|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 14, 2012 10:16:36 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather trådte ind i Ravenclaws opholdstuen sammen med en del af de andre spillere fra quidditch holdet, seende sig tilbage over skulderen på den ene og ladende sin latter blande sig muntert med de andres, før de roligt splittede op og fordelte sig ud i rummet til forskellige allerede arbejdende eller snakkende grupper. En træningstime var vel overstået med en opløftende følelse af forventning for deres næste kamp, der heldigvis ikke var nu her hvor sneen havde fået et tilbageslag og sjap var det mest dækkende ord, som mudder havde været det på dem, da de kom ind. Et langt bad havde ikke bare været tiltrængt, men en desideret nødvendighed og havde sendt snakken rundt gennem skolens sladder.
Den var der tilgengæld også nok af og havde givet anledning til ikke så få lattersammenbrud og drillende tjatterier. Selv havde Heathers tanker fra tid til anden gennem hele dagen kredset tilbage til den besked Thomas havde fået overbragt under morgenmaden. Ikke sendt per ugle som alle andre ville have gjort, men overbragt personligt til ham af Moore. At den havde været fra deres Overhoved havde hun fået ud af Thomas, skønt hele hans reaktion på seddel ville have fortalt hende så meget. Den eller han havde tilgengæld ikke afsløret hvad sedlen omhandlede. Det havde snakken så i stedet og som hun lod blikket glide søgende rundt i rummet efter Thomas velkendte krøller, var hendes tanker som fæstet til hvad samtalen havde været om og hvordan den var gået.
Hun fandt et eksemplar af Profet Tidende holdt opslået i den ene sofa og satte kursen mod den, fående sin formodning om ejeren bekræftet som hun kom rundt bag om og kunne se nakken af personen. Roligt og med et smil stadig hængende på læberne nåede hun ham og lænede sig ind over hans skulder, kyssende ham flygtigt på kinden skjult for alles blikke af avisen, efterfulgt af et dæmpet "Aften Cuddlebug...", før hun fortsatte rundt om sofaen og ned ved siden af ham. Hendes blik gled undersøgende over ham, mens hun lagde en arm op på ryglænet og fik sig sat til rette. "Må jeg så høre hvad den særpræget afleverede seddel gik ud på?" Hun vidste fra deres efterhånden mange år med undervisning sammen at Thomas ikke havde meget tilovers for deres nye overhoved, men hvad han kunne have gjort der udløste en samtale kunne hun ikke sætte fingeren på.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 14, 2012 16:45:20 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas sad alvorligt opslugt af en artikel om nyopdagelser af en plante med magiske egenskaber i Sibirien, da en velkendt duft, fulgt af et flygtigt kys og en varm ånde imod hans kind, fik ham til at dreje hovedet halvt.
Han smilede ikke, men formåede alligevel at se på Heather med varme i de lyse øjne, som hun dumpede ned ved siden af ham. Hendes spørgsmål var dog uvelkomment og han drejede blot blikket tilbage imod avisen med en skuldertrækning. ”Intet vigtigt,” affærdigede han hende simpelt, imens hans øjne fandt teksten.
Han rynkede panden en anelse, men lod sig ellers tilsyneladende ikke mærke med hendes tilstedeværelse, før han et øjeblik efter foldede avisen halvt sammen, holdt den oppe i den ene hånd og lod den anden finde hendes lår lige over knæet i et enkelt kærtegn.
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 14, 2012 23:15:36 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather lod sig til en start ikke mærke med Thomas ekstraordinære tilbageholdende og tillukkede udstråling. Hans øjne var stadig glade for at se hende om det så var det eneste de var glade for. Spørgsmålet var han bestemt ikke og hendes ene velrettede øjenbryn røg sigende i vejret. Det fik hun dog ikke meget udbytte af, da han forsvandt tilbage bag avisen med et par affærdigende ord.
Hun holdt sit blik på ham, mens det hævede øjenbryn gled ned og en let panderynke trak frem, mens hun tørt prikkede videre til ham. "Og hvorfor tror jeg nu ikke på det, Thomas?..." Hans hånd havde i mellem tiden distraherende fundet hendes lår, men ikke mere end hun ufortrødent fortsatte, mens hun lænede kinden mod hånden ved sofaens ryg. "Når du sidder her og slår det hen?" Hendes fri hånd fandt hans lige over hendes knæ og strøg fingrene over hans håndryg, mens hun betragtede ham undersøgende.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 15, 2012 9:48:10 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas havde absolut ingen planer om at uddybe sin samtale med professoren overfor en eneste levende sjæl. At han overhovedet havde bøjet sig for den imaginære autoritet hos muggleren tiltalte ham voldsomt lidt og han brød sig ikke om at være sat i den situation, at skulle foregive respekt.
Hans blik bevægede sig over ordene i avisen, uden at han standsede det simple kærtegn, på trods af en instinktiv følelse af at han burde bede Heather om at finde på noget bedre at lave end at plage ham. Det var ikke rigtig en opfordring han kunne – eller havde lyst til – at leve op til. Hendes selskab var, på trods af de irriterende spørgsmål, ønskeligt. Hvis hun nu bare kunne tie stille og lade ham læse.
Endnu engang trak han på skuldrene, uden at han denne gang vendte hovedet imod hende. ”Jeg slår det hen, fordi det var ligegyldigt,” bemærkede han tonløst. ”En ren formalitet og dermed ikke nogen beretning værd. Lad mig nu læse videre.”
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 15, 2012 13:12:28 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Atter røg Heathers øjenbryn en smule op, som Thomas afviste at tale om samtalen han havde haft med deres overhoved. Det kunne kun betyde den ikke var gået til hans tilfredsstillelse eller efter hans ønsker, hvilket ikke undrede hende det store kendende hans holdning overfor professor Mowett, som den havde været i astronomi timer. Var den blevet bedre siden da ville hun i særdeleshed være overrasket. "Jamen undskyld mig for at tage interesse i noget der tydeligvis ikke har passeret dig upåvirket forbi, Thomas. Hvordan kunne jeg da tro det var andet end ligegyldigt med den tilfredse udstråling der bare strømmer fra dig..."
Ordene kom mere bidende end hun havde tænkt sig og som hun så væk fra ham, bed hun sig i tungen for ikke at sige mere end hun allerede havde gjort. Samtidig trak hun sin hånd til sig fra hans og førte den i stedet igennem håret væk fra ham, mens hun så mod det nærmeste vindue. Hun afskyede når han lukkede af på den måde, som var han bedre end alle andre i verden og havde mere ret. Mere ret til sine meninger og i sine meninger og ingen andre havde nogen synlig værdi. "Men ligegyldigheden lå måske mere i hvem du havde samtalen med end i hvad den omhandlede?" Hun så ikke tilbage på ham, men holdt stemmen dæmpet og lettere sammenbidt.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 15, 2012 14:49:10 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
En svag rynke begyndte at forme sig på Toms pande og selvom han ikke før havde set usædvanligt tillukket eller distancerende ud, så begyndte hans mimik stille og roligt at forme sig efter netop det billede Heather malede. Han flyttede sin hånd fra hendes lår og tilbage til avisen uden et ord og forventede halvt om halvt at hun ville gøre præcis som forudset og gå sin vej.
Da det ikke skete, sænkede han endelig ”Profettidende” med en resigneret lyd, der var så lavmælt, at kun hun ville høre den. Han rettede blikket imod hende med et ansigtsudtryk, der svarede glimrende overens med netop den lyd og betragtede hende med et blik, som om han kiggede mildt skeptisk henover et par læsebriller. ”Søde Heather,” begyndte han opgivende. ”Jeg sidder bare og læser min avis i ro og mag. Du er meget velkommen, men jeg har ingen interesse i at gennemgå mugglerens formål med at tilkalde mig og jeg kan kun gå ud fra at din uprægede interesse skyldes, at du har hørt noget, som jeg ikke kender til. Så hvad er det du har hørt?”
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 16, 2012 10:48:02 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather holdt blikket på vinduet, mens hendes læber pressede sig sammen til en streg hvorfra ingen lyd kunne komme ud. Hun rørte sig ikke som Thomas trak sin hånd til sig, men mærkede varmen forsvinde og det irriterede hende hvor meget så lidt kunne betyde for hende. Ved siden af sig kunne hun høre avisen rasle, som Thom med en nærmest opgivende lyd brød den opståede stilhed efter hendes sidste ord. Allerede ved det første skar hun nærmest tænder over tonen det blev sagt i, mens hendes skuldre stivnede og hendes blik langsomt gled tilbage til Thomas.
Hun lyttede i indædt stilhed til ham, mens en gnist tændtes i hendes blik der intet kærligt havde over sig, som han reducerede deres overhoved til ikke-magiker og fortsatte videre negligerende hendes interesse til den de fleste havde for sladder. Stille rettede hun sig op i sofaen uden at tage blikket fra ham og lige så dæmpet som hun havde talt før svarede hun ham. "Så tager du fejl. Min interesse har intet med hvad jeg har hørt eller rettere ikke har hørt om dit uundgåelige sammenstød med vores nye overhoved at gøre, men alt med dig! Hvorfor er det så svært at forstå jeg interessere mig for dig? For hvad der sker for dig? Med dig?"
Hun så på ham med et blik søgende for en revne i den skal, der endnu engang var ved at lukke sig op omkring ham. Den skal hun ikke havde set siden halloween overfor hende, men så mange gange før da. Hun tog en dyb indånding og fortsatte nu stemningen alligevel var som den var. "Men lige meget hvad, så er Professor Mowett magiker og ikke muggler og han bliver aldrig andet hvor meget du end kalder ham det."
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 16, 2012 12:55:58 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas betragtede Heather i komplet tavshed, imens hun talte. Han opgav at rette hende, selvom det var åbenlyst for ham, at hun ikke ville have spurgt ham om emnet for samtalen med Mowett, hvis ikke hun havde hørt andet og mere end hvad han selv havde sagt.
Det var tydeligt at hans afvisning havde påvirket hende som en afvisning af hende, fremfor af det emne hun tog op og selvom den slags irrationel tankegang irriterede ham en anelse, så var det en faktor man måtte indregne med de fleste andre mennesker, eller i det mindste kvinder.
De følgende ord omkring overhovedet var dog lige ved at få hans selvkontrol til at smutte. Han bed tænderne sammen, vendte blikket ud i opholdsstuen og tog en dyb indånding igennem næsen, før han svarede. ”Det er ikke svært at forstå.” Han sukkede lavmælt og anstrengte sig for at bløde sine træk op, da han drejede hovedet imod hende igen. ”Men jeg har ikke lyst til at snakke om det, Ericaceae. Det er ikke det samme som at jeg ikke forstår hensigten bag spørgsmålet.” Et forsigtigt, spørgende smil spirede i hans mundvige, som han tilbød hende sin ene hånd med håndfladen opad.
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 16, 2012 21:22:57 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather fulgte sine ords effekt som de ramte Thomas og hans ansigt snerpede sammen eller hvad man skulle kalder den tydelige spænding i kæben der ikke havde været der før og det fravendte blik. Det hjalp ikke på hendes irritation, der var stødt voksende og godt på vej til at finde hendes lurende temperament. "Det er det tydeligvis!" Bed hun ham af, søgende hans blik selvom det stadig var vendt fra hende og håbende at finde noget deri der ville bløde alt op.
Det gjorde hun ikke, kun deres klare grå fasthed, der altid var der og så noget hun ikke kunne placere. Hendes blikke flakkede mellem hans øjne, mens han atter talte og forviklede hvad han allerede havde sagt. Det var så tydeligt at han ikke forstod hvorfor hun spurgte, men endnu tydeligere at han ikke ønskede at svare. Det sidste kunne hun acceptere til nøds, men ikke det første. "Nej det har du gjort klart." Hendes blik faldt til hans hånd og det tavse tilbud om fred der lå i den. Tøvende og atter med blikket i hans tog hun den og gav den et forsigtigt klem, før hendes tunge tog magten fra hende igen. "Jeg tror dog stadig ikke du tror på mine bevæggrunde til at spørge dig, som du også undveg at svare på det sidste jeg sagde."
Hun slap ikke hans hånd, men lænede sig lidt tættere ind til ham så alt hun kunne se var hans øjne og hendes dæmpede ord ikke ville bære videre end til hans ører. "Så vil det altid være sådan? Intet vigtigt eller personligt vil blive delt eller talt om? Intet betydningsfuldt må jeg spørge ind til? Vise interesse for?" Hun knuede lidt om hans hånd mærkende irritation i sig forvandle sig til frustration og begyndende ængstelse for at miste ham. "Forhold kan ikke bestå kun af bedårende blikke og kys, Thomas..."
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 17, 2012 10:37:16 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas var lige ved at himle med øjnene, men formåede at bibeholde øjenkontakten rimelig roligt med Heather. Hans smil var dog komplet forsvundet og varmen i blikket veg betydeligt, imens hun fortsatte med at pointere overfor ham, at hun ikke forstod et hak af grunden til, at han klappede i. Stædigt og med selvkontrollen bevaret hev han staven frem og mumlede et lavmælt ”muffliato.”
Den lavmælte summen hørtes kun som baggrundslyd for de to, hvorimod den for ethvert nysgerrigt øre ville være en del tydeligere. Han tog en dyb, langsom indånding og gjorde en kraftanstrengelse for ikke at hive hånden til sig igen, men i stedet stramme grebet om hendes en anelse. ”Jeg synes du overdriver,” pointerede han lavmælt, på trods af den maskerende besværgelse.
Med den sætning ude i luften, frem for de langt værre om hysteri han havde haft inde i hovedet, slap han alligevel hendes hånd, uden at trække sin egen væk. ”Det er ét emne jeg ikke vil tale om og én situation. Du kan ikke overføre det og påstå at jeg ikke vil fortælle dig noget eller svare på nogen spørgsmål. - Eller du kan godt, men det er inkorrekt.” Han rettede ryggen og strammede sig an, selvom han i et splitsekund overvejede at opbløde det han selv sagde. ”Hvorfor er det så vigtigt for dig?”
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 18, 2012 13:46:46 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather holdt sit blik i Thomas, mens hun så varmen dræne fra hans væsen sammen med det lidt smil der havde været tilbage. Hendes instinkt bød hende at hive hånden til sig og gå, før hun virkelig fik sagt noget hun ville fortryde, men hans overlegne holdning og manglende forståelse for hvad hun prøvede at sige pustede til gnisten i hendes temperament og som han kastede en dæmpe-besværgelse omkring for at holde deres ord fra at nå andre, var gnisten blevet til en farlig glimten i hendes blik. Væk var ængstelsen og tilbage var kun en frustreret vrede over at blive misforstået så totalt. ”Åh synes du virkelig? Hvilken overraskelse!” kom det bidende fra hende uden at hun hævede stemmen det fjerneste.
Hans strammede greb gjorde intet godt for hendes humør og i det øjeblik han slap den, trak hun den til sig, knyttende den mod sit lår og rykkende sig en smule væk fra ham, så hun igen kunne se hele hans ansigt. Hans ord faldt ikke i god jord og fik hende til at bide hårdt sammen for ikke at afbryde ham. Først da han holdt inde trak hun vejret dybt og med roligere stemme end hun havde ventet begyndte hun lettere isnende. ”Så det kan jeg ikke… Nej, hvorfor skulle jeg også kunne det? Hoppe til den slags chokerende konklusioner med så skråbelig en baggrund som at det eneste jeg har set påvirke dig siden nogensinde ikke på nogen måde kan have interesse for mig? Være vigtigt? Men fint. Vi taler ikke om det så. Det eller andet som kan betragtes som uvæsentligt for dig!”
Hun så væk fra ham, mens hendes knyttede hænder løsnede sig, som hun foldede armene ind om sig selv og bed sammen så hendes læber svandt ind til en tynd streg. Hun havde troet de var tæt, men hvor kunne virkeligheden da slå tilbage og det hårdt. Hvorfor havde hun troet han ville svare hende eller forstå? Hvorfor havde hun troet han ville dele noget med hende efter alt det hun havde delt med ham? Ikke alting gik begge veje.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 18, 2012 17:04:20 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas' temperament kom sjældent i udbrud. Han var velovervejet, eftertænksom og kontrolleret. Det var både det syn han havde på sig selv og det syn verden havde på ham – i en hvis udstrækning. Lige nu, som Heather sad ved siden af ham og hidsede sig op over noget så basalt som at han ikke ville fortælle hende om en ubehagelig episode, der havde efterladt ham følende sig ydmyget, fordi han måtte gå ind på mugglerens betingelser, kunne han dog mærke det nærme sig overfladen. Han var udadtil stadig rolig, selvom hans indre kogte ligesom hendes ganske åbenlyst gjorde. Modsat Heather var han dog ikke nået til hverken sarkasme eller fornærmet resignation og han konkluderede da også for sig selv, at det var en kvindeting at tage sådan på vej over noget så simpelt.
En dyb indånding stilnede oprøret i hans indre af og han undlod at himle med øjnene, selvom han følte sig fristet. ”Heather...” Han rynkede panden og så nærmest resigneret på hende, uanset at han aldeles ikke mente at han var forkert på den. ”Det er jo ikke det jeg siger, min skat. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at du interesserer dig for mig og spørger ind til hvordan jeg har det...” I et strategisk krumspring undlod han at komme med det 'men,' der ellers lå lige på tungen og så blot indtrængende på hende, vældig tilfreds med den besværgelse, der slørede deres samtale. Han var aldeles ikke interesseret i at andre hørte noget af det han sagde.
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 18, 2012 22:09:21 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather så ikke tilbage på Thomas, som han sagde hendes navn, men mærkede den stadig flaprende fornemmelse i hendes hjerte af lyden af det. Som var det noget helt specielt og stadig sjældent og skrøbeligt over sig. Lige nu irriterede den hende dog, fordi den var så modsat af hvad hun ellers følte. Bedre blev det ikke som han fortsatte gydende olie ud over de oprørte vande, men uden helt at gøre det alligevel. Hans ord prikkede til hende i stedet for at formilde, selvom hun var sikker på at set fra hans synspunkt havde han ret. Hun ville bare ikke se noget som helst fra hans synspunkt lige nu.
I stedet undslap en enkelt fnysen hende, før hun så tilbage på ham uden antydningen af et smil i sine lyse træk og det farlige glimt altdominerende i sine øjne. "... men lige nu er jeg tåbelig, overfølsom og humørsyg?" Hun fuldendte sætningen for ham med grovere ord end hun troede han ville havde brugt, men med hans forventede mening skinnende klart igennem. "... eller er det 'uønsket' vi leder efter, Thomas?"
Hun mærkede atter vreden dampe ned og glide mod noget andet og dette andet var ikke en følelse hun havde lyst til at skulle ned til. Den pressede på for at hun skulle bruge sin charme for at opnå det hun ville og hun nægtede at bryde deres tillid på den måde. Om det var hendes natur eller ej, så ville hun ikke bruge den på ham. Som mod-effekt strammede hun grebet om sig selv og rykkede sig en ubetydelighed længere fra ham, begrænset af besværgelsens udstrækning og eget ønske om helst at sidde tæt.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Jan 19, 2012 7:39:22 GMT 1
If people do not believe that mathematics is simple
it is only because they do not realize how complicated life is
Thomas tog endnu en dyb indånding og rystede på hovedet, benægtende hendes ord uden en lyd. Han betragtede hende tavst i et langt øjeblik, ikke så meget fordi han vægtede sine egne ord, men fordi han ville give hende tid.
Da han først brød stilheden var det med en lavmælt rømmen. Han løftede sin ene hånd og kløede sig på kæben med rynket pande. ”Du er hverken det ene, andet, tredje eller fjerde,” sagde han roligt. ”Det handler ikke om dig. Du er... Perfekt.” Et svagt smil hev i hans mundvige, men var hurtigt væk igen. ”... Så tæt på som man kommer, i det mindste. Perfektion er trods alt kun noget man kan tilnærme sig.”
Han sænkede blikket med en alvorlig mine og rynkede panden mærkbart. ”Hvis du gerne vil gå, så er det dit frie valg, men du vil aldrig være uønsket for mig, Heather.”
Tag: Heather Heartfield
[/font] ● ● ● Outfit:[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Jan 19, 2012 21:20:17 GMT 1
“The difference between the right word and the almost right word
is the difference between lightning and a lightning bug.”
Heather strammede ubevidst grebet om sig selv som stilheden blev tykkere mellem dem. Thomas rolige blik gav intet væk, som de betragtede hende og ilden i hendes falmede væk. Vreden var ikke til at holde fast i når den var kommet ud af intet og grundet i noget så lidt. Hun mærkede den smuldre, som Thomas rømmede sig og tog ordet. Rolig, uvaklende og så evigt sikker på alt. Et svagt smil trak i hendes mundvige uden hun helt ville det. Hans få ord smadrede alt hun var kommet med og begravede hvad der havde udløst hendes frustration under sig.
Forsigtigt løsnede hun sine hænders tag i sit liv og lod sit blik falde fra hans, mens smilet brød mere igen og den åndssvage fornemmelse i maven af noget let og flagrene satte ind. Irriteret på sig selv rettet rettede hun blikket op igen, kun for at se hans falde en smule og sukkede så opgivende. "Nogengange er du komplet umulig at være sammen med, Thomas. Ved du godt det?" Hun flyttede stille på sig og lod hovedet falde ned og hvile mod hans skulder kommende med endnu et lille opgivende suk over sig selv så meget som ham. "... altid ved du lige hvad du skal sige..." Hun lod sin stemme tone ud mens hendes blik fandt ilden og hendes ene hånd hans, givende den et lille klem. "...men det er nok også en af de ting jeg elsker ved dig..."
Tag: Thomas Chancellor ¤ Outfit: Here
|
|
