianeren fortsatte og nikkede flere gange for at vise hun hørte efter "Der er ikke rigtigt noget der er det samme efter.. du ved, for halvandet år siden." hun skar en lille grimasse og så sigende på den anden før hun fortsatte "Min storebror mener politik kun giver bøvl, selvom han ender med at hænge hos Burning Day.." hun tav et øjeblik og rynkede panden mens hun ledte efter ord, ikke noget det ofte var et problem for hende "Lad os sige jeg ikke anede noget for alvor om nogen af jer, hvem skulle jeg så vælge?" hun lagde hovedet lidt på sned og smilede antydningsvist "Hvad har Hallows som jeg ikke kan finde hos Burning Day?" hun tav og så nysgerrigt afventende på Betrys.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys lo en enkelt gang og trak på skuldrene - hun kunne jo ikke nægte, at hun havde mere end én bestemt finger med i The Hallows.

Så svandt smilet på hendes læber ind, men det hvilede stadig i hendes øjenkroge, da Henry talte ud. "Din storebror har ret," bemærkede Betrys med et spøgende glimt i øjet og slog kortvarigt blikket ned i bordpladen. Så slog hun let til bordet med flad hånd og løftede blikket igen. "Folk der gør noget ved det, de mener er galt," svarede hun direkte og ville ikke gå i dybden med sin kritik af Burning Day, med mindre Henry oprigtigt var interesseret i at skifte gruppe. Der var ingen grund til at spilde sin tid på en brandtale, hvis det så ud til at være forgæves fra start af - og desuden bare ledte til dårlig stemning i mellem dem. Det var en smule trættende altid at være ordfører, men på den anden side ville Betrys ikke have det anderledes - hun ville ikke kunne holde ud at stå og se passivt til, som BD'erne for eksempel gjorde. Hun rettede lidt på sig og fortsatte så. "Jeg ved ikke, hvordan det med Burning Day, men aktiviteterne i The Hallows er andre end bare at rekruttere medlemmer. Der er noget at lave, også for den nyankomne," hun gjorde et nik mod Henry, "vi er... hands on, kan man vel kalde det." sagde hun og lænede sig tilbage i stolen - hun var mere afslappet nu, hvor hun havde fået lov til at snakke sig varm.

henry owens • oufit

[Henrietta Owens]

Hey. as long as you don't go
scratching at me or humping my leg
we're five-by-five, you know?


Tag: Betrys Griffith - Outfit: Here

Henrietta fnøs halvmuntert og himlede med øjnene "Lad være at fortælle ham det. Jeg får ikke fred før til sommerferien så." kommenterede hun tørt og hævede så et øjenbryn over den andens, ikke særligt diskrete hentydning "Så det gør Burning Day ikke, eller?" der var en svag udfordring i hendes toneleje, mest af alt på sin brors vegne, men heller ikke mere end det, før hun skøjtede videre til det egentlige spørgsmål.

Hun lænede sig lidt ind over bordet mens Betrys talte og nikkede tænksomt "Noget at lave som for eksempel hvad?" hun så oprigtigt nysgerrig på den ældre Løvinde og drejede så hovedet da der blev kaldt på hende fra sofaen. Hun holdt enkelt finger op på kammeraten for at fortælle at det ville tage et øjeblik endnu, og så så igen afventende på præfekten "Undskyld. Bare fortsæt." opfordrede hun og tav.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Det var nemt at tage ordførermasken på og gemme sig bag gruppens holdninger, men der var noget ved Henrys væremåde, der fik Betrys til at slappe af. Da kollegiekammeraten bragte sin bror på banen, kom der er lyst lattefnys over Betrys' læber. "Noteret," sagde hun, stadig med smilet sitrende i mundvigende, men der viste sig en flygtig skygge i hendes blik, som hun overvejede, om det var information der kunne bruges til noget... Hun rystede tanken af sig og besvarede Henrys udfordrende toneleje med et lige så udfordrende blik. Det var dog ikke hendes intention at slandre Burning Day, bare fremme Hallowernes sag.

Betrys strakte en smule på sig for at se, hvem der kaldte fra sofaen, også selvom det ikke var henvendt til hende. Så vendte hun opmærksomheden mod Henry igen og genoptog diskussionen.

closed