|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 16, 2012 20:59:35 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa slog øjnene op og så forvirret ud i sit tomme værelse. Hun løftede hovedet for at se på uret på natbordet, men lagde det ned igen med det samme igen, da hele værelset begyndte at snurre rundt. Hun lukkede øjnene hårdt i uden at være blevet klogere på klokken, men hun var sikker på hun kun havde sovet nogle timer. At hun overhovedet var faldet i søvn var nok til at undre hende, aftenen før taget i betragtning.
Hvad der regulært set var sket efter Simon havde forladt hendes værelse aftenen før, ud over at Imogen og Julie havde været der og tilsidst havde fået hende med ud til festen igen, stod i lidt af en tåge. At hun havde drukket sig grundigt i hegnet lod hendes dunkende hovede og kvalmen hende ikke glemme og hvad endnu værre var, hvad der var sket da hun var alene med Simon, havde efterladt hende øm på en helt anden måde.
Hun lukkede øjnene hårdt sammen og trak endnu engang dynen op over hovedet, mens hendes øjne begyndte at svide forræderisk endnu en gang. Hendes forsøg på at holde impulserne tilbage, fik kun hendes hovede til at dunke endnu mere og da kvalmen til sidst blev så dominerende at hun ikke kunne ignorere den, slog hun dynen til side, væltede uelegant ud af sengen og forsatte snublende ud på gangen og videre ind på badeværelset.
Efter at have tømt sin mave for det smule indhold der var tilbage og kørt en tandbørste gennem munden, vaklede hun tilbage til sit værelse og krøb direkte ned under sin stadigt lune dyne, trak den op over hovedet og fortsatte med at ignorere at resten af verden eksisterede. At hun godt vidste hun skulle tilbage til Hogwarts senere samme dag var mere end hun kunne overskue lige som tingene var nu og hun havde alle intentioner om at blive liggende, til nogen fysisk tvang hende derfra.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on May 18, 2012 16:05:47 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Med et skral der ikke var til at tage fejl af dukkede Heather frem af intet på Anessas værelse og vaklede et øjeblik, før hun fik indstillet øjnene på hvor hun var og mørket i rummet. Thomas havde haft tændt en smule lys i værelse, så hun selv med søvnen kun halvt afbrudt kunne finde posen og noget tøvende give slippe på ham. Det havde ikke været let med de tvetydige nærkontakts-signaler han blev ved med at sende, men hun havde fået sneget sig til at give ham et kys på kinden, før hun havde fulgt hans gentagende opfordringer og havde brugt spektral transferens derfra. Lys var der intet af hos Anessa. Ikke dem gardinerne trukket fornuftigt for som de var. Hun lod posen med sit festtøj og sine smykker dumpe ned på gulvet, før hun strakte sig og gabte, hurtigt sænkende armene igen, som den alt for store pyjamas truende med at lade bukserne falde. I stedet greb hun fat i stoffet i siderne og holdt dem oppe, mens hun fortsatte med at lang-gabe. De få timers søvn var bare ikke nok, men til hendes egen overraskelse havde hun det ellers så ganske udmærket. Et par timer mere, en god stor gang morgenmad og så var hun klar til kamp. Hendes blik søgte mod sengen håbende den lovede plads stadig var at finde der og smilede stort som hun fik øje på Anessas skikkelse i sengen - eller hvad hun håbede var Anessas skikkelse og udbrød atter gabende, men med en munter undertone. "Argh hvor kunne jeg godt bruge et par timers søvn mere. Ryk ind, vil du!"
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 18, 2012 22:26:44 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Det var ikke mere end lige lykkedes Anessa at abstrahere nok fra kvalme og svimmelhed til at døse hen igen, da et skarpt smæld helt tæt på, fik hende til at fare sammen med et mindre gisp. Hun spærrede øjnene vidt op, mens lyden af en anden person i lokalet gjorde sig gældende og hun efter et kort øjeblik fik lagt to og to sammen omkring hvem det måtte være.
Hun rørte sig dog ikke. Blev blot liggende med dynen trukket så langt op, at kun toppen af hendes blonde hår var synligt og fronten vendt mod væggen. Hun kunne tydeligt høre Heather pusle rundt bag sig og hun havde lyst til at vende sig om og vælte ud med alle de tanker hun havde i hovedet, men intet kom ud, selvom hun prøvende åbnede munden et par gange.
Tilsidst opgav hun og rykkede sig blot tættere ind mod væggen da Heather bad hende om det og afgav nok af dynen til at veninden også ville kunne være der. Så snart hun mærkede dynen blive løftet og madrassen blive tynget ned af en andens vægt, begyndte hendes øjne at svide forrædderisk igen og hun kneb dem hårdt i, mens hun kæmpede en indædt kamp for ikke at tude igen.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on May 19, 2012 17:45:59 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Heather lod sig ubekymret dumpe ned i seng til Anessa, som hun så denne give plads til hende. Mere ubekymret end hun kunne huske at have været i lang tid og alligevel havde hun en nagende fornemmelse af at hun løb på lånt tid allerede. Hun trak dynen over sig og ned over ryggen, puttende ind tæt til Nessie, så hun kunne lægge armene om veninden. "Umm sådan...." Hun trak vejret dybt, som hun hev den ekstra hovedpude hen til sig og fik den formet og på plads, så hun havde den låst fast i armkrogen og hovedet hvilende behageligt
"Nessie? Er du vågen?" Hun var lidt i tvivl, men den anden var ikke afslappet nok til rigtigt at sove eller trak vejret på den rigtige måde. Stilheden til nu var heller ikke helt som den skulle være. Langsomt gravede Heather tilbage i sin slørede hukommelse for hvad der var gået forud for hendes afstikker fra festen til hjemmebesøg hos Thom. De havde snakket i køkkenet og kastet med chips og drukket og snakket... om Simon og Nessie. Et lille lys tændte i hendes sind og fik hende til forsigtigt at spørger Nessies nakke. "Fik du snakket med Simon?"
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 20, 2012 12:47:01 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa åbnede øjnene da Heather krøb ned under dynen og lagde armene omkring hende. Den simple berøring fik hende til at stivne et splitsekund, før hun slappede af og instinktivt puttede sig tættere ind til veninden og lukkede øjnene hårdt i igen. Nogle sekunder var der helt stille indtil Heather brød stilheden igen. Anessa tøvede et øjeblik og nikkede så svagt en enkelt gang som svar, tog en dyb indånding og åbnede øjnene igen blot for at stirre ind i væggen lige ud for sit ansigt.
Hun kunne svagt skimte bunden af den nærmeste plakat på væggen i det mørke værelse og havde efterhånden erkendt, at hun ikke faldt i søvn igen lige foreløbigt. Hun flyttede uroligt på sig da Heather fortsatte med et nyt, lavmælt spørgsmål og lukkede fingrene på den ene hånd hårdt omkring hjørnet af sin hovedpude, mens det egentligt uskyldige spørgsmål fra veninden, fik uvelkomne mentale billeder til at fare forbi hende indre blik. Hun sank hårdt, og nikkede så igen, ligeså umærkeligt som før og stirre endnu mere indædt ind i væggen mens hun meget mod sin vilje mærkede sin underlæbe begynde at sitre sammen med sine skuldre.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on May 21, 2012 14:47:38 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Heather mærkede Nessie stivne ved berøringen, men veninden slappede af igen før hun lagde noget videre i det. Det var trods alt forpulet tidligt og ingen burde være vågne nu hvis de var gået i seng. Med samme tankegang tog hun det manglende svar på hendes første spørgsmål som et nej og lod sig synke dybere ned at ligge, mens hun lod tankerne flyve med et lille smil på læberne og søvnen ikke langt væk.
Den nagende fornemmelse fortog sig også som hendes næste ord heller ikke blev reageret på med et svar. Så var anspændtheden nok blot på grund af en drøm. Sådan havde hun vågnet flere gange. Ganske ubehageligt og ikke til at ryste ud af musklerne de første timer næste morgen. Hun gav puden et puf mere i form og slap det sidste af kontrollen for at holde sig vågen, mens hun snøvlet fik fremmumlet og kun dels til veninden nogle få ord ekstra. "...så snakke vi i morgen…” Derefter gabte hun igen og gav Nessies side et lille klem.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 24, 2012 11:06:41 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa var efterhånden lysvågen og trykkede sig ubevidst mere tilbage mod Heather end det egentligt var nødvendigt. Hun trak sig dog en lille smule igen da den anden møflede rundt med puden og ved de efterfølgende ord blev sikker på, at Heather ikke havde opfanget hendes lydløse nikken. Hun bed hårdt ned omkring sin underlæbe igen og flyttede uroligt på sig med et hæst, lavmælt ”Det ér morgen...” før hun tav igen.
Efter nogle sekunder begyndte hendes skuldre at sitre igen, kraftigere end før og meget mod hendes vilje, gled et halvkvalt snøft over hendes læber nogenlunde samtidigt med, at hendes øjne strømmede over og de første tårer gled ned på hovedpuden. Hun lukkede øjnene hårdt i, drejede ansigtet lidt og pressede det hårdt ned i puden i et formålsløst forsøg på at skjule at hun rent faktisk græd og opgav så med en hikstende indånding ”Det.. det.. gik fuldkommen galt, Heather.” hun begravede ansigtet i puden igen, en smule ligeglad med at det gjorde det svært at trække vejret.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on May 30, 2012 9:45:31 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
”…solen er jo dårligt nok oppe… umuligt det er morgen…” kom det mumlende fra Heather, mens hun puttede sig længere ned under dynen og ubevidst flyttede sig, så hun lå bedre bag og om Anessa. At den anden var usædvanligt puttende gled let og elegant forbi hendes bevidsthed, som hun nød at have en tæt der var det og at det var næstbedst’en kunne ignoreres også. Det kunne den svage dirren der begyndte i Nessie dog ikke og den fortrængte det bløde dække af søvn fra toppen af hendes bevidst med en sikkerhed der lå quidditchbanen til.
Et snøft brød den sidste rest af søvnighed, som også vendes bevægelse væk fra hende gjorde det. Uden betænkning rullede Heather med, så hun forblev liggende tæt og med en arm om den anden. Tæt nok til at høre de halvkvalte ord ned i puden. ”Han ville slet ikke lytte?” prøvede hun forsigtigt, mens hun hævede sig en smule op fra madrassen og med sin frie hånd strøg håret væk fra Anessas pande. Hun havde håbet deres tidligere venskab havde betydet nok for Simon til i det mindste at give Nessie en chance for at tale, men måske havde det været for optimistisk tænkt.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 31, 2012 15:01:00 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessas skuldre rystede endnu mere ved Heathers uddybende spørgsmål og hun rystede på hovedet så godt det nu lod sig gøre med ansigtet begravet i en pude. Så vendte hun alligevel ansigtet og tog en dyb indånding, uden at kunne holde endnu et snøft tilbage ”Nej.. eller jo.. men nej..” snøftede hun og kunne trods alt godt høre hvor lidt mening hun gav.
Hun bed hårdt sammen og tog endnu en dyb indånding mens hun fandt en plet på væggen at fokusere blikket på ”Vi nåede ikke at tale så meget..” begyndte hun og trykkede sig instinktivt lidt mere tilbage mod Heather, mens hun ledte efter ord til at fortsætte ”Vi snakkede i omkring fem minutter før vi skændtes igen, og så..” hun skar en grimasse da hendes underlæbe begyndte at sitre igen og tvang sig selv til at fortsætte alligevel ”..og så endte vi her.” hun rystede lidt igen i både krop og stemme mens ordene flød lettere panisk ud af hende ”Og jeg var alt for fuld, og han var fuld og det var forkert og det gjorde ondt...” talestrømmen blev brat afbrudt af et halvkvalt hulk og tårene begyndte igen at løbe ned over hendes kinder.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jun 2, 2012 8:10:54 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Heather blev liggende med armen om Anessa, holdende sig en smule oppe på den anden albue, så hun kunne se ned på veninden. Selv i det svage lys kommende ind fra de tildækkede vinduer kunne hun se det lyse hår vippe fra side til side i hvad der kun kunne være en hovedrysten. Hun sukkede opgivende, før hendes udtryk ændrede sig til mild forvirring som Anessa fik lidt ord frem og plørede den første tilkendegivelse helt. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det eller hvorfor det havde bragte den anden så meget ud af fatning, så i stedet for at sige noget strøg hun trøstende veninden over ryggen.
Belønningen kom som Anessa fandt lidt mere samling og lidt flere ord, skønt der stadig ikke var den store fornuft eller sammenhæng at finde i dem. Heathers udtryk af forvirring tog til i en spørgende retning, som hun lyttede og holdt veninden tættere end til sig, som det virkede til den anden havde brug for. En grimasse gled fra hende ved kommentaren om skænderi efterfulgt af et forundret, hævet øjebryn. "Her? Som på værelset her ... eller sengen her?" Det sidste kom som en forsigtig tilføjelse, da hun ikke helt kunne tro de var endt som så mange gjorde det i de pladder-romantiske bøger. "...Åh..." Svaret gav lidt flere oplysninger til hvad der var foregået uden helt at sige noget alligevel.
Heather stoppede op midt i en bevægelse, som hun forsøgte at samle nok tankekraft sammen til at forsøge at forstå hvad den anden sagde. Så rakte hun igen ud og strøg det evigt tilbagefaldende hår væk fra Anessas pande. "Åh nej, søde.... " Hun lod sig synke helt ned at ligge igen og kom ubevidst med en dæmpet trøstende lyd, som hun genoptog strøgene ned af den andens ryg. "Det var jo slet ikke noget som helst sådan der skulle ske... slet ikke..." Ordene forlod hende uden at bringe noget mere fornuftigt frem til hende at følge dem op med, uden at give hende nogen klare svar på hvad der kunne gøres eller siges der ville gøre noget som helst bedre.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 2, 2012 17:05:40 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa nikkede heftigt som Heather naturligt nok fortsatte sine uddybende spørgsmål, og gjorde det som svar på både det første og det andet spørgsmål før hun selv fortsatte hurtigt og uden ophold, som om hun fik hul på en ballon og luften ikke kunne stoppe med at suse ud.
Hun krøb lidt mere sammen ind mod veninden da meningen med hendes egne ord gik op for den anden og lukkede øjnene da hun mærkede Heathers fingerspidser mod sin pande et kort øjeblik. Hun genoptog den hektiske hovedrysten et øjeblik og vendte sig så impulsivt om i sengen så hun endte med front mod Heather, blot for at krybe ind til hende igen ”Men det gjorde det..” konstaterede hun grødet og tog en dyb, dirrende indånding ”Hvor er den tidsvender når man har brug for den.” udbrød hun mumlende og løftede hovedet lidt for at kunne se på Heathers ansigt i halvmørket.
Hun sukkede dybt, uden at bemærke at tårene igen var holdt op med at løbe. Knuden i hendes mave var dog fortsat så stor at det var svært at trække vejret ordentligt ”Det var helt forkert..” gentog hun sig selv og så fortabt på veninden ”Jeg ved slet ikke helt hvordan det skete..” hun skar ansigt og slog blikket ned ”hvad skal jeg gøre?”
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jun 3, 2012 8:00:26 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Heather lukkede armene om Anessa, som denne ud af det blå vendte sig om på siden og endnu engang krøb helt ind tæt til hende. Det skete uden tøven eller tankevirksomhed. Det føltes bare som det rigtige at gøre, hvilket den stadig dirrende krop bekræftede. Om noget var Nessie mere ude af den end Heather selv havde været på noget tidspunkt i deres tid sammen. Indregnet deres snak i regnen efter hun havde slået Thom. Hun rykkede lidt på sig, så hendes nederste arm ikke krampede op eller faldt i søvn, som hun ubevidst nikkede og så sukkede opgivende. "Aldrig nær, søde....." Et forsøgsvis smil tegnede sig prøvende på hendes læber, men nåede aldrig hendes bekymrede og forvirrede grågrønne øjne.
Så skar hun en lille grimasse, som det lidt for tørt faldt fra hendes læber. "Alkohol... roden til meget dumt og endnu flere fejltagelser... det ville jeg give en del af skylden... pyt-slange..." Atter kom smilet kun halvhjertet frem og faldt alt for hurtigt igen, mens hun trak den anden ind tættere, selvom det næsten ikke var muligt som de lå allerede. "Jeg ved det ikke...." Hun så ned mod Anessas ansigt i mørket og sukkede så igen. "Jeg ved det virkelig ikke.... og snakke vil jeg ikke engang foreslå dig denne gang!" Hun lå lidt og bare strøg veninden over ryggen, mens stilheden samlede sig om dem. Så åbnede hun munden igen og tilføjede lige så stille. "Det er i det mindste snart sommer og ferie...." Meget blev glemt i den lange ferie. Måske kunne det her være en af tingene der kunne falme væk der også? Hun håbede det. For Anessas skyld.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 3, 2012 12:29:41 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa smilede ikke, mens Heather sagde nøjagtigt det hun godt vidste, men absolut ikke havde lyst til at erkende. Så længe hun bare lå lige der, kunne hun stadig bilde sig selv ind, at det hele var en ond drøm og at når hun vågnede for alvor, ville hun kunne grine af sin alt for livlige fantasi.
Hun krøb lidt mere sammen og gemte ansigtet mod Heathers kraveben mens den anden talte videre og nikkede formålsløst. Hun krummede den ene håndt fingre hårdt omkring kanten på puden mens hun selv talte og løftede hovedet lidt da Heather rørte på sig. På trods af halvmørket fik hun øjenkontakt og så ligeså fortabt på veninden som før, for så igen at gemme ansigtet ved hendes skulder.
Hun forblev tavs længe nok til at døsigheden sneg sig ind på hende igen og da hun endelig talte igen, var det mumlende ”Kan vi ikke bare blive her og ikke tage tilbage til Skotland senere..” hun vidste det ikke var en mulighed, men behovet for at spørge dukkede alligevel op mens hendes øjne gled i endnu en gang.
|
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jun 3, 2012 17:01:43 GMT 1
The rising sun in the morning brings light to the day
Though I don't want to see it, as I lay here in dismay...* Anessa * Outfit *
Heather sagde intet til at Anessa skjulte ansigtet ind mod hendes kraveben, men strøg blot en hånd op at hvile bag nakken på veninden og holdt hende tryg og fast, mens stilheden bredte sig i rummet imellem den. Den gav plads til alt for mange tanker, som Heather helst havde været foruden og som glemte alt om udfaldet af sin egen aften for at sympatisere med veninden.
Et lille fnysende suk slap fra hende, som hun puttede sig dybere ned under dynen. "Desværre ikke..." kom det beklagende, før hun uglede op i den andens hår. "Hvis vi gør får vi min mor på nakken og hun er ikke sjov når hun er på krigsstien!" Bare tanken om at tiltrække sig sin mors opmærksomhed på den måde fik hende til at synke endnu dybere ned under dyne, så hun kom til at ligge næse mod næse med Nessie. Skønt mørket var næsten totalt fandt hun dog den andens øjne på genskæret fra det lys der trods at var. Så strøg hun næsen over den andens, før hun blinkede døsigt med øjnene og gabte. "Ved du forresten hvor mine sko er?"
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 3, 2012 21:24:16 GMT 1
I believe we're all in denialabout the people we love~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa smilede svagt ad Heathers beroligende ord og selvom tankerne stadig kværnede ubarmhjertigt i hovedet på hende sammen med tømmermændene, føltes det en smule lettere at trække vejret. Smilet vandt dog aldrig kraft og hun endte med blot at ryste svagt på hovedet ”Det ved jeg.. og jeg har ikke lyst til at finde ud af hvordan det er når det er virkelig slemt.” hun havde hørt nok og set fra Heather til at skutte sig lidt ved tanken og en wilie i sin fulde form.
Tanken gled dog fra hende da Heather skubbede sig længere ned i sengen og endte med ansigtet lige ud for Anessas eget. Blikket i hendes røde, ophovne øjne flakkede tydeligt før hun lod øjnene glide i ved fornemmelsen af venindens næsetip mod sin egen. Følelsen fik hende til at mimre svagt med næsen mens spørgsmålet der fulgte fik en lille halvkvalt lyd til at forlade hende helt spontant. Den havde dog større lighed med et undertrykt fnis, end med de grådkvalte lyde hun havde sluppet kort forinden ”Hvis ikke Hepzibah har taget dem da hun ryddede op, så står de stadig nede i køkkenet mellem alle resterne af chips.” konkluderede hun ligefremt og smilede kort, før hun lukkede øjnene med et let skælvende suk og lod den øverste arm glide hen over Heathers side.
|
|
