Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Jan 26, 2012 13:16:12 GMT 1
"MELODY MUSIC MAKER, READING ALL THE PAPERS"
[/right] Siôns smil vandt selv kraft da Jessies smil blev bredere og han brummede lavmælt og veltilfreds efter han havde stjålet et ekstra kys fra hende og hun lagde hovedet imod hans skulder. Det var bestemt noget han havde set frem til over juleferien, men nu hvor han sad her med hende i sine arme var han ikke i tvivl om at det havde været hele ventetiden værd. Siôn drejede hovedet en anelse for at kunne se hendes ansigt til dels og trak på skuldrene. "Næh. Det eneste store er vist at mor har tvunget Eddie og Arthur sammen med hans nye dame til at besøge os et par dage." Han smilede skævt og så overvejende ned på rødtoppen. "Men jeg tænkte egentlig på om du ville have lyst til at komme forbi et par dage også?" han rømmede sig lavmælt og lod fingrene tromme lidt imod siden af hendes ben. "Altså. Hvis du vil."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 26, 2012 21:15:02 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess kunne ikke engang med en hel spand af god vilje påstå, at hun ikke havde savnet Siôn hen over ferien. Hun elskede at have fri, holde jul, rage til sig af gaver og æde sig tyk og fed i julemad, men fraværet af hans muntre indslag og svagt berusende kys havde alligevel fra tid til anden været til at mærke. At Matthew selv havde oprettet en veritabel postrute til sin nyfundne dulle i Skotland, hvorimod hun kun havde sendt en enkelt sølle julehilsen, havde ikke gjort sagen bedre. Hun var ikke ligefrem pigen, der satte sig ned og skrev lange, sødladne kærlighedserklæringer og hun ville blive temmelig forbavset hvis Siôn gav sig til at skrive kvalmende, lyserøde breve til hende, men alligevel kunne hun ikke helt lade være med at misunde sin storebror hans mængde af kontakt med det sidste nye skrig.
Lige nu var han der dog og hun svælgede diskret i mængden af opmærksomhed fra den selvfede knægt, som hun var faldet temmelig massivt for; endnu mere siden slutningen af oktober. Hun løftede hovedet en smule og hævede øjenbrynene lidt med et muntert glimt i øjnene over hans ord om storebrødrene, hvoraf den ene af dem - i temmelig sølle sløret hemmelighed - var lidt af et idol. Ved fortsættelsen og det spørgsmål han stillede fandt et fåret smil dog vej til hendes læber og hun så på ham i tavshed i et langt øjeblik, før hun klarede halsen lidt og sænkede blikket. ”Ehm. Jo...” Hun fangede sin underlæbe mellem tænderne i et øjeblik og vippede hovedet en anelse fra side til side. ”Altså... Det vil jeg gerne,” kom hun endelig frem til, før hun så ham i øjnene igen med et lidt pudsigt udtryk i ansigtet. Da en samtale med Matt i ferien trængte sig på kom hun til at fnyse muntert, før hun forsøgte at undertrykke et lidt vel smørret grin. Hun trykkede læberne sammen, rystede lidt på hovedet og rømmede sig igen, uden at hendes morskab dog helt aftog fra de lysebrune øjne.
Tag: Siôn Llewellyn ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Jan 30, 2012 10:34:57 GMT 1
"MELODY MUSIC MAKER, READING ALL THE PAPERS"
[/right] Siôn lod hånden mod hendes ben stryge langs det, uden at det var noget han lagde overvejelse i. Han følte sig overraskende usikker da han spurgte hende om hun kunne tænke sig at komme på besøg hjemme hos ham, noget han bestemt ikke var helt vant til. Derudover var det også blot fjollet, for Jessie havde skam været på besøg hjemme hos ham før, men det var selvfølgelig også før han havde forelsket sig i hende. En rynke trak hans øjenbryn sammen over udtrykket der hvilede på hendes ansigt da hun svarede ham, i en svagt undrende position. Siôn måtte dog selv mærke sine læber trække op i et skævt smil over hendes svar, om end han øjeblikket efter nappede hende svagt i siden. "Hvad er det der er så sjovt?" spurgte han uden at kunne holde en nysgerrig tone fra sit spørgsmål. Rynken mellem hans øjenbryn bredte sig til panden, mens han greb lidt fastere fat omkring hende og møvede hende over på det andet lår. "Så morsom er jeg heller ikke," konkluderede han og slap hende med den ene arm for at purre op i hendes røde lokker. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 30, 2012 11:22:24 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess fnes oplagt, ikke ligefrem hjulpet af Siôns hånd, der kneb hende i siden, eller af hans ansigtsudtryk, da hun gav sig til at le. Hun kvalte sit grin med magt, men morede sig tydeligvis stadig en hel del på hans bekostning, uden at det direkte var noget han havde gjort, der havde ført til det. Et flabet smil hev i hendes mundvige over hans konklusion og hun fnøs muntert, daskende lidt ud efter hans arm, da han purrede op i hendes hår. ”Nu skal du ikke undervurdere din egen komiske timing,” pointerede hun med spillende øjne. ”Men; det er bare fordi Matt sagde noget i ferien om… Ehm. Jordbærhjelme.” Hun løftede den ene hånd og plantede sin pegefinger imod Siôns brystkasse. ”Vi så denne her film og han mente at hovedpersonen måtte være min type, når nu han var rødhåret. På en eller anden måde ledte det til at han mente at jeg er… Hvad sagde han…? En ginger-skøge… Og at det ville være farligt at besøge familien Llewellyn igen.” Endnu engang måtte hun bukke under for morskaben og trykke læberne sammen omkring et grin, imens hendes skuldre rystede svagt.
Tag: Siôn Llewellyn ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Feb 27, 2012 1:47:44 GMT 1
"MELODY MUSIC MAKER, READING ALL THE PAPERS"
[/right] Siôn betragtede den rødhårede pige på sit skød og prøvede på at regne ud hvad det var han havde sagt, som tydeligvis fik hende til at kæmpe for at kvæle et grin. Da han spurgte om det, nappede han hende samtidig i siden og tilføjede en kommentar næsten lige efterfølgende. Siôn hævede mistroisk øjenbrynene lidt op i panden, men han svarede hende blot med et sigende blik. Det var nærmere hendes fortsættelse der interesserede ham og hurtigt røg hans øjenbryn endnu længere op og han kom til at skære en grimasse. "Nu ved jeg ikke om jeg vil høre mere," svarede han med et varsomt blik, der dog indeholdt både nysgerrighed og morskab. Da Jessie fortalte slog han en latter op uden helt at kunne lade være og hvilede i et øjeblik nakken imod støtten på lænestolen. Siôn løftede nakken igen og så på Jessie med øjne der var knebet en smule sammen. "Og den udtalelse gav du ham bare ret i?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Feb 27, 2012 12:09:33 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess fnes i åbenlys morskab og fortsatte ufortrødent på sin forklaring, på trods af Siôns forbehold. Da han lagde nakken tilbage og lo trykkede hun selv læberne sammen og betragtede ham med et bredt smil. Hun vrikkede en anelse med øjenbrynene, som han atter løftede hovedet og så på hende med sammenklemte øjne.
Endnu en munter lyd forlod hende, inden hun nikkede bekræftende. ”Selvfølgelig gjorde jeg det. I er jo uimodståelige,” konkluderede hun nærmest snusfornuftigt. ”Du er i hvert fald.” Imens hun talte, og da hu lagde tryk på sit første ord, plantede hun i et kort øjeblik sin pegefinger imod hans næse, før hun atter lod hånde falde. ”Faktisk måske kun dig, når det kommer til stykket...” Hun vippede hovedet lidt fra side til side og så spekulativt på ham med et drillende glimt i øjnene. ”Det er i hvert fald kun dig jeg har lyst til at kysse på. Tror du egentlig at jeg skal sove på din lillesøsters værelse hvis jeg får lov til at besøge jer i påskeferien?” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så spørgende på ham.
Tag: Siôn Llewellyn ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|