We're shining bright and I want you to know...

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel kunne ikke, på trods af sine ellers ihærdige forsøg, hindre sig selv i at skæve til bornholmeruret der stod og tikkede sløvt i det ene hjørne af stuen. De sidste par dage havde været uendeligt kedelige og Annabel havde for det meste bare drevet omkring på må og få uden egentlig at give sig til noget særligt produktivt eller sindsoprivende spændende.

Faktisk var størstedelen af tiden gået med at sidde i køkkenet i et forsøg på at småsludre med husaflen Djali, mens hun inde i hovedet talte timerne til at Matt ville komme på besøg. Men nu hvor hun vidste at han rent faktisk ville være der lige om et øjeblik, flagrede sommerfuglene løs igen. Og selvom hun havde forsøgt at fortælle dem, at det bare var dumt, havde det overhovedet ikke hjulpet.

Noget helt andet var dog, at hun bestemt glædede sig til at se ham igen – også selvom det ikke havde været mere end nogle dage siden de havde sagt farvel og Annabel tog sig selv i at sidde og smile lidt for sig selv, mens hun halvhjertet forsøgte at læse i den bog hun havde trukket ud af sin bedstemors reol dagen forinden. Det gik dog ikke ligefrem specielt godt og hun endte med at se oftere op på uret frem for ned i bogen, fra sin placering i en af flere lænestole.



[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt trak bestemt lynlåsen på sin sportstaske til igen, efter for mindst fjerde gang at have tjekket om han havde det hele med. Han vidste egentligt godt det var tilfældet, men han kunne ikke lade være at tjekke igen mens en god blanding af nervøsitet og spændt forventning tumlede rundt i maven på ham.

Han slog ud med begge hænder i luften, som for at sætte foden ned overfor sig selv og forhindre han gav sig til at tjekke for femte gang. I stedet greb han sin sorte jakke fra sengen ved siden af tasken og trak den hurtigt på uden at lukke den, for så at slynge tasken over den ene skulder og forlade sit værelse.

Han gik nedenunder og fortsatte direkte ind i stuen uden at blive mødt af nogen andre. Begge hans forældre var på arbejde og han havde sagt farvel til dem om morgenen og Jess var andensted i Wales sammen med sin kæreste. Han stak hånden i lommen på jakken og trak en lille stofpose op derfra. Han slap remmen på tasken et øjeblik for at have begge hænder fri til posen hvorfra han hældte en passende mængde susepulver ud i sin ene hånd og så gemte posen væk igen. Med en dyb indånding bøjede han sig lidt sammen og gik ind i den kolde pejs, tog endnu en dyb indånding og lod så pulveret falde ned mod sine egne fødder med et tydeligt "Inverailort House!" de grønne flammer slog øjeblikkeligt op omkring ham og sekundet senere var han forsvundet i den blå luft og stuen lå atter tom og stille hen.

Han lukkede øjnene fast i mens han blev trukket igennem susenetværket og på få sekunder forlod Wales, susede gennem landet ad usynlige kanaler og så stoppede brat, et øjeblik vaklende. Der gik et sekund hvor han stod og fandt balancen igen og han nåede at registrere lyden af et tikkende ur. Så åbnede han forsigtigt øjnene og lod blikket glide ud over rummet han var landet i mens han gik ud af pejsen. Han spærrede åbenlyst øjnene op over det imponerende rum der bestemt ikke var noget der bare mindede om rækkehuset hjemme i Wales og han sank en enkelt gang. Så faldt hans blik på en særdeles velkendt skikkelse der rejste sig fra en dyb lænestol og han glemte alt om rækkehuse og imponerende pejsestuer, for i stedet at ranke sig og revne i et et bredt, varmt smil "Hej..".

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Der gik ikke lang tid før Annabel opgav at læse helt og med et lille suk klappede hun bogen sammen uden så meget som at sætte et bogmærke på plads. Hun lagde den fra sig på det lille træbord der stod ved siden af lænestolen og lænede i stedet hovedet tilbage imod den bløde hynde med blikket rettet imod uret. Hendes fingre trommede let imod lårene og hun tyggede ubevidst lidt på sin underlæbe mens hun ventede på at den monotone tikken fra uret ville blive afbrudt af noget andet. Der gik dog adskillige minutter før et utvetydigt grønt skær, i stedet for de orange flammer der før havde knitret løs, afslørede at nogen var på vej.

Annabel fangede det ud af øjenkrogen og helt uvilkårligt rettede hun sig lidt op i lænestolen, med blikket rettet direkte imod kaminen der øjeblikket senere var noget mere fyldt ud end den havde været før. Helt uvilkårligt trak et smil op på hendes læber og i en glidende bevægelse kom hun på benene, som Matthew trådte ud i hendes stue. "Hej."

Smilet vandt hurtigt endnu mere kraft og med rolige skridt krydsede hun afstanden fra lænestolen over til pejsen hvor han stod. Helt uvilkårligt og uden overhovedet at overveje andet, var hendes første reaktion at strække sig op på tæerne da hun nåede ham, for at plante et kys midt på hans læber og mødte med glæde den velkendte følelse af sommerfugle og den behagelige kuldegysning den handling havde det med at sende ned langs hendes ryg. Annabel gled ned på fodfladerne igen og så op på ham med et varmt smil. "Og velkommen til."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Hvad han havde forventet han ville træde ud i når han nåede sin destination, var han ikke helt klar over. Godt nok vidste han at Annabels skotske hjem var stort, det lå i ordet herregård i sig selv, men alligevel følte han sig lidt beklemt over hvad han selv kom fra, da han forlod pejsen og mærkede flammerne vende tilbage til deres oprindelige stand, da varmen slog imod hans ryg.

Den beklemte følelse over hvad hun ville sige til et ganske beskedent rækkehus i Wales senere på ugen, forsvandt dog så snart han fik øje på hende og etablerede øjenkontakt. Smilet kom helt naturligt og han gjorde ikke det fjerneste for at forsøge at skjule det eller holde det tilbage, snarere tværtimod. Han stoppede nogle få skridt inde i rummet, ikke helt sikker på hvor han skulle gøre af sig selv og endte med blot at følge hende med blikket som hun kom nærmere.

Sommerfuglene tog en hurtig runde i hans mellemgulv da hun uden videre strakte sig på tæer og bød ham velkommen på en langt mere behagelig måde end med et simpelt ord. Et ganske selvtilfredst smil hvilede på hans læber da hun trak sig væk igen og han hankede lidt op i tasken der stadig hang over hans ene skulder "Tak.." han så sig hurtigt rundt igen og smilede så skævt da han fandt hende med blikket igen "Jeg var lige ved at tro jeg var landet på et hotel i stedet." udbrød han impulsivt og sendte hende et varmt blik.

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Anna tøvede ikke et øjeblik med at finde vejen over til ham eller at strække sig op på tæerne for at plante et kys imod hans alt for fristende læber og det kildrede behageligt i hendes mellemgulv ved synet af hans smil. Hun trådte automatisk et halvt skridt bagud for at kunne se hans ansigt ordentligt og drejede hovedet for at følge den retning hans blik havde taget.

Annabel trak på skuldrene og drejede hovedet tilbage imod ham igen, med et varmt smil der afspejlede hans ganske glimrende. "Jeg kender selv følelsen," indrømmede hun ganske ærligt og lod hovedet falde lidt på skrå. Hendes blik røg kortvarigt ned til tasken han havde over den ene skulder, før hun fandt hans blå øjne igen. "Skal vi ikke gå op med din taske?" spurgte hun opfordrende, uden egentlig at regne med at han ville sige nej.

Af samme grund rakte hun ud efter hans hånd for at tage ham med ud af pejsestuen igen og ud i gangen, hvor adskillige lukkede døre ledte ind til flere forskellige rum. Annabel gik dog uden at vise tegn på at ville dreje ind af nogen af dem og i stedet vendte hun ansigtet lidt op imod Matt, fortsat smilende. "Det er i øvrigt bare os der er her. Og Djali, selvfølgelig, men han er temmelig asocial."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt havde allerede halvt rakt ud for at lægge armene omkring Annabel og trække hende ind til sig, men stoppede midt i bevægelsen, da han mærkede taskens rem glide ud over skulderen. Han greb hurtigt fat om den og holdt den på plads, mens han villigt bøjede hovedet lidt og gengældte hendes flygtige kys, der til stadighed fik ham til at føle at han lettede bare en lille smule fra gulvet.

Han rynkede brynene et øjeblik da hun gav ham ret og kunne ikke helt forstå hvordan man kunne have en følelse af, ikke helt at være hjemme i sit eget hjem, men spurgte ikke ind til det. At hun ikke ret ofte var hjemme overhovedet havde han jo allerede fundet ud af så i stedet smilede han igen og nikkede som indledende svar på hendes spørgsmål "Jo, det ville nok være ret praktisk." en spændt sommerfugl flaksede lidt ved tanken om at se hendes værelse, indtil han huskede sig selv på, at det måske slet ikke var meningen tasken skulle sættes der og endnu mindre at han selv skulle indlogeres der. Med et sted i denne størrelse måtte der være de første tyve mulige værelser.

Han protesterede hellet ikke da hun fangede hans frie hånd mens fuldte med ud i gangen, mens han diskret så sig omkring og forsøgte ikke at dreje nakken af led for at se det hele. Alligevel var det lidt hvad han kom til og han så hurtigt, og lidt skyldbevidst, tilbage på Annabel da hun talte igen. hendes ord fik sommerfuglene til at flakse nervøst i hans mave igen og han gav hendes hånd et lille ubevidst klem "Bare os.." han smilede lidt bredere uden at kunne skjule både at det faktum gjorde ham lidt nervøs og at det passede ham aldeles glimrende "Jeg har aldrig prøvet at være under tag med en husalf, ud over på skolen altså."

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel fandt rimeligt hurtigt ud af at smilet med al sandsynlighed ville være klistret fast på hendes læber permanent de næste par dage og det var temmelig fristende bare at smide sine hæmninger og lægge armene omkring nakken på ham for at udforske hans læber yderligere. Lige netop det lod hun dog for nu være med og vendte i stedet momentært opmærksomheden imod hans sportstaske.

Hendes smil blev skævt da han svarede og uden egentlig at tænke over det, rakte hun ud efter hans hånd og satte kursen imod sit værelse. Annabel havde egentlig bare taget det som en selvfølge at han skulle være i hendes værelse, selvom der selvfølgelig ellers var flere at vælge imellem hvis han skulle have nogen protester over netop det.

Annabel løsnede sit greb om hans hånd lidt, bare for i stedet at lade fingrene glide ind imellem hans. Matts gentagelse af hendes ord fik sommerfuglen til at tage en runde igen og hun vendte blikket frem imod gangen igen, med et underfundigt smil på læberne efterfulgt af en lille bekræftende lyd. Hun drejede dog ansigtet op imod ham allerede da han talte igen og trak let på skuldrene. "Det er meget ligesom på skolen. Man bemærker det næsten ikke."

Hun rettede blikket ligefrem igen som de nåede den åbne hvælving for enden af gangen, der ledte ud i den velvoksne indgangshal og til trappen der førte op på overetagen. Hun satte kursen imod selv samme og nåede at tage et par skridt op af den, før hun drejede hovedet kortvarigt mod Matt igen. "Jeg havde i øvrigt regnet med at du ville sove inde hos mig?" kom det fra hende i et lettere tøvende spørgsmål og hun kunne endnu engang ikke hindre en sommerfugl i at flagre vildt i hendes mellemgulv ved tanken.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt slappede lidt mere af alene af den simple grund at Annabel var lige der og indenfor rækkevidde hvor han kunne både se og nå hende. Det føltes trygt, men alligevel var der lige nu en verden til forskel på hvordan de ellers havde været sammen siden den famøse kakao i juleferien. På skolen var mulighederne for at være alene mindre end små og han vænnede sig aldrig helt til ufrivilligt at have tilskuere på når han allerhelst bare ville være i en ganske privat lille boble med hende.

Nu han rent faktisk stod i lige sådan en boble, der dog omfattede en ganske stor skotsk herregård, fandt han sig selv lettere afventende, uden helt at vide hvordan han skulle forholde sig til de ændrede spilleregler. Han glemte dog de egentligt ret tåbelige spekulationer, da hendes hånd lukkede sig om hans og han fulgte med hende ud i gangen med en destination han ikke kendte noget til. Han kastede et nysgerrigt blik på et billede på væggen der fulgte ham med et ligeså nysgerrigt blik og lod så sit eget vende tilbage til Annabel igen og smilede skævt "Jeg tager dit ord for det.."

Han sænkede ubevidst farten på sine skridt da de nåede ud i indgangshallen og kunne ikke helt forestille sig, hvordan det måtte være at bo et sted som det til daglig. Slottet var beboet af flere hundrede mennesker og det alene gav liv og fyldte det ud, men at have så meget plads og kun være en eller to, var næsten mere end han kunne tænke sig. Han fulgte hende stadig let overvældet til trappen og nåede et par trin op, før hendes stemme lød igen og ordene fik alle sommerfuglene til at lette på én gang og hans fulde opmærksomhed til at vende tilbage på hende på et splitsekund.

Han stoppede på trinnet lige under hende og mærkede et bredt smil trække sine mundvige opefter helt på egen akkord. Så rømmede han sig selvbevidst og nikkede, mens han ihærdigt forsøgte at smile knap så bredt og ikke blive misforstået "Hvis det er i orden med dig, så har jeg ingen protester, nej." fik han let tøvende svaret og flyttede uroligt lidt på fødderne, mens han ikke helt kunne løsrive blikket fra hende igen.

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel smilede lidt over hans svar på det med husalfen, men undlod selv at tilføje mere i den sammenhæng. Hun var ikke i tvivl om at Djali nok skulle vise sig på et eller andet tidspunkt og da ville der være rigelig tid til at Matt kunne stifte bekendtskab med ham. Det var en hel del nemmere end at skulle forklare hvordan det var at have den lille, ikke særligt snaksaglige husalf rendende omkring.

I stedet ledte hun dem begge ud i indgangshallen uden at give slip på hans hånd. Selve spørgsmålet hun stillede ham så snart de var på vej op af trinene var i teorien rent praktisk, men der lå alligevel mere i det end ren formalitet og Annabel havde mere end en gang haft tanken om hvordan det ville være at falde i søvn og vågne op ved siden af Matt.

Hun gik i stå halvt på vej oppe af det næste trin da han stoppede, fordi hun stadigvæk havde ved hans hånd. Med en lettere nervøs fornemmelse i maven, trådte hun ned på det trin lige over det han stod på igen og fandt hans blå øjne. Smilet der hvilede på hans læber fjernede dog effektivt alle rester af tvivl og helt uvilkårligt afslørede hun sine egne tænder i et bredt smil, uden helt kunne lade være. "Ganske i orden. Ingen protester," svarede hun og spidsede læberne let underfundigt, før hun gav hans hånd et klem.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt tænkte egentligt først over at han var stoppet, da det gav et svagt ryk i hans ene arm, fordi han ikke havde sluppet Annabels hånd endnu. Rent instinktivt løftede han den ene fod for at fortsætte, men satte den så ned igen da hun også stoppede og vendte sig halvt imod ham på trinnet lige ovenover. En svag følelse af dejavu ramte ham og fik kun smilet til at trække lidt længere op, mens han påtaget rolig svarede på hendes praktiske spørgsmål.

Hendes respons fik ham til at blotte tænderne igen og han opgav at undertrykke det og valgte for selv selv bare at nyde resten af sin ferie og ikke mindst de dage han skulle være alene med hende og hvor der overhovedet ingen grund var til at forsøge at lægge skjul på, at han var godt og grundigt forelsket i hende. Ingen andre end hun ville alligevel kunne se det og det var i bund og grund også det vigtigste.

Han rømmede sig alligevel igen og nikkede bestemt "Det er en klar fordel.." drillede han diskret og gav så hendes hånd et klem tilbage, før han strakte hals og impulsivt plantede et kys på hendes bløde læber. Et tenderende smørret smil lå på hans ansigt da han trak hovedet væk igen og hen nikkede kort mod toppen af trappen "Vi var på vej et eller andet sted hen, var vi ikke?" han så både drillende og afventende på hende.

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Instinktivt stoppede hun op på trinnet da hendes eget greb om hans hånd forhindrede andet. Hendes hoved faldt let på skrå som hun betragtede ham og efter få øjeblikke trak det brede smil op på hendes læber igen, da han svarede på hendes spørgsmål. Hun nikkede en enkelt gang og fangede i et øjeblik sin underlæbe med fortænderne, før hun svarede med et lavmælt "bestemt," inden hun lænede hovedet lidt frem for at møde hans læber alt for kort.

Et skævt, lettere smørret smil meget lig Matts gled på plads over hans ord og hun gentog sin tidligere handling ved at nikke en enkelt gang. "Jo, vi var. Det kunne gå hen og blive en smule ubekvemt at slå lejr på trappen," svarede hun og drejede sig så igen efter at have givet hans hånd endnu et klem, for at få ham til at følge med.

Nogle øjeblikke senere var også trappen tilbagelagt og de stod ude foran den velkendte dør ind til hendes værelse. Annabel kastede et enkelt, kort blik op imod Matt, før hun åbnede den og trådte indenfor i de velkendte omgivelser. Hun fandt Matt med blikket igen som de trådte indenfor og løsnede sit hold om hans hånd en smule, stadig smilende. "Du kan bare sætte den hvor du har lyst."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Rent egoistisk havde Matt gevaldig meget lyst til at blive stående lige der på trappen, men fornuften talte alligevel klart og tydeligt og informerede ham om det lettere stupide alene i tanken. Alligevel blev han stående lidt endnu og slap en lille munter lyd da Annabel talte igen og gav hans hånd endnu et klem "En hel del faktisk.." gav han hende lettere unødvendigt ret og fulgte så med resten af vejen op ad trappen indtil hun stoppede foran en lukket dør.

Han smilede hurtigt til hende og tog så en diskret, men dyb indånding da hun åbnede døren og han fulgte hende ind i værelset. Hans øjenbryn røg lidt op da han så sig omkring "Mit værelse kunne være herinde to gange.. mindst!" udbrød han uden helt at tænke først og så på hende igen med et lettere imponeret grin. Så stivnede det lidt "Altså, ikke at det er en dårlig ting, bare.." forsøgte han at trække i land og rømmede sig med et skævt smil.

Så nikkede han hurtigt da hun slap hans hånd og gik et par skridt nærmere sengen uden at kunne lade være at se sig nysgerrigt omkring igen. Hans blik stoppede da en bevægelse fangede hans opmærksomhed og han smilede skævt igen, da hans blik faldt på en lidt for velkendt ugle, der sad på sin pind og nedstirrede ham høvisk "Det var det jeg glemte." han så på Annabel med et drillende smil mens han lod tasken dumpe ned på gulvet foran sengebordet "En buket blyanter.."

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel slap et muntert fnys over hans svar og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, før hun drejede sig igen og tog ham med op af trapperne i retning af hendes værelse. Hendes blik hvilede på ham da hun åbnede døren derind og hendes øjenbryn gled lidt op igen over hans udbrud. Samtidig trak det dog op i den ene side af hendes mundvig igen. "Det er stort. Det var noget af en forandring at komme hertil fra Portugal. Der var mit værelse ikke meget større end sengen her," fortalte hun og smilede lidt igen, før hun slap hans hånd helt og trådte ind i rummet.

Hun fulgte ham med blikket som han gik over til sengen og stoppede selv for enden af den. Hendes ene hånd lukkede sig tilfældigt om en af sengestolperne og hun lænede sig lidt ind imod den uden egentlig at tænke over det. Da han rettede blikket imod et punkt bag hende, drejede hun selv hovedet lidt for at se på uglen.

Endnu en munter lyd undslap hende og hun gav slip på sengestolpen igen. "Jeg er ikke sikker på det kunne formilde ham alligevel," kommenterede hun og drejede hovedet igen for at se på Ambrosio. "Du har været rigtigt fornærmet de sidste par dage, har du ikke?" spurgte hun fjerbolden på pinden, hvis eneste svar var at tude lavmælt og vende ryggen til.

Annabel rystede lidt på hovedet og trådte om på den side af sengen hvor Matt stod og kneb øjnene lidt sammen i et svagt drillende ansigtsudtryk. "Han er ret jaloux anlagt," fortalte hun og afslørede tænderne i et varmt smil igen. Hun dumpede ned at sidde på sengekanten med det ene ben trukket op til sig og blikket hvilende på Matt.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Climb into our own private bubble
...let's get into all kinds of trouble...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt smilede skævt og åndede indvendigt lettet op over at Annabel ikke havde taget hans impulsive reaktion på hendes værelse personligt. Ikke at han egentligt havde forventet det, måtte han indrømme overfor sig selv og han lagde knap så meget skjul på at se sig omkring, da han gik nærmere sengen for at sætte sin taske fra sig.

Han stoppede da han fik øje på Ambrosio og skar en lille grimasse ved tanken om sine egne sammenstød med uglen i juleferien og lod så blikket vende tilbage til Annabel for en kort bemærkning "Nej, måske ikke." gav han hende ret og så igen underholdt hen på uglen der nu vendte ryggen fornærmet til dem "Og hvad har han så været fornærmet over? Du har da været her."

Han blev stående selv efter at have sat tasken fra sig, uden helt at vide hvad han ellers skulle gøre og betragtede hende diskret mens hun satte sig på sengekanten. En lille munter lyd forlod ham samtidig med endnu et sideblik til uglen "Tak det har jeg fundet ud af. Skal jeg sove med det ene øje åbent?" han tav og rømmede sig svagt for så at sætte sig på hug ved siden af sin taske og hurtigt lyne den ene sidelomme op. Da han rejste sig igen var det med en lille, rød gaveæske i den ene hånd og et små-nervøst blik til Annabel mens han tog et skridt nærmere, satte sig på sengekanten ved siden af hende og rakte æsken frem mod hende "Til dig, som tak for invitationen." han smilede forsigtigt og syntes pludseligt indholdet i æsken var knap så genialt som da han fandt det, men han holdt alligevel den røde æske rakt afventende frem mod hende.

---

Hvad æsken gemte

[Annabel Baker]

if this is what we've got then
what we've got is gold

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel vendte blikket helt tilbage imod Matt da Ambrosio alligevel vendte sig rundt på pinden og slap en munter lyd over hans spørgsmål. "Det er mig også en gåde. Jeg kom måske til at nævne jeg fik besøg dog," svarede hun i påtaget undren og hævede øjenbrynene let, før hun blottede tænderne igen inden hun tilføjede endnu en sætning og satte sig på sengekanten.

Annabel betragtede ham lidt og kunne ikke lade være med at smile tenderende skælmsk og tiltede hovedet lidt på skrå. "Det kunne være at det blev nødvendigt," svarede hun og holdt en kort pause før hun overvejende tilføjede: "Jeg ved ikke hvad han kan finde på." Hun rettede sig lidt op for at sætte sig bedre til rette på sengen, stadig med det ene ben trukket op på madrassen. Det var dog ganske rigtigt hvad hun sagde, for det var bestemt første gang at hun havde en overnattende gæst der var mere end bare en ven, men hun var dog ikke ligefrem bekymret for at uglen ville blande sig i noget som helst.

Hun fulgte ham med blikket da han satte sig på hug ved siden af tasken. Da han trak en meget utvetydigt udseende rød æske frem, røg hendes øjenbryn lettere overrasket op og hun rettede spørgende blikket imod hans ansigt igen. Hans ord talte dog for sig selv og hun rykkede lidt på sig da han satte sig ved siden af hende. Et varmt smil trak op igen og hun kunne ikke helt ignorere at hendes kinder føltes en anelse varmere end normalt. "Matthew," begyndte hun, uden egentlige intentioner om at fortsætte sin sætning. I stedet fangede hun sin underlæbe imellem fortænderne et kort øjeblik, før hun tog imod æsken han rakte frem.

Annabels blik var stadig vendt imod ham og udtrykket i hendes brune øjne var underfundigt blandet sammen med det kærlige blik der udelukkende tilhørte ham. Efterfølgende så hun ned imod den fine æske i sine hænder og lod fingeren følge båndet der dækkede låget, før hun åbnede æsken. Hun drejede ansigtet en enkelt gang imod Matt, før hun så tilbage imod gaveæsken og fiskede det lille skrin op. Annabel satte den tomme æske fra sig på sengen og drejede skrinet lidt for at betragte det fra alle vinkler, mens et smil trak fuldbyrdet op på hendes læber igen.

Hun vendte blikket imod Matt igen. "Den er smuk," sagde hun oprigtigt og så kortvarigt ned imod gaven i sine hænder igen, før hun endnu engang fandt hans blå øjne. "Tak." Et varmt smil hvilede efterhånden fast på hendes læber og hun gav slip på det lille skrin med den ene hånd, for at række ud og lægge den over hans. I samme omgæring lænede hun sig lidt frem for at placere et kys imod hans læber.


[/blockquote][/justify]