|
|
Post by Annabel Baker on Feb 26, 2012 2:17:15 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel glippede så småt med øjnene, som hun drev længere og længere ud af søvnen og med en lavmælt, træt lyd drejede hun sig om på ryggen og lidt væk fra Matt ved siden af hende, som hun ellers havde ligget relativt tæt sammen med hele natten, så godt som det nu kunne lade sig gøre igennem søvn. Døsigt betragtede hun ham i et stykke tid, temmelig overbevist om at der stadig ville være et stykke tid til at han kom op til overfladen også. Ikke desto mindre gled et saligt smil frem over hendes læber, før hun endelig tog sig sammen til at skubbe sig lidt længere væk fra ham og ud over kanten. Hun gøs lidt da hun trådte ud af sengen og væk fra den varme dyne, som hun få øjeblikke senere havde lænet sig frem for at trække blidt op over ham igen der hvor den var gledet væk da hun stod ud. Efter igen at have betragtet ham i nogle sekunder, trippede hun lydløst over til skabet og havde inden længe fundet det nødvendige, før hun forsvandt ind bag badeværelsesdøren og lukkede den bag sig. Hun tog sig relativt god tid under det varme vand og havde ikke specielt travlt med at komme ud i den kolde luft igen, med mindre det betød at hun kunne krybe lige tilbage ned i sengen ved siden af Matt, som i sig selv var en ganske fristende tanke. Den fik samtidig hendes mundvige til at trække sig lidt op igen og hun havde egentlig hurtigt besluttet med sig selv at det var nøjagtigt hvad hun ville gøre og efter at have kørt fingrene igennem håret en sidste gang, slukkede hun for vandet og trak forhænget på det fritstående badekar fri, med den intention at træde ud af det. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 26, 2012 4:14:12 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt rørte let på sig da en bevægelse ved siden af forstyrrede hans søvn. Han rynkede brynene i søvne og mumlede noget ganske uforståeligt, før han faldt til ro igen og gled tilbage til en ikke så dyb søvn som før. Det sitrede svagt bag hans øjenlåg lidt efter igen, da dynen omkring ham igen bevægede sig og en svag bevægelse i madrassen igen trak ham op mod overfladen.
Alligevel var han ganske uvillig til at give hel slip på søvnen og faldt hen igen. Efter et stykke tid vendte han sig, stadig halvt i søvne og rakte armen ud for at lægge den omkring den person han regnede med ville være der, men da hans arm i stedet blot ramte dyne, rynkede han brynene igen og åbnede endelig øjnene. Han missede søvndrukkent flere gange og gabte dovent, mens han blev klar over, at pladsen ved siden af ham i sengen, ganske rigtigt var tom.
Han gabte igen og løftede hovedet for at se sig om i rummet uden dog at finde Annabel der. Ligeledes var døren til badeværelset lukket og ingen lyde ud over hans egne, brød morgenstilheden. Han lå et minut endnu før han søvnigt konkluderede at hun måtte være andensteds i huset og slog så dynen tilside og svingede benene ud over kanten. Han kørte en hånd gennem det rodede morgenhår og gabte igen inderligt, mens han rejste sig og stavrede mod badeværelset.
Ikke helt vågen som han var, overvejede han ikke, at bare fordi der ingen lyd var at høre, var det ikke ensbetydende med at badeværelset ville være ledigt og han lagde hånden på håndtaget og skubbede døren op, uden at banke på først. Han løftede hånden og lagde den over munden for at skjule endnu et gab og gik så i stå, da det gik op for ham at badeværelset absolut ikke var ledigt. På et sekund følte han sig pludseligt lysvågen, spærrede øjnene vidt op, stivnede komplet og stirrede overrasket og pinligt berørt på en meget lidt påklædt Annabel, uden at kunne få sig selv til at se væk eller rent faktisk komme ud af rummet igen i så hurtigt som muligt.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 26, 2012 15:30:37 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var ikke rigtigt helt klar over hvad klokken var, men det generede hende ikke det mindste. Der var virkelig intet de skulle nå og det var trods alt kun ferie engang i mellem. Hun tog sig hele tiden i at smile spontant, selv når hun bare stod for sig selv under bruseren, men på en eller anden måde irriterede det hende ikke det mindste. Hun skuttede sig lidt allerede da hun slukkede for vandet og brugte lidt tid på at vride lidt af sit hår for vand en smule, før hun tog sig sammen og trak forhænget ud til den kolde luft fra med den ene hånd, stadig med den anden snoet ind i sit eget hår. Hvad hun dog virkelig ikke havde forventet, var at det ikke bare var den kølige temperatur der stod og ventede på hende. Der gik nogle øjeblikke, hvor hendes blik var rettet imod håndklædestativet på væggen, før hun opdagede at Matt stod i døråbningen. Forskrækket rettede hun sig op, og slap det greb hun stadig havde haft om sit eget hår, fuldstændigt stivnet og momentært ude af stand til at bevæge sig overhovedet. Hun så på ham med tydelig overraskelse i blikket og vidt udspilede øjne. Der gik nogle lange øjeblikke, før hendes blufærdighed endelig vågnede og blodet med al hast steg op i kinderne, om end hun stadig ikke havde rørt sig ud af flækken. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 26, 2012 16:14:40 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Det var lyden af bruseforhænget der blev trukket fra, der i bund og grund fik Matt til at registrere, at han ikke var alene i badeværelset som han ellers havde troet. Han stirrede åbenlyst, komplet ude af stand til at se væk, selvom panikken stemme i hans baghovede pippede hektisk om, at han skulle se at komme ud igen.
Hvor længe der rent faktisk gik hvor de bare begge stod stivnede og stirrede på hinanden havde han ingen idé om. Han havde dog en klar idé om, at han stædigt holdt blikket på hendes ansigt og virkelig prøvede ikke at lade det falde. Alligevel var det mentale billede af hvad han havde fået at se i nogle sekunder grundigt brændt fast på hans nethinde og den blotte tanke fik det til at føles som om både hans kinder og ører brændte.
Så sank han hårdt og sparkede hårdt til sig selv mentalt og genvandt pludselig kontrollen over sin egen krop. Han smækkede instinktivt en hånd for øjnene og mumlede et flovt "Undskyld.. jeg... undskyld!" mens han febrilsk vendte sig, stadig med hånden for øjnene, for at gå tilbage ind i værelset med en stor trang til at grave sig ned. Han nåede dog aldrig længere end til at vende sig mod døren igen og tage et hurtigt skridt frem, før han bankede lige ind i dørkarmen med panden først og vaklede to skridt baglæns med en overrumplet, forpint lyd.
Han svajede faretruende og hånden der før havde været over hans øjne, gled helt naturligt op mod hans pande i stedet som han gned hektisk "For helvede.." udbrød han højlydt og uden at tænke over sit ordvalg, mens han kneb øjnene hårdt sammen og skar ansigt stadig med ryggen vendt til hende. Selvom hans hovede føltes som om nogen lige havde pandet ham en med en Basker-kølle, var han sig dog stadig pinligt bevidst om at hun stod lige bad ham, uden en trevl på kroppen og at han lige havde gjort sig selv til grin ved at gå ind i en dørkarm, som om det ikke var pinligt nok at han var jokket lige ind på hende i badet.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 26, 2012 16:53:20 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel følte sig komplet overrumplet over ikke at være så alene som hun troede hun havde været, ganske overbevist om at Matt stadig ville ligge og sove inde i værelset ved siden af. Da det så viste sig at det var lige det modsatte, gik hun komplet i baglås og stod i nogle lange sekunder bare og stirrede stift på ham på tværs af rummet. Først da han pludselig reagerede, kom der også liv i hende igen, men alligevel nåede hun ikke rigtigt gøre noget før han havde smækket en hånd for øjnene, væltet et par undskyldende ord ud og i løbet af få øjeblikke banket panden ind i dørkarmen med ikke så lidt kraft. "Matthew!" udbrød hun overrasket og kom hurtigt selv ud af badekarret og ud på gulvet, fuldstændig ligeglad med at hun plaskede vand ud over det hele samtidig. I en hurtig bevægelse havde hun hevet håndklædet af krogen og foldet det stramt omkring sin overkrop, inden hun – fortsat dryppende – hurtigt trippede de få skridt over til ham, indtil hun stod ved siden af ham og kunne se siden af hans ansigt. "Skete der noget?" spurgte hun bekymret og strammede grebet om håndklædet med den ene hånd lidt. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 26, 2012 17:18:25 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt nåede ikke at opfatte så frygteligt meget fra han igen fik fødderne til at lystre og sekundet efter var gået lige ind i dørkarmen med hovedet først og blev ganske effektivt afledt fra grunden til han havde haft så travlt med at komme ud fra badeværelset igen.
Han hørte godt Annabel sige sit navn, men havde mere travlt med at ømme sin pande og den begyndende bule der allerede var ved at trække sammen efter sammenstødet med dørkarmen. Selvom enhver ville kunne regne ud at det gjorde mere end almindeligt ondt, forsøgte han alligevel at ignorere sit dunkende hovede. Han trak hovedet lidt ned mellem skuldrene som en anden skildpadde, da han tydeligt hørte bevægelse bag sig. Han havde stadig øjnene knebet hårdt sammen, men var alligevel kompelt klar over, at Annabel endte ved siden af ham. Han kunne både mærke hun stå der og den svage duft af hendes shampoo nåede uden problemer hans næse.
Han skar en grimasse over hendes ord og åbnede øjnene på klem, stadig med ører der brændte over det virkeligt pinlige i situationen, og skævede til siden uden at holde op med at holde den ene hånd mod sin pande. Han nikkede uden den store overbevisning og lukkede så øjnene helt igen, da han mærkede sit blik falde til håndklædet der nu dækkede hende "Nej nej, det er ingenting, jeg.." han skar en grimasse mere og meget mod sin vilje trak det forrædderisk i hans ene mundvig mens hans hovedet fortsatte med at dunke "Av.." udbrød han og skævede igen til siden med et flovt blik.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 26, 2012 18:30:14 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Ikke nok med at hun for et øjeblik siden havde stået mageligt og vågnet under bruseren, så skete der pludselig en forfærdeligt masse ting alt for hurtigt og før hun vidste af det havde Matt forsøgt at vælte hele værelset med sin pande. Situationen i sig selv var fuldstændigt surrealistisk og det var stadig med en overrumplet fornemmelse i hele kroppen hun hastigt kom ud af badekarret og nappede det første håndklæde hun fik fat i. Få øjeblikke senere stod hun ovre ved siden af ham med en lettere bekymret rynke mellem øjenbrynene, halvt bevidst om at hun dannede en mindre pøl på gulvet der hvor hun stod. På trods af situationen kom hun dog alligevel til at smile diskret, stadig med antydningen af røde kinder, da han åbenlyst klemte øjnene i igen. Hun var temmelig klar over at han for et øjeblik siden havde set rimelig meget det hele af hende, men hun havde det ikke rigtigt i sig at føle sig mere forlegen end at hun rødmede en smule. Da han svarede forsvandt rynken mellem hendes øjenbryn og hun forsøgte virkelig på at afværge morskaben over det temmelig spøjse i situationen. Smilet på hendes læber blev dog mere fremtrædende og medlidende, som hun tog ved den arm han ikke havde imod sin pande. "Kom med," opfordrede hun og trak ham blidt med over imod toilettet, stadig med den ene hånd lukket om håndklædet hun havde viklet omkring kroppen. Efter at have fået ham sat ovenpå det lukkede bræt, trippede hun de få skridt over til vasken og kun ved brug af en hånd satte hun sig forsigtigt ned på hug og åbnede skabet under, bevidst om den minimale påklædning. Hun hev en enkelt vaskeklud ud og rettede sig op igen for at skylle den under det kolde vand. Da det var gjort og vandet var slukket igen, vendte hun tilbage til ham og gled forsigtigt ned at sidde på sine knæ foran ham. "Lad mig se," kommanderede hun mildt og smilede lidt igen, før hun kortvarigt efterlod kluden på hans ben – af den simple grund hun stadig havde godt ved håndklædet – og rakte op for forsigtigt at få ham til at flytte sin hånd, så hun kunne komme til. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 26, 2012 21:54:58 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing;
This Matt gnubbede hårdt på sin panden mens han igen kneb øjnene hårdt i. Ikke at det hjalp det store, snarere tværtimod, var det umuligt hverken at abstrahere fra sit dunkende hovedet og visheden af hvor tæt hun stod på, iført hvor lidt. Det var lidt som det klassiske eksempel med at blive bedt om ikke at tænke på noget bestemt og som konsekvens, var det den eneste ting man kunne tænke på. Endnu en lille forpint lyd undslap ham før han fik den bidt i sig og han bed hårdt sammen, så hans kæbe spændtes tydeligt et øjeblik.
Så åbnede han øjnene lidt igen og så spørgende på hende, da hendes fris hånd lukkede sig om hans håndled og ledte ham hen til toilettet. Han protesterede ikke, men fulgte blot med, mens han stadig ømmede sig og følte sig en lille smule svimmel. Ikke at han nogensinde ville indrømme det. Han løftede hovedet lidt og betragtede hende diskret mens hun sank på hug foran skabet under vasken. Hans blik gled ned over hendes ryg, stadig komplet ude af stand til at slå tanken om hende, nøgen og stående i badekarret, blev ved at spøge helt fremme i hans bevidsthed.
Han tog hurtigt blikket til sig og mærkede varmen skyde op i sine kinder påny, da hun rejste sig op. Han hørte vandet løbe, men blev siddende med blikket slået ned indtil hun igen kom ind i hans synsfelt og sank på knæ foran ham. Hans blik flakkede og han sank hårdt mens han følte sig en lille smule anspændt og stædigt holdt blikket på hendes brune øjne, der i sig selv fik ham til at slappe lidt af igen. Han gav sig lidt da hun lagde den kolde klud på hans lår og blev på samme tid frygteligt bevidst om, at han kun sad i boxershorts, selvom det var sådan han havde sovet ved siden af hende hele natten. Han tøvede et øjeblik, på ingen måde stolt ved at hun havde skullet se ham vade lige ind i en dørkarm, men lod så langsomt hånden falde mens han så afventende på hende.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 26, 2012 23:42:26 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel kunne ikke rigtigt finde ud af med sig selv om hun skulle være bekymret, munter eller forlegen. I stedet vidste hun dog at hun i øjeblikket var temmelig selvbevidst og ubevidst strammede hun bare grebet om håndklædet, da hun trak ham med over til toilettet. Da hun kort efter var på vej over til vasken, trak hun fingrene igennem de stadig våde lokker, der så småt var begyndt at krølle tydeligt omkring hendes bare skuldre. Efter at have fundet en vaskeklud og kølet den ned under vandhanen, endte hun tilbage foran Matt nede på sine knæ og opfordrede ham bestemt til at lade hende kigge på hans pande, hvor der næsten utvivlsomt ville springe en bule frem på et tidspunkt. Da han gjorde det, slap hun hans hånd igen og rakte i stedet ned for at skubbe hjørnet af håndklædet godt ind under det, det var foldet over for at kunne give slip med begge hænder. Da hun var sikker på at det kunne klares, gjorde hun lige netop det og tog kluden fra hans ben med den ene hånd, samtidig med at hun ganske forsigtigt med den anden hånd, rakte op og strøg hans pandehår væk, for at hun – lige så forsigtigt – kunne lægge den kølende klud imod det sted han var rendt ind i dørkarmen. Annabel prøvede på at abstrahere en smule fra at forløbet blev ved med at køre rundt i hovedet på hende og at hun egentlig gerne ville vide hvad der skete inde i hans hoved. Et svagt smil lå på hendes læber og hun fandt hans blå øjne, med et tenderende drillende glimt i sine egne øjne. "Godmorgen i øvrigt."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 27, 2012 1:57:48 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt fulgte med Annabel og satte sig på toilettet uden den mindste protest, mens han stadig åbenlyst gned sin ømme pande, og allerede kunne mærke en hår kugle, hvor en solid bule var ved at samle sig. Selvom han kæmpede for ikke at lade blikket vandre for meget, så var det nøjagtigt hvad der skete mens hun sad på hug og kort efter rejste sig og tændte for vandet. Hans blik faldt til den nederste kant af håndklædet og gled derfra op til hendes fugtigt hår og hvilede kort på tatoveringen på hendes højre skulder, som han endnu ikke havde haft lejlighed til at nærstudere.
Han fik det heller ikke nu, da hun vendte sig mod ham igen og kort efter sad på knæ foran ham. Hans hånd faldt tøvende da hun bad om det og hans blik flakkede igen, da hun gav sig til at sætte håndklædet fast omkring sig og derved igen trak hans tanker lige tilbage på det korte glimt han havde fået af hende i badekarret, før han forsøgte at vælte dørkarmen med hovedet. Han kneb øjnene hårdt sammen et sekund eller to, denne gang ikke fordi det gjorde mere ondt end før, men for at forsøge at lade være at tænke på lige det, der stadig var umuligt ikke at tænke på.
Han blev siddende tavs og fulgte opmærksomt hendes bevægelser med blikket igen. Da hun tog kluden fra hans ben igen, efterlod den en kølig følelse og det trak svagt i hans ene mundvig, da hun rakte op og strøg han hår væk fra panden, for så at skære en lille grimasse da hendes fingre strejfede det ømme sted dørkarmen havde skabt. Han kneb endnu engang øjnene hårdt i da hun lagde den kolde klud samme sted og en lille anstrengt lyd undslap ham, selvom han forsøgte at undertrykke den. Han tog en dyb indånding og åbnede så øjnene igen og så lige ind i hendes smilende brune øjne. Det trak igen afslørende i hans mundvige over hendes ord og han kløede sig selvbevidst på låret uden at rette sig op og dermed væk fra den kølende klud hun stadig holdt mod hans pande "Godmorgen.." mumlede han med et svagt smil og slog flovt blikket ned igen.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 27, 2012 2:27:19 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel kunne ikke helt finde ud af om det var fordi det gjorde ondt eller af andre grunde at Matt kneb øjnene sammen, men de gange han gjorde kunne hun ikke lade være med at kaste et hurtigt blik ned af sig selv for at være sikker på at håndklædet stadig sad så anstændigt som det var muligt. Da det dog virkede som tilfældet, tænkte hun ikke mere over det og koncentrerede sig i stadig forsigtigt om at stryge hans hår væk og lægge kluden imod. Hun rynkede lidt på øjenbrynene da han skar en grimasse og trak automatisk hånden en lille bitte smule bagud igen, så vaskekluden nærmest ikke havde kontakt med hans hud. "Undskyld," mumlede hun instinktivt, uden rigtigt at tænke over det, før hun forsigtigt lagde kluden imod bulen igen og satsede på at det hjalp. Hånden hun havde brugt til at stryge hans hår væk med landede i stedet på hans ben, lige over knæet, af mangel på andre steder at gøre af den. Hendes smil var næsten drillende som hun tilføjede en hilsen der hørte til en noget mere normal start på morgenen og hans svar fik hendes læber til at trække en lille smule længere op i smilet. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 27, 2012 3:20:54 GMT 1
What inspires you, what excites you ...when you wake up in the morning... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt skar ansigt helt impulsivt over den kølige fornemmelse af kluden mod sin pande og så et sekund spørgende på Annabel gennem den lille grimasse. Den blev afløst af et lille, men helbyrdet smil da hun undskyldte og rakte så ud, og strøg den ene hånd flygtigt over hendes overarm "Jeg tror vist jeg har mere grund til at undskylde end dig." bemærkede han lavmælt og lod så hånden falde igen og lande ovenpå hendes, halvt ved et tilfælde, men daden først lå der, lod han den ligge og gav hendes hånd et lille klem.
Han skar en lille grimasse igen da hun flyttede ganske lidt på kluden, men smilet forsvandt alligevel ikke helt mens han svarede hendes simple morgen-hilsen. Uden helt at være bevidst om det, strøg han tommelfingeren over hendes håndryg, mens hans blik igen faldt, blot for hurtigt at blive hevet op igen "Jeg vågnede. Det skal du have." spøgte han tørt og lukkede øjnene et sekund igen, mens den kølige klud udøvede sin helt egen, simple magi mod hans ømme pande "Lidt voldsomt, men helt klart effektivt." fortsatte han og slog øjnene op igen med et skævt smil før han rømmede sig "Jeg må hellere.." han skævede mod døren ind til værelset uden helt at have lyst til at rejse sig "..så du kan få lov at blive færdig." han mødte hendes blik igen og smilede tøvende "Og lære at banke fremover.. undskyld."
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 27, 2012 14:17:23 GMT 1
my beats per minute
never been the same
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel gengældte uden problemer Matts smil, om end det var en anelse mere medlidende, fordi hun samtidig sad og holdt kluden imod hans pande i håb om at fange det meste af bulen i opløbet. Hun gav sig mærkbart under hans hånd på hendes overarm fordi den var varm imod hendes både våde og kolde hud. Anna måtte dog af samme grund hurtigt fjerne hånden på samme arm fra hans ben, for at sikre sig at håndklædet ikke røg nogen steder. Da hun var sikker på det, fandt den dog tilbage igen og smilet blev en smule bredere da hans hånd landede over den. Et lettere underfundigt smil trak op på hendes læber og i et splitsekund slog hun blikket ned, før hun vendte det imod kluden og hans pande igen for en kort bemærkning. "Mon ikke det går," kommenterede hun og fandt hans blå øjne igen, mens hun gav hans bare ben et lille klem med sin egen hånd. Da han fortsatte bed hun kortvarigt ned om sin underlæbe igen og uden at kunne gøre noget ved det, mærkede hun hvordan blodet farvede hendes kinder let igen. Hun slog dog ikke blikket væk fra hans øjne på noget tidspunkt og det trak afslørende i hendes ene mundvig igen. "Måske lige effektivt nok... Jeg tror ikke det er noget vi skal gentage hver morgen," kommenterede hun med et sigende og tenderende drillende blik og rystede blot lidt afværgende på hovedet over hans undskyldninger, før hun slap hans ben igen og kom på benene. Hun ventede med at slippe kluden til hun var sikker på at han havde ved den og da han rejste sig, vendte hun ansigtet op imod ham igen. "Jeg kommer lige om lidt," forsikrede hun ham om og betragtede ham diskret mens han forsvandt ud af døren kort efter.
CLOSED
[/blockquote][/justify] |
|
