Damn you, self-control

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

En uge. Så lang tid var der til skolestart, og mylderet i Diagonalstræde var steget til det uoverskuelige. Det var ikke blot troldmænd og hekse der gjorde deres sædvanlige gøremål, der var også børn og unge der skulle købe varer til at medbringe på Hogwarts.
Som sædvanligt havde Samuels mor booket et værelse til ham. Han og hans tvillingesøster Lily, plejede at gøre deres egne indkøb, og hun kendte Samuel godt nok til at vide, at han var længere end et par dage om det. Et skjult motiv var også, at hun ville have Samuel lidt væk fra faren. De to havde skændtes uophørligt hele sommerferien, og i skyggen af Lily og Benjamins store begivenhed, var det blevet langt værre. Der var heldigvis kun et år til Samuel var færdig, og så skulle han godt nok væk fra det hjem i en fart!
Værelset var egentlig ok. Det lå over værtshuset ”Den utætte kedel”, og bortset fra en lavmælt ugenkendelig sludder om dagen, var der ikke meget larm. Alligevel foretrak han at sidde nede i baren. Haan fløjtede lavmælt for sig selv, og bankede pegefingeren i takt mod det tomme glas ingefærøl der stod foran ham. Det havde ikke taget lang tid at drikke den, og nu var det eneste resterende noget ølskum der svømmede rundt i bunden og hang lidt op ad glassets kant i gardiner. Indrømmet. Han kedede sig. Det var efterhånden blevet trættende at irritere den skøre heks der sad henne i hjørnet. Hun irriterede hele værtshuset ved at rable op om en korrupt enhjørningefarm, og ellers rokke frem og tilbage. De andre havde sendt hende giftige blikke, men kun Samuel havde skredet i aktion: den taske hun knugede ind til sig, fik han med en besværgelse til at flyve ud af hænderne på hende, og ned på gulvet. Der forårsagede, at den skøre kvinde sprang op og kastede sig mod den, men i samme øjeblik fik Samuel den til at flyve lidt længere væk. Det blev til at hun jagtede den perlebesatte gammeldags taske gennem hele værtshuset. Uheldigvis endte tasken tilsidst henne ved Samuel, som fløjtende måtte se den anden vej, da hun begyndte at råbe op om slemme unge mennesker, før hun luskede på plads igen.
Deraf kedsomheden.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 337
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 328

Diagonalstræde var propfyldt, vejret var ganske dejligt, og folk havde derfor ikke befolket den utætte kedel, hvilket var
med til at afgøre at det var der man skulle opholde sig, når man trængte til en pause - i hvert fald efter Aislings næse.
Hun måtte indrømme at hun ikke var vildt med sådan en folkemængde, en af grundene til at hun ikke gad være
udenfor, da hun aldrig havde særlig vild med at gå rundt i Diagonalstræde når der var så fyldt.
Aisling åbnede døren og lukkede døren bag sig mens hun trådte et par skridt ind i værtshuset. Det var altid lidt en mærkelig samling hekse og troldmænd der var her, og Aisling havde egentlig bare mest lyst til at få lidt at drikke og så smutte igen.
Hun fik øje på den besynderlige heks der rendte rundt efter sin taske, og prøvede at finde ud af hvem der mon kunne have
forsaget denne 'tragedie'. Aisling fik hurtigt øje på synderen. Det tog hende ikke lang tid, da hun kunne genkende denne dreng på lang afstand. Samuel. Suk. Igen. Hun gad næsten ikke. Sidste gang havde været for meget, alt alt for meget. Og hun håbede inderligt på at han ikke ville lægge mærke til hende.
Aisling gik hen til bartenderen og bestilte en ingefærsøl, hun lænede sig op ad skranken mens hun ventede på den, betalte, og satte sig så ned ved et bord, med ryggen til Samuel, stadig håbende at hun ikke ville blive opdaget.
Aisling havde en lys turkis sommerkjole på og havde sat sit hår op i en hestehale, så hun ikke fik hedeslag af at have det hængende ned over skuldrene.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

Samuel slog en lavmælt fløjten op, mens han endnu engang lod blikket glide gennem værtshuset. Det var nærmest tåget af røgen fra de mange gamle hekse og troldmænd. En pibe afsendte en tyk, violet røg, mens den en gammel gråhåret troldmand bappede på, afgav en tyk, sort røg der hvæsede lavt og udsendte små gnister. Et øjeblik var Samuel fristet til at gå hen og spørge manden, om han kunne købe noget af den forunderlige tobak, men en skikkelse fangede hans opmærksomhed; hun kom ind ad døren der gav en svag ringen fra sig, på grund af ringeklokken der sad ovenover. Det lyse hår og den snobbede mine var ikke til at kende; Aisling.
Han betragtede hende nysgerrigt, som hun gik op til baren og bestilte en ingefærøl. Det var tydeligt for Samuel, at hun gjorde alt for at ignorere hende, og blot af denne grund, fik han lyst til at opsøge hende. Derfor rejste han sig hurtigt da hun satte sig ved et andet bord. Med en lille fløjten tilbagelagde han afstanden mellem dem, og gled ned på stolen overfor den yngre kollegianer.
”Aisling! Tænk, at du vover dig ind sådan et sted her”, sagde han med et hævet øjenbryn, lykkelig for lidt underholdning! Den kunne misforstås på to måder; at hun var for fin til at være blandt forrykte heksemestre, beskidte gulve og plettede kroglas, eller at typerneder var her, var så skumle, at de sikkert havde forbindelse til mørk magi.
Godt nok havde han manglet selskab, men at det ligefrem var Aisling der skulle komme gående, var lidt af et mirakel. Deres sidste møde var endt dramatisk med et hedt kys og en pludselig afgang. Aisling havde startet en leg, som Samuel ville gennemføre. Han gav ikke op. Det var desuden også skæbnen, at møde hende her, med et lejet værelse ovenpå og en kedsomhed uden lige.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 310
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 328

På trods af at Aisling havde besluttet sig for at Samul skulle holdes på afstand kom hun alligevel til at sidde og kaste skjulte blikke over mod ham. Hun kedede sig en smule, og det ville egentlig være rart med lidt selskab, men hun ville slet ikke vise nogen form for venlighed overfor ham efter hvad han gjorde. Hun havde aldrig troet at han kunne finde på sådan noget.
Aisling kunne høre en svag fløjten der langsomt nærmede sig, og det var ligesom om at den kækhed og flabethed der gemte sig i melodien ikke kunne være andet end Sams fløjten. Aisling sukkede irriteret og kiggede ned i sin ingefærsøl.
”Ja Sam, jeg er altså ikke bange for et par mærkelige troldmænd. De er harmløse. Og jeg var tørstig” Sagde hun og sendte ham et spottende blik.
”Hvis du virkelig synes det er sådan et væmmeligt sted, hvorfor er du her så?” Spurgte hun med en irriteret mumlen og drak lidt af sin ingefærsøl. Aisling vendte sig med siden til ham, for at skære det ud i pap at hun ikke havde lyst til andet, end at han forsvandt fra jordens overflade og lod hende være i fred. Hun kiggede ud af vinduet og fugtigede sine læber hurtigt.
Hun var ikke helt sikker på hvordan Julie fandt sig i hans opførsel, men måske var der noget godt i ham et eller andet sted under al den irriterende personlighed. Bare ærgerligt Aisling ikke kunne se det, i virkeligheden burde Sam nok holde sig til Julie, i stedet for at prøve lykken alle mulige andre steder.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

”Det burde du! De troldmænd kan gøre ting med tryllestaven, du slet ikke kan drømme om”, erklærede Samuel højtideligt og nikkede mod en ung troldmand som tyllede det ene bægre ildwhiskey i sig efter det andet, mens han hånd havde et fast greb om tryllestaven der vævede faretruende i luften, så de omkringsiddende sendte ham skræmte blikke.
Med sigende hævede øjenbryn vendte han blikket tilbage på blondinen der sad overfor og gjorde sig hellig ved at vende siden til ham. Samuel kunne ikke lade være med at grine. Det morede ham at se hendes ambivalenthed; på en gang ville hun vældig gerne snakke med ham, men på den anden side ønskede hun at virke kostbar og uopnåelig. Sådan var de typiske kvindelige slanger.
Til hendes spørgsmål blev grinet endnu større, og flabet svarede han, ”fordi jeg er ligesom dem”. Han gjorde et sigende kast ud i resten af kroen, og lænede sig så frem mod hende, som skulle han fortælle hende noget fortroligt. ”Jeg også kan gøre ufattelige ting med min stav! Vil du se?” Det svært at sige om Aisling var for uskyldig til at forstå tvetydigheden i kommentaren, og egentlig ville det være sjovere hvis hun ikke gjorde. Spørgende hævede han øjenbrynet og blinkede med øjet.
Tørsten var ved at melde sig igen, og uden at kunne (og ville) styre sig, strakte han sin arm ud og lod hånden flygtigt glide over hendes, før den lukkede sig om hendes krus ingefærøl. Han førte den op til munden og tog en slurk, før han uhøfligt satte den tilbage igen. Der var nok ikke den bedste scoreteknik, men Samuel gjorde det mere for at se hende blive vred. Det var altid frygtelig morsomt.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 310
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 245

Aisling svarede ikke på det første han sagde, men betragtede ham bare lidt og kiggede så ud af vinduet, med et lettere kedsommeligt blik. Hun kunne godt forestille sig hvad de kunne med deres tryllestave, ved mindre de kunne noget man aldrig havde hørt før, hvilket var ret usandsynligt. Hun tog fat i glasset med ingefærøl og tog et par slurke af det.
”Det anede mig, og nej tak, jeg tror på dig hvis du siger det. Er ikke synderlig interesseret i at se dig fjamske rundt med din tryllestav.” Sagde hun og himlede med øjnene.
Aisling kiggede vantro på ham da han rakte over og tog hendes glas, men det blev ikke til særlig meget mere end det. Hvis hun virkelig fandt ham så irriterende, måtte hun jo bare gå sin vej.
”Du er sørme ikke ked af det Samuel. Hvis du nu opførte dig lidt pænere overfor folk, kunne det være de bedre kunne lide dig.” Sagde hun og trak glasset hen mod sig, så han ikke kunne nå det. Aisling lagde benene over kors og drak endnu en slurk af sin ingefærsøl.
Aisling overvejede om hun skulle smutte, hun var allerede blevet træt af ham, og når hun var færdig med at drikke sin øl, kunne det være at hun skulle finde på en eller undskyldning, eller bare rejse sig og gå sin vej uden så meget som et ord til ham.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

”Jeg fjamsker skam ikke rundt med min tryllestav, kan jeg forsikre dig om. En tryllestav er som en forlænget arm, ved du jo nok. Og jeg har fuldstændig styr på min arm”, plaprede han med et muntert smil om munden. De himmelvendte øjne var ikke nok til at slå Samuel ud af kurs. Han havde før opdaget, at hun ville det samme som ham, og derfor gav han ikke op uden lige. Alligevel var hun en hård nød at knække, og han besluttede sig for at ændre taktik en smule.
”Du har ret”, sagde han med et lille suk, og påtog sig en alvorlig mine. Indeni lo han højlydt, og undrede sig over, hvem der ikke kunne lide ham, men hvis Aisling skulle forføres, måtte han hellere føje hende. Indtil videre.
”Fra bunden af hjertet: hvordan har din sommerferie været?”, spurgte han venligt, selvom intet kunne interessere ham mindre. ”Nej vent. Jeg skylder dig vist noget, nu når vi kører i de høflige baner”. Med et lille smil rejste han sig op og gik hen til bartenderen. Der gik ikke lang tid før to ingefærøl var klar, og han tog dem med sig ned til bordet under den velkendte lavmælte fløjten. ”Værsgo”. Som kompensation for den tidligere slurk rakte han hende en hel ny. Selv skruede han låget af sin egen og løftede den. ”Skål for...” Samuel rynkede tænksomt panden, men sagde så, i mangel af bedre, ”os”. Den forfriskende smag af ingefær bredte sig i munden da han tog en ordentlig slurk, og han vendte så afvende blikket mod Aisling.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 261
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 206

”Det har du alligevel.” Sagde hun med et skævt smil og strøg fingeren hen over glassets kant, mens hun betragtede resterne af væsken i glasset, der inden det var tomt, blev drukket af Sam.
”Min sommerferie har været fin nok, hvordan har din været?” Spurgte hun og kiggede op på ham, en mærkelig ligegyldig.
Aisling kiggede efter Sam og overvejede hvad det kunne være han skyldte hende, og da hun rystede let på hovedet med et smil mens hun kiggede på ham da han gik tilbage.
”Tænk at du kan være så sød” Sagde hun med et skævt smil og tog imod ingefærøllen.
Aisling løftede sin egen øl lidt hen mod ham og skålede igen.
”For os? Hvad godt skulle der komme ud af det?” Spurgte hun og grinede en smule.
”Du bliver jo konstant ved med at irritere mig, og det stopper jo ikke en dreng som dig” Sagde hun og lo stilfærdigt mens hun tog en slurk af sin øl. Aisling var kommet lidt over sin gnavenhed, hun vidste jo godt hvordan han var, og man kan ikke rigtig forvente sig mere af folk, end at de opfører sig som de plejer at gøre.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

”Har du nogensinde tvivlet på det?”, spurgte Samuel med en drillende fortvivlet mine, da hun lød overraskede over den forærede ingefærøl. Okay, det var vist også første gang i utrolig lang tid, at han havde foræret en pige, der ikke var Julie, noget som helst.
”Søde Aisling, der kan kun komme godt ud af os to”. Et øjeblik overvejede han at gøre kommentaren en anelse mere dirty, men af en eller anden grund, havde det ikke vist sig at være noget Aisling faldt for.
”Min sommerferie har været...”, han pausede et øjeblik, mens en finger kradsede ubevidst i det indgraverede logo på ingefærølflasken. ”Speciel”. I et flashback oplevede han turen med Julie, Benjamin og Lily til Bulgarien, de mange skænderier med Eric og flugtturer til Diagonalstræde. En lillebitte trækning ved øjenbrynet var det eneste der afspejlede tankerne. ”Men den er jo heldigvis ikke slut endnu, og den kan vist kun blive bedre fra nu af!” Han sendte hende et blændende smil og tog en slurk.
Smilet sank en anelse da han sagde, ”irriterer jeg dig?”. Med en påtaget ulykkelig mine løftede han afværgende hænderne i en overgivende attitude. ”Hvis jeg nogensinde har gjort noget for at irritere dig, beklager jeg meget!” Han lod højre hånd falde ned på bordet ovenpå Aislings for at give den et kort klem. Den dårlige samvittighed over Julie, var som en lillebitte sky der gled forbi en blændende upåvirket sol. Nu var der kun én ting der svirrede i hans hjerne, og han vendte og drejede situationen for at finde en måde han kunne forløse situationen på. Bogstaveligt talt.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 262
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 342

”Tror du det? Kun godt? Der må vi vist vente og se så.. Men jeg har på fornemmelsen af det her ender galt. Som i.. Du opfører dig som du plejer og jeg gør det samme” Sagde hun med et skævt smil og drak lidt af den lækre ingefærsøl.

”Speciel siger du? Det er da altid godt du har oplevet lidt… Jeg har til tider kedet mig en smule. ” Sagde hun og himlede med øjnene, der var ikke så meget at lave nu når hendes storebror var over alle bjerge.
”Det håber jeg da, jeg glæder mig nu til at komme tilbage til skolen.. Det bliver godt at starte et nyt år.. ” Sagde hun og tænkte på de fag hun skulle have i år. Heldigvis havde det lykkedes hende at få dem hun ville, om end nogle havde været lige på kanten til at forsvinde.
”Samuel.. Der er ikke så meget at gøre ved det, jeg kan ikke rigtig bede dig om at ændre din personlighed kan jeg?” Sagde hun og grinede en smule. Hun fandt det en smule morsomt at han tog det så alvorligt, men var dog ikke helt sikker på om han faktisk tog det seriøst eller bare lod som om han gjorde.

”Det var bare en uskyldig spøg Sammy. Jeg troede ikke du var så nærtagende, dit ego plejer at afvise enhver form for kritik så vidt jeg husker..” Sagde hun og tænkte et kort øjeblik tilbage på det tidspunkt, hun mødte ham i biblioteket, hvor han havde lavet en trone ud af bøger og hun kom til at le lidt for højt, end hun egentlig havde tænkt sig. Da han klemte hendes hånd let, kiggede hun opmærksomt på ham og gav ham et lille kort smil.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

”Hvis du har kedet dig, skulle du da bare ringe til mig”, sagde Samuel med et hævet øjenbryn. ”Jeg har masser måder at underholde dig på, hvis du ikke er bange for at bliver lidt beskidt”. Der var et tydeligt glimt i øjet, da Samuel kom med en af hans sædvanlige karakteristiske svar, og spidsede munden og sendte hende et lille flirtende kys.
”For dig kan jeg være alting”, udstødte han og lænede sig lidt frem over bordet for at kunne se hende bedre i øjnene, og ligesom understrege alvoren i ordene. ”På den anden side tror jeg stadig ikke du ville være tilfreds”, pointerede han med en rynkede næse.
Efter at have bundet resten af sin ingefærøl lænede han sig afslappet tilbage og ræbede kort. ”Undskyld mig”, sagde han og lavede en grimasse. Hånden hvilede på båsen de sad i, mens den anden hånd hvilede på maven, som om han var mæt. ”Mit ego ligger på bunden af søen”, erklærede han højtideligt. ”Det har du sørget for med alle de afvisninger”. Der lød en lille fornærmet snøften. ”Hvad skal en mand gøre, for at få din opmærksomhed?”. Han hævede spørgende øjenbrynet, og de røg endnu længere op da hun pludselig udstødte en latter.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 203
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 262

“Ringe? Det kan jeg godt nok ikke finde ud af… Men jeg kunne da ha sendt dig en ugle. Bare ærgerligt jeg er for stolt til at gøre det.” Sagde hun med et lille fnis og smilede sødt til ham.
”Selvfølgelig vil jeg ikke det Sam, min rolle her i forhold til dig, er at være konstant utilfreds med alt hvad du gør, og det er egentlig ret underholdende.” Sagde hun og tog en slurk af sin ingefærsøl, hun nærmest havde glemt alt om efterhånden som samtalen skred frem.
”Afvisninger? Hvad mener du med det? Du behøvede da ikke at få lov til at kysse mig sidste gang, så hvorfor går du så meget op i om du har min opmærksomhed eller ej? Desuden, vil jeg mene at du har min fulde opmærksomhed i øjeblikket. Jeg snakker jo ikke med andre end dig? Det må da tælle for noget.. ” Sagde hun og smilede let.
”Jeg kom bare til at tænke på dengang hvor du havde bygget en trone ud af alle de bøger.. Det var ret sjovt, men stadig lidt irriterende.” Sagde hun og måtte slippe et lille fnis ud igen.
”Og gud hvor de tøser gloede på os, de overgik dig jo totalt i irritationslevel” Sagde hun og lænede sig frem i stolen.

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

Det tog et øjeblik for Samuel at huske, at magikere ikke brugte telefon: en genstand han følte, han ikke kunne leve uden når han befandt sig i mugglerverden. Han undgik at kommentere hendes stolthed da den kommentar han havde på tungen var lidt for sarkastisk og bidende. Istedet sagde han tørt, ”den rolle lever du sandelig op til”, men kunne alligevel ikke lade være med at smile skævt. Det hjalp en smule på selvtilliden, at hun så ud til at more sig en smule nu og havde droppet den stolte og ligegyldige attitude.
”Jeg tror jeg stoppede med at lytte for flere sekunder siden”, sagde han ærligt med et hævet øjenbryn og kunne ikke lade være med at udstøde en pruttelyd med læberne, da han satte armen op til dem. Det var mere eller mindre løgn, man han kunne ikke holde den provokerende attitude væk.
Det stod igen klart for ham, at Aisling ville have modstand. ”Du har ret. Jeg skal nok få skovlen under dig før eller siden. Ellers ender det bare ligesom sidst”, sagde Samuel drikkende og sendte hende endnu en gang et mentalt kys fra de spidsede læber. Han refererede til episoden i butikken hvor han mere eller mindre havde kysset hende mod hendes vilje.
Det undrende blik blev langsomt erstattet af en grinende mine, da Samuel fandt ud af kilden til hendes latter. Tanken om tronen og de yngre piger frembragte en smule stolthed. Ja, det havde været en af hans bedre gimmicks, og det var tydeligt vellykkede, da Aisling åbenbart huskede det.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 253
Noter; -

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM
WORDS - 241

”Ej Sam det er der da ingen piger der har lyst til” Sagde hun lettere skeptisk, men sendte ham et lille smil for ikke at ødelægge stemningen helt.
Aisling blev lettere overrasket over hans hurtige handling, og hun kiggede bare lidt afventende på ham først, hvorefter det blev klart hvor han ville hen.
”Ja, lad os smutte oven på i stedet.. ” Sagde hun og begyndte at rejse sig op, hun pakkede sig lidt sammen og ventede på at han havde rejst sig også. Der var ikke rigtig nogen der havde lagt mærke til hvad Samuel havde lavet, de var alt for optagede af deres egne sager. Aisling havde som sådan ikke noget imod hans interesse for hende, på den måde, men hun blev lidt overrasket over hans direkte facon. Hun var faktisk blevet helt mundlam og havde bare tænkt at nu måtte de altså se og komme op på værelset inden han begyndte på flere mærkelige tricks.
Aisling lod Samuel gå forrest da han vidste hvor værelset lå henne, og snoede sig igennem den efterhånden trængte kro, der var ret fyldt med mærkelige hekse og troldmænd. Snart havde de nået trappen og var smuttet fra offentlighedens øjne.

//OUT

[Samuel Abott]

Damn you,

self-control

● ● ●

Samuel udstødte en lyd der lød som noget nær et fnys. I en lidt overdrevet gestus lænede han hovedet en smule tilbage og trak overlegent på skuldrene. ”Tough er mit mellemnavn”. Han fangede hendes blik igen og så hende lidt an. ”Problemet med tøser som dig er at I spiller så fandens kostbare...”, øjenbrynet blev hævet en smule. ”Når I i virkeligheden bare vil ned på alle fire og blive beskidte”. Kommentaren var så provokerende at han ikke kunne lade være med at smile stort til hende.
Fint. Samuel kunne godt være den fyr. Totalt uberegnelig og uforudsigelig men omsogsfuld. Hvis det var det der skulle til for at lokke trusserne af hende. Og i lyset af hendes ord var det åbenbart. Piger som Donia var langt mere simple. De skulle have romantiske fyrer der serverede champagne og stearinlys for dem, mens piger som Aisling ville have det på den hårde måde.
I et øjebliks overraskelse smuttede han ud fra båsen og gled ind på sædet ved siden af hende. På få sekunder havde han sat sig så tæt på hende, at deres lår stødte sammen. Han lagde hånden om bag hendes nakke så den hvilede på båsen. Den anden placerede sig insisterende på hendes lår og gav den et lille klem. Hendes lettere nervøse blik rundt i kroen var en klar anledning for Samuel til at tage sit næste skridt. ”Jeg ved godt, du ikke er bange for et par mærkelige troldmænd”, sagde Samuel en smule drillende og citerede dermed Aisling selv, ”men hvad siger du til at snakke videre ovenpå? Jeg har lejet et værelse...”. Stemmen var lettere slesk og resten af sætningen lod han hænge i luften. Nærheden med Aisling fik helt andre tanker end logik til at overtage Samuel, og tanken om kæresten, der sandsynligvis sad hjemme og dagdrømte om ham, var som glemt.
Samuel modstod en trang til at lade hånden glide lidt længere op under kjolen end hvad der var tilladt. Ansigtet var lidt uden for hendes, men tæt nok til at han kunne indsnuse den berusende duft fra hendes lyse hår.

● ● ●

Tag; Aisling
Ord; 348
Noter; -