|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jan 4, 2012 20:27:48 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Det var sen søndag eftermiddag, og de fleste elever reagerede på samme måde: stressede over for sent lavede lektier eller bare på grund af det blotte faktum, at den næste dag ville være mandag og erfor også starten på en hel uges undervisning. De fleste opholdt sig derfor i enten opholdsstuen, fællesstuen eller på biblioteket, så Betrys måtte væbne sig med tålmodighed for ikke at sende skarpe kommentarer i retning af alle dem, der bad hende dæmpe sig, når hun grinede lidt for højt eller knirkede for meget på stolen. Hendes selskab var den ene lille flok hun havde kunnet finde, som ikke lavede noget seriøst, og de havde siddet og hyggesnakket i en times tid i varmen fra pejsens buldrende ild i opholdsstuen. I først omgang havde hun opsøgt sine klassekammerater, fordi hun ledte efter Mary, men da de ikke havde set hende og i stedet begyndte at tale om juleferiens eventyr, var Betrys aldrig kommet videre i sin søgen. Hun blev dog snart mindet om veninden igen, da nogen påpegede, at han havde set hende gå op på sovesalen for lidt siden, og Betrys greb den avis, hun havde med sig og smuttede op på pigernes sovesal med en utilfreds grimasse, fordi gulvet var koldt mod hendes bare fødder. "Maaaryyyy," kaldte hun utålmodigt og flagrede larmede med avisen i hånden, mens hun styrede hen mod venindens seng, hvor hun måtte formodes at befinde sig.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Jan 5, 2012 10:48:27 GMT 1
I thoroughly
disapprove of duels
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary havde slet ikke tænkt over at sætte sig i opholdsstuen, da hun stadig mildt svævende over et møde med Simon var drysset ind igennem portræthullet og uden omtanke havde sat kursen mod sovesalen. Det var heller ikke før hun nåede derop hun indså at det ikke var endnu hun skulle i seng og endte med at give sig selv et mentalt nakkedrag, over sin egen latterlige opførsel. Alligevel kunne hun ikke lade være med at smile svagt for sig selv, da hun gik ned på knæ for at hive sin skoletaske ud fra sin placering under sengen, hvor hun brutalt havde skubbet den ind fredag eftermiddag. Overrasket stak hun hovedet op over sengekanten, da lyden af hendes navn lød fra døråbningen hun ikke kunne se fra sin placering på knæene. "Betty?" spurgte hun mildt undrende, smilede alligevel bredt og hev tasken med sig op og dumpede den ned på sengen, hurtigt efterfulgt af sit eget bagparti. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jan 9, 2012 20:52:52 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Et mildt smil bredte sig på Betrys' læber, da hun hørte venindens stemme, og det blev en tand større, da den rødhårede pige kom til syne fra under sin seng idet hun nåede frem til hendes seng. "Gået i gang med hovedrengøringen?" spøgte hun og satte sig ned ved siden af Mary, hvem ud rakte avisen til i forlængelse af den første bevægelse mod dynerne. "Så er det officielt," Hun pegede på avisen, der var den nyeste udgave af Wiz'en, slået op på den side, der omhandlede duelturneringerne. De havde begge fået at vide pr. ugle, at de var gået videre, og det stod også på opslagstavlen, men ting havde det med først at blive rigtigt officielle, når det kom i The Wiz. Betrys gav Mary et øjeblik til at opfatte, hvad hun havde givet hende, før hun fortsatte. "Så?" spurgte hun, stadig med smilet hvilende i hendes mundvige. Da Betrys først havde meldt sig til turneringen var det med indtrykket af, at intet kunne komme bag på hende, men med en kamp mod Mary i sigte, måtte hun indrømme, at hun var blevet overrasket.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Jan 11, 2012 8:39:51 GMT 1
I thoroughly
disapprove of duels
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Marys roden under sengen havde været kortvarig, men alligevel længe nok til at Betrys kunne nå at komme ind mens hun stadig var nede på knæene. Hun gav et muntert fnys fra sig og hævede et enkelt øjenbryn, samtidig med at hun satte både sig selv og tasken på sengen. "Som om jeg nogensinde ville gøre det frivilligt," svarede hun og vrikkede lidt med begge øjenbryn, før hun tog imod skoleavisen Betrys rakte frem. Med en mild rynke i panden løb hun navnene igennem og stoppede ved sit eget og venindens ved siden af. "Det var lige netop af den her grund jeg ikke skulle være med," pointerede hun efter kort tids overvejelse og sendte veninden et halvhjertet, skævt smil. Indtil videre var hun ikke synderligt imponeret af turneringen og tanken om at skulle duellere imod sin bedste veninde, der samtidig var en virkelig dygitg magiker, var lige så afskrækkende som den boggart Jethro havde pudset på hende. "Det bliver mærkeligt det her, Betty." Hun lod hånden med avisen falde sammen imod sine ben, rynkede lidt på øjenbrynene, stadig smilende. [/blockquote][/justify] |
|
