|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 15, 2012 16:29:29 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt stoppede et øjeblik udenfor den lukkede dør til Annabels værelse og så spekulativt på den mens han trak lidt ud i kraven på sin sorte skjorte, ret uvant med at have netop sådan en på. Han vejede for og imod at banke på for at høre om hun var færdig og løftede så hånden og bankede let på "Anna?" kaldte han spørgende og tilføjede efterfølgende "Er du klar?" han ventede tålmodigt på svar indefra og smilede lidt for sig selv, før han nikkede til den lukkede dør "Hvis du ikke er nede om en time, så tilkalder jeg auror-korpset." spøgte han og fortsatte så ned ad gangen mod trappen.
Da han nåede den tog han den ned til stueetagen i små hop, uden helt at kunne sige sig fri for at være både spændt og lidt nervøs for den forestående fest. Fester havde aldrig helt været ham, og han forstod ikke mange af sine jævnaldrendes behov for at drikke al fornuft ud af hovedet. Han smilede skævt for sig selv og slog sig så ned på en stol ved væggen overfor trappen og satte sig til at vente, mens hans blik med jævne mellemrum gled søgende op mod toppen af trappen.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 15, 2012 23:49:58 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel vimsede frem og tilbage mellem badeværelset og værelset op til flere gange, som hun hele tiden lige ville tjekke at det hele så ud som det skulle i spejlet og hun var netop trippet ind på værelset igen da hun gav et lille spjæt fra sig over en lavmælt banken på døren. Automatisk rettede hun hovedet imod den og smilede lidt for sig selv. "Næsten. Vent på mig nedenunder?" foreslog hun tilbage gennem døren og klukkede lavmælt over svaret der kom fra ham, med en let hovedrysten. Hun kunne svagt høre lyden af fodtrin der bevægede sig væk igen og hun tøvede ikke længe, før hun havde sat kursen imod klædeskabet og åbnet det. Hendes fingre fandt hurtigt stoffet på den lange, blå kjole hun havde udset sig og med et tilfreds smil trak hun bøjlen ud af skabet og fik pillet kjolen af den. Træholderen endte tilbage på bøjlestangen og skabets anden låge blev åbnet så hun kunne se sig selv i spejlet på indersiden, før hun ganske forsigtigt trak det blå stof op omkring sig. Med lidt besvær lykkedes det at få lukket lynlåsen og Anna lod hænderne glide ned over tekstilet et par gange for at være sikker på at den sad som hun ville have det. Da hun få øjeblikke senere var tilfreds, purrede hun en enkelt gang op i de løse, lange krøller og skubbede dem om på ryggen. Hurtigt blev hun enig med sig selv om at hun næppe blev mere tilfreds end hun var nu og lukkede begge skabslåger i igen, efter at have bøjet sig ned efter det udvalgte par sko. Hun stoppede kort ved siden af sengen for at støtte sig til den mens hun fik de høje hæle på fødderne og hun tog sig et øjeblik til at vænne sig til følelsen af dem, før hun satte kurs mod døren og slukkede lyset efter sig. Hun gik det korte stykke ned af gangen indtil hun nåede den brede åbning til trappen og naturligt nok gled hendes blik søgende rundt efter Matt, som hun begyndte at bevæge sig ned af den. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 16, 2012 1:01:57 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt tog sig flere gange i at begynde enten at tromme med fingrene mod stolens armlæn, eller begynde at vippe rastløst med den ene fod. Han stoppede sig selv stædigt hver gang og fortsatte med at sende lange blikke op mod toppen af trappen uden helt at være bevidst om det.
Han kastede et hurtigt blik ned mod døren til spisestuen hvor de dagen før havde spist med hendes bedstemor og han kom til at smile skævt for sig selv alene ved tanken. Han synes godt om bedstemoderen, og følte sig både velkommen og taget godt imod, men kunne ikke lade være at tænke på hvad der havde foregået, forud for middagen. Et tenderende smørret smil trak hans mundvige opefter mens han igen vendte ansigtet mod trappen og så op ad den og så gik i stå mens hans underkæbe faldt lidt ned og han stirrede åbenlyst.
Denne gang stod Annabel nemlig på toppen ad trappen og hans første tanke var, at hun mere lignede en på vej til et bal på det nærmeste slot, end på vej til en skolekammerats private fest. Næst følte han sig pludseligt selv meget lidt festklædt, men i stedet for at tænke på det rejste han sik hurtigt, uden at tage blikket af hende mere end et sekund eller to mens hun gik ned ad trappen. Et sted i mellem at hun begyndte at gå og nåede bunden af trappen, huskede han sig selv på at lukke munden, men opgav at stirre aldeles betaget og forgabt på hende som hun kom nærmere, uden at kunne finde på et eneste ord der ville frem.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 16, 2012 20:45:11 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel bevægede sig med rolige, sikre skridt i retning af trappen og tøvede et øjeblik før hun fortsatte ned af den. Allerede et par trin nede fandt hun Matt med blikket, da han rejste sig og det trak lidt opefter i hendes læber, før hun rettede blikket mod trinene i et øjeblik mens hun gik. Alligevel kunne hun ikke lade være med at se op igen efter kort tid og bød den varme fornemmelse i mellemgulvet velkommen. Der skulle efterhånden ikke mere end synet af ham til for at fremprovokere den, i selskab med sommerfuglene, og især over de sidste par dage havde det taget grusomt til i styrke. Den viden at det dog i hvert fald i nogen grad var gengældt, var dog nok til at Anna ikke havde den fjerneste protest imod den og i stedet bare lod sig fortabe i sine egne forelskede følelser for den ældre knægt for enden af trappen. Hun lod hånden følge gelænderet som hun tog de sidste trin ned. Hun følte sig underligt bevidst om sig selv, fordi hans blik så tydeligt dvælede ved hende og hun stoppede op med hånden hvilende på knoppen nederst på gelænderet. Anna lod hovedet falde en smule på skrå og mærkede sine læber krølle sig op i et lille, drillende smil igen, før hun spurgte: "Intet auror-korps?"[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 16, 2012 22:33:33 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matts blik fulgte Annabel mere intenst end han egentligt var klar over, mens hun med vuggende skridt bevægede sig ned ad trappen. Han havde det et øjeblik lidt som om han fik stød da han fik øjenkontakt med hende og da det først gik op for ham at han stirrede, fik han travlt med at se væk.
Sekundet efter havde hans blik dog helt af sig selv fundet tilbage til hende og et bredt smil trak uværgeligt hans mundvige opefter og for en gangs skyld forsøgte han ikke engang at holde det tilbage. I stedet lod han smilet sidde og de efterhånden velkendte sommerfugle flagre som de havde lyst.
Da hun stoppede for foden af trappen fladt hans blik ned over hende og den nydelige, mørkeblå kjole. Den insisterende basken af sommerfugle vinger blev kun stærkere og hans blik fløj skyldbevidst op til hendes ansigt igen da hun talte. Han rømmede sig hurtigt og stak hænderne i lommerne, blot for at trække dem op med det samme igen og samle dem på ryggen. Han rystede hurtigt og uden tøven på hovedet "Absolut ikke.." fik han frem og rømmede sig igen uden helt at kunne få fødderne til at lystre og gå hen til hende. Det tog viljestyrker nok, ikke at lade blikket vandre ned over hende endnu engang, hvilket var nøjagtigt hvad det gjorde så snart han tænkte på det. Han smilede skævt, blev en smule varm i kinderne og trak blikket op igen før han sendte hende et lidt forsigtigt, men varmt og ganske forgabt blik "Du ser.." han gik i stå og fik lidt varmere kinder, uden helt at kunne bestemme sig for et ord der både dækkede og ikke føltes komplet underligt at sige højt "Du ligner en af prinsesserne fra de eventyr min mor læste for os da vi var børn." han smilede skævt og tilføjede med et lille drillende blik "Måske vi skulle finde et slot i stedet for et hus i Wales?"
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 17, 2012 9:58:33 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hver eneste gang Matt smilede fandt Annabel at hun helt uvilkårligt gjorde det samme. For hendes skyld kunne hun faktisk tilbringe hele aftenen med bare at se ham gøre netop det. Hendes fingre fulgte åndsfraværende mønsteret på træknoppen, mens hun smed en spørgende og tydeligvis drillende kommentar i hans retning. Hans svar fik det til at trække skævt op i hendes læber og i et øjeblik slog hun blikket ned imod gulvet. Det fandt dog tilbage til hans ansigt igen da han talte og hun så lettere forundret og afventende på ham, stadig med antydningen af et smil på læberne. Da han endelig fortsatte undslap et muntert fnys hende og hun blottede tænderne helt i et smil. "Jeg synes vi skal udsætte det med slottet så længe vi kan," svarede hun lavmælt og lukkede let fingrene om stoffet på kjolen og løftede lidt op i den, så hun ubesværet kunne træde det sidste skridt ned og fortsætte indtil hun endte omkring et skridt fra ham. Annabel lod hovedet falde lidt på skrå igen, som hun nogle øjeblikke blot betragtede ham. Så trådte hun alligevel et halvt skridt længere frem og løftede som det naturligste i verden, sin arm for at lade hånden hvile mod siden af hans hals. "Jeg er virkelig glad for, at du ville komme på besøg," kommenterede hun lavt og oprigtigt. Hun lod tommelfingere stryge en enkelt gang over den bløde hud på halsen, før hun dvælende lod hånden falde igen. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 17, 2012 13:55:39 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt trak let på skuldrene og synes så snart han havde lukket ordene ud, at de lød komplet tåbelige. Endnu en gang så det dog ikke ud til, at Annabel tog dem som sådan og han endte med at smile skævt som hun kom nærmere "Det kommer i hvert fald an på hvilket slot der er tale om tror jeg. Jeg vil godt have de sidste dage med før vi skal i skole igen." han rømmede sig let igen "Du kunne sagtens måle dig med dem. Helt uden Fegudmor eller glassko." han smilede drillende igen, og skænkede det ikke en tanke, at hun måske ikke kendte de gamle muggler-eventyr ligeså godt som han selv.
Hans blik fulgte hende knap så diskret mens hun kom helt hen til ham og hans tanker strejfede endnu en gang dagen før. Han blev dog glimrende distraheret da hendes hånd kom ind i hans synsfelt og sekundet efter landede på hans hals. En svag kuldegysning gled ned over hans ryg og helt per automatik, mødte han hendes blik og smilede varmt "SElvfølgelig ville jeg det.." han rakte ud med begge arme og lagde hænderne mod hendes lænd udenpå det mørkeblå stof, og trak hende så lidt tættere på "Og i lige måde. Selvom det kun bliver en enkelt overnatning." han gøs svagt over følelsen af hendes tommelfinger mod sin hals, kastede et hurtigt blik ned ad gangen, for at sikre sig der hverken var husafler eller bedstemødre i farvandet og bøjede så hovedet ned til hendes, for at tiltuske sig et hurtigt kys inden de skulle gå.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 18, 2012 0:04:01 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel så ikke ligefrem noget underligt i Matts ord, tværtimod fik de hende nærmere til at smile. Det var en ensidig rar tanke at han kunne binde hende sammen med minder hun ellers aldrig havde været en del af, såsom de eventyr han havde hørt som barn og duften i hans farmors have. "Præcis," svarede hun og smilede skævt, før et svagt undrende udtryk gled over hendes ansigt og hun så uforstående på ham. "Hvad mener du?"Det undrende udtryk forsvandt dog temmelig hurtigt igen, som hun i stedet nåede hen til ham og lod hånden hvile imod hans varme hals. Hans svar fik hende til at blotte tænderne i et øjeblik og hendes blik flakkede kortvarigt lidt imellem hans øjne. Hendes hæle gav genlyd imod gulvet da han trak hende et skridt nærmere og uden at tænke over det, lod hun hænderne hvile imod hans sider. "Altid," svarede hun, uden helt at være fuldt bevidst om det skjulte løfte i sit eget ene ord. Annabel smilede antydningsvist igen og fulgte hans blik, før hun vendte ansigtet tilbage imod ham igen og strakte halsen en smule for at møde hans flygtige kys. Uden at tænke over det fulgte hun ham lidt af vejen, pludseligt husket på hvor nemmere det var når hun havde høje sko på, i forhold til de flade hun primært havde holdt sig til i ferien. Hendes hænder gled fuldt ud bevidst ned til hans hofter for at give ham et klem der, frem for i siden, hvor hun havde lært at han var kilden. "Er du klar?"[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 18, 2012 0:38:08 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matts smil voksede lidt da Annabel gav ham ret før hans øjenbryn trak sig lidt ned i svag undren over hendes uforstående udtryk "Du ved.. Askepot?" forsøgte han og fortsatte uddybende "Hvis Fegudmor gav hende en balkjole med glassko så hun kunne komme til bal på slottet og vinde prinsen?" han så søgende på hende, uden helt at kunne forestille sig nogen der ikke var fuldblods magikere, ikke havde hørt netop de eventyr.
Smilet var dog hurtigt tilbage mens han lagde armene omkring hende og det ene ord hun svarede ham med, sagde mere end ti kunne have gjort "Der kommer en sommerferie også. Så kunne du måske komme mere end bare en halv dag." endnu havde han ikke rigtigt tænkt nærmere over, at han selv gik ud netop når sommerferien kom, delvist med vilje, fordi han allerede vidste det ville være virkelig underligt ikke at se hende hver dag.
Han skubbede dog uproblematisk tanken på afstand igen og bøjede hovedet for at presse læberne mod hendes et øjeblik. At han ikke skulle bøje sig helt så meget som ellers slog ham kort, og fik ham til at smile allerede før han trak hovedet tilbage igen og nikkede som indledende svar på hendes spørgsmål, mens han selv gav hende et lille klem "Mhm.. så klar som jeg bliver."
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 19, 2012 12:46:11 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel blev ikke rigtigt klogere da han fortsatte og hun havde lidt følelsen af at han snakkede om et eller andet hun virkelig burde vide noget om. Hun brød sig ikke vitterlig meget om den følelse, men lige i det øjeblik gjorde det ikke så forfærdelig meget. I stedet så hun blot stadig tydeligt uforstående på ham. "Askepot? Det lyder som en sygdom," kommenterede hun og rynkede lidt på panden. Alligevel trak det dog op i hendes læber. "Uanset hvem hun er kan hun dog få lov til at få ballet og prinsen for sig selv, så længe jeg har dig." Hun blottede tænderne i et varmt smil, samtidig med at hun nåede frem til ham og kort efter løftede hånden mod hans hals. Lidt efter lod hun hænderne hvile imod hans sider, uden reelt at have synderligt travlt med at komme af sted. Det var dog ikke fordi hun ikke glædede sig, tværtimod var hun ret spændt på at deltage i en af privatfesterne, der virkelig ikke var noget hun havde gjort sig særligt meget i før. Smilet hvilede stadig over hendes læber og hun klaskede en enkelt vildfaren sommerfugl over hans ord. "Det kunne være," bekræftede hun, og strakte halsen lidt for at møde hans læber alt for flygtigt, efter hendes mening. Et lavmælt, veltilfreds suk gled over hendes læber, før hun slog øjnene op igen og fandt hans velkendte og sommerfugle-fremkaldende blå øjne. Automatisk bevægede hendes hænder sig lidt ned før hun gav ham et klem og stillede et enkelt spørgsmål. Hun nikkede svagt og slap ham med den ene arm for at flytte den om imod sin egen ryg og finde hans hånd der lå der med fingerspidserne, i en diskret opfordring. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 19, 2012 15:08:26 GMT 1
...now I'm a believer ...not a trace, of doubt in my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This
Matt rynkede brynene lidt mere mens det blev ganske tydeligt, at Annabel ikke vidste hvad han snakkede om, men kunne ikke lade være at slippe en lille munter lyd over hendes sammenligning. Han rystede på hovedet mens hun fortsatte og kom nærmere "Det er et eventyr.." han lod armene glide omkring hende helt per automatik mens han selv fortsatte "Et muggler-eventyr. Nu er jeg jo nødt til at fortælle dig det engang." han gav hende et lille klem og lod dermed emnet falde, uden dog at glemme det.
Det var tydeligt modvilligt han igen trak hovedet væk fra hendes, men han hvilede alligevel i sikker forvisning om, at han ville have mulighed for at gentage lige netop kysset, næsten hvornår han ville. Alene tanken fik det til at kildre behageligt i hans mellemgulv og han smilede varmt som han mødte hendes blik igen "Den invitation tør jeg godt give i god tid." han slap hende ligeså modvilligt som han havde trukket hovedet tilbage, men lod hende udn protester tage sin ene hånd. Han flettede fingrene ind mellem hendes og bøjede sig så lidt til siden og tog sin jakke han havde efterladt på stolen han havde siddet på "Lad os komme afsted så vi ikke går glip af noget." han gav hendes hånd et klem og satte i gang mod pejsestuen.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 20, 2012 0:27:44 GMT 1
I like your toothy smile
it never fails to beguile
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Et lavmælt "ah," forlod Anna, som Matt gjorde klart for hende lige nøjagtigt hvad og hvem Askepot var. Uvilkårligt smilede hun da hans arme gled omkring hende og hun slap et muntert fnys over hans ord. "Det er en aftale," svarede hun blot og lod også selv emnet falde igen uden de store betænkninger. Der var meget andet at fokusere på i øjeblikket og hans læber imod hendes var bare en af dem. Sommerfuglene tog en enkelt runde i hendes mellemgulv over hans ord og det var som det naturligste i verden at hun svarede "og jeg tør sagtens tage imod den," før hun rakte om bag sin egen ryg og fandt hans hånd der. Hun fulgte synkront hans bevægelse og flettede fingrene ind i mellem hans. "God pointe," gav hun ham ret, smilede varmt op til ham da han gav hendes hånd et klem og fulgtes så spændt med ham ind i pejsestuen, hvorfra de kunne transportere sig videre til Wales via susepulver.
C L O S E D
[/blockquote][/justify] |
|
