An outlet for frustrations

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea lå på maven på sin seng og stirrede håbløst ned i en af sine bøger. Hun forsøgte at læse teksten, der var lektier til næste dag, men opdagede gang på gang at hun ikke havde opfanget ordene og måtte frustreret vende tilbage. Endelig, efter lang tids desperate forsøg, klappede hun bogen hårdt sammen med et suk og lagde den ned på gulvet.

Hun drejede sig rundt oven på den redte seng, lod sit baghoved finde hvile imod sengetæppet og stirrede op i himmelsengens røde stof med en irriteret rynke i panden, der ikke lignede hende overhovedet. ”For hede hule helvede,” eksklamerede hun ud i den næsten tomme sovesal. ”Lily!” Hun drejede hovedet imod venindens seng og forventede at finde skikkelsen der hvor hun sidst havde set hende. ”Jeg bliver sindssyg!”

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Modsat Alea i en af de andre senge, havde Lily ingen synderlige problemer med at koncentrere sig om at læse ordene i den eliksirbog hun havde fået i julegave af Samuel sidste jul og allerede havde læst op til flere gange (hvilket tydeligt fremgik af de utallige, små etikketter der var klistret fast over det hele – nogen nyere end andre). Hun havde nærmest memoriseret første halvdel af den og var nu støt i gang med at lære resten.

Det var også kun lyden af sit eget navn fra modsatte ende af sovesalen der fik hende til at bryde sin koncentration og se op med mild forvirring, dog med et fjerlet smil på læberne. "Skal jeg så bare sende en ugle til Skt. Mungos med det samme?" spurgte hun uskyldigt og greb ud efter det slidte billede af Benjamin og hende selv, som hun brugte til bogmærke. "Eller vil du fortælle mig hvorfor du mister forstanden inden?"


[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Aleas frustration var åbenlys, selvom hun som oftest var god til at lægge låg på sine meninger og tanker. Lige nu, som hun så over på veninden, gjorde hun ingen forsøg i den retning. Hun trak i stedet blot mat på smilebåndet og fnøs. ”Jeg er lige ved at tro at uglen til Skt. Mungos er den bedste idé,” begyndte hun ironisk, før hun sukkede lidt og stirrede op i himmelsengens mørkerøde farve.

I et øjeblik endnu var hun tavs, så klarede hun halsen og satte sig op i sengen. ”Kender du det, når du ved at noget er forkert at gøre, men du har lyst til at gøre det alligevel?” Hun rynkede panden og så over på veninden med fremtrædende alvor i blikket. ”Ligesom... En person du burde holde fingrene fra, men bare ikke rigtig kan? Som er der hele tiden og smiler på denne her helt særlige måde og på en eller anden vis altid formår at komme til at strejfe dig eller give dig en kompliment?” Hun strøg håret om bag sit ene øre og så en anelse håbløst på Lily. ”... Det er ikke så godt,” konkluderede hun spagt.

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Efter Lily havde lukket bogen sammen, skubbede hun sig op i siddende stilling, stadig med begge ben drejet op på sengen og den ene hånd i madrassen for støtte. Et lille, varmt smil lå over hendes læber og hun udstødte en dæmpet, tilfældig munter lyd. "Så må det alligevel stå skidt til," konkluderede hun i et ganske normalt tonefald. Lilys blik fandt veninden i den anden seng, da denne rettede sig op på samme måde.

Hendes spørgsmål fik en rynke til at danne sig på Lilys pande. "Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro du talte om Alexander Young. Ikke desto mindre, kan jeg knapt forestille mig at det skulle være tilfældet," svarede hun med et sigende ansigtsudtryk og svag benene ud over kanten af sengen for at gå over og sætte sig i Aleas. Lilys tanker strejfede kort sin tvillingebror, men holdt dem for sig selv, i stille sind håbende at han ikke var involveret her. Det kunne nemlig lige passe. "Hvorfor er det forkert?" Hun løftede en hånd og strøg en lys hårlok om bag øret. "Du kan ikke lide ham?"

[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea trak en anelse på skuldrene, rynkede panden og sank lidt sammen, da først hun sad op i sin seng. Hun så over på veninden og sukkede dybt, ukarakteristisk opgivende i sin mimik og kropssprog. Ved de fortsatte overvejelser hævede hun dog begge øjenbryn og virkede i et øjeblik en anelse chokeret. Hun fnøs nærmest muntert og rystede lidt på hovedet, før hun strøg håret om bag sit ene øre.

Hun rettede ryggen igen, tog en dyb indånding og fulgte Lilys gang over gulvet inden hun dumpede ned ved siden af hende selv.
I et langt øjeblik sad Alea bare og tænkte sig om, så klarede hun halsen lidt og rystede på hovedet. ”Nej det er ikke... Altså jo. Jo, jeg kan godt lide ham. Det er ikke det.” Hun så spekulativt ud i luften, før hun drejede sig imod veninden og kløede sig lidt på overarmen med den modsatte hånd. ”Det er William Ethans, Lily.” Hun strøg fingrene over sin nakke i en selvbevidst bevægelse. ”Og det... Altså han kysser godt, det er slet ikke det, men jeg synes måske ikke det er vildt fornuftigt at rende rundt og... Kysse på den mandlige præfekt. Bare fordi alle vejlederne er romantisk involverede på den ene eller den anden måde behøver det jo ikke sprede sig til os.” Hun rømmede sig lidt og fugtede sine læber. ”Men han er der bare hele tiden. Så er det lige en flygtig berøring her og så en kompliment, der antyder at han tænker på...” Hun slog lidt ud med den ene arm og sukkede igen. ”... Hvad skal jeg gøre?”

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Lily var i stille sind glad for at hun forhåbentligt havde overstået de værste kærlighedsdramaer og frustrationer i løbet af sidste skoleår og nød i hvert fald i øjeblikket at hendes største og eneste problem for tiden var afstand. Det gav hende dog samtidig masser af overskud til at lytte til hvad end hendes veninder og venner havde på hjerte.

Lily smilede fortsat da hun dumpede ned i Aleas seng og forsvandt det ikke helt da veninden fortsatte. Alligevel dannede en rynke sig dog imellem hendes øjenbryn, før det ene af dem skød en anelse op i panden. "Undskyld, men det lyder egentlig mest af alt temmelig dumt," svarede Lily med usløret ærlighed og så overvejende ud i luften foran sig, før hun drejede hovedet mod Alea igen. "Hvem i alverden går dog op i at han er den mandlige præfekt? Ærligt talt..." Hun løftede hånden i ny overvejelse, og slog let fingerspidserne imod sin hage. "Hvad er der at miste? Det kunne jo rent faktisk være at der var noget om det." Hun sendte veninden et forsøgende smil. "Alea, hvis du er interesseret i ham, er det så ikke fløjtende ligegyldigt om han er præfekt eller ej?"

[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea så afventende på veninden, fugtede sine læber med bekymret mine og hævede så med ét begge sine øjenbryn. Hun så indigneret ud over Lilys overvejelser og følte sig en hel del punkteret i sin faste overbevisning om, at hun havde ret. ”Jamen...” Et suk forlod hende, før hun tog en dyb indånding og kløede sig i nakken. ”For søren, Lily, kan du ikke se hvordan det ville stå, hvis vi fjollede rundt eller det blev mere seriøst og vi så lige pludselig fandt ud af, at vi ikke gad hinanden mere? Vi er jo stadig præfekter. Vi skal kunne arbejde sammen.” Hun rynkede panden, men kunne ikke helt lade være med at lade skødeløsheden sive lidt ind.

Og hvad så, hvis det skulle ske? Veninden havde ret i, at man ikke kunne rende rundt og tage sig af enhver lille mulig risiko eller holde sig selv fra at leve, fordi man var nervøs for konsekvenserne. ”Desuden ved jeg slet ikke om jeg rent faktisk er interesseret i ham. Det er jo ikke fordi han giver mig hjertebanken, han er bare... Tiltrækkende. Og så er han så forbandet selvsikker, at det gør ondt. Det virker som om han allerede er ganske sikker på, at han nok skal få mig lagt ned.” Hun skar ansigt, vrængede og rystede lidt på hovedet. ”... Det er slet ikke sådan som jeg synes det plejer at være. Det virker så.... Fysisk.”

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Lily kunne sagtens forstå hvad Alea mente, og hun så endnu engang overvejende ud i luften og rynkede lidt på panden. Langsomt så hun tilbage igen og hævede de mørke øjenbryn pointerende. "Men hvad nu hvis I, rent hypotetisk, faktisk blev ved med at gide hinanden," tilføjede hun igen. Lilys læber trak sig op i et skævt smil. "Men jeg kan godt se hvad du mener…" kom det dog kort efter trofast.

Lily lyttede tavst til Aleas næste ord og kom lidt for meget til at tænke på en lignende situation med en hvis blond knægt. En svag rynke dannede sig på hendes næse, mens hun genovervejede sin egen tidligere udmelding. "Ja okay, det lyder temmelig irriterende," gav hun hende og tilføjede snart efter: "... Desuden burde han ikke tage det for givet." Hun smilede opmuntrende og puffede til Alea på skulderen, med et drillende blik. "Du fortjener i hvert fald en, der sætter pris på hvor meget du er værd."

[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea rynkede panden, kløede sig på overarmen og så ned på gulvet. Hun trak lidt på skuldrene. ”Jamen det ved jeg ikke,” brummede hun, en anelse fortvivlet, selvom hun sagtens kunne se det tåbelige i at hun ikke satsede og droppede sine forbehold. ”Havde det været enhver anden ville jeg jo have gjort lige som du siger. Pyt med konsekvenserne og så videre...” Hun trak lidt på skuldrene, sukkede lavmælt og kom så alligevel til at smile, da veninden puffede til hende.

Det var et varmt smil og hun så taknemmelig ud, selvom hun ikke rigtig var kommet det store videre i sine overvejelser. ”Jeg fortalte ham at det var en dårlig idé at gå videre efter sidste vejledermøde, men det virkede ikke rigtig som om han tog det særlig seriøst.” En lille rynke dannede sig i hendes pande. ”Jeg var muligvis heller ikke særlig overbevisende,” indrømmede hun, med en svag trækning i den ene mundvig. ”Han forvirrer mig virkelig, Lily. Hvad hvis det kun er noget fysisk? Ville det ikke være temmelig malplaceret at gå med til det? Jeg ender med at virke voldsomt let på tråden.” Hun klarede halsen og så forlegent på veninden. ”Hvordan kan jeg finde ud af hvad det egentlig er han er ude efter?”

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Lily smilede varmt til Alea og prøvede på ikke at komme til at sammenligne venindes situation med den hun havde været i året forinden. Hun ville trods alt vove at sige, at der var temmelig stor forskel på William Ethans og Alexander Young. "Jeg tror det første du skal gøre er at finde ud af om du rent faktisk er interesseret eller ej. Selvom det måske ikke er så ligetil," svarede hun eftertænksomt, inden hun tav for at lytte til Aleas næste ord.

Det overvejende ansigtsudtryk forblev der alt imens og Lily løftede den ene hånd for at fange en lys hårlok, mens hun vendte de nye oplysninger i hovedet. "Jeg ved det ikke, Allie. Der er jo både gode og dårlige sider ved det synspunkt..." Lily rynkede svagt på panden. "Du skal i hvert fald ikke gøre noget som helst, medmindre du er helt sikker på at du har lyst." Det trak op i heksens mundvig, før hun kom til at fnyse muntert over det følgende spørgsmål. "Du kunne jo - hold nu fast - prøve at spørge ham?"

[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea nikkede lidt. Hun rynkede panden og så ned på sine egne fingre, før hun slap et lavmælt suk. Situationen var slet ikke så fremmed og burde ikke være så kompliceret. Det var den nu alligevel og hun så søgende på Lily, som en munter lyd undslap hende. Hendes egne mundvige sitrede over det følgende forslag og hun tyggede ned i sin underlæbe med fortænderne, som et skævt smil trak op. ”Du er også så kvik,” mumlede hun lavmælt, inden hun klarede halsen. ”Men jeg har jo egentlig allerede fortalt ham, at jeg synes vi skulle lade være med at lade det blive til noget.” Hun så tænksomt ud i luften. ”Tror du han vil svare sandt, hvis jeg spørger ham om han... Ahem... Bare vil i bukserne på mig?” Et fnis forlod hende utilsigtet og hendes mørke kinder fik en anelse yderligere farve.

[Lily Abott]

a friend is someone who
reaches for your hand

[/size]

Tag: Alea Hobbs • Outfit: Here[/center]

Lily smilede lidt igen og fnes lavmælt. "Ja tak, jeg ved det godt," svarede hun i et drillende tonefald, før hun lod det vige let for det lidt mere seriøse emne igen. "Men ærligt talt, så er jeg ikke sikker på hvad jeg skal råde dig til overhovedet," indrømmede hun og trak på skuldrene. "Men lige i forhold til det spørgsmål der, kan man da altid håbe på at han bliver overrasket nok til rent faktisk at gøre det." Lily gentog sit fnis og himlede derefter med øjnene. "Pas, Alea. Men jeg kan da i hvert fald love dig at jeg nok skal være over ham, hvis han viser sig at være et røvhul." Lily løftede den ene hånd og gav Aleas ben et kort klem, før hun så ned på sit armbåndsur. "Noget andet er, at det snart er tid til aftensmad. Skal vi droppe det og snakke videre?"
[/blockquote][/justify]

[Alea Kirabo Hobbs]

a friend in need
is a friend indeed
Tag: Lily Abott - - - Outfit: Here

Alea grinede lidt og mærkede en del af sin bekymring lette, alene fordi hun var i stand til at sidde sammen med sin veninde og lave sjov med situationen. Hun tog en dyb indånding og rettede sig op med den, før hun rystede på hovedet. ”Nej lad os gå derned. Jeg bliver ikke mere afklaret af at vade mere rundt i det lige nu, men tak.” Hun smilede varmt til Lily. ”Mange tak. Dig kan man altid regne med.” Uden de store skrupler rakte hun frem og hev veninden ind i et kram.

Da hun slap hende smilede hun stadig, men så satte hun håndfladerne en anelse hårdt imod madrassen og rejste sig op. Hun stak fødderne i et par sko, der gemte sig halvt indenunder sengen, snuppede skolekappen fra sin kuffert og hev den over hovedet. På brystlommen sad præfektskiltet og skinnede i sin fine røde farve og hun rettede ryggen lidt, før hun sukkede resignerende. ”Lad os få noget at spise, Ivory, så kan du fortælle mig om hvor meget du glæder dig til at se Benjamin i ferien imens...”

CLOSED