Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 1:21:31 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric nikkede med et stadig smørret smil til Imogens valg, men gjorde ikke anstalter til at flytte sig lige med det samme igen "Dit ønske, min lov.." kommenterede han lavmælt og sendte hende et ikke særlig hemmelighedsfuldt blik, mens han lod hænderne glide synkront op over hendes lår for tilsidst at havne kortvarigt på hendes hofter. Han fnøs muntert, men flyttede sig ikke en centimeter da hun sparkede halvhjertet ud efter ham "Der var de voldelige tendenser igen.." han slog misbilligende med tungen og gjorde så yderligere ord overflødige, da han fangede hendes læber igen, uden helt at kunne lade være om han så havde villet.
Hans pupiller var let udvidede da han trak sig tilbage og det havde mere med hende at gøre end den dæmpede belysning i kælderen. Han trak på skuldrene og grinede smørret igen "Du kunne have fået til de næste fyrre, men den chance har du forspildt nu." han slap hende modvilligt og satte så kursen mod drikkevarerne. På vejen så han sig over skulderen en enkelt gang og hævede et bryn udfordrende igen, før han vrikkede provokerende og hurtigt fik fyldt et glas til hende og snuppet en ny øl til sig selv.
Hans blik hvilede ugenert på hende hele vejen tilbage til billardbordet og smilet blev kun bredere da hun blev stående foroverbøjet ind over det. Han satte glasset på det grønne filt foran hende uden et ord, før han tog en slurk af flasken i sin egen hånd og med den anden greb den kø han havde lagt fra sig da han fik øje på hende i døren. Så stillede han sig bag hende og lænede sig frem mens han satte øllen fra sig på kanten af bordet og bøjede hovedet til det var lige ud for hendes "Nu skal du så vælge. Hele eller halve?" han pegede på først en helt rød kugle med et 3-tal på og dernæst en med et gult bånd og et 9-tal.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 20, 2012 11:56:15 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen lod kommentaren om hendes voldelige tendenser gå hen over hovedet og var i stedet langt mere interesseret i hans læber imod hendes igen. Derefter fnøs hun igen af hans svar på hendes ord og nøjedes med at trække på skuldrende inden hans forsvandt efter drikkevarer og hun dumpede ned på de bare fødder igen. Et bredt, smørret grin bredte sig over hendes læber over Erics vrikken og hun hævede øjenbrynene op og ned et par gange i retning af ham, på tværs af rummet og lagde overhovedet ikke det mindste skjul på at det netop havde været hendes hensigt at betragte ham. Hun drejede hovedet let, jo tættere han kom på og fulgte ham med blikket hele tiden fra han satte glasset foran hende på bordet og rakte ud efter den lange træpind. Imogen rakte i mellemtiden ud og tog en enkelt tår af det han havde medbragt, uden egentlig at tænke synderligt meget over smagen, for dernæst at sætte det fra sig på kanten af bordet idet Eric lænede sig ind over hende. Det smørrede smil forsvandt på ingen måde, som hun drejede nakken den mindste smule, stadig uden helt at kunne se ham. I stedet koncentrerede hun sig om hans ord, skønt det var langt mere fristende at koncentrere sig om varmen fra hans krop. Alligevel rynkede hun svagt på brynene over hans ord og gav en mistroisk lyd fra sig. "Nu håber jeg virkelig ikke for dig at det fungerer ligesom spytkugler." pointerede hun, på trods af at hun faktisk altid fandt morskab i troldmandspillet. Hun resignerede dog kort efter alligevel og gav en ny munter lyd fra sig, før hun svarede. "Hele?"[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 15:33:30 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric lagde ligesom Imogen overhovedet intet skjul på at betragte hende intenst mens han gik tilbage til billardbordet og satte et fyldt glas ved siden af hende. Få øjeblikke efter havde han selv sat sin øl ved siden af hendes glas og lænet sig let, men ganske overlagt ind over hendes ryg. Han smilede skævt og drejede hovede lidt for at kunne fange hendes blik bare delvist "Langtfra.. bedre.." konstaterede han skråsikkert og lod den nu frie arm lægge sig om livet på hende uden at han rettede sig det mindste op.
I stedet nikkede han til hendes valg og lænede hovedet ind mod hendes mens han slap hende et øjeblik igen for at pege mens han forklarede "Dit job er nu at få alle de helfarvede kugler i huller.." han pegede rundt mod de seks huller i bordets fire hjørner og på hver langside "Alle pånær den sorte 8'er der." han pegede igen mod den omtalte kugle og sneg sig lettere indiskret til at tage en dyb indånding tæt ved hendes hår før han fortsatte "Fidusen er så, at du skal gøre det med den her.." han løftede køen lidt og lænede sig så yderligere frem og fangede en hvid kugle uden nummer i den frie hånd "Og den her.." han søgte at fange hendes blik igen og rettede sig en lille smule op igen mens han lagde den hvide kugle foran hende "Er du med så langt?" han så afventende på hende og lod igen armen glide omkring livet på hende uden helt at kunne lade være.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 23, 2012 1:13:09 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen nøjedes med at smile skævt over svaret på sit spørgsmål og lod sine fingre glide over den arm han foldede omkring livet på hende, mens hun modstod fristelsen til at vride sig rundt og kræve hans læber igen. Hendes hånd lagde sig dog tilbage imod bordkanten da han slap hende. Imogen kunne ikke lade være med at smile lidt for bredt som han forklarede og hun hævede øjenbrynene, som han lagde den hvide kugle fra sig. "Kuglerne i hul ved hjælp af stav. Godt så," hun spidsede læberne lidt i et overvejende ansigtsudtryk og flækkede så alligevel i et bredt grin igen lige efter, for at skæve til køen han stod med. "Tilføj halebørster på den der og det begynder at minde om Quidditch."Hendes blik gled tilbage til det grønne filt og uden at tænke over det løftede hånden sig igen da Erics arm vendte tilbage omkring hendes liv og lagde sig omkring hans håndled. Imogen lænede sig instinktivt lidt længere ind imod ham, mens hun stadig så vurderende på spillet foran dem. "Det skulle jeg mene," svarede hun blot og så lidt tvivlsomt på den hvide kugle, før hun med manglende koncentration for spillet, for en gangs skyld, drejede hovedet og forsøgte at se hans ansigt igen. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 23, 2012 2:15:07 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric var mildt distraheret af Imogens fingre der gled over hans arm og, selvom det var udenpå trøjen, fik de små hår på hans arme til at rejse sig og sendte en behagelig kildren gennem kroppen på ham. Ubevidst strammede han grebet om hende et øjeblik og strøg næsen over hendes hals før han forklarede grundtrækkene i spiller for hende og derefter så afventende på hende, mens han lod armen lægge sig henover hendes mave igen.
Han kom til at grine højt ved hendes let drejede fortolkning af hans forklaring og nikkede med et smørret smil "Få lige den hjerne der op fra mudderhullet, vil du? Du fordærver mit stakkels uskyldige sind." han slap køen igen og lod også den anden arm glide omkring hende, mens han halvt ubevidst bevægede sig svagt i takt til musikken der stadig fyldte kælderen "Mjae.. nu du siger det.." gav han hende ret og havde alligevel et øjeblik glemt alt om spillet.
Han bøjede hovedet lidt mere igen og gav efter for fristelsen til at plante et flygtigt kys på hendes hals. Så endnu et ved siden af mens han smilede lidt for tilfredst da hendes fingre lukkede sig om hans håndled "Dygtig pige.." kommenterede han drillende og trak så hovedet lidt væk med en halv-frustreret lyd og så anklagende på hende som hun drejede hovedet mod ham, uden at kunne bakke det op med tilstrækkelig alvor "Du er skide distraherende.. ved du godt det?" han kneb øjnene lidt sammen og så vurderende på hende et øjeblik for så at bøje hovedet ned mod hendes igen og fortsætte lavmælt "Jeg ville faktisk foretrække at have dig helt for mig selv lige nu, og så tage det spil i morgen i stedet for." han tav igen og så afventende på hende, nu alligevel med en snert af alvor gemt bag det stadig brede smil.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 25, 2012 0:35:34 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen kunne virkelig ikke koncentrere sig om spillet og det i sig selv sagde en hel del om effekten af hans arme omkring hendes liv og hun kunne ikke selv lade være med at le af Eric og hans svar på hendes konklusion. "Hvem er det lige der har hjernen i et mudderhul? Jeg aner ikke hvad du hentyder til! Jeg opsummerede blot." Begge hendes øjenbryn hævede sig lidt og grinet på hendes læber afslørede lidt for meget til at hendes svar virkede troværdigt og kunne ikke helt lade være med at følge hans lette svajen til musikken. Imogen kunne ikke helt holde en veltilfreds lyd tilbage da han kort efter plantede et par kys mod hendes bare hals og hun lod kortvarigt øjenlågene falde i, uden at smilet forsvandt fra hendes læber. Kort efter drejede hun hovedet så godt som hun kunne og smilede blot videre uden noget tegn på fortrydelse. "Det var endnu et af de tricks der," kommenterede hun lavmælt og slap bordkanten for at lade hendes anden hånd lukke sig om Erics anden arm. Hendes læber skiltes let igen og en lavmælt, munter lyd undslap hende, som hendes øjenbryn røg lidt op uden overhovedet at kunne se hans ansigt. "Var det en udfordring, Wolfe?" spurgte hun i et tydeligt opfordrende tonefald og lod den ene hånds fingerspidser glide fra trøjen til den bare hud på hans hånd. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 25, 2012 11:18:39 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric grinede lidt igen og svarede prompte mens han halvhjertet forsøgte at ignorere hvor tæt hun var på og hvilke tanker det uværgeligt satte i hovedet på ham "Dig.. altid dig, uden undtagelse. Hvornår er det du holder op med at spille uskyldig og bare accepterer det?" han vippede med øjenbrynene i åbenlyst drilleri og bøjede så hovedet mod hendes hals, der var ti gange mere spændende end både spillet og yderligere drillerier.
Han smilede drenget ind mod hendes hals før han trak hovedet lidt tilbage igen og fik udtryk sin milde frustration med ord. Han rynkede brynene lidt og så uudgrundeligt på hende da det lykkedes at fange hendes blik fra den skæve, men ganske behagelige stilling de stod i "Hvilke andre tricks har du gemt i ærmerne?" spurgte han lavmælt og ganske tvetydigt mens han gav hende et lille klem og så smilede bredt igen. Hendes fingerspidser der ramte hans hud fik en behagelig kuldegysning til at vandre hele vejen op langs hans rygrad og han rystede langsomt på hovedet før han svarede hende igen "Nej.." lagde han ud og løsnede grebet med den ene arm, blot for at fange den ene af hendes hænder i sin "Det var en invitation." han plantede endnu et hurtigt kys på hendes skulder og og trådte så et skridt tilbage uden at slippe hendes hånd.
I stedet gjorde han et sigende kast med hovedet mod døren ud til gangen "Kom.." han ignorerede den flagrende fornemmelse i mellemgulvet og trak i stedet blidt, men insisterende i hende og satte kursen mod gangen og dermed trappen til husets stueetage.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 25, 2012 16:08:23 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen lo over hans ord igen og kunne ikke hindre det brede grin i fortsat at hvile over hendes læber. Hun fnøs højt og tilføjede et konkluderende "Aldrig," i et tonefald der ikke lagde op til diskussion og flækkede så i et grin igen, der hurtigt gled over i en veltilfreds lyd da hans læber gled imod hendes hals. Hun smilede smørret op til ham så godt som det var muligt og vrikkede lidt med øjenbrynene af ham. "Det hjælper ikke at blive ved med at spørge," hun spidsede læberne let overvejende, før hun skævede op til ham igen. "Tålmodighed er en dyd, Eric," fik hun tilføjet ganske overlagt og smilede bredt for sig selv igen, mens hun rettede ansigtet ligefrem for sig. Det hindrede hende dog ikke i at fortsætte på det han for et øjeblik siden havde begyndt og selvom hun prøvede ihærdigt på at ignorere det, meldte en svag nervøs fornemmelse af sommerfugle sig i hendes mellemgulv. "Aha." Imogen smilede for sig selv med blikket rettet imod det grønne filt, uden at have flyttet på sine hænder før han løsnede grebet. Imogen drejede sig efter han havde plantet et kys på hendes skulder og så op imod ham med sin hånd gemt i hans, og smilede som det naturligste før hun uden at tøve fulgte efter ham, komplet ligeglad med sine bare tæer og skoene hun efterlod tilbage i lokalet, ud i gangen til den dør hun vidste ledte til selve huset. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 25, 2012 20:35:01 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric nøjedes med at hævede øjenbrynene både sigende og drillende da Imogen igen benægtede at kunne have rendestens-hjerne, men fortsatte ikke yderligere på emnet og lod i stedet læberne strejfe hendes varme hals. Han smilede smørret da hun talte igen og trak på skuldrene uden at slippe hende "Jeg regner jo med at du på et eller andet tidspunkt fortæller mig det bare for at slippe for jeg spørger igen." han fnøs muntert og lod blikket følge siluetten af hendes ansigt "Til tider en ret overvurderet dyd. Min ydmyge mening." gav han igen før han opgav at forklare hende hvad pool gik ud på og i stedet stillede hende et spørgsmål, en smule gemt mellem linierne.
Han så afventende på hende, mens en både forventningsfuld og let nervøs kriblen meldte sig i kroppen på ham, men alligevel regnede han ikke med, at få et afslag da han tog hendes hånd og tog nogle opfordrende skridt bagud. Til gengæld fik hun et varmt smil da hun fulgte efter ham og han vendte sig med næsen fremad og hendes hånd stadig i sin mens han førte dem ud af kælderen, væk fra festen og op ad trappen til stueetagen. De endte i det lille vaskerum på toppen af trappen og Eric fortsatte tavst videre ud derfra og ind i selve huset. Med kun et par skridt mere, stod de udenfor døren til hans eget værelse og selvom det slet ikke var første gang hun var der, var det første gang hun var der og han ikke havde nogen intentioner om, at hun skulle indtage overkøjen, men tværtimod håbede hun ikke ville have noget imod at overnatte på den ekstra plads i hans egen seng.
Han smilede skævt over sine egne tanker mens han åbnede døren og trak hende med sig ind i det dunkle rum hvor det eneste lys kom fra gadelygterne på den anden sige af hækken udenfor. Han vendte sig med et lille smil, gav hendes hånd et hurtigt klem for så at slippe den og lukke døren bag dem igen før han vendte sig mod hende endnu engang og uden yderligere anstalter lagde en hånd bag hendes nakke og lod sine læber finde hendes igen.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 26, 2012 9:10:47 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Hun rystede blot affærdigende på hovedet som svar på hans spørgsmål, med et hemmelighedsfuldt smil han dog alligevel ikke kunne se til fulde sådan som de stod. Til det næste kunne hun dog ikke lade være med at fnyse muntert og tvivlende. "Ydmyg er vist så meget sagt," kommenterede hun, men fortsatte ikke længere ud på emnet. I stedet var hun langt mere optaget af at følge med ham op ovenpå og ind i huset hun skam havde været i før. Imogen nedkæmpede sommerfuglene til et tilfredstillende niveau og smilede svagt for sig selv, om ikke andet så bare af den blotte fornemmelse af hans hånd omkring hendes, der trak hende med. Kort efter trådte hun igennem døren ind til Erics værelse der ikke var fremmed for hende som veninde på besøg, men helt bestemt var det for hende som kæreste. Tanken var dog ikke afskrækkende og hun smilede stadig da hun vendte sig imod ham og kort efter igen havde hans læber imod sine. Helt uden at tænke over det, løftede hendes arme sig og lagde sig lige over hans bryst, så det passede med at hun kunne lukke begge hænder om hans nakke og strække sig insisterende på tæer op imod ham. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 26, 2012 17:16:59 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric spildte ikke tid på at tænde lyset i hverken det lille vaskerum for toppen af trappen eller i fordelingsgangen der førte videre til resten af huset, før han fortsatte ind på sit eget værelse og trak Imogen med sig. at have boet hele sit liv i samme hus, gav trods alt en hvis vane med hvor ting var, også selvom han de sidste syv år sammenlagt havde været mere på slottet i Skotland, end i huset i Newcastle.
Da han først havde lukket døren til værelset bag dem og musikken nedefra kun var en fjern rytme, var der ikke langt fra tanke til handling og han var hurtigt ovre ved hende og krævede igen egoistisk hendes læber, stadig ansporet af hendes uanmeldte ankomst og den summende fornemmelse hans alkohol-indtag havde skabt i hovedet på ham. Han spildte heller ikke her tid på at tænde lys, han overvejede det ikke engang. Hans fingre bag hendes nakke krummede sig lidt i de korte lokker, mens den frie arm helt på egen akkord gled omkring hende ogtrak hende tættere ind til sig selv.
Først da han ikke havde mere luft i lungerne brød han væk med en lille frustreret lyd og så ned på hende med et glimt i øjnene der var synligt selv i den svage belysning sammen med det varme smil der krusede sig på hans læber "Hvis du skulle være i tvivl så har jeg savnet dig." mumlede han lavmælt og en smule hæst, mens han slap hendes nakke og lod den lande på hendes lænd sammen med den anden hvorfra han strøg dem begge synkront op over hendes ryg og tilbage igen i en langsom bevægelse.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 27, 2012 10:22:02 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Selvom Imogen havde været der før, var hun alligevel ikke helt sikker nok på indretningen til selv at have kunnet gå så sikkert som Eric, hvis han ikke havde haft ved hendes hånd, og slet ikke i beruset tilstand. Det gik dog ganske godt alligevel og inden længe betragtede hun ham lukke døren ind til værelset og mødte kort efter hans læber igen da han krydsede afstanden. Den ene af hænderne i hans nakke gled op og let ind under kanten på hans hue, så hun kunne begrave dem halvt i det nederste af hans lyse hår og hun strakte sig helt op på tåspidserne, mens hun uden betænkninger lænede sig ind imod ham da han lukkede en arm omkring hende. Selvom luften slap op var hun ganske uvillig til at bryde væk, men så snart han begyndte at rette sig op kunne hun ikke længere nå og måtte alligevel glide lidt nedpå fødderne igen. Hendes hænder bag hans nakke gled automatisk med ned og lukkede sig i stedet omkring hans liv, lige på grænsen af hofterne. Et skævt smil gled over hendes læber og hun fugtede dem en enkelt gang. "Godt. For jeg fortryder virkelig ikke at have crashet," svarede hun, med en lettere ru stemme, og hævede øjenbrynene, inden hendes læber delte sig i et tenderende forgabt grin igen. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 27, 2012 16:12:12 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here En ny illing vandrede ned langs Erics rygsølje da Imogens fingre sneg sig op under hans røde hue og ind i hans hår. Han overvejede kort at slippe hende med den ene hånd for at trække den af og henvise den til gulvet, men kom fra det næsten før tanken meldte sig og fortsatte i stedet sit forehavende med hendes varme mund, indtil den sidste rest luft forlod hans lunger og han måtte bryde væk.
Hans brystkasse hævede og sænkede sig tydeligt hurtigere end normalt nogle sekunder efter han havde trukket hovedet lidt tilbage. Han slap hende ikke, men lod blot hænderne skifte position uden at trække sig yderligere væk og grinede lydløst, men ganske tilfredst, da hun svarede hans ganske ærlige ord. Han strøg hænderne op over hendes ryg igen, mens han nogle øjeblikke blot betragtede hende med et underfundigt smil på læberne "Føl dig fri til at gøre det en anden gang. Jeg har ikke noget imod overraskelser når det er den slags." kommenterede han lavmælt og bøjede så hovedet, denne gang dog for at lade sine læber finde hendes hals og den bløde hud der, mens han opfordrende gik et lille skridt frem og hende derved et tilbage og dem begge et tættere på sengen, uden egentligt at tænke over det lige var den retning hans hjerne førte hans fødder.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 28, 2012 10:37:06 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Også Imogens vejrtrækning var hurtigere end normalt og hun så på ham med et utilsløret blik da han brød væk, samtidig med at grinet fandt vejen frem og hun svarede på hans ord. Det han sendte tilbage fik hende blot til at blotte samtlige hvide tænder i et bredere smil og en lavmælt, hæs latter undslap hende. "Noteret," svarede hun og hævede øjenbrynene let, før hendes øjenlåg faldt i da hans læber landede imod hendes hals. Det sendte adskillige kuldegysninger ned langs ryggen af hende og hun slap en nydende lyd fra sig, mens hendes fingre krummede sig let sammen imod hans ryg. Efter han havde flyttet hende et skridt bagud, gjorde hun ham kunsten efter og trådte endnu et skridt af sted, før hun lod sine egne læber finde det sted på hans hals lige over hvor trøjens krave var, hvilket var muligt for hende nu hvor han var bøjet længere ned imod hende. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 28, 2012 13:53:31 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric spejlede uden de store problemer Imogens brede smil og blottede sine egne tænder i et lignende, mens han nikkede en enkelt gang og bekræftede den, egentligt ganske overflødige, ordveksling, med et lavmælt "Godt.." før han bøjede hovedet ned til hendes hals og på samme tid trak hende endnu tættere ind mod sig selv.
Hans fødder tog det første skridt helt på egen akkord, mens den diskrete lyd hans kys trak fra hende, fik de små hår i hans nakke til at rejse sig. Han løftede hovedet lidt og så på hende et øjeblik med et drillende smil, mens hun tog endnu et skridt tilbage og en ny tanke blev dominerende i hans hovede. Han rynkede brynene et splitsekund uden at smilet forsvandt og fulgte så hendes eksempel ved at tage endnu et insisterende skridt fremad, fulgt af endnu et indtil et skridt mere ville få hende til at støde på kanten af sengen. Der stoppede han og løftede hovedet igen, for at øjeblik at se spørgende på hende, mens en nervøst sommerfugl tog en flagrende tur i hans mellemgulv.
|
|