Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 11, 2012 15:33:36 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen var udmærket klar over at hun var i et vældig festligt humør og hun havde muligvis fået en enkelt drink for meget, da hun besluttede sig for at det ville være en god idé at transferere fra Tinworth til Newcastle. Af samme grund lænede hun sig nu kortvarigt op af den bygning hun havde transfereret sig frem i ly af, heldigvis stadig i et helt stykke, men fordi hendes hoved snurrede let. Alligevel var hendes humør stadig ikke dalet fra en fantastisk aften med hendes yndlingstøser og en bragende begyndelse på det nye år. Hun så sig en enkelt gang omkring og rettede sig helt op på hælene igen, på trods af sine stærkt smertende fødder der ikke var vant til at være i højden længere tid af gangen, og hev så let ud i kjolens udskæring, for at stikke tryllestaven på plads. Normalt ville hun bare have brugt den lille medbragte taske, men hun havde hurtigt besluttet sig for at hun helst ikke tog nogen chancer omkring mugglere, hverken i byen eller i Newcastle. Med det ude af verden forlod hun den dunkle gyde, der alligevel ikke virkede så tom, af den grund at hun tydeligt kunne høre glade nytårsstemmer summe fra husene og gaden. Et selvsikkert smil var hurtigt gledet på plads ved tanken om hendes destination og så snart hun rundede hjørnet kunne hun se det velkendte hus. Inden længe fandt hun sig selv på vej igennem forhaven, med retning imod kældertrappen. Der var langt fra tomt omkring den, så hun antog at det var lige nøjagtigt hvor hun ville kunne finde det lange bængel der var blevet kommenteret på fra tøsernes side flere gange i løbet af aftnen. Imogen nøjedes med at smile bredt og ugeneret til dem der kiggede efter hende, uden så meget som at tænke over at stoppe op eller noget andet i den stil. De fleste af dem var da også travlt optaget af at grine eller snakke højlydt med andre kammerater og det gav rigelig plads til at hun kunne klikke ned af trappen uden problemer. Eftersom hun ikke havde kunnet se Eric udenfor gik hun ud fra at det var i gildesalen hun kunne finde ham. Hun var lige tilpas beruset nok til at hun absolut ingen skrupler havde ved at krydse det lille rum og fortsætte til den åbne dør, for at lade blikket glide søgende igennem lokalet. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 11, 2012 16:56:53 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Kælderen under parcelhuset i Newcastle var, modsat resten af huset over den, langtfra mennesketom og stille. Tværtimod var den fyldt af musik og glade stemmer stammende fra en mindre flok unge mennesker af begge køn, der alle havde det til fælles, at de var i lettere opstemte på lige dele alkohol og nytårsstemning. Selvom klokken havde passerede midnat for nogle timer siden, og det nye år var budt velkommen med manér, var der stadig fuld gang i festen i kælderen og kun nogle få var bukket under uden at det rigtigt var blevet bemærket.
Eric selv stod ved billardbordet der havde haft sin faste plads i kælderrummet så længe han kunne huske tilbage. Han stod lænet lidt ind mod selve bordet med en kø i den ene hånd og en øl i den anden, mens han så oplagt på den jævnaldrende knægt han spillede med, en ven tilbage fra de år han havde gået i muggler-skole og som han havde formået at holde kontakten med efter han startede på Hogwarts. Han pegede drillende mod en mindre samling farvestrålende kugler lidt inde på den mørkegrønne overflade "Du bliver snart dømt ud for nøl... bare så du ved det." vennen så op og løftede den ene hånd længe nok til at lave et obskønt håndtegn i Erics retning der kun fik ham til at vrikke med øjenbrynene og grine smørret mens han tog endnu en mundfuld fra den halvfulde flaske.
Kort efter var det hans egen tur og han stillede flasken fra sig på kanten af bordet, før han løftede køen og bøjede sig fremover efter at have udset sig den kugle han ville forsøge sig med. Han nåede dog aldrig at sende den hvide kugle afsted, før kammeraten puffede insisterende til hans skulder. Han svarede uden at tage blikket fra kuglen "Drop det. Det virker ikke to gange." den anden puffede igen med et hørligt grin "Man ved aldrig, men hvem er hende glimmerbøssen der?" Eric rynkede brynene og så spørgende op på den anden, for så at følge hans blik til den åbne dør ud til gange og rette sig op med et bredt, overrasket smil. Han grinede lavmælt og hævede begge bryn uden at slippe Imogen med blikket, mens han svarede "Det der.. er min glimmerbøsse." han så sigende på den anden før han vendte blikket tilbage mod døren, stak to fingre i munden og piftede gennemtrængende for at fange Imogens opmærksomhed, og i sin lettere berusede tilstand, komplet ligeglad med at det også fangede resten af selskabets.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 11, 2012 23:50:14 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen trådte kort til side for at lade en enkelt gæst passere, før hun selv trådte frem i døråbningen og så sig om efter en noget så velkendt klods af en person. Hun tog sig ikke synderligt af de andre i selskabet, lidt for påvirket af alkohol til at tænke over det. Hun kneb øjnene let sammen for bedre at kunne fokusere og havde næsten nået at dreje hovedet i den rigtige retning, da et gennemtrængende pift trak hendes fulde opmærksomhed til sig. Et bredt grin bredte sig over hendes læber ved synet af Eric og hendes øjenbryn røg let i vejret. Uden betænkninger satte hun retning imod ham og kammeraten, uden at tage blikket fra den højeste af de to. Det var svært at abstrahere fra fødderne der efterhånden gjorde ondt ved hvert eneste skridt, men det hjalp alligevel kraftigt med den milde beruselse. Imogen tænkte ikke rigtigt over at det ikke udelukkende var hendes opmærksomhed Erics pift havde tiltrukket og hun nøjedes derfor med at smile smørret så snart hun nåede inden for hørerækkevidde. "Jeg hørte der skulle være fest her et sted," kom det muntert fra hende i et sædvanligt, halvflabet tonefald og hun hævede begge øjenbryn igen. Hendes blik faldt kortvarigt til det sære bord ved siden af ham og hun var lige ved at spørge hvad det egentlig skulle forestille det de havde gang i, men tog så sig selv i det og forsøgte at grave nok kontrol over egen beruselse frem til at være opmærksom på mængden af mugglere til stede. Det brede grin trak op igen, som hun stoppede op og placerede hænderne mod sine hofter. "Godt nytår, grævling."[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 12, 2012 1:07:13 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Erics grin blev om muligt endnu bredere mens han sænkede hånden igen efter at have piftet. Imogens blik var nemlig hurtigt på ham, og det havde i bund og grund været meningen. Han hævede brynene udfordrende som svar på hendes tavse spørgsmål og slog indbydende ud med begge arme mens han bøjede sig lidt forover i et halvhjertet buk, der ikke helt passede sammen med det stadig overraskede, men i særdeleshed flabede, smil der hvilede på hans ansigt. Venne lænede sig lidt ind mod ham da Imogen satte i bevægelse "Hende du har ævlet om siden oktober?" Eric nikkede diskret og skævede hurtigt til vennen der trak på skuldrene, smilede skævt og gav ham et klap på den ene skulder "Godkendt, Wolfe." Eric skar en grimasse og himlede med øjnene "Som om jeg behøver din godkendelse, Martin.." den anden vrikkede udfordrende med øjenbrynene for så at begynde at gå væk "Sig til når du er klar til at spille færdig.. i morgen engang måske?" Eric himlede igen med øjnene, men protesterede ikke mens han lagde køen fra sig på bordet og tog de få skridt om på siden af det med sin fulde opmærksomhed på Imogen igen.
Han fnøs muntert over hendes indledende hilsen og rystede på hovedet med påtaget forvirring "Nej, det tror jeg ikke. Her er røv-kedeligt. Hvem har bildt dig sådan noget ind?" han stoppede da hun gjorde, lagde armene over kors og lænede sig ind mod kanten af billardbordet igen, mens han ganske ugenert, og rigeligt påvirket af spiritussen i sit blod, lod blikket glide dvælende fra hendes fødder i de høje hæle og hele vejen op til hendes ansigt da hun talte igen. Han smilede bredt igen og kneb øjnene lidt sammen "Godt nytår, Plysknold.." han stod et øjeblik endnu og bare så på hende før han skubbede sig væk fra bordet igen og tog det sidste skridt helt hen til hende og uden yderligere ord greb fat omkring hende med den ene arm og trak hende helt ind til sig selv "Hvad fanden laver du her?" det alt for tilfredse glimt i hans lyse øjne ødelagde effektivt enhver formodning om at han skulle være utilfreds med situationen. Alligevel sænkede han både stemmen og hovedet lidt da han fortsatte "Hvis du siger du har transfereret dig fra Tinworth, så får du røven på komedie. Skulle du ikke være sammen med tøserne?" han så spørgende ned på hende, mens han lod den anden arm glide omkring hende også uden helt at tænke over det.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 12, 2012 1:48:12 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogens øjenbryn røg om muligt endnu længere op og det smørrede smil voksede på hendes læber, som Eric bukkede let forover i kroppen og hun få øjeblikke havde sat kursen direkte imod ham. Hendes blik veg kort til vennen ved siden af ham, men dvælede der ikke længere end hun nåede at opfange at denne var på vej væk. For hendes skyld var det lige meget om der var andre eller ej og hun tænkte ikke nærmere over det, før hun havde rettet blikket direkte mod Eric igen. Hun vrikkede en enkelt gang med øjenbrynene over hans svar og afslørede tænderne i et bredt grin igen. "Så må jeg være gået forkert," nøjedes hun med at svare, inden hun nåede helt frem og øjeblikket efter fortsatte i et nyt spor. Hans dvælende blik fik hende om muligt bare til at smile endnu mere flabet og uden egentlig at tænke over det, tilføjede hun et: "Pas lige på at øjnene ikke triller ud," og gled over i et drillende smil før han få øjeblikke efter skubbede sig væk fra bordet og havde lagt den ene arm omkring hende. Selv i de høje hæle var hun nødt til at løfte hagen markant for at kunne se hans ansigt ordentligt og uden at have behov for nogen invitation, gled hendes arme omkring hans liv. "Åh, du ved. Leder efter nogen af de der lækre mugglervenner af dine," fortsatte hun upåvirket i tydelig spøg, inden hun fulgte det op med et fnys over hans følgende ord. "Af dig og hvilken hær?" spurgte hun lige tilbage og hævede et enkelt øjenbryn igen. "Som du muligvis kan se, er jeg rent faktisk stadig i ét stykke." Imogen vrikkede lidt med øjenbrynene igen og svarede så på hans følgende spørgsmål. "Jo da. Før jeg besluttede mig for at finde ham der 'langesen', som de alligevel ikke helt kunne holde kæft om."[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 12, 2012 2:28:11 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here En lille munter lyd gled over Erics læber mens han lagde armene over kors og betragtede hende "Det kunne se sådan ud. Det er noget værre noget.." musede han drillende og lod blikket glide op overhende, mens han nogle sekunder endnu tøjlede sin insisterende trang til at gøre kort proces og bare trække hende nærmere. Natten havde mange timer tilbage endnu og de så bestemt ikke værre ud med udsigten til hendes selskab.
Hans ene bryn røg igen i vejret og han blottede hele tandrækken i et drenget smil, uden på nogen måde at forsøge at benægte han formelig lige havde ædt hende med blikket i sin halv-brandert. Han trak på skuldrene mens han afslappet skubbede sig væk fra bordet og lod armene falde igen "For sent.. Du har en tendens til at gøre det nødvendigt med en flaske superlim til at få dem til at blive på plads." kringlede han en lettere skjult kompliment ud, før han greb fat omkring hende og trak hende nærmere.
Følelsen af hendes arme der fulgte hans eksempel fik det til at kildre behageligt i han mellemgulv, en følelse der ikke var aftaget siden efteråret hvor de var blevet lidt mere end bare venner, nærmere det modsatte og han fnøs muntert over hendes sædvanligt flabede svar. Han så sig påtaget spekulativt omkring og skar så en beklagende grimasse da han fandt hendes blik igen "Jeg er ked af det. Jeg har ikke inviteret nogen af dem. Mit dalende selvværd ville få det sidste knæk hvis der var nogen der så bedre ud end mig." han grinede lydløst og trak på skuldrene da hun fortsatte "Jeg finder ud af noget. Jeg har nogle allierede med klør og tænder ovenpå hvis det skal være." han vrikkede drillende med øjenbrynene og kneb så øjnene lidt sammen og så indgående på hendes ansigt "Godt.." han formåede at se alvorlig ud et sekund før han revnede i endnu et grin og gav hendes ryg et let klem "Du er sgu ikke rigtig klog." han smilede fortsat som hun uddybede og fnøs muntert "Langesen... godt så.." han tav et øjeblik og betragtede hende med et varmt smil før han talte "Fik jeg sagt du ser godt ud og foreløbigt er årets bedste overraskelse?" han ventede et øjeblik på et svar, for så at bøje hovedet lidt mere og insisterende lade sine læber finde hendes for første gang siden de begge forlod Skotland et par uger forinden for at tage hjem på juleferie.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 13, 2012 11:38:58 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Hun nøjedes med at vippe let med øjenbrynene over hans drillende ord og dernæst flække i et bredt grin efter hun havde skudt en kommentar over det ikke særligt diskrete elevatorblik han havde disket op med. Hun kunne ikke lade være med at le over hans svar, mens han samtidig trak hendes tættere på meget uden nogen protester fra hendes side. "Hvis du siger det," nøjedes hun med at svare og smile efterfølgende smørret over den rare fornemmelse hun alligevel fik i mellemgulvet over hans ord og i sin berusede tilstand gjorde det ikke selvtilliden mindre. Det var overhovedet heller intet problem for Imogen at lukke armene omkring hans krop, så hun havde en glimrende undskyldning for at stille sig tæt op af ham, noget hun havde tænkt på adskillige gange i løbet af aftenen. Imogen fnøs af hans ord og løftede et enkelt øjenbryn. "Hvis du har venner der ser bedre ud end dig, så tror jeg det er glimrende for alle af hankøn at de er blevet væk," svarede hun og formåede selv også et kringle et noget vagt kompliment ud, mens hun skiftede vægten lidt fra den ene fod til den anden, uden at kunne ignorere ubehaget helt. "Det er noget du tror, mester," pointerede hun med et hemmelighedsfuldt ansigtsudtryk. "I virkeligheden har jeg slet ikke været i Tinworth, men brugt aftenen på at lokke dem over på min side."Hun slap ham med den ene arm for at give ham et solidt dask imod brystet med flad hånd og fnøs endnu engang over hans ord. "Jeg er ekstremt klog," svarede hun i tydeligt påtaget selvfedhed og fulgte det op med et bedrevidende ansigtsindtryk, før hun med dæmpet stemme tilføjede: "Gamle Ravenclaw til den, hvis visdom spirer, husker du nok," citerede hun uden problemer, før hun flækkede i et bredt grin igen over hans ord. "Succes," nøjedes hun dog med at svare, før hun strakte sig efter hans læber der havde set alt for fristende ud siden hun kom ind af døren. Der gik dog ikke mere end et par øjeblikke før hun brød væk med en anstrengt, frustreret lyd. "For fanden altså," udbrød hun og gav slip på ham bare for at sparke sine sko af fødderne lige ved siden af det sted hvor hun stod. "Det er kraftedeme umenneskeligt det der," vrissede hun let og så op på Eric igen, der pludselig var blevet en hel del højere. Hun fnøs en enkelt gang, før hun uden betænkninger smilede smørret igen og trådte tæt hen til ham igen. "Nå, hvor var vi?"[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 13, 2012 13:16:10 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Erics allerede brede smil blev om muligt endnu bredere og han strammede grebet om Imogen en smule, ganske glimrende tilfreds med uventet at have muligheden for at have hende tæt på, noget han ikke lige havde satset på at have før han landede i Skotland igen. Han hævede det ene øjenbryn lidt og så drillende ned på hende "Vi er allesammen de rene fotomodeller, men du må endelig ikke lade det gå ud over dit selvværd." spøgte han videre mens han lod den ene hånd forlade hendes ryg og i stedet løftede den for at stryge to fingre drillende over hendes nøgne skulder. Han lod den vende tilbage til udgangspunktet da hun fortsatte og han fnøs muntert "Nej, det lurede mig at du har hjernevasket Max for længe siden. Han overgav sig da du fandt det gode sted på hans mave." han grinede smørret og tilføjede muntert "Han hang med mulen det meste af en dag efter du var her sidst. Måske jeg skulle overveje at blive jaloux på ham."
Han blottede tænderne i et grin og vred sig lidt til siden da hun daskede ud efter ham uden egentligt at gøre et helhjertet forsøg på at komme væk "Hey, voldelige kvindemenneske. Det ved jeg da godt!" han sendte hende et flabet blik "Du tror måske det var for din krop jeg tog dig?" han løftede den ene hånd igen og purrede let op i hendes korte hår "Det var da din blændende intelligens der slog benene væk under mig, Plysknold. Er det ikke det alle kvinder drømmer om?" han fandt et nogenlunde uskyldigt udtryk frem og så spørgende på hende et øjeblik, før han bukkede sig nedefter og lod sine læber finde hendes.
Han så undrende på hende med rynkede bryn da hun trak sig væk igen. Så fangede han meningen og øjenbrynene strøg opefter i stedet, mens han slap hende for en kort bemærkning og med et skævt smil betragtede hende sparke de blå stiletter af "Og alligevel insisterer I på at stolpre rundt på de der stylter." han så drillende på hende mens han lod armene glide omkring hende igen. De endte dog med at ligge lidt længere oppe end før "Ikke at jeg klager. De gør en glimrende indsats for helhedsindtrykket og jeg får ikke hold i nakken når jeg skal nå ned til dig." han gengældte uden tøven hendes smørrede smil og kneb øjnene påtaget spekulativt sammen for så at bøje sig lidt, tage bedre fat omkring hende og i en hurtig bevægelse løfte hende op fra gulvet og placere hende på kanten af billardbordet. Han slap hende ikke da hun først sad der, men så drillende på hende igen "Nogenlunde her, tror jeg.." konkluderede han og lænede sig så frem for at fange hendes læber igen og fortsætte hvor han slap.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 14, 2012 2:25:44 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen fnøs af hans ord og himlede instinktivt med øjnene. "Ja, man bliver næsten i tvivl om det virkelig er umuligt for knægte at arve de der wilie-gener." Hun rystede let på hovedet og var tænksomt, kortvarigt tilbage ved tøserne i sine tanker og deres adskillige kommentarer om Heathers storebror, der i al særdeleshed kunne gå hen og bekræfte den teori. Hun gav sig svagt under hans fingre mod sin skulder og glemte kortvarigt den supplerende kommentar hun havde haft i hovedet, før han fortsatte. Grinet bredte sig igen og fik den snurrende fornemmelse i hovedet til at blive mere fremtrædende og Imogen tog sig i at vrikke med øjenbrynene igen. "Jeg har mine tricks," informerede hun ham og slap ham lidt med den ene arm, for at lade sine fingerspidser tromme lidt mod det øverste af hans mave. "Hvis du er sød, kan jeg også godt klø dig lidt på maven," svarede hun og smilede uskyldigt, før hun i stedet slog halvhjertet til ham over en anden flabet kommentar i rækken. Imogen gav en lyd fra sig der tydelig viste manglen på tiltro til hans ord og et enkelt øjenbryn skød i vejret igen. "Som om. Jeg er sikker på at det kun er fordi du vidste du ville få tæsk, hvis ikke du fandt en måde at distrahere effektivt på," pointerede hun og smilede flabet lige tilbage. "Sagt uden at være voldelig eller noget," fulgte det helt uskyldigt, før hun gav en munter lyd fra sig øjeblikket før hans læber landede mod hendes og hun i få øjeblikke strammede sit greb om ham og trådte villigt nærmere. Smertende fødder trak dog til sidst nok opmærksomhed til sig, til at hun var nødt til at stoppe og skille sig af med selv samme. Det rørte hende ikke det mindste, både fordi hun var beruset i forvejen, men også fordi at det virkelig ikke var noget nyt at hun smed skoene og rendte rundt på bare tæer, ganske som hun også havde gjort det for et år siden til Young-festen. "Hey, selv Nessie røg i hæle," svarede hun bare muntert til hans ord, som om det var argumentering nok i sig selv. Hun var dog heller ikke interesseret i at uddybe mere end det, før hun havde vendt sig imod ham igen og kom til at le muntert af hans ord. "Du har et hårdt og uretfærdigt liv," svarede hun i sædvanlig sarkasme. "Du kan jo også bare lade være med at rode rundt oppe i det tyndere luftlag der permanent," fortsatte hun ufortrødent som han lænede sig lidt frem. Forundret spærrede hun øjnene lidt op da han strammede grebet, men smilede så bare smørret da hun øjeblikket efter landede på billardbordet. Hendes bare fødder vippede en anelse frem og tilbage, før hun flyttede lidt på sig for at gøre plads til ham og protesterede ikke det fjerneste da han bøjede sig frem imod hende igen. Tværtimod gav hun endnu en munter lyd fra sig mod hans læber og lagde armene omkring hans skuldre. Normalt ville hun have begravet fingrene i hans hår, men det var en kende problematiseret af huen han bar. Først da manglen på luft meldte sig brød hun ikke særligt langt væk og så på ham med et vældig tilfreds smil. "Og det må så være det der nytårskys vi missede til midnat."[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 14, 2012 15:05:12 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric grinede smørret og så igen ned på Imogen med hævede øjenbryn "Det ved jeg du har. Spørgsmålet er om du har nogen jeg ikke har set endnu.." drillede han oplagt videre og følte sig lige dele beruset på stemning, alkohol og hendes blotte tilstedeværelse. Han lagde hovedet lidt på skrå og trak hende endnu tættere på, mens han betragtede hende med et ganske utvetydig glimt i sit blik "Jeg er altid sød.." konstaterede han selvsikkert, uden at se ud til at have ret meget imod udsigten til at blive kløet på maven.
Han fnøs muntert og trak på skuldrene da hun fortsatte, mens han blik gentagende gange faldt til hendes læber "Jeg er jo nødt til at bruge alternative metoder når jeg nu ikke kan klare dig i råstyrke, ikke?" hans ene hånd fandt igen op på hendes skulder og han smilede skævt "Nej, nej.. du er blid som et lam og gør ikke en flue fortræd." han lod hånden lægge sig bag hendes nakke i stedet og spildte ikke tiden med yderligere ord, før han fangede hendes læber med sine.
Det holdt dog alt for kort og han så et splitsekund ærgelig ud da hun trak sig væk, kun for at smile igen da hun sparkede sine sko af. Han hævede brynene i en skeptisk grimasse "Så står verden ikke længere." han trak hende insisterende ind til sig igen uden at smilet forsvandt. Tværtimod blev det igen tenderende flabet mens han bøjede sig lidt og i en hurtig bevægelse løftede hende op at sidde på kanten af bordet "Det er jo derfor det er livsnødvendigt at jeg får mund-til-mund så ofte som muligt. Det kan du nok se." han vrikkede lidt med øjenbrynene "Jeg har brug for den ekstra ilt." han blottede tænderne i endnu et flabet smil for så at læne sig frem og kræve hendes læber endnu en gang.
Han tog sig god tid denne gang og retfærdiggjorde det med at han havde to uger at indhente. I hans halvberusede hjerne gav lige det argument i øjeblikket glimrende mening. Han hev tydeligt efter vejret da Imogen brød væk som den første og var ravende ligeglad med resten af rummet, ligesom det også var så sent på aftenen, at ingen rigtigt bed mærke i om to mere end før var travlt optagede af hinanden. Han spejlede glimrende hendes smil og gav hendes lår et klem, for først der selv at blive opmærksom på at hans ene hånd var havnet der i stedet for på hendes ryg. Han nikkede langsomt uden at slippe hende med blikket "Mhm.. jeg sætter pris på du gemte det til mig og ikke gav det til en anden." han strøg tommelfingeren let over hendes lår lige ved kanten af kjolen og nød den varme fornemmelse af hendes hud under sin hånd.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 17, 2012 0:16:07 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen smilede smørret over Erics ord med et tydeligt hemmelighedsfuldt blik og så vurderende på ham. "Du har intet set endnu, basker," svarede hun drillende, før hun løftede hånden for at lade sine fingre stryge kortvarigt over hans mave. "Det er noget du tror," indskød hun lige bagefter uden at tænke over det og krummede fingrene lidt sammen om stoffet på hans trøje og hev let drillende ud i den, før hun sekundet efter gav slip for at give ham et solidt dask. En munter, hæs latter fulgte dog alligevel efter hans svar på hendes ord og hun lagde ikke skjul på den måde hun ikke helt kunne lade være med at fortabe sig i hans ansigtstræk, der dog slet ikke var tæt nok på endnu. "Du er ved at lære det," svarede hun og hævede øjenbrynene udfordrende, før deres læber for første gang siden sidste år ramte hinanden og hun rettede sig kortvarigt, insisterende op imod ham. Der gik dog ikke længe før hun både var trådt tilbage og havde kasseret skoene, for at genvinde sin normale, stabile højde. Hendes fulde hoved fandt absolut intet problem i at rende rundt på bare tæer i Erics kælder foran en flok af hans venner, og ville nok egentlig heller ikke have gjort det hvis hun havde været ædru. Hun nøjedes med at fnyse muntert af hans ord om veninden, langt mere optaget af hans flytten rundt på hende. Det smørrede smil ville ingen ende tage da hun landede på kanten af det sære bord. Hendes øjenbryn hævede sig over hans ord. "Jeg synes sgu ikke engang helt det er nødvendigt at spørge nærmere ind til det der," svarede hun og rystede på hovedet og mærkede endnu engang hvor meget det snurrede og kunne uden problemer selv fornemme at hun var vældig fuld og i vældig godt humør. Uden skrupler mødte hun ham på halvvejen og fangede hans læber krævende. Da hun brød væk igen var det med et let hivende åndedræt. Hun fjernede dog ikke armene fra deres placering på hans skuldre og mødte hans blik uden at trække ansigtet særligt langt væk. Imogen var jævnt opmærksom på hans hånd der lå imod hendes lår og den varme fornemmelse af selv samme. "Mmmmmh. Jeg syntes du fortjente det," svarede hun og sænkede hagen lidt for at læne sig frem og plante et kort kys mod hans hals. Efterfølgende rettede hun sig lidt op igen og lod sine arme falde, blot for at lade den ene lande ind over den han havde mod hendes ben og bruge den anden til at støtte sig mod bordkanten med, da hun i samme omgæring lænede sig tilbage. Hendes blik gled åbenlyst op og ned af ham og et vældig tilfreds smil hvilede over hendes læber, før hun langt om længe drejede hovedet og så imod det grønne filt. "Jeg går ud fra at der er en eller anden genial pointe med det her," kom det fra hende i et skjult spørgsmål og tog sig ikke det fjerneste af sin egen uvidenhed om mugglergenstande, der bestemt ikke var noget nyt. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 17, 2012 19:35:43 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric berusede hjerne føltes kun endnu mere omtåget da han løftede Imogen op at sidde på kanten af billardbordet og få øjeblikke senere ganske egoistisk fangede hendes læber igen. Han var påvirket nok til ikke at tøve med at følge sine naturlige impulser, hvor han måske på en helt almindelig dag, ville have holdt lidt igen, og ikke stået lænet ind mod sin kæreste, travlt optaget af hendes læber, mens hun sad på kanten af et billardbord i hans forældres kælder. Lige nu var han dog netop komplet ligeglad og måtte nærmere tage sig selv en smule i nakken, for ikke at læne sig endnu længere frem og tvinge hende tilbage ind over bordet.
Han gjorde det dog ikke, selvom glimtet i hans blik da han fyldte lungerne med luft igen, talte deres eget tydelige sprog. Han trak sig ikke yderligere tilbage, men blev stående lænet lidt frem med den ene hånd bag hendes ryg og den anden hvilende på hendes lår. Hendes ord fik det igen til at trække op i hans mundvige og en velbehagelig brummen undslap ham, da hun lænede sig frem og plantede et kys mod hans hals.
Han mødte hendes blik igen da hun lod armene forlade hans skuldre og strøg uden at tænke over det, pegefingeren ind mellem hendes lår og kjolen, mens hendes ene hånd lagde sig over hans. Han skævede kort til bordet hun sad på, uden egentligt at slippe hende med blikket. Hans let omtågede hjerne var lettere ensporet og at have hende så tæt på, afhjalp på ingen måde den bane hans tanker var røget ind på. Nærmere det stik modsatte.
Alligevel rettede han sig lidt op og fjernede hånden fra hendes ryg, uden at den anden forlod sin plads på hendes lår "Det er der..." han gav hendes lår et lille klem og så spørgende på hende "Fortæl mig hvad du kunne tænke dig at drikke, så skal jeg lære dig det." han vrikkede drillende med øjenbrynene "Du ligner en der er tæt på at dehydrere."
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 18, 2012 16:16:45 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogen havde absolut ikke de fjerneste problemer med at gnave åbenlyst på Eric i al offentlighed og hun overvejede ikke sine egne insisterende og krævende bevægelser et splitsekund. Af samme grund var hendes åndedræt tydeligere end normalt da hun blev den til at bryde væk og hun så på ham med et utilsløret blik og et bredt, tenderende flabet smil på læberne. Kanten af bordet var koldt imod hendes bare lår, men hans hånd der var landet på det ene hjalp gevaldigt på at glemme det komplet. Hun protesterede ikke det fjerneste eller gav sig da hans pegefinger strøg ind under stoffet og lod i stedet den hånd der lå oven på hans glide lidt op langs hans arm, til den stoppede et sted lige før hans albue. Hun smilede smørret over hans ord og gav en hæs latter fra sig, efter hun havde plantet et kys imod hans hals. Hendes øjenbryn hævede sig lidt, som hun så på ham med et spillende blik. "Jeg går ikke ud fra at du har hverken ingefærøl, blåbærrom eller ildwhiskey," svarede hun som det naturligste i verden. Hun rettede sig lidt op igen og bøjede nakken bagud for at kunne se ham. "Det er lidt så langt min kompetence rækker, som du ved. Medmindre jeg skal til at kløjes i navnene på de drinks vi har fået i aften." Hun udstødte endnu en munter lyd og afslørede alle sine hvide tænder i et smil og hævede som altid et udfordrende øjenbryn. "Men jeg er jo også bare et 'wiz-kid', ikke? Som dog ér ved at dehydrere."[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Jan 18, 2012 19:26:16 GMT 1
I wanna be young the rest of my lifenever say notry anything twice- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Erics fingre var strammet hårdere omkring Imogens lår end han egentligt selv tænkte over. Ikke før hun brød væk i hvert fald og han slækkede langsomt grebet lidt, blot for i stedet at stryge fingrene let, men alligevel insisterende over hendes hud og lade en enkelt fingre snige sin under det glitrende materiale. Hendes læber mod hans hals fik kortvarigt de små hår i hans nakke til at rejse sig, og selvom han spurgte til drikkevarer, var det ikke helt der hans tanker kredsede.
Han holdt dem dog pænt for sig selv, uden dog at kunne skjule glimtet i sine grå øjne og rystede på hovedet med et drenget smil "Ikke ligefrem nej, men jeg kan klare vodka med hindbær eller rom med vandmelon?" han hævede et øjenbryn spørgende og tilføjede så "Eller en kold øl. Jeg er ret sikker på mor har noget ingefær på krydderihylden oppe i køkkenet, men jeg tror ikke helt det bliver det samme." han tav og ventede på hvad hun ville vælge, så han kunne hente det til hende.
Han slap hendes ryg med den anden hånd også, blot for at lade den lande på hendes andet lår mens han så afventende på hende. Han udstødte en lav, munter lyd og gav hendes lår et let klem "Jeg vidste heller ikke man skulle tale med dem. Jeg troede de skulle drikkes?" han vrikkede provokerende med øjenbrynene for så at fnyse og læne sig frem for at presse sine læber kort, men krævende mod hendes "Det er Young der er det ultimative Wiz-kid. Jeg er ked af det, men måske du må låne titlen af ham hvis du spørger pænt." han lagde hovedet lidt på skrå og så vurderende på hende "Men jeg kan komme i tanke om et par nye til dig hvis du mangler det?" han gav hendes lår endnu et klem, før han modvilligt slap hende og forlod hende for et kort øjeblik for at hente noget at drikke til både hende og sig selv.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Jan 19, 2012 21:46:55 GMT 1
baby, let's go howling at the honky-tonk moon
[/size] Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center] Imogens ord om drikkevarerne var tydeligvis sagt i spøg, men hendes mangel på kendskab til mugglernes våde varer var skam oprigtig nok og virkelig ingen hemmelighed overfor lige netop Eric, der efter mange års venskab udmærket måtte vide dette. Hun hævede overvejende øjenbrynene over hans spørgsmål, uden at genkende nogen af blandingerne lige umiddelbart, men forstod i det mindste hvad det gik ud på uden problemer. Det var meget nemmere når de ikke kaldte det et eller andet sært. Hun fnøs på en ikke særligt tøset måde, af ren vane, og himlede med øjnene. "Du kan beholde dit ingefær for dig selv," svarede hun og hævede øjenbrynene en enkelt gang, før hun fortalte ham den endelige beslutning. "Rom med vandmelon, så."Normalt ville hun have fortalt ham at hun virkelig ikke havde behov for assistance for at få sig noget at drikke, men den her gang kunne det egentlig godt gå hen og være tilfældet, så hun holdt strategisk mund med lige det. I stedet sparkede hun let og drillende til hans ben efter hans anden hånd landede på hendes lår, dog i dette tilfælde udelukkende på grund af hans ord. "Ordkløver," vrissede hun, uden helt at kunne lade være med at smile smørret oveni, som han nærmede sig og alt for villigt pressede hun sine læber imod hans igen. Da hun trak sig væk igen smilede hun skævt over hans ord og undlod at komme med en kommentar til Alexander Young-referencen, mest på grund af søstersolidaritet og alt det der, på trods af at Imogen ikke havde det fjerneste imod den dimitterede løve personligt. I stedet var hun langt mere fokuseret på Erics næste ord og hun himlede med øjnene igen. "Jeg tror måske jeg er dækket ind for de næste tyve år, tak," svarede hun og smilede sigende, uden egentlig at have specielt meget imod hans åndssvage kælenavne. Imogen fulgte ham med blikket som han forsvandt og uden at overveje det hoppede hun ned fra bordkanten igen og lænede sig i stedet med albuerne imod selv samme og hænderne samlet ind over det grønne stof, blot for lige at få udsigten af ham bagfra med også. [/blockquote][/justify]
|
|