|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 3, 2012 21:07:47 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas nikkede lidt med rynket, pande, men forfulgte ikke emnet. Ikke lige nu, i det mindste. I stedet bevægede han sig forsigtigt videre, uden helt at kunne lade være med at smile. Den fysiske nærhed, da hun lænede sig frem, fik ham i midlertidig til at stivne en anelse. Han slappede ikke helt af, selv efter at hun havde kysset ham på halsen og trukket sig tilbage igen, men klarede blot halsen en anelse akavet og nikkede bestemt en enkelt gang.
Inden han nåede at understrege at hun trængte til et bad, havde hun selv fundet et stykke bevismateriale, der talte for hans pointe. Han hævede et øjenbryn og så sigende på hende. ”Præcis,” kommenterede han. ”Men du skal være stille. Jeg vil ikke have at mine forældre vågner og opdager, at jeg har sneget dig ind i ly af natten.” En lille rynke formede sig i hans pande, før han trak sig en anelse væk fra hende og fremdrog sin tryllestav. ”Kom så, lille fyldebøtte,” kommanderede han lavmælt, som han rejste sig og strakte sin hånd ud imod hende. ”Ingen grund til at gro fast her.” Han trak hende blidt med sig ud af soveværelset og mod badeværelset, hvor han efterlod hende efter at have fremskaffet en ren tandbørste, et håndklæde, en pose til hendes tøj og et aflagt sæt af hans eget nattøj til låns.
Da han landede foran sit eget skrivebord igen brugte han et par øjeblikke på med magi at varme sin kaffe igen, før han satte sig og drak af den, imens han betragtede månen igennem sit vindue, afventende Heathers tilbagekomst med oceaner af tålmodighed, imens han funderede over situationen.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 5, 2012 23:22:38 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Som Heather trak sig tilbage fra den tætte kontakt med Thomas skinnede hendes øjne med en indre varm glød, der talte for sig selv. Den svandt dog ind, som hun bemærkede hvordan hans udtryk havde ændret sig igen, og blev erstattet af forvirring, som hun prøvede at forstå hvorfor, når han selv havde ledt hende frem med sine små kærtegn. Hun trak sig yderligere tilbage, givende ham den plads han så tydeligt havde brug for, men slap ikke hans hånd eller viklede fingrene ud af deres sammenfletning med hans.
En lille munter lyd undslap hende ved hans udlægning af hendes tilstedeværelse, før hun løftede sin frie hånd til munden og nikkede forsikrende. Hånden faldt ned igen, som han flyttede sig og afslørede et lille smil, før hun lagde ansigtet i alvorlige folder og så op på ham med store grågrønne øjne. "Nej, det kan vi bestemt ikke have!" Hun slap hans hånd, som han rejste sig, for at tage den med et slet skjult smil, som han rakte hende den igen. Hans tone generede hende ikke specielt, men hans tidligere formaning om stilhed fik hende til at bide sig i underlæben fremfor at lade det første det bedste svar falde fra sine læber.
I stedet fulgte hun ham tavst og fandt sig snart alene i badeværelset. Hun så sig undersøgende rundt, før hun fandt sin stav frem og låste og lyddæmpede rummet. Så lagde hun staven fra sig og lod tøjet falde til gulvet, tændte bruseren og lod det varme vand skylle chips, fest og bekymringer af sig. Det efterlod hende med en smule klarere tanker, men mest af alt duftende af Thomas shampoo og helt igennem afslappet. Hun viklede sig ind i håndklædet, børstede tænder og så så fra bunken med hendes tøj og til den udleverede pyjamas. Det var ikke noget svært valg.
Heather åbnede forsigtigt døren ind til Thomas værelse, lod blikket søge rundt, mens hun satte posen med sine ting fra sig lige indenfor den. Hun smilede let, som hendes blik fandt ham ved skrivebordet og lukkede så døren til igen, før hun nærmede sig ham i det noget for store nattøj og med fingrene kæmmende gennem håret i mangel på en hårbørste. Ved skrivebordet stoppede hun, flyttede en stak papirer ind oven på en bog, før hun satte sig på kanten. Endnu engang tvang hun sig selv til at holde afstanden imellem dem selvom alt i hende skreg på det modsatte. "Bedre nu?" Hun så afventende på ham, uden helt at kunne skjule et smil, som hun sænkede en hånd og den forsvandt ind i ærmet.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 6, 2012 21:22:47 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas sad tilbagelænet med begge fødder plantet på gulvet og begge hænder lukket omkring sin kaffekop, da en dæmpet knirken og en bevægelse ovre ved døren fangede hans opmærksomhed. Han drejede hovedet i Heathers retning for et kort øjeblik, inden hans blik igen var på månen. Øjeblikket efter satte han kaffekoppen fra sig og da hun satte sig på kanten af hans skrivebord var fokus tilbage på hende.
Han lagde hovedet en anelse på skrå og betragtede hende lige så tænksomt som han havde det klare himmellegeme, før han nikkede en anelse. Et lille smil hev i hans mundvige, da han kort lod blikket glide ned over hende i det tydeligvis for store tøj og det blev der denne gang, da han atter fandt hendes grå øjne. ”Meget bedre,” konstaterede han dæmpet, før han rakte ud efter sin kop, tog den sidste tår og dernæst en dyb indånding. Han rejste sig op, så rundt på sit værelse og greb ned i en lomme, for at kunne fremdrage sin tryllestav. I disse dage blev den efterhånden brugt til alting og det var ikke helt så voldsomt endda at tvinge sin stol til at antage form og følelse af en madras. Det var nøjagtig hvad han gjorde med en velafrettet besværgelse og da først den lå på gulvet fik den lige så effektivt både et lagen, en dyne og en pude, begge med betræk. Thomas rullede lidt med skuldrene og placerede sin stav på skrivebordet igen, før han vendte sig imod Heather med let hævede øjenbryn. ”Jeg skal også børste tænder, men du kan bare gøre dig det behageligt,” konstaterede han med kun en svag rynke i panden og uden nogen intentioner om at indrømme, at han aldrig havde haft en pige på sit soveværelse før.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 7, 2012 11:26:09 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Heather mødte Thomas blik, som det blev vendt mod hende og mærkede med det samme lidt mere sikkerhed glide ind i smilet. Det vaklede dog, som hans blik gled ned over hende og selvbevidst trak hun pyjamas-overdelen tættere sammen om sig, så den følte mere dækkende og mindre gabende i halsen. Hans diskret lurende smil hjalp heller ikke på det. Hun mødte dog hans lyse øjne et kort øjeblik, før hun sænkede vipperne og satte sig på sine hænder, der havde været ved at lave et mindre oprør mod giv-Thomas-plads-planen. I badet var hun noget frem til at det måtte være vejen frem. Give ham lidt frirum og overlade så meget af initiativet hun kunne få sig selv til til ham. Ikke noget der faldt hende naturligt, men bestemt forsøget værd.
Hun betragtede ham, som han redte en seng op og måtte tage et fast tag i nattøjet for ikke at rejse sig og går hen til ham, stryge fingrene over hans nakke, gennem hans hår og... Hun vippede ansigtet let på skrå, mens et dømmende smil formede sig på hendes læber. Et smil der ikke forsvandt som han lagde staven fra sig og vendte sig tilbage imod hende, men derimod blev stærkere til hun rev sig ud af tankerne og strammede grebet om den vaklende kontrol. Hun nikkede accepterende, hoppede ned fra skrivebordet og lidt for tæt ind til ham. Hendes propiller udvidede sig let ved duften af ham, men før den bragte hende helt ud af den trak hun sig et skridt tilbage. "Det vil jeg."
Hun så efter ham, som han forlod værelset, lod blikket glide til sengen og madrassen ved siden af den, før hun vendte sig mod vinduet og lod månens kølige ro fange sig ind. Den gav aldrig svar, men delte gerne sin ro med den som søgte den. Hun sendte månen et lille smil, før hun hev op i natbukserne, der ikke ville strammes ordentlig ind og fandt ned under opredningens dyne. Der indhentede tidspunktet hende, som puden fangede hendes blik og trætheden halede ind på hende. Hun plirrede let med øjnene, men nægtede at lægge sig, før Thomas var tilbage, hvor han hørte til. Nær hende. Hun så over mod døren som den gled og kunne ikke lade være med at smil, som hendes mund forrådte hende endnu engang med en oplysning hun uden spruttens indvirkning havde beholdt for sig selv. "Jeg har aldrig overnattet hos en dreng før..."
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 7, 2012 16:07:35 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas rømmede sig både lavmælt og selvbevidst, da Heather stoppede, lidt for tæt på i forhold til hvad han havde forventet og måske også i forhold til hvad han kunne lige i øjeblikket. Han smilede forsigtigt, da hun trådte væk, nikkede en enkelt gang og tog en dyb indånding, før han drejede sig om og forsvandt i retning af badeværelset.
Da han kom tilbage var det i en pyjamas af nyere dato end den Heather befandt sig i. Stilen var dog den samme. Hans brugte tøj befandt sig i vasketøjskurven derude og han kørte fingrene igennem sit korte hår, før han tog i døren og næsten lydløst fik den både åbnet og lukket igen. Blikket fandt Heather og han hævede begge øjenbryn en anelse over den indrømmelse hun kom med, uden selv umiddelbart at kommentere den. I stedet gik han rundt om hende, satte sig på sin egen seng og rakte ud efter vækkeuret. Han rynkede panden lidt, som han kiggede på klokken, gabte og måtte overtale sig selv til at sætte det til et nærmest ugudeligt tidligt tidspunkt, velvidende at han måtte have halv-willien ud af vagten inden hans forældre vågnede.
Et suk forlod ham, som han prikkede lidt til den lille fugl i hult træ. ”Kvart i seks, tak,” bad han den modvilligt, før han satte den fra sig igen, kørte hånden igennem håret igen og skævede ned til Heather. ”Jeg har heller aldrig haft en pige overnattende,” indrømmede han dæmpet, uden at se på hende. Han rejste sig op og slog dynen til side, før han satte sig igen, smed sine hjemmesko og fandt ned under dynen. Blikket endte med at være fokuseret på det mørke træloft, selvom hans reelle opmærksomhed befandt sig nede på den anden madras, hvor hendes vejrtrækning tydeligt afslørede, at hun ikke var faldet i søvn. På trods af det temmelig akavede i situationen, var han dog tilpas træt til, at han efterhånden døsede hen og hans bevidsthed gled i baggrunden for en let søvn.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 7, 2012 18:15:48 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Heather rødmede under de hævede øjenbryn hun fik som eneste svar på den noget ubesindede indrømmelse fra hendes side. Ordene var dog ikke til at trække tilbage og i stedet slog hun blikket ned, mens Thomas gik omkring hende på vej i egen seng. Under stadig nedslåede vipper skævede hun op mod ham, før hun lod sin falde sidelæns ned på madrassen hivende dynen med sig og viklende den tæt om sig uden at tage blikket fra ham. Puden moslede hun lidt med til den havde en god form, før hun sank endeligt ned på den og udstødte et træt lille suk.
Det blev til et støn, som Thomas meddelte uret hvad tid det skulle vække. Det var bestemt alt alt for tidligt. Hun krammede dynen sammen så hun kunne hvile ansigtet på hjørnet af det og ligge behageligt, som hun så op på Thomas. Hun blev belønnet, som han så ned på hende og fik hende til at smile igen. "...og ikke sådan her du havde forestillet dig første gang, vel Cuddlebug..." Hendes stemme var søvnig og hun blinkede endnu engang med øjnene for at holde dem åbne - om ikke andet så til Thomas havde lagt sig.
Så lod hun sig synke helt ned på ryggen og lod øjnene glide i som de så gerne ville. Hun holdt op med at kæmpe mod søvnen og med det var trætheden væk. Hendes sanser åbnede sig mod natten, mod Thomas vejrtræk der roligt faldt i rytme, urfuglens puslen i træet, vinden mod ruden og hun var vågen. Hun rykkede lidt på sig, prøvende at finde en måde at ligge på der lod søvnen komme, men det eneste hendes sind sagde var at hun lå det forkerte sted. Det kunne ikke passe! Og lige der ved siden af hende kunne hun høre Thomas var faldet i søvn.
Tanken sneg sig ind på hende og viklede sig gennem hendes kontrol med små antydninger, lovninger og fristelser til hendes kontrol gav efter og hun ubevidst fulgte deres lokkende impulser og skubbede dynen tilside, mens hun hviskede. "Thomas...?" Hun tøvede, som hun satte sig op og kom op i en højde hvor hun kunne se Thomas ansigt. Det var nok for hendes tågende bevidsthed til at gøre tanke til handling og hende til at smyge sig ind under hans dyne og ind til ham. Der sukkede hun let, mens et drømmende smil voksede frem og trætheden endelig trak hende ned mod den trygge søvn omgivet af hans duft.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 8, 2012 10:54:57 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas smilede forlegent og rystede en anelse på hovedet, ganske ukomfortabel og ret akavet, ikke mindst over de mentale billeder hendes ene sætning plantede i hans hoved og som han kun med magt fik tvunget på afstand. Han lagde sig under dynen og lukkede øjnene ikke længe efter, fast besluttet på at falde i søvn og ikke lade hendes tilstedeværelse påvirke sig. Der var ikke længe til at uret ville ringe igen og han døsede da også hurtigt hen.
Heathers stemme, der hviskede hans navn, fremkaldt en svag, ubevidst rynke på hans pande, som han drejede sig væk fra hende, vendte fronten imod væggen og ryggen til rummet. Han krummede sig lidt sammen i søvne og registrerede ikke at sengen blev tynget ned, som en varm kvindekrop gjorde sit indtog i den. Det var ikke ukomfortabelt med sin egen personlige varmepude, men alligevel sneg den forandrede følelse og den manglende plads sig ind i hans overfladiske døs og efter et par lange minutter slog han øjnene op. Han drejede hovedet halvt som han lå, men behøvede ikke at se efter, for at vide hvem, der var kravlet op til ham. ”Heather,” mumlede han søvnigt, før han vendte sig helt rundt. Hendes duft sneg sig insisterende ind på ham og han ignorerede sin egen stædige tilbageholdenhed, som han lagde den ene arm omkring hende, trak hende ind imod sig og kyssede hendes pande igen. ”Kan du ikke lige få fat omkring de williegener,” brummede han, vagt utilfreds med det svage træk hun udøvede i ham, efter at gøre ting, som han bestemt ikke havde tænkt sig at han skulle.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 8, 2012 18:31:28 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Heathers noget døsige og helt igennem instinkt-styrede bevidsthed fandt ikke Thomas' reaktion på hendes dæmpede brug af hans navn som nogen form for afvisning. At han lagde sig op på siden gav blot plads i sengen og under dynen til hende også. En plads hun ikke var sen til at indtage med næsen ganske tæt på hans nakke. Hans duft omsluttede hende som dynens varme gjorde det og hun sank endelig mod søvnen, mens hun holdt det lette tryk af sin krop mod hans.
En let stivnen hos ham, før han vendte sig rundt, brød døsens faste tag om hende og fik hende nok op til overfladen til mumlende at tilkendegive at hun havde hørt ham med et en-lyds "Mmmmm?" der dog af tonefald hældede mod det spørgende. Så fulgte hun hans opfordrende træk og borede næsen ind mod hans kraveben med en tilfreds, søvnig lyd, der tydeligt talte for at hun ikke hørte efter, men nød nærkontakten. Hendes ene hånd gled op på hans side og tog let fat i pyjamasoverdelen, som hans ord langsomt men sikkert gav genlyd i hendes hoved og fik hende til at rynke panden uforstående. "Har jeg ikke det?" Hun mindedes ikke at have givet slip, men hvis Thomas sagde det, så måtte det jo være rigtigt for han var så klog og vidende og samlet og helt igennem hendes. Hun smilede ind mod hans bryst, mens hun trykkede sig lidt nærmere endnu og fandt åbning i halsen, hvor hun plantede et flygtigt kys. Han var stadig hendes.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 8, 2012 21:41:27 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas rykkede sig akavet en anelse væk fra Heather med underkroppen, endte lettere presset op imod bagvæggen og stirrede ud i luften med hendes varme ånde imod sin hals. Situationen var bestemt ikke passende eller nem og han rømmede sig selvbevidst, uden at kunne mærke noget til, at hun gjorde noget som helst for at bedre eller stramme nogen form for kontrol.
I stedet mærkede han hendes bløde læber og tog en lidt vel hastig indånding. ”Heather,” sagde han anstrengt. ”Vil du ikke godt lade være?” Han lød klemt og havde da også rykket sig så langt tilbage han kunne, i et forsøg på at komme væk fra hende og hendes varme, tiltalende...
Han klarede halsen igen og så bedende på hende i mørket, der ganske nådigt skjulte hans svagt brændende kinder. ”Du må godt sove her, men kan du ikke i det mindste vende dig om, jeg...” Han løftede den ene hånd for at skjule sit eget ansigt og var reelt ved at gå til at forlegenhed, noget han ikke ligefrem plejede at arbejde med.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 8, 2012 22:20:21 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Fornemmelsen af Thomas der trak sig væk fra hende var stadig ikke rar og bragte Heather en smule nærmere overfladen. Hun skubbede langsomt ansigtet væk fra hans bryst, søgende op med blikket mod der hvor hans ansigt var, men uden at kunne se det i mørket. Hans stemme havde hun dog ingen problemer med at høre denne gang, selvom tonen var ny. "Skal nok..." Hun trak vejret dybt ind, findende hans duft ikke så lidt distraherende, men også lidt af den smuttede kontrol, der dog ikke var den del der holdt på hendes medfødte magi. ...prøve..." Tøvende trak hun hånden til sig og tvang sig til at rykke lidt tilbage fra ham med modviljen mod det lysende ud af alle træk og bevægelser. Det stred mod alt i hende, men for ham, for dem, kunne hun godt. Hans næste ord fik hende tilbage ind tæt og et nyt lille strejf kys til at lande på hans hals, før hun drejede sig rundt under hans arm i stedet for at svare. Armen trak hun besidderisk ind tæt, mens et lille lidt for tilfreds suk undslap hende. Så gik hun i stå, mens hun strøg fingrene forsigtigt hen over hans hånd, før hun flettede sin fingre ind mellem hans. "Thomas? Du var ved at sige noget? ...Og.. er det her for.. for tæt...? Jeg mener..." Hendes stemme tonede ud som hun bed sig underlæben, men også strammende grebet om hans arm. Hun kunne mærke fristelsen til vende sig mod ham igen og fortsatte hvor han havde afbrudt stadig lå og lurede, men hun kunne ikke finde ud af hvad han reagerede på ved hende her til aften og ville ikke presse ham hvis det var det forkerte. Hun sukkede og puttede sig i stedet forvirret ind til ham.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 8, 2012 23:54:01 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas brød sig overhovedet ikke om at tænke på, at Heather efter al sandsynlighed sagtens havde kunne mærke lige præcis hvad det var, der gjorde ham så forlegen. Det havde uanset meget lidt at gøre med grænsesætning, men alt at gøre med moral. Han rømmede sig selvbevidst igen og bed tænderne sammen, da hun drejede sig rundt og atter engang krøb tæt på.
Det var ikke muligt at flytte sig længere væk og hans kinder glødede af skam, som han kneb øjnene sammen. ”Det ved du da godt. Heather... Hold nu op. Måske er det bedst at jeg sover dernede. Vi skal ikke... Nej.” Han tog en dyb indånding og åbnede øjnene i mørket, før han trak sin hånd til sig og satte sig op. ”Det er forkert. Du er for tæt på og for varm og...” Han klarede halsen. ”Det er begrænset hvor længe jeg kan tænke på min tante Mildred, okay? Vil du ikke nok være sød at lade være med at gøre det her ved mig?”
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 9, 2012 10:09:02 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Heather stoppede sit lette kærtegn af Thomas hånd, som noget i hans stemme og ikke mindst hans ord fortalte hende at der var noget vigtigt hun havde misset fuldstændigt. Hun flyttede sig en lille smule væk fra ham for at give luft mellem dem og ved den nu fuldt bevidste handling trådte et par ting frem hendes tågede hjerne ikke havde opfanget at hendes krop havde meddelt hende længe. "Åh!" Det fulde omfang af hendes effekt fik hende til at rødme dybt og rulle ned på maven og ud mod kanten, som Thomas trak sin hånd til sig og skjulte ansigtet i sine arme. "Ååååhhh nej! Det var ikke... Nej! Slet ikke...! Det skal vi ikke...!"
Hendes ord kom lidt for hurtige og famlende, før hun mærkede ham sætte sig op og forsigtigt så op på ham i mørket. Ikke at der var meget at se, det føltes rigtigst at gøre. "Jeg... jeg gør ikke noget...?" Hun rynkede panden forsøgende at finde en udvej uden helt at kunne samle tanker og rakte halvt ud efter hans hånd, før hun trak hånden til sig igen i en fart. "Er hun da særlig effektiv...?" Hun skar en grimasse for at lade sig aflede så let og tvang sig videre af det noget mere presserende spor. "Ikke vigtigt.. men nej, vi skal ikke..." Hendes rødmen blev kun mere udtalt og hun måtte tage en dyb indånding før hun kunne fortsætte. "Var det så... så... så påtrængende da jeg lå bag dig?" Hun vidste at i det øjeblik han flyttede meget længere væk end det og hun slumrede hende, så flyttede hun tættere på igen, men hun kunne ikke få sig selv til at sige det højt.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 9, 2012 19:57:27 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas græmmede sig ikke just mindre over situationen, da det tilsyneladende endelig gik op for Heather hvad han talte om. Han stirrede ud i mørket, som han sad på sengen og udstødte en lidende lyd ved hendes spørgsmål. Det var mere end pinligt og han anede virkelig ikke hvad han skulle stille op, for at glatte situationen ud. Normalt var han så fattet, men nu...
Han tog en enkelt anstrengt indånding og skævede rødkindet ned imod hende, uden egentlig at kunne se andet end hendes skikkelse. ”Kan det ikke være lige meget?” Han rykkede på sig, skubbede sig om på ryggen og tog en dyb indånding. ”Vækkeuret ringer tidligt. Vær nu sød at glemme det her.” Tonen i hans stemme var nærmest tryglende, men han fik alligevel sagt det nogenlunde bestemt, i et forsøg på at genvinde den autoritet af hans fars, som han sådan stræbte efter. ”Det andet må vente,” tilføjede han mere dæmpet, før han klarede halsen og bestemt klemte øjnene i.
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Apr 9, 2012 21:13:39 GMT 1
Where to end and where to start?* Thomas Chancellor * Outfit *
Heather kunne se på hans siluet mod den svagt lysere væg bag ham at Thomas så ned mod hende. Månens lys gennem ruden fik også hans øjne til at lyse svagt op, men det var alt hun kunne se. mere var heller ikke nødvendigt for at hun behøvede var i hans bevægelser væk fra hende og hans stemme, der helt havde mistet sin overlegne sikkerhed. "Jo, jo, det kan det vel..." Hun så ned og bed sig for Merlin måtte vide hvilken gang let i underlæben, før hun flyttede lidt uroligt på sig. "Glemme hvad, Thomas?" Forvirringen var altdominerende i hendes stemme, som hun helt havde mistet forbindelsentil meningen med det han sagde og forgæves forsøgte at genvinde den.
Hans skift i stemmebrug til kommanderende bestemt bragte hendes blik op igen og fik hende til også at vippe om på siden for bedre at kunne se op på ham. Det bevirkede dog også at hun røg ud over kanten på sengen med overraskelsen lysende ud af øjnene og et lille gisp, før et dæmpet bump meldte at hun var landet. Hun blinkede et par gange, før hun satte sig op og fandt Thomas med sit let svømmende blik. Hendes hoved havde ikke sat pris på turen på gulvet."Thomas, jeg ville bare vide om du kunne sove med mig bag dig. Intet andet og jeg vil virkelig gerne have lidt søvn med dig... hos dig... ved dig?" Hun opgav at finde ord der var passende og så bare op på ham.
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Apr 10, 2012 10:50:45 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas var veritabelt ved at gå til af skam. Da han krøb sammen på siden igen, forsøgte han dog bestemt at tvinge netop den følelse væk og klemte øjnene bestemt sammen. Han undlod at svare på Heathers spørgsmål og reagerede først, da en dump lyd fulgte et gisp og en ændret vægt mod madrassen. Han drejede hele kroppen med let opspærrede øjne i mørket og så ned på den utydelige skikkelse af blondinen, der sad på gulvet. ”Hva...” Inden han havde stillet sit spørgsmål færdigt havde hun åbnet munden og han tav, imens han lyttede, kun for at klare halsen.
I en anden situation ville hendes fald måske have været morsomt, men han så ikke helt det komiske denne gang. I stedet var det smil, der trods alt hev lidt i hans mundvige, fuld af de varme følelser han havde for hende, som ikke lod sig benægte. Han rakte sin ene hånd ud til hende, imens han hævede sig lidt fra sengen og rykkede sig bagud. ”Kom herop, Ericaceae, men kontroller lige de der evner af dine,” opfordrede han hende bestemt, noget imod sine egentlige instinkter, der bød ham at informere hende om eksistensen af den anden madras. ”Og tag dynen med...”
Tag: Heather
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center] |
|
