|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Aug 14, 2011 16:58:14 GMT 1
In the summertime, when the weather is high... ...you can chase right up and touch the sky. Anessa skubbede sine solbriller op i panden i det hun trådte gennem døren til "Kvalitetsudstyr til Quidditch". De endte med at fungere mere som hårbøjle, end som værn mod solen, men indenfor i den store butik, var det heller ikke så pokkers nødvendigt, at have solbrillerne for øjnene, snarere tværtimod.
Hun stoppede lige indenfor døren og så sig omkring, uden at kunne skjule den begejstring og iver der vågnede i hende bare få skridt inde over dørtrinnet. Hun smilede bredt og glemte et øjeblik at hun stod ganske i vejen for alle andre der ville ind eller ud og kom hurtigt til sig selv da en veltrimmet, yngre troldmand stødte ind i hende. Han smilede undskyldende og Anessa skar en lille grimasse, halvt et grin, halvt et forlegent smil og skyndte sig så at fortsætte fremad. Hendes blik blev diskret hængende ved troldmanden og sekundet efter spærrede hun øjnene lidt op i både overraskelse og genkendelse. Hun stoppede ved en reklame for det nyeste turboudstyr til koste og slap et lille munterts fnys.
Hun havde aftalt at mødes med Julie og Imogen her, men butikkens størrelse taget i betragtning, var det et vidt begreb rent faktisk at finde hinanden, især når hun slet ikke anede, om de andre var dukket op eller hun var den første. Med et søgende blik begyndte hun systematisk at bevæge sig op og ned igennem gangene og se efter sine veninder og alle de fabelagtige ting butikken solgte, på én gang.
Hun nåede dog ikke mere end ned af de første to gange, før hun nåede til den lange række af udstillede koste, den ene mere fantasktisk end den anden og til sidst gik hun opslugt i stå ud for en særligt fremstillet kost. På plakaten over den fløj en troldmand i landsholdsdragt og verdens største tandpastasmil rundt og teksten garanterede, at "Supernova 1.0" var alt man nogensinde havde ønsket sig hos en kost. Anessas blik gled fra kosten, til plakaten og tilbage igen, før hun forsigtigt, næsten ærbødigt rakte den ene hånd ud, og strøg den over kostens blankpolerede træ.
Words: 390 - Tag: Julie Young & Imogen Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
[/blockquote]
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Aug 14, 2011 17:36:53 GMT 1
each friend REPRESENTS A WORLD IN US
[/color][/size][/color][/font][/center] Der var fuldstændigt stille i troldmandshjemmet ud over den svage lyd af fodtrin i et af de øverste værelser. Imogens ældste tvillingesøskende var begge ude og den mindste søster var også taget af sted i selskab med deres forældre for at handle skolesager ind. De bad ikke længere deres ældste børn om at følges med dem, så Imogen havde udnyttet muligheden for at sove længe inden hun havde planer med sine veninder. Et smil bredte sig over hendes læber, som hun satte sig på sengen for at tage sine støvler på. Vejret var skønt og solen stod højt på himmelen. Det var selvfølgelig ikke til at sige hvordan det så ud i London, men som det så ud i Dublin, var nok til at få Imogens humør til at stige helt til tops. Med et sidste blik rundt i værelset greb hun sin tryllestav fra natbordet, sprang hvert andet trin over på vej ned af trappen. Hun stoppede kortvarigt i stuen med et overvejende blik, før hun ændrede retning og trådte over imod kaminen. Imogen var myndig nu og hun havde bestået sin transfererings-prøve, men hun turde trods alt ikke forsøge sig med at tilbagelægge så meget afstand. Der var trods alt et godt stykke fra Irland til England. Susepulveret stod i en krukke på kaminhylden og i en vant bevægelse greb hun en håndfuld, snart omgivet af smaragdgrønne flammer.
Alt efter hvad hun kunne se ud igennem vinduet fra Kvalitetsudstyr til Quidditch, hvor hun øjeblikke senere trådte ud fra ildstedet, skinnede solen også over Diagnoalstræde. Smilet sprang hurtigt frem på hendes læber igen og hun måtte bide sig selv i læben for ikke at komme til at le. Imogen glædede sig uendeligt til at se sine veninder igen og hun begyndte straks at se sig omkring i butikken for at spotte de to andre. Det var Anessa hun først fik øje på, lige præcis hvor hun havde regnet med at finde hende. Imogen hævede et øjenbryn og lod armene falde over kors, før hun med et smil der nåede begge ører sagde: ”Forestil dig hvor uovervindelige vi ville være på dem”, og nikkede i retning af kosten Nessie kiggede på.
tag: julie & anessa outfit: here
[/font][/center] [/blockquote][/justify] [/font][/size] [/color]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Aug 14, 2011 18:32:14 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i'm looking for
Ud af øjenkrogen så Julie et skarpt glimt, og hun rettede automatisk sin opmærksomhed i retning af, hvor det var kommet fra. Det blev hurtigt klart for hende, at det bare var solens genskin i et butikvindue, men hun blev stående et øjeblik længere og betragtede refleksionen af sit spejlbillede. I et øjeblik stod hun bare og smilede smørret for sig selv, mens hun betragtede sit opsatte hår og kjolen, der egentlig bare var en lang, beige tanktop. Så opdagede hun, at der stod en yngre dreng på den anden side af glasset og gloede på hende med et mærkeligt blik, drejede om på hælen og fortsatte ned ad gaden.
Et par minutter senere trådte Julie ind ad døren til butikken med quidditchudstyr. Hun blev ikke grebet af nogen synderlig fascination ved synet af de mange forskellige, nypolerede ting, der var udstillet, men styrede i stedet direkte mod kassen, hvor to medarbejdere stod og diskuterede lavmælt. Den ene nikkede studst til hende som hilsen, og hun besvarede hilsenen ved at smile og hæve og sænke øjenbrynene en enkelt gang. Derefter gav hun sig til at undersøge nogle flyvegoggles, der lå i en kurv på disken.
Det der med at gå hele butikken for at finde sine veninder var ikke en strategi hun brød sig om, så hun blev stående ved disken i forventningen om, at de andre nok skulle finde hende, når de kom - hvis de altså ikke allerede var der. Der skulle dog ikke gå lang tid, før hendes tålmodighed blev udfordret, og hun vendte ryggen mod disken og lænede sig op ad den med armene krydset henover brystet, mens hun lavede små 'tsch'-lyde.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Aug 14, 2011 19:23:46 GMT 1
In the summertime, when the weather is high... ...you can chase right up and touch the sky. Anessa fik et øjeblik næsten gåsehud mens hendes hånd gled over det glatte træ og hendes hjerne belønnede hende yderligere med levende billeder af hende selv, susende gennem luften på kosten foran hende. Et næsten henført smil trak hendes mundvige opefter og hun glemte nogle sekunder at hun stod midt i en travl butik, mens hun rakte den anden hånd frem mod kosten også.
En stemme helt tæt på fik det til at give et sæt i hende og en forskrækket lyd undslap hende, mens hun slap kosten som havde hun gjort noget forbudt. Hun drejede hovedet så de lyse lokker dansede og fæstnede så blikket på Imogen der stod med hævede øjenbryn og armene over kors. Hun himlede med øjnene og fnøs lige dele muntert og lettet, mens hun så svagt anklagende på den et år ældre veninde ”Jeg var sgu da lige ved at lægge et æg midt på gulvet sådan som du sniger dig ind på folk!” hun så igen tilbage på kosten og nikkede så langsomt et par gange, før hun så tilbage på Imogen med en lille grimasse ”Drømme er heldigvis gratis...” hun hankede op i remmen på sin taske, der var ved at glide ned fra skulderen ”Men ja, vi ville kunne overtage verdensherredømmet på sådan nogle der.” hun blinkede drilsk og smilede bredt.
Så vendte hun sig halvt og kastede et blik rundt før hun så spørgende på Imogen ”Har du set Jules endnu?” begge hendes øjenbryn røg pludseligt i vejret i ren iver, da hun kom i tanke om noget og hun viftede begejstret med begge hænder i luften et øjeblik ”Åh! Du gætter aldrig hvem der gik ind i mit lige for lidt siden da jeg kom!!” hun grinede smørret og slog ud med armene igen ”Kevin O'Hare! Helt seriøst, det var ham!” hun begyndte at gå igen, væk fra de fristende koste for at se efter Julie, mens hun ivrigt fortsatte med at tale ”Har du hørt at han forlader Kenmare?” hun satte retning mod indgangen og disken i den logik at det var det mest oplagte sted at se efter deres fælles veninde.
Words: 423 - Tag: Julie Young & Imogen Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
[/blockquote]
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Aug 14, 2011 20:45:25 GMT 1
each friend REPRESENTS A WORLD IN US
[/color][/size][/color][/font][/center] En lavmælt, klukkende latter flød over Imogens læber over det forskrækkede sæt Anessa gav fra sig og hun hævede øjenbrynene en anelse mere over hendes ord, inden de langt om længe røg ned på plads igen. ”Har vi ikke haft den diskussion én gang, Nessie? Konstant agtpågivenhed! Det duer ikke med en angriber der har hørelse som en 80-årig… Smasherne er jo ikke ligefrem udstyret med båthorn.” Imogen sendte hende et flabet smil og trådte nærmere sin veninde og holdkammerat, for at puffe blidt til hendes skulder inden Imogen selv vendte blikket imod kostene. ”Forestil dig hvordan de andre ville se ud i hovedet hvis hele Ravenclawholdet kom anstigende på sådan nogle skønheder…” Imogen gav et svagt suk fra sig og trak på skuldrene, før hun smilede endnu bredere end før og fulgte veninden med blikket.
Imogen rystede på hovedet og åbnede munden for at komme med et forslag om hvor Julie kunne have forvildet sig hen, men nåede intet sige før Anessa allerede havde afbrudt hende, hvilket fik Imogen til at rynke forvirret på panden. Det udtryk blev dog hurtigt erstattet med en måben, mens hun instinktivt greb fat i Anessas arm. ”Seriøst? Hvor?” Imogen så sig omkring, næsten som om hun forventede at se ham stå lige bag hende. Da der selvfølgelig blot var tom luft sendte hun Anessa et misundeligt blik sammen med et smil. ”Og du kunne bare ikke lige bede ham om at vente fem minutter indtil jeg kom? Nej, nej!” Hun fnøs muntert og rystede på hovedet inden hun begyndte at gå sammen med Anessa. En rynke dannede sig på hendes pande og gav en ærgerlig lyd fra sig og slog dramatisk ud medarmene, mens de gik ned af trappen. ”Mit liv er officielt ovre.” Imogen skulede bittert ud over butikken indtil hun få sekunder efter lyste op i et smil. ”Jules!”
tag: julie & anessa outfit: here
[/font][/center] [/blockquote][/justify] [/font][/size] [/color]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Aug 14, 2011 21:56:49 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i'm looking for
Tydeligvis meget fraværende stirrede Julie på døren til butikken, hvor folk blev ved med at gå ud og ind og få den lille klokke til at ringe, en lyd hun hurtigt begyndte at finde irriterende. Efterhånden begyndte hun at rode med sit hår, så syningen på sin håndtaske - men så fik hun øje på noget, og hun spærrede overrasket øjnene op. Netop som hun skubbede sig væk fra disken, som hun lænede sig op ad, for at gå ned og undersøge, om hun havde set syner eller ikke, hørte Julie sit navn - eller rettere en version heraf - blive kaldt af en meget velkendt stemme. Håret svingede om på Julies ene skulder, da hun vendte hovedet mod trappen, hvor både Anessa og Imogen befandt sig. "Im-Nemo - Nessie, Imo!" I sin iver rodede Julie rundt i navnene, men hun lod sig ikke mærke af det, da hun med et par hurtige skridt var henne hos pigerne. "Jeg tror lige, at jeg så Kevin O'Hare!" hviskede hun dramatisk og greb fat i Imogens arm, da hun var den, der stod nærmest. Uden varsel begyndte hun at trække afsted med hende, og med sine frie hånd gjorde hun tegn til, at Nessie skulle følge med.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Aug 14, 2011 22:53:15 GMT 1
In the summertime, when the weather is high... ...you can chase right up and touch the sky. Anessa fnøs ikke særlig ladylike og løftede begge øjenbryn sigende mod Imogen, før hun sendte et skulderpuf lige retur få sekunder ”No shit, Sherlock?” spurgte hun retorisk og rystede på hovedet ”Måske det var dig der skulle udstyres med et horn så man kunne høre dig komme på en kilometers afstand.” så vendte hendes blik tilbage til kosten foran dem og blev ligeså drømmende som Imogens ”Mhm...” hun sukkede lidt og strøg hånden over skaftet på kosten igen ”Med vores held er det troldeafkom som Loretz der får sådan en i julegave fordi de er født fra guldæg.” hun fnøs opgivende og smilede skævt, før hun gjorde omkring og begyndte at gå.
Imogens hovedrysten gled hen over hovedet på Anessa da hun i stedet kom i tanke om det langt vigtigere at få fortalt hvem hun lige havde set og som rent faktisk havde set hende og hun nikkede ivrigt så det lange hår igen dansede om hovedet på hende ”Lige her! Da jeg kom ind kom jeg til at stå stille lige i døren og han gik lige ind i mig!” hun førte en finger over brystet i en sigende bevægelse og fortsatte ”På æresord!” hun grinede smørret, greb fat i Imogens arm og ruskede den lidt for så at slippe igen ”Han er her måske endnu. Han var på vej ind, ikke ud!” hun vendte sig halvt uden at holde op med at gå og endte med at gå baglæns, uden helt at holde øje med om hun gik ind i nogen, men for på den måde at kunne holde øjenkontakten med veninden. Hun fnøs igen og skar en lille grimasse før hun så meget konspiratorisk på den anden ”Du ved ingenting. Far slagter mig hvis han vidste jeg siger det, men Kenmare ville ikke give ham mere i løn, så han forhandler med Appleby og Caerphilly ligenu.”
Hun vendte sig med front den rigtige vej igen, da Imogen lyste op i et smil og fik selv øje på Julie tæt ved disken. Hun smilede bredt og løftede den ene hånd til hilsen. Hun hævede et spørgende øjenbryn og grinede drillende ved navnesammenblandingen, men nåede ikke at få smidt en flabet kommentar efter Julie, før den anden veninde var fortsat og konspiratorisk hviskede til dem begge. Anessa udstødte en lille triumferende lyd og daskede halvhjertet ud efter Imogens arm, mens hun så ophidset fra hende til Julie ”Jeg sagde det jo!!” hun fulgte uden videre med de to andre da Julie begyndte at trække i Imogen og fortsatte med at tale begejstret i noget der mest var en høj hvisken ”Han ramlede lige ind i mig da jeg kom, Jules!” hun grinede smørret igen og klappede sig på armen ”Lige her!” hendes blik gled spejdende ud over butikken som de gik og ned mellem reoler og udstillingsmontrer.
Words: 567 - Tag: Julie Young & Imogen Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
[/blockquote]
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Aug 15, 2011 0:21:50 GMT 1
each friend REPRESENTS A WORLD IN US
[/color][/size][/color][/font][/center] Imogen tog sig til skulderen efter Anessa havde puffet til den og fnøs dramatisk. ”Skide god idé. Så kan modstanderne rigtigt høre når der er fri bane til målringene.” Hun vippede sigende med øjenbrynene og brød ud i et bredt smil, mens hun rystede på hovedet. Imogen havde et nært forhold til sin Cleansweep, men det var ingen hemmelighed at hun havde drømme om at føre sit spil ud over skolens grænser og dermed også ende med at være indehaver af en kost der kunne måle sig med dem i udstillingen foran dem. Med et drømmende udtryk rakte hun ud og lod fingerspidserne stryge hen over det blanke træ. Anessas ord fik hende dog til at trække dem til sig igen som om hun havde brændt sig og lavede en spottende lyd. ”Loretz. Han er værre end troldeafkom… Jeg kan kun gisne om hvilken idiot de vælger næste gang. Men måske skal jeg bare være glad for at jeg fik lov til at blive på holdet efter sidste kamp.” Imogen slog ud med armene og sendte hende et sigende blik som hun begyndte at gå sammen med Anessa.
At veninden netop var stødt ind i Kevin O’hare var for eksempel langt mere interessant end Jake Loretz og hans hold af blævreorme. Imogen sukkede henført og udvidede sit greb om Anessas underarm til hele armen, mens hendes hoved tiltede ned mod Nessies skulder. ”Kevin O’Hare. Stødt ind i denne arm.” Imogen løsnede sit greb og så drillende på sin veninde. ”Eller den anden, men det ville ikke være lige så fedt. For god ordens skyld dog, dibs hvis vi støder på ham igen.” Hun slap hende helt for bedre at kunne koncentrere sig om at gå ned af trinene, dybt opslugt af den eneste form for sladder som Imogen virkelig slugte råt. ”Jamen han kan da ikke forlade Kenmare! Lige når jeg står på dørtrinnet!” Hun fnøs muntert og så på Anessa. ”Hvad skulle jeg dog gøre uden dig Nessie, min evige kilde til sladder…?”
Imogen tilføjede ikke mere til samtalen, eftersom Julie på det tidspunkt kom ind i billedet og greb fat om armen på hende. Imogen lo dæmpet af Julies iver, men tøvede ikke et øjeblik med at følge efter. ”Jer to altså… Den ene af jer har en kæreste og den anden har ingen interesse! Og alligevel er det jer der får æren.” Smilet voksede sig flabet og Imogen kastede et blik over sin skulder til Anessa, uden at stoppe Julies trækken.
tag: julie & anessa outfit: here
[/font][/center] [/blockquote][/justify] [/font][/size] [/color]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Aug 22, 2011 12:56:46 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i'm looking for
Dette gensyn med sine to gode veninder var ikke helt den tårevaedede scene, som Julie havde forestillet sig. Godt nok var Julie ikke typen, der graed, men hun havde savnet sine piger så inderligt meget, at hun naermest fik ondt i maven ved tanken om det. Samtidig var hun dog også umådeligt taknemmelig for grunden til, at hun netop ikke havde haft mulighed for at se nogen i ferien, nemlig at hun havde vaeret på ferie med Samuel og hans familie. Turen til Bulgarien havde vaeret en enorm lettelse for Julie, der for foerste gang i flere måneder ikke var tynget af hverken kaerligheds- eller humoersyge og rent faktisk kunne taenke klart. Et beundrende "Ååååh...!" undslap Julies laeber, da Anessa fortalte om sit sammenstoed med kendissen, netop som hun drog afsted med Imogen. Hun skar en overdrevet grimasse, da veninden påpegede de enkelte pigers tilhorsforhold og fortsatte ufortroedent fremad. "Nessie har da interesse! For quidditch altså." sagde Julie. "Og jeg vil selvfoelgelig finde ham, så vi kan praesentere ham for dig, Imo! Det er jo ligesom meningen, at i skal blive holdkammerater en dag." bortforklarede hun sig ikke saerligt overbevisende (hvilket heller ikke var hendes mening) uden at se tilbage på de to piger. "Det var liiige..." mumlede hun for sig selv og drejede til hoejre under den forudsaetning, at de andre to var lige bag hende.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Aug 22, 2011 15:48:53 GMT 1
In the summertime, when the weather is high... ...you can chase right up and touch the sky. Anessa så på Imogen med et tenderende flabet smil og nikkede hurtigt ”Det var lige det jeg tænkte. Eller udstyre os allesammen med dem så vi kan distrahere både de andre og os selv. Der er tusind muligheder.” hun fnøs muntert, og ikke særlig piget, før smilet svandt ind til fordel for en utilfreds grimasse og endnu et lille nik til at give Imogen ret i sin udtalelse om den, nu tidligere, anfører for Slytherins hold.
Hun lod det emne ligge og så i stedet overbærende på veninden da denne greb hendes arm og teatralsk gav sin mening om den kendte Quidditch-spiller til kende. Hun grinede smørret og puffede drillende til Imogen med hoften, uden at forsøge at få hende til at slippe sin arm ”Det var den der arm, ja.. og du gnubber alt stjernestøvet af den nu. Jeg havde tænkt mig den ikke skulle vaskes før til Yule.” hun fnøs muntert igen og himlede kort med øjnene ”Aftale... hvis du sørger for fribilletter til alle hans kampe efter du har scoret ham.” hun smilede bredt og satte så sit bedste lillepige-ansigt op og plirrede med øjenvipperne ”Og du min, søde ven.” hun rystede på hovedet ”Men den er altså god nok. Far ligger helt vandret for at prøve at få ham til Wales.”
Kort efter var de tre og Julies entusiastiske trækken i Imogen fik igen Anessa til at grine lydløst, mens hun uden tøven fulgte efter begge sine veninder og hurtigt nåede op på Julies anden side. Hun så på Imogen med et hævet øjenbryn og grinede så da Julie på sin egen kringlede måde tog hende i forsvar ”Hvad Jules sagde.. Bare fordi jeg ikke er imponeret af hvad han har mellem benene, betyder det ikke at jeg synes han ligner en blævreorm, vel? Han er.. ganske nydelig at se på.” hun spejdede søgende ud over butikken som de gik. Hun rynkede panden svagt da hun kom i tanke om noget og så på Julie med et spørgende blik, mens hun gav hendes skulder et lille, insisterende puf ”Hvordan gik den famøse ferie?”
Words: 414 - Tag: Julie Young & Imogen Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
[/blockquote]
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Sept 1, 2011 20:28:44 GMT 1
each friend REPRESENTS A WORLD IN US
[/color][/size][/color][/font][/center] Imogen lo svagt af Anessas ord og rystede blot på hovedet. Det ville uden tvivl være et kønt syn hvis de alle sammen troppede op på den måde, men hun tvivlede mildest talt på at det ville falde i god jord hos de øvrige ravne, der nok ville blive en anelse mugne over det. Imogen måtte dog tvinge et smil tilbage ved tanken om Erics ansigtsudtryk, hvis det rent faktisk nogensinde skulle ske. Imogen fnes hæst og slap Anessas arm igen med et drømmende udtryk. ”En dag bliver det os de næsten besvimer over at støde ind i, i døråbninger. Jeg kan mærke det…” Imogen blinkede overbevisende med det ene øje og sprang et par skridt forud og drejede rundt så hun i et øjeblik gik med fronten imod Anessa og armene slået vidt ud. ”Vi bliver stjerner, Nessie!”
Efter en hurtigt nedstigning af trappen havde Julie fat i Imogens arm og tanken om Quidditchspillere med båthorn blev hurtigt skubbet væk. Imogen fnøs højlydt og overdramatisk, mens hun forgæves forsøgte at slå ud med armene (eftersom Julie havde den ene i et dødsgreb). Imogen hævede et øjenbryn af Nessie og modstod trangen til at puffe til hende igen. ”Ja , ja!” vrængede hun med et flabet smil og hev sin arm til sig og vendte blikket mod Julie med smilet lige så tydeligt på ansigtet. ”Lad lige være med at hive den ud af led gider du… Jeg skulle gerne være i stand til at holde ved en kost.” Imogen gned sit håndled dramatisk, som om veninden havde gjort skade på hende, mens hun klukkede let over Anessas emneskift. ”Spar os endelig for de helt slibrige detaljer! Der er ting om Samuel jeg ikke har brug for at høre.” Imogen blinkede til Julie en enkelt gang, før hun trak veninderne sammen ved at lægge armene om begges skuldre.
tag: julie & anessa outfit: here
[/font][/center] [/blockquote][/justify] [/font][/size] [/color]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Sept 5, 2011 17:42:36 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i'm looking for
I et kort øjeblik glemte Julie alt om at se efter O'Hare og vendte sig i stedet med fronten til Anessa, mens hun fortsat gik bagud i et noget langsommere tempo. "Nu må du passe på med, hvad du siger, ellers vil det bare rygtes, at du spiller på det forkerte hold." grinede hun. "Eller det rigtige." tilføjede hun hurtigt og kom til at boble over af grin. "Altså hvad ville i måske tro om mig, hvis jeg gik rundt og sagde den slags om Professor Kennith? Fru Kennith vel at mærke." spøgte hun videre helt uden skrupler.
Hun standsede helt op, og sendte Imogen et blik, der skulle have været hemmelighedsfuldt, men i stedet blev pinligt afslørende. "Hvad! Jeg har da ikke...!" begyndte hun hakkende til veninden men stoppede midt i sætningen, og en dybrød farve steg op i hendes kinder. Det var jo selvfølgelig ment i spøg fra venindens side af, men Julie gik automatisk i forsvarsposition og så hen på Anessa for at få noget opbakning. "Hold dog op!" bed hun uden at mønstre den ønskede hårdhed i stemmen og krydsede beskyttende armene henover brystet, hvorefter hun vred sig ud af Imogens greb og resolut begyndte at gå videre. På trods af det pinlige øjeblik kom hun til at smile stort for sig selv, da hun havde ryggen til pigerne. "Det er ikke, som i tror." mumlede hun næppe hørligt, fordi hun ikke havde noget behov for at blive hørt - for hun kunne alligevel ikke forklare det, hvis de bad hende om det.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Sept 6, 2011 14:02:53 GMT 1
In the summertime, when the weather is high... ...you can chase right up and touch the sky. Anessa hævede begge øjenbryn mens hun så på Julie og derefter udstødte en meget højlydt blanding mellem et grynt og et fnys ”Hvis ikke de allerede har fattet det, så er de sgu enten komplet tungnemme eller i fornægtelse, Jules.” hun himlede med øjnene og grinede smørret for så at se på Imogen og tilføje med vanlig selvsikkerhed ”Desuden så spiller jeg på det helt rigtige hold. Vores.” hun så sigende på Julie igen ”Kan du komme på andre og bedre hold at spille på da?” hun vrikkede lidt med øjenbrynene mens de fortsatte længere ind i butikken ”Hvid du sagde sådan om Grace Kennith, så ville jeg få dit hovede undersøgt inden Kaptajnen fik fat i dig.” hun rystede lidt på hovedet og udstødte endnu en lille munter lyd.
Hendes blik gled igen søgende rundt i butikken indtil Julie standsede og Anessa selv måtte stoppe brat, for ikke at jokke lige ind i veninden ”Hey! Giv lige en fair advarsel først før du slår bremserne i.” hun blev stående og lagde armene over kors med et lille smil, da Julie tydeligt gik i forsvarsposition da emnet drejede ind på hendes sommerferie og hendes kæreste ”Hvordan er det så, Jules? Hvis det ikke er som vi tror?” hun lod stadigt smilende hovedet falde lidt på sned mens hun sammen med Imogen så afventende på deres fælles veninde og et øjeblik havde glemt alt om kendissen der sikkert stadig gik rundt i butikken.
Words: 294 - Tag: Julie Young & Imogen Ivory - Outfit: Here - Notes: ---
[/blockquote]
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Sept 14, 2011 21:53:25 GMT 1
each friend REPRESENTS A WORLD IN US
[/color][/size][/color][/font][/center] Imogen smilede over de to pigers ordudveksling om den enes seksualitet, for en gangs skyld uden selv at komme med en anden kommentar end en latter over ordene om den kvindelige professor. Det var billeder Imogen ikke var helt sikker på at hun var glad for at få i hovedet. Imogen så skiftevis fra de to og tilføjede så i retning af Julie: "Hvad Nessie sagde."
Imogen lavede en klemt lyd, da Julie vred sig væk fra hende og tog sig selv i at ryste svagt på hovedet, uden at stoppe med at smile. "Ja, jeg er hundrede procent sikker på at det vildeste der sker med jer to, er når en af jer nyser." Imogen hævede øjenbrynene og trådte op ved siden af Anessa og lagde armene over kors på samme måde. Imogen fortrød måske lidt at have bragt emnet ’kærester’ på banen, efter at hun netop havde endt sit forhold til Stuart ikke mange dage forinden. Selvom det ellers havde gået meget godt med at flyde ovenpå indtil videre. Men nu havde hun også altid været lidt for god til at lade som intet var galt...
tag: julie & anessa outfit: here
[/font][/center] [/blockquote][/justify] [/font][/size] [/color]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Sept 19, 2011 19:37:20 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i'm looking for
Julie opgav at forklare, hvad hun havde ment med sine bemærkninger om hold på forhånd og fik et yderst hemmelighedsfuldt ansigtsudtryk, da Nessie spurgte, hvilke hold der ellers var at spille på. Hun blinkede drilsk til veninden og løftede sig ene hånd. "Sig mig, hvad er der galt med fru Kennith? Nu synes jeg lige i to skal udvide jeres horisonter lidt. Erfarenhed skal ikke undervurderes!" sagde hun i et belærende tonefald. Det ville ikke være helt forkert at påstå, at Julie var en anelse påvirket af at have Sam som kæreste, når det kom til de sexede samtaleemner, men hun havde nu stadig en smule diskretion i behold.
Det havde ikke slået Julie at tage hensyn til de andre, da hun stoppede så brat op, og hun viste heller ingen tegn på at ville sige undskyld, da hun endelig stod med fronten til de to piger igen. Da hun vendte sig om for at gå nåede hun ikke langt, før Nessies spørgsmålnåede hendes ører, og hun stoppede op og vendte sig kun halvt mod dem, mens hun lod, som om hun kiggede på varerne på hylden foran hende. "Jamen Imogen, du kender jo Sam." sagde hun og skar en grimasse, inden hun kiggede på dem, igen med det smørrede smil hvilende i mundvigene. "Han er bare så... Jeg ved godt, hvad i synes!" Julie afbrød nærmest sig selv, fordi hun ville forhindre eventuelle kommentarer fra både Imogen og Anessa. "Men han har faktisk vist sig fra en helt anden side her i sommer. Det blev ikke helt, som jeg havde forventet på den ferie der..." forklarede hun og kunne ikke lade være med at rødme lidt. Det var tydeligt, at hun ikke mente, at der var sket noget negativt i ferien.
|
|