Then the Night is dark....

[Heather Heartfield]

"The Night has fallen and the World is at peace,
but no rest comes appoint me, no sleep comes for me
my mind keeps up scambling, is his love for me?..."

Sengen, der ellers var ganske behagelig og dejlig varm med det ekstra tæppe over den tykke dyne holdt den ellers snigende kølighed i luften på afstand, gjorde intet for at trække Heathers ellers trætte krop ned i søvnen. Efter en dag med timer og træning skulle det at falde i søvn have været et spørgsmål om at smide sig og lukke øjnene. I stedet lå hun og så op på de små sølvstjerner hængende i tynde snore oppe i sengehimlen, musende over Thomas endnu engang.

Resolut drejede hun sig rundt og så over i sengen ved siden af sin egen. "Im? Sover du?" Ordene kom med en intens hvisken der ikke ville bære tydeligt længere væk end venindens ører. Uden at give tid til svar fiskede hun sin pude frem, klaskede den ned ved sengekanten og sig selv ned oven på den seende søle over den korte afstand. "Hvordan kan en person både være indnerverende konfliktsky og samtidig fuldstændig sat på at hans mening er den eneste rigtige?" Hun bed sig let i underlæber. "Jeg mener. Ingen kan da forvente at få alt som de vil have det uden i det mindste at argumentere for det?.... Kan de?"

Tag: Imogen Ivory ¤ Outfit: Here

[Imogen Ivory]

the only time I have problems
is when I fall asleep

[/size]

Tag: Heather Heartfield • Outfit: Here[/center]

Selvom det var omkring et år siden Imogen var kommet farligt til skade under en Quidditchkamp, var hendes søvn til stadighed generet af det og selvom hun fik eliksirer for det, sov hun stadigvæk uroligt om natten. Det var i sig selv ikke noget problem at falde i søvn, men så snart hun gjorde det endte hun altid med at vride sig selv godt og grundigt ind i lagnet og vågne uden at føle sig komplet udsovet.

Af samme grund sov hun heller ikke særligt tungt, så da en lyd der ikke havde været der hele tiden brød igennem den lette søvn hun for kort tid siden var gledet ind i, gik der ikke mange sekunder før hendes lukkede øjenlåg begyndte at glippe svagt og halvt i søvne drejede hun sig om på siden i retning af den talende venindes seng. Hun løftede den ene hånd for at gnide sig i et enkelt øje og gabte inderligt som Heather begyndte at tale. Imogen blinkede et par gange med øjnene for at vågne helt og samtidig finde sammenhæng i den andens ord ."Ro på," lagde hun derfor ud i en lignende hvisken, før hun med en beklemt lyd løftede overkroppen lidt for at rette på puden under sit hoved.

Hun endte med at folde den ene arm ind under den, før hun lod hovedet falde tungt tilbage ned på den. Alligevel var det dog ganske naturligt at et lille smil havde trukket sig frem over hendes læber og det blev hurtigt nemmere at hindre øjnene i at falde i igen. "Kom med et eksempel," svarede hun endelig til det sidste, lidt for udkørt til at kunne gruble over vendinger uden at have noget konkret at bygge det op omkring. "For jeg går ud fra at du ikke bare spørger for sjov," fulgte hun op, smilede træt og rakte så op for at se på klokken på armbåndsuret der var blevet efterladt på natbordet.

[/blockquote][/justify]

[Heather Heartfield]

"The Night has fallen and the World is at peace,
but no rest comes appoint me, no sleep comes for me
my mind keeps up scambling, is his love for me?..."

Et lille smil krusede ufrivilligt Heathers læber, som Imogens søvndruknede stemme brød frem fra under den andens dyne og der kort efter dukkede et ansigt frem også. Selv træk hun sin egen dyne tættere ind omkring sig, før hun opgivende sank tilbage ned på puden med hagen hvilende på sine underarme. Underlæben blev suget eftertænksomt ind og tygget let på som hun forsøgte at finde et konkret eksempel på hvad hun mente. Mest af alt var det trods alt en fornemmelse af undvigelse af visse emner ved simpelthen ikke at svare på det der var sagt eller ved helt at skifte emne. ”Nej, jeg ville ikke vække dig for sjov… ” Hun gik i stå og rystede så let på hovedet, så det lyse hår gled ned foran hendes ansigt. ”Ikke for den slags sjov i hvert fald…” Et skælmsk glimt kom frem i hendes blik, før hun det forsvandt som hun skubbede håret væk fra ansigtet.

”Men et eksempel… hmm.. jo altså for ikke så længe siden kom Professor Mowett op i en snak og Thom kaldte ham som altid bare ’muggleren’ på den der nedladende måde, så jeg gjorde ham opmærksom på det ikke var i orden. Thom ignorerede så bare at jeg i det hele taget havde sagt noget…” Hun sukkede let og vidste godt selv det lød tåbeligt. En lille bitte ting, som i sig selv ingen betydning havde, men alligevel havde den fået det ved på ingen måder at være enkelt stående. ”Jeg ved det lyder åndssvagt, men det er hver gang! Så snart noget i en snak ikke går efter hans hoved eller potentielt kunne vise uenighed, så lukker han bare af.”

Hun strøg fingrene igennem håret, fangende en enkelt tot og snoede den mellem fingere for at have noget at bruge en smule af sin raskløshed på. Hendes stemme faldt yderligere i styrke, som hun fortsatte uden helt at vide hvorfor hun gjorde det. ”Og det føles bare så dumt, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke om han kun er interesseret i det blanke spejlbillede og ikke hele pakken der er mig?” Hun havde aldrig i sit liv været så meget i vildrede om en anden person som hun var med Thom og følelsen af magtesløshed var bestemt ikke en hun satte pris på.

Tag: Imogen Ivory ¤ Outfit: Here

[Imogen Ivory]

the only time I have problems
is when I fall asleep

[/size]

Tag: Heather Heartfield • Outfit: Here[/center]

Imogen gravede armen lidt længere ind under puden og blev uroligt ved med at rykke på hovedet, som om det var muligt at komme til at synke længere ned i den end hun i forvejen var. Hun tænkte ikke specielt meget over sine egne ord, andet end at hun virkelig ikke kunne overskue at skulle tage stilling til kringlede søforklaringer, retoriske spørgsmål og metaforer i sin lettere desorienterede og søvndrukne tilstand.

Alligevel blev hun en smule overrasket som Heather satte brat i gang og uden at tænke over det skubbede hun sig lidt op i sengen alligevel. Helt uvilkårligt rynkede Imogen svagt på panden over hvad Heather fortalte at Thomas plejede at kalde deres lærer og overhoved, som i øvrigt var en af dem Imogen ikke havde det fjerneste imod. Rynken blev blot kraftigere da veninden fortsatte og hun prøvede at finde et temmelig diplomatisk svar et sted i sit hoved, uden meget held.

"Jeg ville personligt ikke have fundet mig i det..." startede hun ud og valgte at dreje det fra sin egen synsvinkel, i forsøget på ikke at sige noget hun ville fortryde senere. "Helt ærligt, Heather, det skal du ved Merlins sure skridtbind ikke finde dig i." Hun skar en lille grimasse da veninden fortsatte og vendte sig om på ryggen med blikket rettet imod sengeloftet der var tilklistret med plakater af Imogens yndlingshold og spillerne derpå. "Jeg ville foreslå dig at konfrontere ham med det, men det er sgu egentlig ikke skide nemt hvis han bare klapper i som en østers."

[/blockquote][/justify][/color]

[Heather Heartfield]

"The Night has fallen and the World is at peace,
but no rest comes appoint me, no sleep comes for me
my mind keeps up scambling, is his love for me?..."

Heathers blik var gledet fra veninden i sengen ved siden af og til håret hun legede med mellem fingrene, som hun havde givet sit eksempel og lidt mere. ordene var faldet hende over læberne, da hun først havde fået taget hul, men selvom hun selv havde startet snakken for at få Imogens mening og gerne et råd fra den kant også, var hun også lidt nervøs for hvilken form og tone de ville komme i. Thomas var ikke en favorit blandt hendes veninder som person, men blev tålt mere end før grundet hendes følelser for ham.

Hun skar en grimasse og sendte Imogen et vast blik. "Det gjorde jeg så heller ikke, men det opfølgende forsøg ignorerede han så også bare både verbalt og udtryksmæssigt! Ikke meget at gøre så..." Grimassen blev ikke mindre, som hun huskede det var der han havde havde smidt en muffiliato-besværgelse og lukket dem inde i en lille privat bobble midt i opholdsstuen. Så undslap et fnys hende og hun lod hovedet falde forover til hendes pande ramte de foldede arme. "Meget passende at kaste den muffiliato så... effektiv måde at lukke skallen i - selvom jeg dog var inkluderet i den." Hendes stemme kom knas-tør, selvom den blev sløret af puden under hendes ansigt.

"Men du har ret." Hun hævede hovedet igen og så over på den anden pige uden at gøre det mindste for at skjule hvor lidt hun så frem til at trænge Thom op i en krog for det. Der var så mange andre, bedre grunde til at gøre det med ham end en snak, som hun vidste han ikke frivilligt ville tage med hende. "Jeg må vel bare huske sådan en østers-åbner... eller et brækjern..." Hun skubbede dynen tilbage på plads i sengen og sig selv plus hovedpude med, så hun kunne ligger og se op i stjernerne igen, mens hun udadtil skiftede emne, skønt en del af hendes tanker stadig kredsede om en måde at få Thomas alene på. En alvorlig måde. "Hvordan går det ellers med en plan for den endelige sejr i turneringen?"

Tag: Imogen Ivory ¤ Outfit: Here

[Imogen Ivory]

the only time I have problems
is when I fall asleep

[/size]

Tag: Heather Heartfield • Outfit: Here[/center]

Det havde aldrig ligefrem været nogen hemmelighed for nogen at Imogen havde haft et lidt anstrengt forhold til den jævnaldrene ravn som veninden nu var kærester med. Siden lige netop det dog var blevet en realietet, havde hun gjort et oprigtigt forsøg på at nedtone de uvenskabelige tanker og tolerere Thomas. Imogen fandt dog at det bestemt ikke blev nemmere af at høre Heathers frustrationer.

Imogen drejede sig om på siden igen, bare for at skubbe sig op i siddende stilling. Trods sine forsøg på andet, kunne hun alligevel ikke lade være med at skære en grimasse over det næste Heather fortalte og hun kom med en halvirriteret lyd. "Det lyder egentlig skide barnligt i mine ører. Okay, man kan selvfølgelig godt have brug for at snakke uden at alle andre kan stikke deres næser i det, men stadigvæk." Imogen rynkede endnu kraftigere på næsen og fnøs lidt. "Jeg kan i hvert fald godt forstå hvorfor det irriterede dig."

Hendes blik hvilede fast på Heather, alligevel så bekymret for veninden som hun var irriteret over grunden til at der overhovedet var et problem. Imogen kastede et blik over imod Julies seng ved siden af sig, før hun greb sin hovedpude og øjeblikket efter dumpede ned ved siden af Heather i dennes seng. "Det kan være det hjælper at blive ved med at konfrontere ham," foreslog hun tvivlsomt, uden egentlig at være klar over hvad hun skulle sige. Så trak det let op i hendes smilebånd trods alt og hun slap et lille muntert fnys. "Jeg kan godt give mig til at fortælle om mine planer, men lige nu er det altså vigtigere for mig at du har fået alt det andet ud."


[/blockquote][/justify]

[Heather Heartfield]

"The Night has fallen and the World is at peace,
but no rest comes appoint me, no sleep comes for me
my mind keeps up scambling, is his love for me?..."

Heather så sigende over på Imogen, da hendes ord blev besvaret med en udtrykt lyd der ikke var til at tage fejl af, selv ikke hvis den ikke blev fulgt op af ord. Der var dog ikke det store hun hverken kunne eller ville protestere over i den forbindelse. "Jeg ved ikke... på en side kan jeg godt forstå han ikke ønskede det ud over det hele, men det ville jo have krævet han reelt gik ind i snakken og ikke bare lukkede den ned. Den signalerede så meget at han ville komme ud af busken!" Hun skubbede sig lidt rundt ude af stand til at finde ro og endte med at prøve at banke puden i bedre form uden helt at forlade den først. "Men jeg forstår bare ikke hvorfor han så bare lukkede af? Hvis han havde noget at sige, så måtte han da nosse sig sammen til at gøre det!"

Hun lå lidt og så op i stjernerne før hun stille fortsatte. "Men burde det irritere mig? Er det ikke bare sådan han er?" Hun kom med en lille frustreret lyd, der dog gled i sig selv, som en pude ramte ned i sengen ved siden af hendes egen og hun blev afledt af at gøre plads under dynen til veninden. Hun drejede sig om på siden og så undersøgende på Imogen. "Du mener at han på et eller andet tidspunkt får nok og svarer igen?" Tvivlen var så tydelig i hendes stemme som den var at finde hos den anden. Så trak det let i hendes mundvige, mens hun slog blikket ned. "Ikke meget nytte med røgslør overfor dig, Im. Du skære bare igennem..." Hun sukkede igen og lagde sig tilbage ned på ryggen, rykkende sig ind tæt så hendes kind hvilede let mod den andens skulder.

"Jeg er bare bange for at miste ham... ved at presse på, ved ikke at presse på... giver det overhovedet mening?" Hun skævede op mod den anden, før et halvt forbitret halvt irriteret "...hvorfor skal drenge også være så besværlige?" undslap hende. De ville helst være den ledende kraft, men turde ikke tage initiativet og virkede overraskede når det så gled dem af hænde. "Han er bare så... så..."

Tag: Imogen Ivory ¤ Outfit: Here

[Imogen Ivory]

the only time I have problems
is when I fall asleep

[/size]

Tag: Heather Heartfield • Outfit: Here[/center]

Imogen lyttede så koncentreret til Heathers ord som hun var i stand til og kunne på en eller anden måde ikke lade være med at føle at hun var helt på bar bund som rådgiver i den situation, om end hun virkelig gerne ville være andet. "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, Heather. Det er nemt bare at gentage mig selv og sige at det lyder... Erh, barnligt, men det får du vel ikke så meget ud af."

Imogen rakte op for at stryge en ikke-eksisterende hårlok om bag ved øret og rynkede lidt på panden. "Selvom det er sådan han er, er det vel i orden at du ikke rigtigt kan affinde dig med det." Hun rømmede sig. "Jeg ved man ikke bare kan bede nogen om at ændre sig, men samtidig kan det ikke rigtigt nytte noget at det så betyder at du undertrykker dig. Det er jo netop at bede dig om at ændre den du er."


Imogen lod benene glide ud over kanten på sengen og landede øjelikket efter ved siden af Heather, uden at rynken på hendes pande var forsvundet. Hun flyttede selv lidt på puden før hun hvilede hagen imod den, med ansigtet drejet imod Heather, så godt som det var muligt og smilede lidt da veninden hvilede kinden imod hendes skulder. "Jeg forstår godt hvad du mener..." begyndte hun og rynkede lidt på panden igen. "Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg kender ikke rigtigt til situationen... Eric er jo... Ja. Det er jo en helt anden situation."

[/blockquote][/justify]

[Heather Heartfield]

"The Night has fallen and the World is at peace,
but no rest comes appoint me, no sleep comes for me
my mind keeps up scambling, is his love for me?..."

"Jeg ved det, Im, jeg ved det, men mit hoved vil bare ikke stoppe med at vende og dreje det lige meget hvad jeg fortæller mig selv eller hvor enig jeg bliver med mig selv..." Heather sukkede igen følende sig sjældent uvidende og ude af kontrol med situationen. Hendes blik hvilede uroligt på den anden, mens hun lyttende intens og håbende på et eller flere guldkorn til at klare hendes vilje om at en konfrontation virkelig var det rette. Hun nikkede let, mens en bekymret rynke formede sig i hendes pande, før hun rystede let på hovedet og kom med en lille frustreret lyd. "Det er bare så svært at vide hvor grænsen går... mellem at holde fast i sig selv og give plads til den anden..."

Hun drejede ansigtet lidt fra skulderen og smilede let op til Imogen uden at det helt nåede hendes grågrønne øjne. "Og mere kan jeg næsten ikke forlange... end lidt forståelse og et lyttende øre..." Så ramte smilet helt hendes øjne og gav dem lidt af deres manglende gnist tilbage, som et fnisende fnys undslap hende og hun lod dets muntre fornemmelse bredde sig i hende. "Mere en handlingens mand? Tag først og spørg bagefter typen?" Hun puffede let til venindens skulder, mindende hvordan Imogen og Eric var begyndt ud i sin tid. "Men jeg er glad for I fungere så godt sammen... selvom du ikke ligefrem har fået ham til at tabe fokus fra Quidditch-målet!"

Hun lod blikket falde fra venindens ansigt, som hendes tanker snoede sig tilbage til Thomas. Hendes smil trak sig tilbage og forsvandt, mens den bekymrede rynke atter formede sig i hendes pande og hendes hånd fandt venindens. "Bliver du liggende i nat? Jeg..." Hun sank en klump, før hun så op og mødte den anden piges blik sårbart. "Jeg vil helst ikke være alene...."

Tag: Imogen Ivory ¤ Outfit: Here

[Imogen Ivory]

the only time I have problems
is when I fall asleep

[/size]

Tag: Heather Heartfield • Outfit: Here[/center]

Imogen vidste for en gangs skyld ikke hvad hun skulle sige og nøjedes med at nikke svagt og rynke kraftigt på panden. Hun var ikke glad for at se sin veninde oprørt og ville gøre alt for at ændre på netop det, men samtidig var hun temmelig meget på bar bund. "Det er selvfølgelig rigtigt..." svarede hun til Heathers efterfølgende ord. "Det er ikke nemt." Imogen hvilede kortvarigt kinden mod toppen af Heathers hoved, før denne drejede sit lidt.

Imogen gengældte Heathers lette smil med utvetydig varme i blikket. "Altid, Heather, det ved du. Jeg er måske ikke verdens bedste rådgiver når det kommer til lige det, men lytte det kan jeg," forsikrede Imogen hende om og gav den andens skulder et blidt puf med sin egen. Et ufrivilligt muntert fnys røg over hendes læber over spørgsmålet og hun måtte i et øjeblik kvæle et smørret smil, som hun modtog et puf lige tilbage. "Noget i den stil," indrømmede hun og drejede hovedet let imod Heather. "Jeg arbejder hårdt på sagen."

Mere tilføjede hun ikke, mest af alt fordi nu ikke var tiden til at gå i dybden med sit og Erics ellers ganske glimrende forhold. I stedet betragtede hun blot Heather lidt i tavshed, før hun mærkede Heathers hånd om sin. Det varme, beroligende smil trak op igen og Imogen nikkede uden at tøve. "Selvfølgelig. Jeg er lige her."

CLOSED

[/blockquote][/justify]